søndag, november 27, 2005

Dum idé, hvis du spørger mig

Tillykke til regeringen! De har fået alle tiders dårligste idé. Det er da et exceptionelt ringe forslag! For hulan da, hvor er det skidt. Det kan da ikke være i regeringens og landets bedste interesse, at en stor del af de unge efter endt studentereksamen, skynder sig i gang med en uddannelse alene af frygt for at få skåret i deres SU, for det er jeg sikker på at der er mange der vil ende med at gøre. Og det er fandme en skam. Hvis det her bliver gennemført, så vil det skræmme mange unge fra at holde en længere pause før de starter på en videregående uddannnelse, selvom de måske slet ikke er sikre i deres studievalg efter kun ét sabbatår. Økonomisk sikkerhed betyder jo utroligt meget, så udsigten til lavere SU og dermed større krav til hvor meget man er nødt til at arbejde ved siden af studiet, og som direkte følge deraf frygt for at det vil komme til at gå ud over ens studier - det kan jo få panikken frem hos enhver nyslået student (i hvert fald af dem for hvem uddannelse har en høj prioritet). Det vil bare ende med at presse dem ind i en uddannelse som de måske/måske ikke har forudsætningerne for eller lysten til at gøre færdige.
Og de som vælger at trodse regeringens opfordring til at starte på uddannelse så hurtigt som muligt, og rent faktisk tager sig den tid de mener de har brug for, de er jo også ilde stedt. For de er jo så netop i den uheldige situation, at de er nødt til at bruge mere tid på at tjene penge ved siden af studiet, end hvad godt er. Og det kan jo umuligt have en positiv indvirkning hvordan de klarer sig igennem studiet. De bliver med andre ord straffet for at ville være sikre i deres sag, før de giver sig i kast med en videregående uddannnelse. Uacceptabelt.

Forresten, så starter jeg en underskriftindsamling for at få åbnet en
Sunset her ude hos os. Det ville være formidabelt! De kunne meget passende lægge den nede på Amagerbrogade, eller endnu bedre nede i krydset ved Grønjordskollegiet og DR Byen, der er masser af plads. Og ved siden af kunne de så lige smide en Starbucks ind, så ville min lykke være gjort, og jeg ville aldrig behøve at lave mad ever again. Eller... i hvert fald ikke før jeg er blevet træt af deres mad, og dét har lange udsigter.

Glædelig 1. søndag i advent, folkens.

torsdag, november 24, 2005

Dream of the day:

I nat drømte jeg, at hjernerne bag den nye Zorro film havde indset hvor dum den var, og havde udstyret den med dansk tale og relanceret den som børnefilm i stedet. Det gav ganske meget mening i min drøm.

Og det gør det sådan set stadig.

onsdag, november 23, 2005

Nyhederne

~ Forsideoverskrift fra Urban i går: AIDS mere udbredt end nogensinde. Øhh... ja? Er dét en nyhed? Som oven i købet er forsideværdig?? Vi har jo ingen kur mod skidtet, så selvfølgelig er det mere udbredt end nogensinde. Jeg troede agurketiden var overstået. Den dag AIDS er mindre udbredt end nogensinde, kan de smide det på forsiden.
~ Breaking news: verdens grimmeste hund er død. What a loss. Og når du scroller ned til 'relaterede historier', så kan du finde links til historier som Politiet kører i Porsche og Sex til hungrende husmødre. Hjælp mig - hvad er det lige for en relation de historier har til verdens grimmeste hund og dens død? I don’t see it...
~ Slanger stjålet på Amager. Nej, jeg havde intet med det at gøre. Som nogle af jer ved, så er der få ting jeg ønsker mig mere, end en slange som kæledyr. Men det er altså IKKE mig som har hugget de slanger (jeg nåede at blive beskyldt for det af TO af mine venner, før jeg overhovedet nåede at høre om det i nyhederne!)
~ Jeg trækker det tilbage. Der er ikke kun ca. 3 mennesker i Danmark der ikke har set Harry P endnu. Men der er nu alligevel imponerende mange der har set den.
~ ?????

Spectacular!

I solemnly swear that I'm up to no good...

