Antonio Banderas

Jeg tror ikke det er noget der kan forklares – min Antonio Banderas fetish. Den rangerer vel lidt med på niveau med fod-fetish og deslignende, I ved, sådan lidt klamt, unaturligt og uforståeligt. Før jeg begyndte i gymnasiet havde jeg kun set Antonio Banderas i umiddelbart ganske gode og tilforladelige film som Åndernes Hus og Interview With The Vampire, men med mit valg af spansk som andet fremmedsprog, fulgte tvangsindlæggelse til udsættelse for min dybt perverterede, yderst gustne, über klamme og mandschauvanistiske spansklærer Bo’s (and trust me, han ville være stolt af at blive fremstillet på denne måde) forkærlighed for virkelig dårlige semi-pornografiske spanske film fra 80’erne. De her film var altid sååååå mærkelige!!! Og ikke på den fede måde, næh nej, på den der "det her er sært, det er forkert, det er stik imod samtlige mine moralske/etiske/æstetiske/religiøse overbevisninger, jeg har lyst til at kradse mine øjne ud, jeg får det fysisk dårligt hvis jeg skal se ét minut mere, gad vide om undervisningsministeriet har sagt god for at vi skal se det her, det burde være ulovligt at lade kropsvæsker spille en så stor rolle i en film, hvad har fjerkræ med noget som helst at gøre og åh nej, hvad er det lige han har tænkt sig at bruge den saddel og pisk til?"-måde. Øv. Og af de film var der altså mange som havde en ung Antonio på rollelisten. Det var nu ikke fordi jeg havde super høje tanker om ham som skuespiller før jeg så de her film, han var der bare, men når man først har set han i en film som ¡Átame! (direkte oversat: "bind mig!", egentlig dansk titel: "Bind mig! Elsk mig!", engelsk titel: "Tie me up! Tie me down!" Og udråbstegnene er ikke noget jeg selv har tilføjet. Så er stilen lissom lagt, ik?), så glemmer man ham ikke lige med det samme. Siden da har Antonio Banderas opnået særstatus hos mig. Jeg er ikke sikker på at jeg egentlig bryder mig om ham, men han er helt sikkert et facinerende væsen! Bare se på ham! Jeg vil gerne have lov til at bruge ordet 'besynderligt' om hans udseende. Han kan ikke være opstået naturligt. Og når man studerer en liste over hans film, så kan man jo ikke lade være med at blive en anelse imponeret. Han har været med i alle slags film - fra Pedro Almodóvar-mareridtskreationer til "alvorlige" film som Philadelphia, fra fejltagelser som The 13th Warrior (hvor han spillede en person med det så mundrette navn Ahmed Ibn Fahdlan Ibn Al Abbas Ibn Rashid Ibn Hamad - sig dét 5 gange hurtigt!) til mesterværker som Shrek, fra flotte dyre film som Frida til kiksede dyre film som Zorro.
Jeg var inde og se den nye Zorro-film i går aftes. Jeg forestiller mig at den var et forsøg på at blande humor og action til to timers kvalitetsunderholdning, men øhh... To timers kliché-bombardement, ualmindeligt forudsigelig. Den fik mig da til at grine fra tid til anden, men det var nu mere fordi den var så ufrivilligt latterlig. Og hesten! Oh dear lord, hesten... Den hest er nok hovedårsagen til at jeg ikke kan tage filmen seriøst. Det forhold Zorro har til sin hest i filmen, får jo det som Viggo havde gang i med Hidalgo til at virke ganske fornuftigt. For at citere Janus - to timer af vores liv vi aldrig får tilbage. Men der skal mere end en dårlig film til at lægge en dæmper på min Antonio-facination! Dårlige film er jo mere eller mindre hvad man forventer af ham. Jeg havde i hvert fald ikke nogen høje forventninger til Zorro før jeg tog ind og så den.
Og jeg har vist ikke rigtig fået forklaret min Antonio Banderas fetish, men som jeg lagde ud med at postulere, så tror jeg ikke man kan.

I morgen aften står den på biftur med Mafiaen, hvor vi skal se Nynne. Dén har jeg noget højere forventninger til, jeg ææælsker den slags film (hurra for chick flicks :-D). Den har Lars Kaalund på rollelisten, og han er altid en fornøjelse. Uden tvivl den bedste skuespiller her til lands, hvis du spørger mig.

Og så lige et lille word of advice fra alle mig til alle jer: lige meget hvor sent I er kommet ud af døren og hvor travlt I har, så lad være med at køre over for rødt uden hænderne på styret mens du kæmper for at tage vanter på og ikke rigtig holder øje med resten af trafikken, for så bliver du stoppet af en emsig politimand som ikke nødvendigvis har for øje at give dig en bøde, men bare gerne vil gøre dig endnu mere forsinket ved at bruge 100 år på at forklare dig præcis hvad det var du gjorde forkert og hvor farligt og uansvarligt det var. Ja tak, tosse, jeg var der selv, jeg ved godt hvad der skete. "Så det gør du ikke igen, vel?" Nej nej. Ikke uden at se efter om der er en politibil i nærheden først, i hvert fald. Men det jeg jo sådan set ikke udpræget god til...