fredag, november 17, 2006

I ♥ Westlife

Da jeg gik i gymnasiet boede jeg på den til skolen tilhørende kostskole. Der boede hovedsageligt to forskellige slags elever: 1) diplomatbørn - enten udenlandske hvis forældre mente de ville have godt af at bo i et dansk miljø, eller danske hvis forældre ikke havde haft lyst til at slæbe dem med sig til udlandet, og 2) utilpassede unge. Jeg vil lade det være op til dig selv at gætte hvilken kategori jeg hørte under. Anywho... Det var et velkendt faktum at kostskolens beboere var blandt gymnasiet dårligste elever - højeste fravær, laveste karakterer. Men helt ærligt, 70 16-20 årige, ingen forældre, meget få regler, et minimum af opsyn - det er ikke rigtig opskriften på succes. Det kunne godt gå ret vildt for sig i weekenderne. Den eneste måde at undgå fest var simpelthen at holde sig væk fra kostskolen (ja, der var nogle elever der ikke gad det der fest-noget. Jeg forstod aldrig hvorfor). Hvis man deltog i festivitasen kunne man være sikker på at ens værelse (læs: klaustrofobisk lille rum på 8 kvadratmeter) i løbet af aftenen blev invaderet af usandsynligt mange mennesker, hvoraf man sikkert ikke kendte de fleste. Hvis I nu sidder og undrer jer over hvor jeg vil hen med al den snak om min vilde ungdom, så skal jeg da gerne løfte sløret for jer. Det handler om en taske. Efter en af disse aftener var der en eller anden person der havde efterladt en taske indeholdende to flasker sprut på mit værelse. Som det gode menneske jeg jo er, så forsøgte jeg at finde ejeren, men det lykkedes aldrig. Så jeg drak sprutten. Tasken beholdte jeg. Det er en ret grim rygsæk vi snakker om, men jeg bruger den ikke særlig tit og den tjener skam sit formål når jeg endelig gør. I al den tid jeg har haft den har der på indersiden af tasken stået et eller andet, en ret ulæselig udtværet sætning, og jeg har aldrig rigtig været nysgerrig efter at få afkodet budskabet. Men det blev jeg i dag, så jeg gav mig til at nærstudere det. Det skulle jeg aldrig have gjort. Der står "I ♥ Westlife". Jeg har gennem de sidste 4-5 år jævnligt gået rundt med en taske hvorpå der står "I ♥ Westlife". Jeg ved ikke rigtig hvad jeg skal stille op. Nu skal jeg jo ud og anskaffe mig en ny taske, og jeg har bestemt ikke plads i mit budget til sådan en. Jeg overvejer at lade min dør stå åben en lørdag aften, hvis jeg er heldig kommer der en og efterlader en taske på mit værelse. Og hvis jeg er rigtig heldig - en der indeholder sprut.

2 kommentarer:

  1. Hehe... Jeg har faktisk selv adskellige Westlife cd'er gemt væk i en flyttekasse på mine bedsteforældres loft. Jeg havde engang en veninde som af 3-4 omgange insisterede på at give mig dem i fødselsdags-/ julegave. Hun slæbte mig oven i købet også med til en koncert med på et tidspunkt, som hun altså betalte billetten til... Spild af hendes penge, for jeg har aldrig brudt mig om det.

    OG SELV TAK! :-D

    SvarSlet
  2. Der er ingen skam i at kunne li Westlife (Ok, for nogle er der). Men det har aldrig været særlig fedt at skrive på sin taske 'I love so and so'

    SvarSlet