Lad os lige få noget på det rene. Just for the purpose of clarification. Jeg er ikke en dårlig taber, men det var altså ikke Julie Bundgaard vi udfordrede, for hun er et fucking geni når det kommer til bordfodbold, men derimod reporterholdet. Reporterholdet. Og så snakker vi ikke mere om det.
Rematch, tak.

... and every president gets the country she deserves

Jeg ville ønske at der var flere her i verden, der beherskede den kækhed som Robbie Williams mestrer til perfection. Han er noget af det mest flabede på denne jord, og for fanden hvor er det fantastisk. Oh lord, make me pure - but not yet. Hvis dét ikke er flabet, så ved jeg sgu ikke hvad er. Og enhver der har set ham fremføre sangen 'Make me pure' og ytre sætningen I've been seeing somebody's wife, she said she'd leave him for me and I said that wasn't wise, vil sikkert som det første tænke at knægten fortjener prygl - men det er jo bare Robbie, og han er jo bare (brutalt) ærlig. Jeg tror ikke der er nogen grænse mellem flabethed og ærlighed når det kommer til ham. Det er så fedt. Og hvor ville jeg ønske at alle kunne se hvor genial han er.
Jeg skulle have lavet et cheat sheet til Mette til i morgen. Vi skal til Grøn Koncert og det betyder jo bordfodbold, og Mette er en glimrende spiller, men hun har udbedt sig ekstra hjælp til at huske på at tilbagelægninger og selvmål ikke er den bedste strategi hvis man gerne vil vinde. Men jeg kan ikke finde noget ordentligt at skrive med. Ikke noget der er passende til et cheat sheet i hvert fald. Jeg må finde på noget. Ellers må jeg bare gå og huske hende på det fra tid til anden i morgen.
Tidligere på aftenen sad jeg og gjorde status over mit alkoholindtag over de sidste par uger, og et spørgsmål dukkede op som restultat af dette: er jeg på vej ud i alkoholisme eller har jeg bare de forkerte venner? Umiddelbart er den sidste mulighed jo slet ikke en plausibel forklaring, og jeg kan sådan set heller ikke blive alkoholiker. Men heldigvis viste forklaringen sig også at være en helt tredje: det er sommerferie :o) Min ferie er ikke engang halvvejs overstået, men jeg vil vove at påstå at det bliver en af de bedste jeg nogensinde har haft. En ferie der er kendetegnet ved strand, grill, kolde øl, masser af sol og andre gode sager kan ikke være andet en mindeværdig. Skal vi ikke bare holde sommer resten af året? Jeg gider ikke i skole igen. Jeg vil hellere på stranden.