Nu har jeg endelig lært det! Eller... næsten lært det, i hvert fald. Lært at acceptere, at Harry Potter filmene aldrig nogensinde kan blive lige så gode som bøgerne. Og når man har lært det, så er det meget nemmere at sætte pris på filmene. Og nu har jeg også endelig fået set den nye Harry Potter film, og damn den er god! Jeg havde ret så høje forventninger til den, og de er allesammen blevet indfriet og lidt til. Jeg sad selvfølgelig gang på gang og ærgrede mig over at de havde sprunget et eller andet over, eller udeladt en eller anden person eller scene, men alt det de havde taget med var i topklasse. Nu vil jeg selvfølgelig ikke komme med nogle afslørende detaljer om filmen, af hensyn til de ca. 3 mennesker i hele Danmark som stadig ikke har set den (for øh... ja, de læser allesammen herinde... fisk...?), men altså... spectacular i dén grad!
'Barnlig' er vist det ord, der bedst beskriver min begejstring over visse scener (spørg selv Louise, det var Pingo 7 år hun havde med i biffen i mandags), jeg var som en lille pige der lige havde fået en ny Bratz dukke. Og nu siger jeg noget, som jeg siger rigtig rigtig rigtig ofte, når jeg har været inde og se en god film: jeg SKAL ind og se den igen! Men denne gang mener jeg det! Yup! Jeg gør sgu alvor af det, gør jeg! Så snart jeg har en aften hvor jeg ikke skal på arbejde (hvilket ganske vist har lidt lange udsigter). Who's with me? Kom så, folkens! Harry Potter, woohoo!!

Mischief managed,
Pingo 7 år

PS. Skulle du ønske det, så holder jeg gerne foredrag over emnerne 'ting, som jeg savnede i filmen, men som jeg dog ikke er bitter over ikke kom med, eftersom det i såfald ville være sket på bekostning af andre endnu vigtigere ting, og ville have gjort handlingen og tempoet i filmen endnu mere forjaget end det allerede er' (varighed: ca. 6 timer, inkl. 2 x 20 min. pause - pris: det snakker vi om, betaling kan evt. være i form af kaffe og chokolade), og 'ting, som irriterer mig ved filmversionen af Hermione' (varighed: uendeligt, ingen pauser - pris: fuldstændig gratis).

PPS. Hvor freaky er det lige, at Weasley-tvillingerne hele tiden skal snakke i kor??

PPPS. Technically it's a ferret.

fredag, november 18, 2005

Scary scary stuff...

Der er en historie jeg meget gerne vil fortælle jer. En rigtig uhyggelig en af slagsen oven i købet. En historie, der har gjort, at jeg nu flere nætter i træk er blevet revet rundt i det ene grufulde mareridt efter det andet. En historie, som jeg er sikker på vil få jer til at tage jer til hovedet, rive jer i håret og råbe af jeres lungers fulde kraft, "Verden er af lave! Føj!" Den vil få jer til lige at kigge en ekstra gang på de ellers så tilforladeligt udseende mennesker du passerer på fortovet, og overveje hvad der mon gemmer sig under overfladen. Mon de virkelig er så fredelige som de ser ud? Mon der inde bag facaden gemmer sig tendens til sære og ulækre tilbøjeligheder? Den vil få jer til at dekorere jeres dørkarme med hvidløgsranker og sølvkors, og have en flaske med helligt vievand med henblik på selvforsvar stående ved hoveddøren. Og den vil få jer til at skynde jer ekstra meget hen i sengen efter I har slukket lyset om aftenen, så I hurtigst muligt kan komme ned under den trygge dyne, og lukke mørket og alt hvad det end måtte gemme ude.
Det er en meget ubehagelig historie. Og jeg vil meget gerne dele den med jer. Men jeg kan ikke. Man ved aldrig hvem der læser med herinde, og jeg er ikke helt sikker på at de implicerede personer vil sætte pris på at blive hængt ud på den måde som jeg godt kunne tænke mig at hænge dem ud på.
Så I må undvære historien. Eller vente til en anden god gang med at få den.

[det her er forresten mit blogindlæg #50 - kan det virkelig passe at jeg har skrevet så meget?]

ARGH!

Jeg HADER...

... folk der, når de skal over gaden, gør følgende: kigger til højre, konstaterer klar bane, træder ud på vejen/cykelstien, og først derefter kigger til venstre og får øje på den/de cyklist(er) som kommer lige imod dem, og nu må foretage diverse livsfarlige undvigelsesmanøvrer og udsætte sig selv - og de andre cyklister som måtte befinde sig i samme situation - for fare, bare for at undgå at køre jaywalk-tossen ned. Hvorfor kan folk ikke bare se sig ordentligt for, før de går over vejen? ARGH!

