Jeg vil godt slå et slag for Bornholm

Der er bare nogle ting der ikke skal tillægges en personlighed. Genstande og sådan. Børn og barnlige sjæle må gerne give deres bamser personlighed, det er ok. Men det er ikke ok med aktiemarkeder. Der var en mand i tv-avisen tidligere på aftenen der fortalte mig, at aktiemakedet var nervøst. Ej, vel? Dén tror jeg nu alligevel ikke på. Min computer har et navn, så man kan vel godt sige at jeg har tillagt den en personlighed, så i det tilfælde synes jeg sjovt nok også at det er ok. Men Maple skal man ikke give personlighed. Til jer der ikke ved det, så kan jeg fortælle, at Maple er et matematikprogram som vi død og pine skal bruge i vores matematikundervisning. Vi begik tidligt den fejl at give Maple en personlighed (hun var en genstridig lille bitch, som kun gjorde hvad der passede hende. Hun hadede mig, og jeg ved ikke hvad jeg nogensinde har gjort hende, jeg havde sådan set ladet hende være i fred så meget som muligt (for mellem os sagt, jeg var sgu egentlig heller ikke skide vild med hende). Per havde vist oven i købet haft en affære med hende. Hun var pisse besværlig at have med at gøre, og hun var kilde til megen frustration hos mig). Men den leg blev hurtigt træls (og en anelse sindssyg), og helt galt gik det da det blev klart, at vores matematikforelæser har tillagt Maple selv samme personlighed, og fandme nej om vi vil befinde os i bås med ham! Den mand er syg! Så Maple har ingen personlighed. Den bitch. Men kaffe har en personlighed. Min kaffe har i hvert fald. Men det har måske noget at gøre med, at den er så stærk at selv jeg er bange for den. Og nej, drenge! Biler har ingen personlighed, lige meget hvor meget i holder af den. Der er generelt bare mange ting som hankønsvæsener skal holde sig langt væk fra at give personligheder / navne. Grundstoffer må gerne have personligheder. Det har de i hvert fald tit når min lærer i almen kemi, Søren, underviser, og det gør det hele så meget mere hyggeligt. Og hvor kunne det egentlig være fedt hvis Søren også kunne give min procestekniklærer (som jeg stadig ikke har lært at huske hvad hedder) lidt personlighed, meeen... han er trods alt kun en mand, der er vel grænser for hvad han kan. Jeg kan desværre ikke opstille nogle klare regler for hvornår det er ok at tillægge døde ting personligheder, så I må føle jer frem. Hvis I er meget i tvivl, så spørg endelig, jeg skal hjælpe det bedste jeg kan.
I kender godt den der underlige "X har ikke kendt Y særlig længe, men føler alligevel at han/hun har kendt ham/hende altid" kliché-agtige ting, ikke? Altså ikke 'har oplevet'-kender den, men bare 'har hørt om'-kender den. Jeg troede faktisk det var noget Hollywood havde fundet på, lissom de har fundet på kriminalteknik, Jack Bauer, kvindlige præsidenter og Californien, bare fordi der er gode seertal i det. Men det findes faktisk irl! Er det ikke vildt sejt?!? Det synes jeg. Havde du fortalt mig det for et år siden ville jeg ikke have troet på dig, but I'm so much wiser now.
