Je suis tres triste :o(

Jeg er sgu lidt trist. Og jeg kan godt fortælle dig hvorfor. Det er faktisk noget jeg har blogget om før, helt til bage i september sidste år: Helsinges forfald. Jeg er født og opvokset i Helsinge, det er der jeg har tilbragt de første 16 år af mit liv. Helsinge har ikke meget at prale af ud over store personligheder som Morten Resen, Anders Bircow og yours truly, og desuden at være blevet kåret til Danmarks grimmeste by af flere omgange. Sidstnævnte faktum er nok hovedårsagen til, at nogle knoldesparkere oppe på Helsinge Kommune fik den super duper uovertruffent fremragende idé (note the sarcasm...), at Helsinge skulle shines lidt op. Et eller andet fornuftigt individ burde efter denne idé var blevet fremlagt, have taget bagmændene i ørerne, sparket dem i skridtet og have sagt NEJ, PÅ PLADS og LÆG DIG. Helsinge var grim, og sådan var det bare. Det var en dum dum dum idé at begynde at lappe på det. Selv den arkitekt som har stået for at planlægning og tegning af fornyelserne, burde have lyttet til den der lille stemme (a.k.a. professionel stolthed...) inde i hans / hendes hoved, der stod og hoppede og skreg og viftede med advarselslamper, for at sætte en stopper for galskaben for det gik for vidt. But alas! No such luck...
Det startede med en byport (for hvad der vel efterhånden må være noget der ligner 8 år siden). En byport inde midt i byen . En byport, som der er meget lidt port over. Vi snakker her om to grimme kasseformede røde murstensbygninger, forbundet af et slags ”tag” af en art, så det på en eller anden kikset måde rent faktisk udgør en sørgelig undskyldning for en ”port”. Og ovenpå har man så smidt nogle ældreboliger. Den bygning er forkert på så mange måder. Mistake no. 1.
Jeg tænker lidt, at tosserne i byfornyelsesudvalget så har kigget på byporten og tænkt PIS. Det blev byen jo kun grimmere af. Så de iværksatte stadie 2 af fornyelsesplanen: Helsinge station. Og ja, den var fandme grim! Det kan jeg kun tilslutte mig! Men de her mennesker forstod desværre ikke at stoppe mens legen stadig var forholdsvis god. Det var skam meget smart med en ny stationsbygning (den gamle var vist lavet af pap, eller et andet tilsvarende forgængeligt materiale, og jeg tror ikke at der var nogen der kunne mindes dens oprindelige farve, eftersom at den var komplet dækket af graffiti), men der skulle de så også have stoppet. Helsinge station har to spor, og før de begyndte at bygge om var tingene så snedigt indrettet, at hvis man skulle fra det ene spor til det andet, så gik man over skinnerne på det dertil indrettede sted. Det var let, det var simpelt, og det var så ligetil, at selv de mest fattesvage personer (og ja, dem er der en del af i Helsinge) kunne finde ud af det, uden at fare alt for meget vild. Men så var der et eller andet geni der tænkte, at det der med at gå hen over skinnerne – dét var so last year! Næh nej, vi skal da under skinnerne! Det er det eneste rigtige! Så der blev lavet en tunnel. En laaang tunnel så man kunne komme den laaange vej fra spor 1 til spor 2 (again – sarcasm...). Og for at komme ned i en tunnel skal man jo bruge en trappe, og det er så her at en forvirret arkitekt med en usund Grækenlands-fetish tilsyneladende er kommet ind i billedet, for i den ene ende af tunlen er der blevet bygget en mother fucking stor amfiteater-lignende trappe, som er så optimalt udformet at den ikke har nogen som helst form for rampe, så hvis du på nogen måde har hjul under dig – be that kørestol, barnevogn, cykel – så skal du en længere omvej ned til en vej hvor man kan krydse skinnerne, for at komme over på den anden side. Virkelig latterligt. I mine øjne ville en svævebane have være omtrent lige så bevendt (omend en hel del sjovere...)
Oh no, not again, har byfornyelsesudvalget så tænkt. Fod – skydevåben - BANG! Men nu var de jo så godt i gang med at fucke Helsinge op, så de kunne jo lige så godt fortsætte. Så de gik til angreb mod gågaden og gadekæret. Gågaden blev flænset op fra ende til anden, og er blevet konverteret til et smagsløst porno-neon-lysshow af kvalmende dimensioner. Hele vejen ned igennem gågaden er der for ca. hver 30 meter blevet ca. 3 x 3 meter kvadrat af fliser, og i disse fliser er der lamper. Små lamper som kan skifte farve, og som er blevet placeret i et sådan mønster, så det mest af alt minder om blindskrift. Det er bare ikke godt nok. Det passer slet ikke ind i mit grimme Helsinge. Og gadekæret. Also fucked, det ser helt forkert ud.
I går så jeg så noget der fik bægeret til at flyde over. Now they’re getting personal. Jeg var i Helsinge fordi min lillebror fyldte 18, og på vej fra bussen og hjem til min mor passerer man en mark som jeg plejede at lege meget i da jeg var barn. Det var simpelthen det fedeste sted at lege når kornet var højt. Man kunne lege gemme og bygge huler og whatnot, det var så sejt, jeg elskede den mark og den var enormt populær blandt børnene i det område hvor jeg boede. Ham fætteren der ejede marken hadede os. It was awesome... Men nu er det utænkelige sket. Marken er væk. I stedet er der nu en masse rækkehuse. Det er fandme trist

Helsinge er ikke længere Helsinge, og det er jeg helt vildt ked af. Det er så ufedt. Jeg tør slet ikke besøge steder som min gamle folkeskole og andre steder jeg har leget meget som barn, af frygt for at opdage at de også er blevet ødelagt. Mit drømmehus ligger faktisk i Helsinge. En vildt lækker gård, som er blevet bygget om og vist ikke er et egentligt landbrug længere, og som ligger lige ved siden af en skov. Sidst jeg var derude (engang i efteråret sidste år) var det stadig som det skulle være, og det håber jeg virkelig at det stadig er. Hvis de også smadre dét område af Helsinge, så tror jeg bare at jeg dropper alle planer om nogensinde at vende tilbage dertil.
Alt mit brok over det her virker måske lidt dumt, men det er meget vigtigt for mig. Jeg har et ret ambivalent forhold til Helsinge. Der er ikke mange mennesker tilbage i Helsinge som betyder særlig meget for mig, tværtimod, men det er trods alt det sted jeg har tilbragt størstedelen af mit liv, og jeg vil bare så gerne have at de ting jeg husker som værende positive fra min barndom, forbliver præcis som de var dengang. Ellers er der jo slet ikke noget tilbage deroppe som jeg kan bruge til noget.