mandag, januar 16, 2006

Random ramblings - part four

Der er noget galt med ungdommen nu til dags. Jeg var i Helsinge i fredags, oppe og besøge familien (det var min farmors fødselsdag). Jeg skulle hjem igen om aftenen, hvilket indebar at jeg skulle med toget fra Helsinge til København - en rejse jeg påbegyndte ca. ved 23-tiden. På det tidspunkt af døgnet om fredagen, så er diverse toge og stationer fyldt med umanerligt berusede teenagere. Og nogle af de her teenagere er jo ikke engang teenagere, de er børn. Det hører ikke til sjældenhederne, at man støder på piger og drenge der umuligt kan være en dag over 11. Og så opfører de sig ad helvedes til, det er simpelthen SÅ sørgeligt at være vidne til. Jeg har virkelig svært ved at se det fede i at gå og råbe alt muligt pis efter fremmede mennesker. Er man sej hvis man gør dét? Er dét cool? Scorer man på at turde kaste tomme ølflasker ned på togskinnerne? Eller på at chikanere tilfældige mennesker? På at rende rundt i et s-tog og skabe sig åndssvagt? Sådan opførte hverken jeg eller nogen af mine venner sig da vi var i den alder. Og jeg mindes altså heller ikke, at den slags idioti var specielt udbredt blandt resten af mine jævnaldrende. Jeg forstår ikke hvordan man kan opføre sig sådan, uden at synes at det er fantastisk pinligt, uden at vågne med en meget ubehagelig smag i munden dagen efter (altså, jeg er sikker på at de vågner med en pænt klam smag i munden, men det er af helt andre årsager...) Store dele af ungdommen befinder sig i en meget trist forfatning.
Til min meget store (positive) overraskelse slap jeg for at dele kupé med en flok af de her uheldige eksistenser, da jeg skulle med s-toget ind til byen i fredags. I stedet blev jeg gjort selskab af en flok fyre, som åbenbart var på vej hjem fra et eller andet Ringenes Herre rollespils-halløj. Og rollespil er altså fucking sejt! Hvor ville jeg ønske at jeg havde sagt ja, dengang jeg var 12-13 år og en af mine venner prøvede at hive mig med til det. One of the biggest regrets in my life... For helt ærligt, hvornår har man ellers en god undskyldning for at iklæde sig brynje? Rollespil ER sejt, og jeg vil også være med! :o( *suk* Men eftersom at jeg jo ikke gør det super meget i rollespil, så valgte jeg at overlade nedslagtning af orker til de professionelle, og gemme mig bag min Urban-avis i stedet, hvori jeg til gengæld fandt alle tiders dummeste overskrift. Det er jo ikke nogen hemmelighed, at de nogle gange kan være en anelse uheldige med hvordan de får formuleret tingene, men jeg forstår ikke hvordan denneher er sluppet igennem: "Afviste sæddonorer må komme igen"... Jeg kunne ikke lade være med at grine meget højt over den, og jeg håber virkelig at det er formuleret sådan med vilje. Det være med vilje. Journalistens eget personlige oprør over at blive sat til at skrive sådan en kedelig artikel. Men - der er vel adskellige mennesker der når at se artiklen før den bliver trykt, ikke? Er det realistisk at antage at de allesammen deler min og journalistens infantile humor? For det må de jo næsten have gjort, ellers ville man jo ikke lade sådan en overskrift slippe igennem. Med mindre at man er helt over i den anden grøft - at man er kedelig at man ikke kan se det sjove i dén formulering.
Og så er der noget jeg gerne lige vil have opklaret: hvem har bestemt, at det skal være utjekket at gå med flyverdragt hvis man er over 8 år? Det er da irriterende! Flyverdragten er jo super praktisk! En foret, varm heldragt er da lige hvad man har brug for på denne tid af året. Og det er jo ikke fordi man kan tillade sig at gå med overtræksbukser i stedet, dét er også frowned upon med mindre man står på ski. Vinterovertøj var i det hele taget meget federe (læs: nemmere at holde sig varm i) dengang man gik i børnehave. Elefanthuen var sgu da cool! Og vanter med snor i så de ikke blev væk - fremragende idé! Bring back the flyverdragt, I say!
Og der er en anden lille ting jeg længe har gået og undret mig over. Pingvinen er jo et prægtig dyr, det ved alle, og der er også adskellige forretninger / firmaer / banker der har set fordelen ved at lade en pingvin optræde i deres logo / være deres maskot, og dermed være deres ansigt udadtil. Og selvom der jo rent faktisk lever pingviner flere steder på jorden, hvor temperaturen sjældent når under nulpunktet, så er det jo ikke associationer til sandstrande og palmer man får, når man tænker pingviner, vel? Nej, man tænker Antarktis, man tænker sne, is og bidende kulde. Og alligevel vælger man altid (eller MEGET ofte, i hvert fald) at ustyre pingvinen i logoerne osv. med et halstørklæde. Hvorfor?? Pingvinen er Isens Konge - hvor koldt er det lige at det skal være, før en pingvin tænker "novra, her er da lidt køligt, jeg tror sgu jeg trækker i et halstørklæde"...?? Og helt ærligt, når pingvinen er vandt til temperaturerne på Sydpolen, så tror jeg altså ikke at den danske vinter er nok til at få den til at ty til overtøj. Det er jo urealistisk, og jeg bifalder IKKE den alt for udbredte tendens til at udstyre pingviner med halstørklæder. Gudskelov har Toms ikke valgt at udstyre deres pingvin med et halstørklæde (til gengæld har den en kasket, men det er også ok - det er udelukkende af image / udseendemæssige årsager, hvilket aldrig er årsagen til at man går med halstørklæde (med mindre at man er metroseksuel, og det er pingviner ikke)). En anden undtagelse er pingvinen Pingo fra den forfærdelige tegneserie Rasmus Klump, han har heller ikke noget halstørklæde. I stedet har han en butterfly. Det er også fair nok. Men måske ville det faktisk være ok med et halstørklæde i Pingos tilfælde, for han er ikke fra Sydpolen, men fra Pingonesien, og jeg kender ærlig talt ikke så meget til klimaet dér. Måske har Pingo al mulig grund til at går og småfryse en anelse på de her breddegrader, who knows?
Og ved I hvad? Jeg har fået verdens smukkeste kemibog! Eller... jeg har nu ikke fået den, jeg har købt den. Men smuk, dét er den sgu! Nøj, den er pæn! :o) Jeg har erfaret, at det ikke er alle der deler min entusiasme over denne bog, endsige overhovedet kan forstå den, men når man er så glad for kemi som jeg er, så er en bog som denne altså en fryd for øjet - [citat Monica] "I think I just had a tiny orgasm" [/citat Monica].