... cyklister der, når de skal stoppe for rødt, gør følgende: møver sig hele vejen op foran den lange hær af cykler der allerede holder og venter, og af en eller anden grund først synes det er passende at lette røven og komme afsted igen 3 sekunder efter at der er blevet grønt, og dermed sinker alle os andre som er klar til at køre videre så snart lyset skifter fra grønt til gult for de andre. Og af uforklarlige årsager er det altid piger der gør det, jeg har aldrig oplevet et hankønsvæsen opføre sig sådan. Det er egoisme, og det er latterligt, for tøsen bliver jo alligevel overhalet af os allesammen så snart vi får lov til at køre igen. Hvorfor kan hun ikke bare blive nede bagved hvor hun hører til? ARGH!

Det er småting, I know, men det er altså nok til at mig rasende.

Og jeg er sååååå misundelig på alle dem, der var inde og se den nye Harry Potter film i går da den havde premiere ved midnat. I går aftes da jeg kørte hjem fra arbejde, kunne jeg rundt omkring ved de forskellige biografer, se alle de heldige idioter der skulle ind og se den, og hvor ville jeg ønske jeg havde været iblandt dem. Jeg ved godt at jeg nok skal nå at få den set, men jeg ville nu gerne have set den allerførste forestilling overhovedet. Lidt nørdet måske, men øh... ja...


onsdag, november 16, 2005

You see, the trouble with me - I've got a head full of fuck

Min bank opfører sig mærkeligt. For lang tid siden så jeg inde på min netbank, at jeg kunne framelde de der kontoudskrifter som de sender en gang om måneden, så det skyndte jeg mig at gøre. Der er absolut ingen grund til at der bliver brugt en halv regnskov årligt på at informere mig om hvor mine penge forsvinder hen. Det er jo fuldstændig unødvendigt, når det hele også står inde på min netbank. Og jeg har en meget dårlig vane med at gemme alle papirer fra banken, skattevæsenet, betalingsservice osv, lige meget hvor lille chancen er for at jeg nogen sinde kommer til at få brug for dem igen - hvilket betyder at jeg ligger inde enorme bunker papir (med informationer som jeg overhovedet ikke skal bruge til noget), for når jeg får de der månedlige kontoudskrifter, så er det altså ikke noget kort brev. Alle ens dankort-køb fremgår jo af kontoudskriften, og jeg bruger altså mit dankort sygeligt meget, jeg har stort set aldrig kontanter på mig. Så jeg var meget glad da jeg fandt ud af at jeg kunne slippe for dem, og jeg har også klaret mig helt fint i de måneder hvor jeg ikke har fået dem - ingen pludselige kriser hvor jeg har haft desperat brug for et stykke papir, hvorpå der står præcis hvad der foregik på min konto d. 6. september eller sådan noget. Men nu har jeg af uforklarelige årsager fået en kontoudskrift igen. Fuldstændig ud af det blå. Hvorfor? Jeg har ikke bedt banken om at begynde at sende dem igen. Betyder det, at jeg fra nu af kan forvente at der igen én gang om måneden ligger sådan en satan i min postkasse? Det går altså ikke! Det kan godt være I ikke kan se hvorfor det udgør et problem for mig, men jeg kan bare ikke finde ud af at smide sådan nogle ting ud. Og de fylder altså utroligt meget! Lige nu ligger den kontoudskrift jeg fik for et par dage siden på mit skrivebord og stirrer ondt på mig. Og jeg er bange for at det er en stirrekonkurrence som jeg ender med at tabe. Om et par dage bukker jeg under for presset, bliver tvunget i knæ, og sætter kontoudskriften ind i en af mapperne oppe på hylden med 'vigtige ting'.
Måske skulle jeg prøve at overbevise mig selv om, at det udgør en stor brandfare at opbevare så meget papir på sit værelse. Jeg kan overbevise mig selv om så meget andet, så hvorfor ikke også dét...?

Forestil dig et stort spørgsmålstegn. Det allerstørste, mest gigantiske, enorme, kæmpestore spørgsmålstegn ever imagined. Og gør det så lige 10 gange større. Got it? Ok, hold that thought for a sec, mens jeg forklarer...For noget tid siden sad jeg og så Friends, nærmere bestemt afsnittet TOW The Free Porn, hvor Chandler og Joey opdager at de på en eller anden måde har fået gratis porno på deres fjernsyn, og derfor ikke tør slukke, af frygt for at det skal forsvinde igen, så der er porno 24/7 i deres lejlighed. På et tidspunkt ser man Rachel gå og nynne en eller anden sang, og hun spørger, "What's that song? It has been in my head all day long",
og Chandler svarer, "It’s the theme from Good Will Humping". Ok, fint. Så langt, så godt. Problemet kommer når man kigger ned på underteksterne. Der er Chandler’s sætning oversat med "Det er temasangen fra Dusk Med Dyrene". Og nu vil jeg så gerne have, at I tager det der store spørgsmålstegn fra før frem, og sætter det ved oversætterens sunde fornuft. Hvis man mener, at Dusk Med Dyrene er en passende titel til en pornofilm, så er man jo gal! Det er bare ikke i orden! Jeg kan virkelig ikke forstå, at der ikke er en eller anden der har studset lidt ved den oversættelse, før den blev smidt på tv.

