søndag, juli 23, 2006

... and every president gets the country she deserves

Jeg ville ønske at der var flere her i verden, der beherskede den kækhed som Robbie Williams mestrer til perfection. Han er noget af det mest flabede på denne jord, og for fanden hvor er det fantastisk. Oh lord, make me pure - but not yet. Hvis dét ikke er flabet, så ved jeg sgu ikke hvad er. Og enhver der har set ham fremføre sangen 'Make me pure' og ytre sætningen I've been seeing somebody's wife, she said she'd leave him for me and I said that wasn't wise, vil sikkert som det første tænke at knægten fortjener prygl - men det er jo bare Robbie, og han er jo bare (brutalt) ærlig. Jeg tror ikke der er nogen grænse mellem flabethed og ærlighed når det kommer til ham. Det er så fedt. Og hvor ville jeg ønske at alle kunne se hvor genial han er.
Jeg skulle have lavet et cheat sheet til Mette til i morgen. Vi skal til Grøn Koncert og det betyder jo bordfodbold, og Mette er en glimrende spiller, men hun har udbedt sig ekstra hjælp til at huske på at tilbagelægninger og selvmål ikke er den bedste strategi hvis man gerne vil vinde. Men jeg kan ikke finde noget ordentligt at skrive med. Ikke noget der er passende til et cheat sheet i hvert fald. Jeg må finde på noget. Ellers må jeg bare gå og huske hende på det fra tid til anden i morgen.
Tidligere på aftenen sad jeg og gjorde status over mit alkoholindtag over de sidste par uger, og et spørgsmål dukkede op som restultat af dette: er jeg på vej ud i alkoholisme eller har jeg bare de forkerte venner? Umiddelbart er den sidste mulighed jo slet ikke en plausibel forklaring, og jeg kan sådan set heller ikke blive alkoholiker. Men heldigvis viste forklaringen sig også at være en helt tredje: det er sommerferie :o) Min ferie er ikke engang halvvejs overstået, men jeg vil vove at påstå at det bliver en af de bedste jeg nogensinde har haft. En ferie der er kendetegnet ved strand, grill, kolde øl, masser af sol og andre gode sager kan ikke være andet en mindeværdig. Skal vi ikke bare holde sommer resten af året? Jeg gider ikke i skole igen. Jeg vil hellere på stranden.

1 kommentar:

  1. Jeg melder mig under fanerne, sommerferie fanerne, tror også at en af mine kæpheste omkring Spaniene er at jeg ved at sommeren er ovre når jeg vender tilbage :o( den her sommer har so far været rigtig fantastisk!

    SvarSlet