Jeg vil slutte af med et spørgsmål: hvad skal Vordingborg apotek bruge 2000 tungespatler (i træ) til? Kom frisk med et kreativt svar, Hen ;o)

6 kommentarer:

  1. For at få det mindst vigtige overstået først: her på min legeplads må man lave alle de grammatik- og stavefejl som man lyster. Det er vist mest fair, eftersom at jeg selv gør det ret så tit.

    Og Hen - kære, kære Hen... øjne, der er ligeså blå som Leonardos?? søde forældre og enormt nuttede småsøskende?? Dét er sgu da ikke noget at prøve at sælge en fyr på! I hvert fald ikke hvis du prøver at sælge ham til mig. Nu siger du ganske vist, at det ikke er altid at du har til hensigt at lege Kirsten Giftekniv. Neeej... måske ikke altid. Men tit, ik?;o) Tanken er da meget sød, men jeg tror det er godt at Naja-Marie snart kommer, så du har noget andet der kan optage din tid og energi:o) (Btw, så fød dog, tøs! Jeg tror ikke at de baby-drømme der hjemsøger mig hver nat holder op før du har født). Men for at vende tilbage til KG - tro det eller lad være, Janus, men der findes faktisk piger som deler din / den mandlige del af befolkningens indstilling til matchmaking. Jeg er i hvert fald ingen fan.

    SvarSlet
  2. Og mens jeg venter på at Sarah fortæller hvad hun 'Hey, hey, HEY'er over, så tror jeg lige at jeg vil gøre hende kunsten efter:

    Hey, hey, HEY!

    Og jeg kan godt fortælle jer hvorfor: jeg fornemmer at det er på sin plads at være lidt fornærmet (ja, det har ganske vist taget mig lidt tid at komme til den konklusion, men enhver kommentar om hvor langsomt opfattende jer er, er ikke velkommen her). Piger har vildt dårlig smag i piger, påstår Janus. Jamen... hvis vi nu antager, at den gode Hen rent faktisk leger KG i dette tilfælde, så er det jo mig der spiller rollen som den veninde, der åbenbart er udtryk for Hens helt vildt dårlige smag - og det ved jeg sgu ikke om jeg er synderligt begejstret for at være :-|
    Det er jo ikke spor sjovt :o(

    SvarSlet
  3. Jeg synes bare et hey, hey, HEY var på sin plads. I Hens forsvar. Eller i dit... Eller I Janus'... Eller alle der måtte sidde tilbage og føle sig en smule fornærmet over ting der er blevet skrevet eller linket til.

    SvarSlet
  4. Og i dén forbindelse er det hans fortræffeligheder, der ifølge min teori bliver overdrevet - det kan der jo være noget om. Og den version kan jeg meget bedre lide. Men... så vi piger har også dårlig smag i fyre, eller hvad? Damn. Så er vi jo fucked.

    Og så satser jeg kraftigt på at Naja-Marie joiner os on the outside engang i morgen.

    SvarSlet