Her i weekenden oplevede jeg noget vildt. Hele to dage i træk, hvor jeg ikke skulle på arbejde! Det føles som om det er flere måneder siden jeg har været ude for det. Jeg har været nødt til at framelde min SU i december og januar, for at være sikker på at SU-styrelsen ikke pludselig bliver gale i hovederne og kommer efter mig, nu hvor jeg ikke er studieaktiv i nogle måneder. Så i stedet er jeg nødt til at arbejde så meget som muligt, for at være sikker på at kunne overleve indtil februar. Jeg tror lige nøjagtig at jeg har haft nok vagter til at kunne klare december (det bliver ingen festlig måned, but I’ll live...) Til gengæld ser det ud til at jeg kommer til at være grusomt fattig til januar. Jeg tror snart at mine chefer er trætte af, at jeg kommer rendende hver gang jeg er på arbejde, og spørger om de har flere vagter jeg kan få. Jeg kan jo egentlig kun kræve én vagt om ugen + hver anden lørdag, det er det jeg er ansat til. Og det er ikke noget fedt job. Det er ok så længe man studerer ved siden af, men når man ikke laver andet, så er det fandme skod! Jeg tror godt I kan regne med, at jeg er blevet skingrende sindssyg når vi engang når februar, for så har jeg ikke lavet andet end at gå og pakke medicin i 3½ måned :o(
Og ved I hvad der er et klamt ord? Rektalskum. Pænt klamt. Og rektaltube. Heller ikke spor fedt. Jeg er træt af at have et job, hvor jeg er omgivet af klamme ord som dem.

Min cykel er fucked. Jeg har efterhånden ikke helt overblik præcis hvor meget der er galt med den. Fordækket er i hvert fald meget punkteret. Jeg har stærkt begrundet mistanke om, at bagdækket også er det lidt. Kæden skal helt klart strammes! Der går ikke én tur til eller fra arbejde, hvor den ikke hopper af mindst én gang (gerne flere, hvis den kan komme afsted med det). Håndbremsen er knækket. Pænt skod, eftersom jeg indtil den gik i stykker stort set udelukkende brugte dén, og ikke fodbremsen (som jeg så nu har fundet ud af heller ikke har det for godt), og det er meget svært at vende sig til at håndbremsen ikke virker længere. Og før håndbremsen satte ud, så kunne jeg da i det mindste bruge dén til at få standset min cykel, når kæden besluttede sig for at give op. Men nu er jeg pænt meget på røven når det sker, der er ikke andet at gøre end at vente på at cyklen er kommet så langt ned i fart, at jeg kan hoppe af uden at komme alt for meget til skade. Jeg frygter den dag, hvor kæden sætter ud mens jeg er på vej ned af bakke, med et super traffikeret lyskryds der viser rødt for mig forude.
Jeg har slet ikke lyst til at tage min cykel til reparation, de vil jo grine af mig når jeg kommer og afleverer den. Plus jeg har overhovedet ikke på nogen som helst måde råd til at få den lavet any time soon.

Jeg kunne godt tænke mig at pitche et nyt koncept for Radio 100 FM - variation. De påstår at de er bekendt med det, men det tror jeg ikke på. Vi hører rigtig meget den station på arbejdet, og jeg synes det er imponerende at de kan slippe afsted med at spille de samme sange ofte - og i det samme program oven i købet. Min teori er, at de har en standard-playlist der ikke kan ændres, dog med ca. 5 jokere der bliver skiftet ud dagligt, og som så bliver genbrugt igen og igen og igen... Blandt fast og yderst uudholdeligt inventar på den playlist kan nævnes Ronan Keating, Amy Diamond, James Blunt, Julie, Backstreet Boys, Gavin Degraw, Anastacia, Mariah Carey og Daniel og Natasha Bedingfield. Hver evig eneste dag! Øv. Og det er åbenbart lytternes egen skyld. Kan det virkelig passe, at deres lytterskare er så snæversynet at de ligefrem beder om at blive udsat for præcis den samme musik dag efter dag?!? Køb dog en cd i stedet, så!
Men til gengæld spiller de også rigtig meget TV2, så jeg kan jo ikke tillade mig at være heeelt utilfreds. For de er jo fantastiske! Indbegrebet af danskhed, hygge og alt hvad der er godt. Jeg glæder mig virkelig til at få fingrene i deres nye album. Meeen... Jeg ville nu være villig til at ofre denne ellers ganske behagelig overeksponering af TV2’s musik, hvis det betød at der kunne komme nogle nye navne og sange ind på 100 FM’s playlist. En dag i sidste uge, nåede jeg at høre 5 TV2-sange på kun 4 timer - det er altså i overkanten af hvad der burde være tilladt, lige meget hvor god jeg synes kunstneren er. Måske TV2 er medejer af 100 FM? Kunne tænkes...