Jeg er nødt til at snakke lidt om eksamener. Boooring, I know, men de fylder sgu en del for tiden. Jeg er halvvejs igennem de skriftlige eksamener. Den der matematik eksamen som gik så gruligt galt, må være gået lidt bedre end forventet, eller også har min lærer bare været meget flink med karakteren for mine afleveringer, for jeg har faktisk bestået matematik. Men også kun lige. Min procesteknik eksamen derimod - crash and burn, big time! Dét havde jeg sgu ikke lige forudset! Jeg synes det er et forholdsvis interessant fag, og i modsætning til matematik som fylder 10 ECTS point, fylder procesteknik kun 2,5. Jeg havde ganske vist ikke forventet ligefrem at skøjte igennem opgaverne (som den skøjteprinsesse jeg jo nu engang er), men jeg havde heller ikke regnet med at blive ramt af en altomfattende forståelses-blokering. Jeg fattede hat af hvad der stod på det papir. Spørgsmål A - la la la la la la la la, teoretisk ilt, blah blah blah blah blah blah, fuldstændig forbrænding, *mystiske ord i besynderlig rækkefølge*, luftmængde... Sooo lost... Efter en halv time var jeg færdig med at skrive semi-kvalificeret vrøvl ned, og var "klar" til at aflevere opgaven, men jeg nægtede at være den første der gik derfra, så jeg brugte yderligere 1½ time på at sidde og ærgre mig over, at det eneste mad jeg havde med befandt sig i en papirpose, som ville larme vildt meget hvis jeg prøvede at finde den frem. Men løbet er heldigvis ikke kørt mht. procesteknik, det er kun 30% af den endelige karakter der afgøres af den skriftlige eksamen. I juni har vi tre ugers projekt hvor vi skal skrive tre rapporter, som sammen med en fjerde som vi skrev i løbet af semesteret (og som jeg har et 10-tal for), udgør resten, så jeg er ikke bange for ikke at bestå faget. I morgen er det almen kemi jeg skal til eksamen i, og det er det fag jeg føler mig allermest sikker i. Der er ikke noget af stoffet som jeg ikke allerede har været igennem i gymnasiet (lige med undtagelse af pH-beregning, som af en eller anden grund skal gøres så meget mere besværligt på universitetet end det var i gymnasiet - hvad fanden sker der lige for dét?!?) Og alligevel er almen kemi det fag som jeg har gjort mest ud af at læse til. Ret dumt, aftersom at jeg på fredag skal til fysik eksamen, og der har jeg nada styr på stoffet! Jeg har været til max 4 forelæsninger i løbet af semesteret, og jeg har overhovedet ingen afleveringer lavet. Så inden kl. 9 på fredag skal jeg lige have lært fysik. Jeg burde nok have brugt en del mere tid på det i ugen op til almen kemi. Fejlprioritering - dét er noget jeg kan! But on the bright side, på fredag kl. 13 er det næsten overstået. Og d. 26. juni slutter det der projekt-halløj, og så er der dømt Roskilde! (Btw, det har DTU ikke planlagt skide godt! Hvad ligner det at lade projektperioden slutte efter festivalpladsen har åbnet?!?) Der er sååå mange koncerter jeg gerne vil se i år, og jeg ved bare at jeg højest sandsynligt ikke engang kommer til at se halvdelen af dem. Men jeg skal se Kaizers Orchestra! De er fantastiske, og det er en helt unik oplevelse at se dem live. Jeg tror det er den koncert jeg glæder mig mest til. Og jeg skal selvfølgelig også se Kanye West :o) And sooo many others... The Streets, Natasja, Death Cab For Cutie (favorit-OC'eren Cohens yndlingsband, dem er jeg jo nødt til at se...), Magtens Korridorer, Marie Key Band, Track 72, Rufus Wainwright, Guns n' Roses, Pato, Phoenix, Vincent Van Go Go... and the list goes on and on and on... Og jeg får jo kun set en brøkdel af dem.

Nåh. Det ser ud til at skyggerne er ved at blive lange. Jeg må hellere få pakket det gøgl jeg skal bruge til min eksamen i morgen, så jeg for en gangs skyld ikke behøver at stresse rundt i morgen tidlig, og på den måde formå at glemme halvdelen af tingene. Og måske jeg skulle forsøge mig med det der tidligt i seng noget, så jeg kan være i topform i morgen. Og husk det nu - på fredag kl. 9 - 13, kryds fingre for mig.

Og således slutter mit blogindlæg no. 100.
Godnat.