I’m contemplating thinking about thinking.
Men nej, det går alligevel alt for tit op i hat og briller når jeg kaster mig ud i den slags. Altså at tænke med fuldt overlæg.
21. Det er jo det jeg er nu. 21 somre (men stadig kun 20 vintre). Twentysomething. Jeg ved ikke helt hvordan det er meningen at 21 skal føles, men jeg føler at jeg aldersmæssigt spænder over tyve år for tiden. Ikke på én gang, selvfølgelig, man kan vel ikke føle sig tyve forskellige aldre all at once – to måske, det går vel lige. Men jeg synes som sagt at jeg spænder over tyve år, alstå 21 +/-10 år, og det er altid spændende og vågne om morgenen og finde ud af hvor gammel jeg så er den pågældende dag. Jeg vågner tit og er 14-15 år gammel, hvilket er meget ubehageligt, men det holder som regel heller ikke særlig lang tid af gangen. Heldigvis. Jeg kunne ikke lide 14-15. De dage hvor jeg føler mig ti år ældre end jeg er, er lidt underlige. 14 år har jeg dog trods alt været engang, og jeg kan udmærket huske hvordan det var, men jeg kan jo af gode grunde ikke vide hvordan det er at være ældre end jeg er i netop dette sekund. Så måske er det slet ikke ældre som at jeg føler mig på de dage, det kan være jeg bare føler mig træt. Og misforstå mig nu ret, I mean absolutely no offence til de af jer som er ældre end mig (og det er langt de fleste af de af mine faste læsere som jeg kender til i hvert fald), min trætheds-/gammelhedsfølelse er noget à la en 'arh, er det her pis ikke snart overstået'-følelse, som har for vane at tage over når jeg synes at tilværelsen er en anelse for usikker, eller når min irritation over at bo omgivet af infantile, uinteressante mennesker når sit højeste, eller bare når jeg kommer til at give frustrationen over ikke at vide hvad jeg vil med min uddannelse lægge beslag på mine tanker. Det er vist ren og skær misundelse, jeg vil gerne være ældre, for hvis jeg nu bare var lidt ældre så ville jeg have mere styr på tingene og der ville være mere sikkerhed i mit liv. Og det er jo idioti. Jeg ved ikke hvorfor jeg tror det. For jeg er sgu trods alt bare 21, hvor meget styr er det lige det er påkrævet af mig at have?? Og sikkerheden? Jo, jeg ville helt sikkert ønske mig mere af det, men jeg har jo egentlig alt hvad jeg skal bruge. Jeg har tag over hovedet, jeg får mad hver dag, jeg har mine venner (og oven i købet verdens bedste af slagsen). What more could I possibly want? Eller... nej, det vil jeg slet kede jer med, for den sørgelige sandhed er, at jeg vil have så meget mere. Nu. Jeg ved ikke hvordan i al verden at jeg har fået bildt mig selv ind, at jo ældre jeg bliver, jo lettere bliver tingene. For det har jo ikke noget med alder at gøre vel? Det har jo kun noget med mig at gøre. Hvis jeg tog mig sammen, så kunne jeg jo om et år have den kontrol (af mangel på bedre ord), som jeg har en naiv idé om at 10/20/30 år ekstra automatisk ville give mig. Hvilket de jo så alligevel ikke ville, med mindre jeg selv gør noget ved det. Jeg får jo ikke noget automatisk. Kan I følge mig? For det kan jeg ikke rigtig selv længere. Lige nu befinder jeg mig i et 'gid jeg var ældre'-øjeblik, så jeg tror jeg skal lade være med at skrive mere om det her, det ville bare gå (endnu mere) galt. Hvis du ikke har forstået en skid af det, så er du velkommen til at stille spørgsmål. Så kunne det være at jeg også kunne få en lille smule overblik over det. Jeg tør dog ikke håbe på mirakler.
Men 21, for fanden! Det er halvdelen af 42, og det er jo meningen med livet. Eller... det har jeg jo sådan set selv påstået at det ikke er. Men anywho, er det ikke et meget godt tegn alligevel? 21. Og jeg skal ellers love for at det blev sparket ordentligt i gang! Quite possibly den bedste fødselsdag jeg nogensinde har haft. Den blev tilbragt på Roskilde i selskab med nogle af mine favoritmennesker, skide god musik, skide godt vejr, den bedste fødselsdagsgave jeg nogen sinde har fået (jeg fik den af Mafiaen), og en ganske respektabel mængde øl. Og den første vaffelis som jeg har fået i år overhovedet (Mette og jeg fik så også lige i samme ombæring konstateret, at isspiseri ikke er en disciplin hvori vi ville score toppoint for ynde (btw, er isspiseri ikke et meget underligt ord at se på??)). Og der var sushi. Supermarkedssushi ganske vist, men en helt ok en af slagsen. Og det var ca. her omkring at den der respektable mængde øl for alvor blev bragt på banen, så resten af dagen er i større eller mindre grad en anelse fuzzy around the edges. Men jeg husker Kanye West! Og jeg husker febrilsk irritation over ikke at kunne få fat i hverken Louise, Mette eller Manja før Kanye-koncerten. Men jeg havde da Sarah og Therese, som havde fået fingre i 10 drikkekuponer, som vi af en eller anden grund død og pine skulle fyre af allesammen med det samme, hvilket betød to store fadøl på meget kort tid. Lur mig om ikke det bidrog en anelse til the fuzzyness. Efter koncerten forsvandt Therese, men Sarah var der stadig. Og en væg fuld af gocards. Og Arne DJ! STORP! (Det er meget