Apropos god musik, så var jeg til Natalie Imbruglia koncert i Vega i søndags. Jeg troede ellers ikke at jeg brød mig særligt meget om hende, men billetten var gratis, og så skal der ikke megen overtalelse til for at få mig med. Og jeg tog gruligt fejl. Natalie Imbruglia er jo helt vild cool! Det er vildt at der kan være så meget stemme inde i så lille en kvinde. Hun er jo (efter min mening i hvert fald) på niveau med seje seje tøser som Alanis Morissette, Linda Strawberry og Courtney Love. Top notch.

Nu må jeg heller gå i seng. Der er ellers meget mere jeg godt kunne tænke mig at skrive lidt om, og lur mig om jeg sikkert ikke har glemt alt om det i morgen. Bare ærgeligt, men jeg er efterhånden for træt til at kunne formulere mig på en nogenlunde fornuftigt og forståeligt dansk.

Nat nat.

mandag, november 07, 2005

Kleptomani

Tidligere i dag faldt jeg over messenger i snak med en pige som jeg har gået i parallelklasse med i gymnasiet, og som jeg ikke har snakket med siden vi blev studenter. Hun har åbenbart fulgt med i nærværende blog, og hun åbnede samtalen med en kommentar á la "godt at se at du ikke er vokset fra at holde skarpt øje med og kommentere alle andres opførsel". Hmm, tænker jeg så (ja, det gjorde jeg faktisk), for jeg ville ellers mene at det var noget jeg mere eller mindre havde tillagt mig efter jeg gik ud af gymnasiet. Jeg synes selv at jeg praktiserede undren i et meget moderat omfang i min gymnasietid, men der har jeg åbenbart taget helt fejl. Hun var ikke sen til at henvise til vores Blå Bog, hvori hun mente at jeg ville kunne finde beviser for hendes påstande, og ganske rigtigt. Noget af det allerførste man kan læse hvis man slår op på min side er, at "Med en flabet replik i ærmet, er hun altid den første til at kommentere andres adfærd". Jamen nå. Så det er altså ikke noget nyt. Sådan er jeg måske bare? Der står også at jeg "er indehaveren af klassens mest absurde, sarkastiske og selvironiske humor", og jeg bliver generelt bare fremstillet som et bittert menneske uden selvtillid, som bruger ironi og sarkasme som skjold mod omverdenen for at være sikker på at ingen får lov til at komme ind på livet af mig.
Fedt. Jeg er Chandler.
Og nu er jeg deprimeret.

fredag, november 04, 2005

Og så lige et lille øv...

Jeg har endelig fået købt både sæson 1 og 2 af O.C. på dvd, og i dag lå der en fin lille seddel i min postkasse om at de var kommet. Men jeg kan først få fat i dem på mandag, for de ligger inde i vores postpakkerum som det kun er inspektøren her på kollegiet der har adgang til :o(
Nu havde jeg ellers lige håbet på at jeg kunne bruge det meste af søndagen på et glædeligt gensyn med de første afsnit af sæson 1.

