Kom, lad os brokke os...

2007-08-05T11:07:00.000+02:00

Twenty something

2007-07-17T23:21:00.000+02:00

Åh, kender I det med at man kan længes i to modsatte retninger? Det er spøjst. Jeg synes der er rigtig mange ting der er "alt for længe siden". Men der er jo selvfølgelig også en god grund til at de pågældende ting hører fortiden til. Altså, behagelig-god grund, ikke bare fornuftig-forklaring-god grund. Heldigvis da :o) Det kan i den forbindelse nævnes, at jeg ikke kan huske nogensinde at have været gladere end jeg er nu for tiden. Jeg har faktisk rottehaler i skrivende stund. Er det ikke en ret glad frisure? De er der egentlig mest fordi jeg lige skulle tjekke om jeg overhovede kunne lave rottehaler længere - jeg har nemlig været ved frisøren i dag, og har fået klippet omkring 17 cm hår af, ser du, så jeg skulle lige finde ud af hvilke muligheder der ligger i det nye hår. Jeg kan både lave heste- og rottehaler. Jeg går nu aldrig med rottehaler (men nu ved jeg at jeg kan hvis jeg vil, og det er en rar tanke). Jeg har dræbt en plante. Måske var det fordi jeg valgte at døbe den Prop. Måske var det bare fordi jeg glemte at vande den. Hvis I tager på kanalrundfart med Netto-bådende, så skal I ikke købe de historier som guiden fodrer jer med om diverse gamle krigsskibe som man passerer på turen, for de er mere eller mindre opdigtede. Måske er det derfor deres tur koster mindre end turen med DFDS-bådene - de tager sig simpelthen den frihed selv at finde på Danmarkshistorie. Lidt flabet, synes jeg. Er jeg den eneste der sidder lidt på nåle for tiden? Den uigenkaldeligt sidste Harry Potter bog udkommer jop lige om lidt. Jeg er spændt til bristepunktet. Min kæreste er i gang med at læse alle bøgerne igennem for første gang. Det er lidt sejt. Han er pt. nået til bog #4. Jeg fik ikke billet til Smashing Pumpkins koncerten i Vega til august. Det er lige til at græde over. Hvad fanden ligner det at holde SP koncert et sted som Vega?! Altså - ganske fint spillested, men come on! Der er sgu da pænt mange flere end 1500 mennesker der gerne vil se Pumpkins! Men bevares, det er jo nok deres eget valg at spille sådan et lille sted. Med stadig, det er virkelig lige til at græde over. Virkelig.

PINGO ANMELDER:

2007-06-25T00:37:00.000+02:00

Metroen, og giver:

♥

1 hjerte!

Før var jeg tit glad og munter - så prøvede jeg metro...

PINGO ANMELDER:

2007-06-22T19:13:00.000+02:00

Jack Daniels på 3 liter, og giver

♥♥♥♥♥♥

6 hjerter!

Måske egnet

2007-06-02T22:39:00.000+02:00

Jeg er ikke sikker på at jeg er egnet til blog længere.

Men jeg flytter til Amager i morgen :o)

Det kaldes ironi... ♪

2007-05-07T10:27:00.000+02:00

Geeky cute

2007-05-05T19:51:00.000+02:00

Gode ting:

2007-04-22T07:05:00.000+02:00

- Når jeg om 1½ time går ud af døren, så er det for at tage til London med hele Mafiaen for at have en fantastisk dag, og ikke mindst se Hanson live i aften.

- Om 3 dage er der kun en måned til at jeg har 3 måneders sommerferie liggende foran mig.

- Da jeg kom hjem i går, lå der et nydeligt brev fra Grønjordskollegiet om at de mægtig gerne vil have at jeg kommer og bor hos dem, så nu slipper jeg endelig væk fra FUCKING NÆRUM! Og oven i købet ind på Sarahs kollegie.

- Min kæreste (bare fordi).

- Der er dælme heller ikke længe til at jeg skal til Aerosmith koncert med fellow Mafia-bosser Hen og Sarah.

- Jeg er faktisk ret sikker på at jeg kommer til at klare mig helt godt til mine eksamener i denne omgang.

- Jeg fik sgu også lige 5000 kr tilbage i skat.

OPtur

2007-04-04T19:51:00.000+02:00

Det er helt ok at sætte zebraen op på taget af skuret, men sørg for at der er snor i. Kan I følge mig? Græs og jord og bræk er jord, men fjer er ikke jord. Kan I følge mig?