mulig at de fleste ord bliver federe af at få tilføjet et s, men ’stop’ bliver sgu kun federe når man smider et r ind i det). Mikael Steensen løj for mig om at have skrevet hjem til sin mor? Eller... hvad?? Nej, jeg ved det sgu ikke helt, bare glem det. En meget fuld Sebastian Dorset. Mere øl. Og der er et eller andet her, men både Sarahs og min hukommelse svigter. Der er forsvundet noget tid, og vi ved ikke helt hvor det blev af. Kunne det tænkes at der var sorte huller i Mediebyen?? Det næste jeg kan huske er en hæsblæsende tur på laddet af verdens mindste og mærkeligste køretøj (hey Sarah, hvor god dømmekraft var det lige at vi udviste dér?), som endte i P3’s HQ hvor der var endnu mere øl i små utætte krus. Og herfra er jeg meget usikker på hvordan resten af natten forløb, men jeg tror ikke at der skete meget andet end at vi efter noget tid forlod stedet og søgte til telts. Vi tabte vist Sarah på vejen. Eller også stak hun af. Og så vågnede jeg ellers bare nogle timer senere i et bagende varmt telt med meget ondsindede tømmermænd. Alt i alt en fin fødselsdag. Tak til jer der bidrog til den :o)
Jeg tror det er på tide at jeg sætter min ynkelighed på en prøve. Jeg kunne godt finde på at skrive et tude-brev til de mennesker der uddeler kollegieværelser, for jeg er sgu ved at være desperat. Men det er svært. Jeg kan virkelig ikke lide (bevidst) at fremstå som en selvmedlidende idiot, og jeg hader (bevidst) at få folk til at have ondt af mig. Men det er jo det jeg gerne vil have at indstillingsudvalgsmenneskerne får, så de giver mig et værelse. Men jeg kan nu stadig ikke lide det. Det er lissom med jobansøgninger og andet i den dur, hvor man skal forsøge at få sig selv til at fremstå som værende bedre og mere egnet end alle andre. Det er ubehageligt, det føles som at lyve. Men fuck it, det er vel bare noget der skal gøres. For jeg vil hjem til København, og det kan kun gå for langsomt. Åh nej... nu ynker jeg igen. Don’t worry – I’m not expecting your sympathy (but you all mean so much to me).
Der var et sgu et par timer eller fem i onsdags hvor jeg troede at jeg var Taylor Townsend. Men det viste sig så, at det var jeg bestemt ikke. Men jeg tror jeg ved hvordan det er at være hende. Pingo – social chair extraordinaire.Jeg kan jo ret godt lide det der musik, og jeg tror heldigvis at denneher sommer kommer til at indeholde en god mængde af det. Live-slagsen, altså. Der var Roskilde - masser af feeed musik. De koncerter der umiddelbart tæder mest frem i hukommelsen er Track 72 (ja, det foretrak jeg klart frem for en afdanket Axl som gøglede på samme tidspunkt), Kanye West (omend den korteste koncert jeg nogensinde har set - og jeg gik desværre glip af både Pato og Phoenix for at se ham), Sergent Garcia (for satan det var fedt!) og koncerten over dem alle: Kaizers Orchestra. Kaizers var grunden til at jeg tog til Roskilde i år, og for hulan da hvor de leverede! Det var stort. Og kort efter vi kom hjem fra Roskilde var der jo Robbie i Parken. Min første Robbie koncert ever. Og den kom lidt som et chok for mig, for lige pludselig var det nu! Billetterne blev købt for laaang tid siden, og der her hele tiden været en million ting der skulle overståes før det var tid til Robbie. Men så var han der pludselig, in all his bad-ass-ness. Den knægt kan fandme nogle tricks. Han er facinerende. Jeg har flere gange hør folk sige noget to the effect of at hans sange / hans tekster er overfladiske og intetsigende. Når jeg hører sådan noget bliver jeg til at begynde med vred, men det går hurtigt over, og så bliver jeg bare ked af det - på deres vegne vel at mærke. Det kan jeg meget nemt blive, når musik som jeg elsker og som rører mig meget dybt og som betyder så meget for mig, har absolut ingen effekt på andre mennesker. De går jo glip af noget fantastisk. Synes jeg. Men anyways, sommer og musik. I går var der så Jamie Cullum i Tivoli. Endnu en knægt der kan nogle tricks, og med en stemme der er tre gange større end ham selv. På søndag står den på Grøn Koncert i Valby. Ganske vist er der ikke nogle af de kunstnere der optræder som jeg stor fan af, men jeg skal i hvert fald se Nephew og gerne Magtens Korridorer, plus det var en fantastisk hyggelig dag sidste år, så det håber jeg det bliver igen i år. Sidste år havde vi ganske vist hele Mafiaen samlet, men det bliver desværre ikke tilfældet denne gang. De er allesammen flygtet til USA, eller også har de fået børn som skal passes på og alt sådan noget rod. Men det skal nok blive godt alligevel :o) Og d. 12. august har Sarah indvilget i (ikke fordi det tog nogen som helst overtalelse) at tage med ind og se Isles. Wanna come? Jeg kunne godt tænke mig at finde nogle flere koncerter at tage til i løbet af sommerferien. Jeg har været nødt til at investere i et månedskort igen (klippekort er sgu for dyrt i længden), så jeg vil gerne have så mange undskyldninger som muligt for at tage ind til byen det næste stykke tid. Og der findes kun få undskyldninger der er bedre end musik.