No fair :o(

Antonio Banderas

Jeg tror ikke det er noget der kan forklares – min Antonio Banderas fetish. Den rangerer vel lidt med på niveau med fod-fetish og deslignende, I ved, sådan lidt klamt, unaturligt og uforståeligt. Før jeg begyndte i gymnasiet havde jeg kun set Antonio Banderas i umiddelbart ganske gode og tilforladelige film som Åndernes Hus og Interview With The Vampire, men med mit valg af spansk som andet fremmedsprog, fulgte tvangsindlæggelse til udsættelse for min dybt perverterede, yderst gustne, über klamme og mandschauvanistiske spansklærer Bo’s (and trust me, han ville være stolt af at blive fremstillet på denne måde) forkærlighed for virkelig dårlige semi-pornografiske spanske film fra 80’erne. De her film var altid sååååå mærkelige!!! Og ikke på den fede måde, næh nej, på den der "det her er sært, det er forkert, det er stik imod samtlige mine moralske/etiske/æstetiske/religiøse overbevisninger, jeg har lyst til at kradse mine øjne ud, jeg får det fysisk dårligt hvis jeg skal se ét minut mere, gad vide om undervisningsministeriet har sagt god for at vi skal se det her, det burde være ulovligt at lade kropsvæsker spille en stor rolle i en film, hvad har fjerkræ med noget som helst at gøre og åh nej, hvad er det lige han har tænkt sig at bruge den saddel og pisk til?"-måde. Øv. Og af de film var der altså mange som havde en ung Antonio på rollelisten. Det var nu ikke fordi jeg havde super høje tanker om ham som skuespiller før jeg så de her film, han var der bare, men når man først har set han i en film som ¡Átame! (direkte oversat: "bind mig!", egentlig dansk titel: "Bind mig! Elsk mig!", engelsk titel: "Tie me up! Tie me down!" Og udråbstegnene er ikke noget jeg selv har tilføjet. Så er stilen lissom lagt, ik?), så glemmer man ham ikke lige med det samme. Siden da har Antonio Banderas opnået særstatus hos mig. Jeg er ikke sikker på at jeg egentlig bryder mig om ham, men han er helt sikkert et facinerende væsen! Bare se på ham! Jeg vil gerne have lov til at bruge ordet 'besynderligt' om hans udseende. Han kan ikke være opstået naturligt. Og når man studerer en liste over hans film, så kan man jo ikke lade være med at blive en anelse imponeret. Han har været med i alle slags film - fra Pedro Almodóvar-mareridtskreationer til "alvorlige" film som Philadelphia, fra fejltagelser som The 13th Warrior (hvor han spillede en person med det så mundrette navn Ahmed Ibn Fahdlan Ibn Al Abbas Ibn Rashid Ibn Hamad - sig dét 5 gange hurtigt!) til mesterværker som Shrek, fra flotte dyre film som Frida til kiksede dyre film som Zorro.
Jeg var inde og se den nye Zorro-film i går aftes. Jeg forestiller mig at den var et forsøg på at blande humor og action til to timers kvalitetsunderholdning, men øhh... To timers kliché-bombardement, ualmindeligt forudsigelig. Den fik mig da til at grine fra tid til anden, men det var nu mere fordi den var så ufrivilligt latterlig. Og hesten! Oh dear lord, hesten... Den hest er nok hovedårsagen til at jeg ikke kan tage filmen seriøst. Det forhold Zorro har til sin hest i filmen, får jo det som Viggo havde gang i med Hidalgo til at virke ganske fornuftigt. For at citere Janus - to timer af vores liv vi aldrig får tilbage. Men der skal mere end en dårlig film til at lægge en dæmper på min Antonio-facination! Dårlige film er jo mere eller mindre hvad man forventer af ham. Jeg havde i hvert fald ikke nogen høje forventninger til Zorro før jeg tog ind og så den.
Og jeg har vist ikke rigtig fået forklaret min Antonio Banderas fetish, men som jeg lagde ud med at postulere, så tror jeg ikke man kan.

I morgen aften står den på biftur med Mafiaen, hvor vi skal se Nynne. Dén har jeg noget højere forventninger til, jeg ææælsker den slags film (hurra for chick flicks :-D). Den har Lars Kaalund på rollelisten, og han er altid en fornøjelse. Uden tvivl den bedste skuespiller her til lands, hvis du spørger mig.

Og så lige et lille word of advice fra alle mig til alle jer: lige meget hvor sent I er kommet ud af døren og hvor travlt I har, så lad være med at køre over for rødt uden hænderne på styret mens du kæmper for at tage vanter på og ikke rigtig holder øje med resten af trafikken, for så bliver du stoppet af en emsig politimand som ikke nødvendigvis har for øje at give dig en bøde, men bare gerne vil gøre dig endnu mere forsinket ved at bruge 100 år på at forklare dig præcis hvad det var du gjorde forkert og hvor farligt og uansvarligt det var. Ja tak, tosse, jeg var der selv, jeg ved godt hvad der skete. "Så det gør du ikke igen, vel?" Nej nej. Ikke uden at se efter om der er en politibil i nærheden først, i hvert fald. Men det jeg jo sådan set ikke udpræget god til...

