Fuld af frygt!

Ved I hvad der er sjovt? Irrationel frygt. Altså, det er ikke haha-sjovt, bare sådan lidt besynderligt. At være bange for noget der egentlig er fuldstændigt harmløst - dét er da sært! Og ofte er der ikke særlig mange andre der deler den frygt, så det er bare en eller anden meget specifik kortslutning i ens egen hjerne. Måske egentlig meget godt, for hvis størstedelen af befolkningen gik og delte mine irrationelle *hvad fanden hedder frygt i flertal?!?* så ville vi sgu være på skideren! F.eks. har jeg en stor modvilje overfor vindeltrapper. Det er de falske trapper! Derfor kommer jeg ikke så meget i kirketårne. Noget andet der kan få mig til at gå helt i panik, er hvis nogen rører ved mine fødder. Jeg ved virkelig ikke hvorfor, men sådan har det altid været. Jeg hader når folk rører mine fødder, og jeg kan helt seriøst gå fuldstændigt i panik over det. Det er meget sjældent at jeg synes at det er ok. Jeg er også panisk angst for edderkopper. Dén frygt er dog ret udbredt, men vi kan vel godt blive enige om, at det ikke gør den mindre irrationel, ikke? For det er jo åndssvagt at være bange for de små lortekryb. Men det er jeg altså. Meget endda. Det er ligefrem sådan, at når jeg har været på vandreture med spejderne og skulle overnatte i et shelter in the middle of nowhere, så har jeg konsekvent altid sovet ude på den bare jord, for sådan et shelter er hjemsted for ca. en million milliard fuldfede, morderiske, menneskehadende edderkopper med lange skarpe kløer, hugtænder og enorme vingefang. Og små mennesker! Hvad sker der lige for dem?!? Pænt foruroligende! Altså, ikke små mennesker som i børn, de kan jo ikke gøre for at de er små, det er ikke deres fejl, men fuldvoksne mennesker der ikke lever op til standarden hvad størrelse angår - dem er jeg bare ikke tryg ved! De er altid unaturligt hurtige, og de kan jo komme ind alle mulige steder hvor vi andre ikke kan (lissom edderkopper!!!). Men til gengæld er der så visse forlystelser i Tivoli og lignende steder som de ikke må prøve fordi der er en grænse der hedder 130 cm... Det vejer lidt op for det. Men jeg er stadig ikke tryg ved dem! Jeg er bange for Jack Bauer (fra 24 Timer, red.). Ja, jeg ved godt at han er fiktiv, men han er da uhyggelig! Et sygt sygt menneske. Han kan jo ikke være af denne verden, for prøv lige at overvej alle de ting han er i stand til... Der er ingen grænser for hvad han kan overleve, og så er han på én og samme tid udstyret med et formidabelt frelser-kompleks og en skræmmende evne til at myrde med koldt blod uden så meget som at blinke. Jeg ville være rædselsslagen hvis jeg mødte en real life Jack Bauer. Jeg er pisse bange for at blive en dårlig forælder. Det må da også siges at være en ret irrationel frygt, eftersom det med at blive mor jo slet ikke er aktuelt for mig endnu. Men det er noget jeg ligefrem ofte har frygtelige, alt for virkelighedstro mareridt om.
Jeg forstår ikke hvorfor disse ting skræmmer mig / gør mig utryg, men det gør de altså. Dybt ulogisk.