En ret sort dag

Piger! Ved I hvor meget jeres bryster er værd? Jo, hvis I tager til CopaCabana i Skagen, så kan i få hvad der svarer til halvdelen af prisen på en drink for jeres herligheder - såfremt at I altså lige lader bartenderen tage et billede af dem, og offentliggøre det på nettet... Det er sgu da et yderst perverteret tiltag! Men jeg synes nu ikke engang at den person som har fundet på det, er det mest nederen individ i denne situation - for hvad fanden er det lige for en slags cheap ass skanked-out whore, der vil lade sine bryster fotografere og publicere på nettet, bare for at få en skide drink til halv pris?!? Øv, hvor er man bare billig så! Og hvor er det trist at tænke på, at der jo findes masser af piger der sagtens kunne finde på at gøre det. Og hvor sørgeligt at der hersker en sådan mangel på stolthed og selvrespekt, at det virkelig kan betale sig at lancere et sådan "tilbud" :o(

Tillad mig at sætte en scene for jer, kære læsere.

Jeg træder ind i en bus / et tog. Mine ben er trætte, så jeg vil meget gerne have et sted at sidde, men her er ret mange mennesker, og den eneste ledige plads jeg kan se, er optaget af tasken tilhørende personen sidende ved siden af. Jeg går hen til personen og adspørger høfligt denne, om jeg kan få lov til at sidde på sædet ved siden af ham / hende. I 10 ud af 10 tilfælde (ifølge min erfaring, i hvert fald), vil en sådan forespørgsel resultere I, at personen flytter sin taske og jeg kan få lov at sidde ned og give mine trætte ben en pause indtil køreturen er overstået.

Men det er desværre også min erfaring, at langt fra alle andre benytter sig af samme fremgangsmåde som your's truly, når de befinder sig i en situation svarende til ovenstående. En alt for ofte anvendt - og pisse hamrende irriterende - metode består i, at personen træder ind i bussen / toget, øjner pladsen ved siden af mig som er optaget af min taske, nærmer sig beslutsomt - og begynder uden videre at sætte sig ned. Uden først at bede mig flytte min taske. Selvfølgelig fatter jeg hintet, tæven / narhovedet vil tydeligvis gerne sidde der hvor min taske står, men hvad fanden er der galt med lige hurtigt at spørge, om jeg gider flytte mine ting før de begynder at plante deres røv oven på dem?!? Der er vel ikke nogen (eller jo, nogen er der jo nok, men sgu ikke særlig mange...) der ville nægte at fjerne sine ting. Eller er folk så bange for en lille bitte smule kontakt med en fremmed, at de hellere vil tvinge mig ud i hektisk at skulle trække mine ting til mig for at undgå at de sætter sig på dem, end lige at få mig til at fjerne dem før de begynder at sætte sig?? Jeg synes det er en meget mærkelig måde at opføre sig på. Og for nylig observerede jeg en videreudvikling af denne ubehagelige tendens. Jeg havde sat mig på en bænk ved et busstoppested. Det var en forholdsvis kort bænk og jeg havde sat mig midt på den, så det ville ikke være muligt for en anden person at sætte sig ved siden af mig med mindre jeg rykkede mig. En ældre dame ankommer til busstoppestedet. Hun udser sig bænken og beslutter tydeligvis at der vil hun sidde, for få sekunder senere er hun i fuld gang med at sætte sig på skødet af mig. Ikke noget med at bede mig gøre plads først, nej nej - hun antager bare, at jeg vil betragte det faktum at hendes røv er på vej mod mit venstre lår i høj fart, som en hentydning til at hun synes at jeg skal dele bænken med hende - hvilket jeg selvfølgelig gør. Men for helvede da! Bed mig dog om at rykke mig / flytte mine ting før du begynder at sætte dig ned! Jeg bryder mig virkelig ikke synderligt meget om at få min intimsfære invaderet af idioter! En eller anden dag tror jeg at jeg vil lade være med at flytte min taske. Det kunne være sjovt at se, hvor længe narhovedet gider stå og flagre med røven, før de overgiver sig og rent faktisk beder mig om at flytte mine ting.