onsdag, november 02, 2005

Random ramblings - part three

Ved I hvad jeg godt kunne tænke mig? At sove. En hel nat. Krybe ned under dynen, lægge hovedet på puden, falde i søvn, og så bare sove uforstyrret hele natten igennem, indtil jeg bliver vækket af håndværkerne kl. 7.30. Men jeg kan virkelig ikke huske hvor længe siden det er, at det rent faktisk er gået sådan til. For tiden er det nærmere sådan, at jeg (meget træt og udmattet, vel at mærke) går i seng ved 1-tiden, ligger rastløs og vender og drejer mig i mindst et par timer før jeg endelig falder i søvn, blot for at vågne hver halve time, falde i søvn igen, vågne, falde i søvn, vågne, falde i søvn - indtil jeg ved ca. 7-tiden bare giver op, og ligger og stirrer tomt ud i luften indtil jeg tager mig sammen til at stå op. Det er fandme træls! Jeg render efterhånden rundt i en eller anden zombie-agtig tilstand pga. det her overdrevede søvnunderskud jeg har fået opsamlet. Jeg er såååå træt! You feel so tired but you can't sleep, stuck in reverse, synger Coldplay - ja tak, det kender jeg udmærket godt! Bortset fra at jeg måske snarer er stuck on replay end in reverse. Hver nat er det samme som den forrige, som er det samme som den før, som er det samme som den før den osv... Jeg er tæt på at blive sindsyg. Jeg ved virkelig ikke hvad jeg skal gøre. Jeg er ved at være så desperat, at jeg er begyndt at overveje at anskaffe mig en eller anden form for piller mod søvnløshed (hvilket er en ret god indikator for præcis hvor desperat jeg er, eftersom det er mig meget imod at indtage (næsten) enhver slags piller, med mindre jeg er døden nær - jeg hader medicin, jeg kan bedre lide bare at stole på at min krop nok selv skal fikse det der nu engang skal fikses).

Der skal som regel en del til at gøre mig virkelig forarget, men én ting der er sikker på altid at kunne gøre det, er når jeg ser folk der behandler deres børn på en måde som jeg finder komplet uansvarlig. Jeg mener ikke nødvendigvis decideret børnemishandling, "bare" åbenlys forsømmelse af sit ansvar som forælder - dét pisser mig af. Her til aften så jeg for tredje gang på et par uger et eksempel på en sådan slags forsømmelse. Da jeg var på vej hjem fra arbejde ved en 23.30-tiden, så jeg hvad jeg går ud fra var en mor med sin datter. Moren var iført stor varm jakke og halstørklæde, og datteren? Hun var iført klipklappere, nederdel og t-shirt. Og det var altså skide koldt. Det er jo ikke ansvarligt. For et par uger siden, også sent om aftenen i bidende kulde på vej hjem fra arbejde, så jeg en ældre (varmt påklædt) herre med et lille barn på armen. Barnet var kun iført shorts og t-shirt. Intet fodtøj. Og her den anden dag gik jeg forbi to piger løb og legede på vejen (hvilket heller ikke virkede udpræget smart), og der var heller ikke nogen af dem der havde særlig meget tøj på. Den ene af dem var i samme mundering som det lille barn fra før - shorts, t-shirt, bare fødder. Og det er altså ikke ligefrem sommer længere! Det var jo herre koldt! Hvordan kan man som forælder få sig selv til at lade sit barn gå udenfor i den påklædning når det er så koldt? Det er meget muligt at det er barnet der selv har insisteret på at have så lidt tøj på, til trods for at forældrene måske har advaret dem om at de kan blive syge af det, men fejlen er sgu stadig forældrenes! Børn vil til enhver tid helst have så lidt tøj på som overhovedet muligt, sådan er de skruet sammen, de små sataner - men det er ikke noget de selv skal have lov til at bestemme. Jeg har ikke tal på hvor mange slåskampe jeg har haft med de børn jeg passede da jeg boede i London, de ville konsekvent ikke have overtøj på, om der så lå snedriver udenfor der gik dem til skuldrene.
Men øh... ja... Børn skal have tøj på, og det er forældrenes ansvar at sørge for at de har det. Det var vist bare det jeg ville frem til. Tror jeg.

Nu er der jo under en måned til at vi befinder os i december, så supermarkederne er selvfølgelig gået i gang med at sælge juleting i stor stil. Som jeg tidligere har givet udtryk for, så elsker jeg julen, men jeg går til gengæld også stærkt ind for at julen helst ikke skal strække sig ud over december. Er det virkelig nødvendigt at gå i gang med salget af brunkager og glanspapir og marcipan så tidligt? Hvad med at de bare ventede til et par dage før d. 27. november (hvilket efter mine beregninger må være den første søndag i advent i år) med at gøre det, så kan folk nå at købe ind til deres adventskrans, købe kalenderlys og julekalendre som jo ikke skal bruges før d. 1. december alligevel, osv. Vi har da ikke brug for det før da? Jeg nægter pure at købe noget som helst der har med jul at gøre, før vi er i december (eller... næsten ikke noget som helst - ingen regler uden undtagelser, vel? ;o) ).