"Kryds på sex og tværs"

"Jonatan Spang er ved av"

"Jeg er lidt bekymret for den der slamsuger"

"STOOORP!"

"Vi står lige og bliver enige om at mænd er nogle svin" - "Jamen så vil jeg lade være med at danse"

"Du må ikke røre dine bryster, du har ondskab på fingrene!"

Jeg elsker Roskilde Festival. Og jeg elsker Kaizers Orchestra. Og Kanye West, men han spillede kun i en time og ti minutter, så jeg elsker Kaizers mere. Jeg har mødt Arne DJ! Role model og fremtidig samarbejdspartner. Cool. Jeg har fundet ud af at jeg åbenbart er meget kræsen med min sol - det er ikke alt sol der er godt nok til mig. Den sol som vi har haft siden i torsdags however, har været helt fin. Jeg har oven i købet ladet den forbrænde mig. But it's worth it, for fuck hvor har vejret været nice! Høj sol, kolde øl, fed musik og fantastisk selskab! Så skal man fandme være en nar for at kunne forlange mere. Næste års Roskilde bliver en Hanson event. Jeg fik verdens sejeste fødselsdagsgave i går! Af Mafiaen. De gav mig en MMMBop cd fra 1996. Det er uden tvivl den fedeste gave jeg nogensinde har fået. Thank you! Men jeg er efterhånden begyndt at glæde mig en smule til at komme hjem og ligge i blød et par timer under bruseren, og få opløst det lag klamhed som dækker mig fra top til tå, og gør mig til en naturlig magnet for urinstøv. Men så snart jeg er blevet ren og velduftende, og mit tøj ligeså, og har fået sovet ud, så lur mig om det ikke kun er et spørgsmål om minutter før jeg begynder at længes efter at komme laaangt væk fra Fucking Nærum igen. Sarah og jeg har snakket om at cykle en tur. Evt. over og besøge hendes eneboer-onkel, så vi kan se hans badeværelse. Det har kostet flere hundrede tusinde kroner. Eller måske et smut til Horsens? Det kunne jeg virkelig godt tænke mig, jeg vil så gerne snart besøge Hen og Naja-Marie. Jeg er udmærket klar over, at det her er en bunke useless small talk, men jeg sidder pt. i den internetcafé hvor jeg er vagt her på festivalpladsen, og her er ikke andet at lave end at låne folk kuglepenne og hjælpe de mere inkompetente / udenlandske af dem med at finde @-knappen på tastaturet. Vi er to på vagt, og som sagt er her ikke skide meget at lave, så ham den anden vagt og jeg har lavet en dele-ordning så han kan se et par koncerter han gerne vil, og så får jeg til gengæld lov til at gå ca. tre timer før vagten egentlig slutter. Eller... det var i hvert fald planen. Nu har Louise lige ringet og fortalt mig at der er endnu en vagt der er sprunget fra, så vi kun er to mand til at holde opsyn med begge de internetcaféer her er - altså er vi begge tvunget til at være her til kl. 02 :o( Men anyways, det var jo alligevel det jeg regnede med fra starten. Det ville bare have været rart at nå tilbage til teltet og sove nogle timer, før jeg står op og pakker det sammen og tager hen til Sarah og Therese som er på vagt inde i Mediebyen. De får fri kl. 08 i morgen, så der tager vi hjem herfra.

Jeg keder mig. Så jeg må hellere holde op med at skrive, ellers ved jeg ikke hvad jeg måske kunne finde på at fortælle om, og jeg fornemmer lidt, at jeg - min mentale tilstand taget i betragtning - godt kunne finde på at skrive om ting som jeg egentlig ikke har lyst til at dele med alle. Så jeg tror jeg takker af nu.