Jeg har efterhånden mange gange på vej til og fra arbejde talt Netto'er og 7-Eleven'er, og jeg er kommet frem til at jeg passerer 8 7-Eleven'er på turen, men kun 5 Netto'er (og nej, jeg kører ikke samme vej derud som jeg kører hjem, så det er ikke de samme jeg har talt to gange (hvilket også ville have gjort resultatet "5 Netto'er" pænt underligt, for jeg tror det er ret sjældent man støder på en halv Netto)). Ud over de 8 7-Eleven'er og 5 Netto'er kører jeg også forbi en del Fakta'er, et par Irma'er, en brudekjoleforretning ved navn Soul Made, en helveds masse tankstationer og en enkelt Baresso. Og en hel masse andet. ["How very random and pointless of you, Pingo" - "Why, thank you very much. I do the best I can" - "That wasn't a compliment" - "Do I look like I care?" - "No, not really" - "That's right, I don't. Now go away, you're blocking the view"]

I believe the word you're looking for is... anyway...

For at citere den kloge Sarah: hvor er det godt vi har Hanne. Hanne er en af vores ældre kolleger, og hun er noget helt for sig selv. Hun er altid god for en sær bemærkning. Hende kan man undre sig længe over. Og det gør jeg så.
På et tidspunkt i dag fløj hun forbi mig i høj fart, og i stedet den sædvanelige ”jeg smutter lige uden om dig”-bemærkning, sagde hun bare (meget fornærmet, men ikke rigtig henvendt til mig (eller nogen anden, for den sags skyld...)) ”Nå! Så man gider rigtig nok ikke bruge plastik længere!” Jeg har ingen idé om hvad det var hun snakkede om. Jeg overvejde et kort øjeblik at spørge, men jeg besluttede mig for at jeg ikke behøvede nogen forklaring. Den sætning havde så høj særhedsværdi bare som den var, at jeg ikke havde lyst til at ødelægge øjeblikket ved at finde ud af, at der måske lå en logisk forklaring bag.
Hanne er en meget direkte kvinde, hun siger sin mening ligemeget hvad. Sidste uge valgte hun at fortælle mig, at hun synes at jeg har en god røv, og at de bukser som jeg havde på den dag sad ualmindelig pænt på den. Dét havde jeg det sgu ret mærkeligt med at få af vide af Hanne, of all people! Altså, det er da rart at få komplimenter, men at få dén slags komplimenter af kvinder i aldersgruppen 50+, hvordan håndterer man det?? Jeg anede ikke hvad jeg skulle sige, det var simpelthen for komisk, så jeg begyndte bare at grine. Meget højt og meget længe.
Hanne er helt speciel...

Jeg kunne godt tænke mig at tage fri fra livet en uges tid (eller måske bare en forlænget weekend), og flytte ind i en biograf for en stund, leve af chokolade (mørk, selvfølgelig), popcorn og cola, og så bare lade film som Corpse Bride, Harry Potter, Nynne, Zorro og Wallace & Gromit holde mig med selskab oppe fra lærredet. Jeg glæder mig især til at se den ny Harry Potter film, jeg har meget høje forventninger til den efter hvad man har set i trailerne.

Og kære Mafia! Da klokken nu er over midnat, så må det jo være d. 2. november, og dermed årsdagen for første gang vi så Hanson live! Såøh, happy anniversary! :o)
Hvilket også betyder at jeg stadig ikke engang har kendt jer i et år. Det synes jeg alligevel er lidt utroligt.
Tak :o)

Nå. Måske er det ved at være på tide at gøre sig et forsøg med det der søvn.
Signing off,
Pingo

tirsdag, november 01, 2005

Valgplakater

Som I nok har lagt mærke til, så vrimler det med valgplakater over alt for tiden. I har sikkert også lagt specielt mærke til SF's valgplakater - I ved, dem der hvor teksten vender rigtigt, men ansigtet vender på hovedet (eller evt. omvendt, alt efter hvor forvirret personen der har hængt plakaten op har været...) Jeg har især bidt mærke i én bestemt udgave af deres plakater, nemlig den med teksten "Tør du se trafikken fra en anden vinkel?". Dén sætning har de med fuldt overlæg valgt at sætte på et billede af en person der vender på hovedet... Er det bare mig, eller er det ikke en pænt farlig vinkel de opfordrer os til at se trafikken fra, ved at gøre det?!? Uforsvarligt.