Jeg har været på OPtur. Navnet i sig selv signalerer noget fedt, ikke? Det var det sgu også. Men jeg har endnu en gang måtte erkende at jeg ikke er hardcore dranker (er det sygt at jeg af og til kan ærgre mig over ikke at besidde dét talent? :-S ). Overdimensioneret, kontinuert alkoholindtag flere dage i træk bevirker at jeg er ødelagt endnu flere dage i træk bagefter. Jeg kom til at drikke ret meget vodka. Det ved jeg udmærket godt at jeg overhovedet ikke kan tåle, så det var faktisk enormt dumt af mig. Det var i søndags, og jeg betaler stadig for det i form af meget begrænset effektivitet. For helvede da, jeg drak oven i købet skumbananer - hvor dum har man lov til at være... Men sjovt var det (mens det stod på). Det meste er faktisk sjovt, så længe man bare sørger for at være i besiddelse af bast og palme.

Forreszten*, måske skulle jeg lige uddybe - OPtur er en uddannelsestur for kommende rusvejledere (det vil sige sådan nogle som mig). Jeg skal være med til indlemme de nye russere på min uddannelse her til sommer. Glæder mig til den magt der følger med jobbet.

_______________________________________
* z'et var umiddelbart en slåfejl, men jeg synes sgu det ser meget fedt ud.

Gammel galde

2007-03-30T00:45:00.000+02:00

Jeg kan ikke rigtig falde i søvn, så jeg har siddet og kigget gamle indlæg i en tråd i et forum på Hanson.net igennem, og jeg fandt lige noget gammelt brok som jeg har lyst til at dele med jer. Det er skrevet d. 28. juni 2005 da jeg stadig var i London som au pair. Lotte = moren i familien, Christian, Selma og Sofie = de børn jeg passede.

"En lille historie fra det virkelige liv:

I går morges...
Mig: 'Lotte, vi har ikke mere mælk, køber du ikke noget med hjem?'
Lotte: 'Jo selvfølgelig!' *skriver det på sin liste over ting hun skal huske*

I går eftermiddags...
Mig: *laver en kop kaffe og vil have mælk i* - *finder ikke noget mælk i køleskabet* 'Lotte, havde du ikke købt noget mælk?
'Lotte: 'Guuuud nej! Det glemte jeg da!'
Mig: 'Skal jeg ikke lige gå ned og købe noget så vi husker det?'
Lotte: 'Nej det behøver du ikke, jeg køber noget på vej hjem fra tennis i aften'

I går aftes, til aftensmaden...
Mig: *alene med ungerne, Lotte er jo til tennis*
Christian: *råber* 'Mig ha mælk!!' (ja, sådan snakker 7-årige Christan...)
Mig: 'Der er ikke mere mælk, vi har ikke fået købt noget'
Christian: *råber højere* 'MÆLK!!!!'
Mig: *sukker* 'Du kan få noget vand, det er det eneste vi har'
Christan: *skriger*
Selma: *skriger*
Sofie: *skriger højest* (aner ikke hvorfor, tøsen kan ikke engang lide mælk...)

I går aftes, sent. Lotte kommer hjem fra tennis...
Mig: *sidder inde i stuen og kan høre at Lotte stiller et eller andet ind i køleskabet - går ud fra det mælk*

Her til morgen...
Christian: 'Mig ha havrefras!!'
Mig: *hælder havrefras op og går hen til køleskabet og finder absolut intet mælk*
Lotte: 'Guuud ja, jeg glemte da at købe mælk! Sikke noget...'
Mig: *forklarer ungerne at der er begrænset udvalg af morgenmad eftersom vi ikke har mælk*
Ungerne: *insisterer alle på at få noget det kræver mælk*
- stort oprør der resulterer i at de alle kommer 15 minutter for sent ud af døren -
Lotte: 'Louise, sørger du ikke lige for at købe noget mælk så vi har noget når vi kommer hjem i eftermiddag?'
Mig: *giver op*

To be continued..."

Jeg var tit meget træt i den periode. Men sjovt nok savner jeg børnene nu...

Btw, bed en bøn for min lever, den skal ligge i sprit de næste 4-5 dage.

I tilfældet 'banan'...

2007-03-10T16:16:00.000+01:00

Jeg havde en periode på et par timer (ca.) i går, hvor bananer var årsagen til størstedelen af min forvirring. Mere præcist var jeg forvirret over deres formeringsmetoder. Deres arvemateriale er sådan indrettet, at de er ude af stand til at foretage celledeling ved meiose, så jeg er ærlig talt lidt lost. Jeg aner ikke hvordan de gør. Men jeg ved dog, at vi skal nyde bananerne mens de er her, for de er tæt på at uddø. Om 20 år skal du måske give 250kr for en enkelt banan. Enjoy while you can.

Jeg tror sgu jeg har anskaffet mig en øjenbetændelse. Det er fandme nasty! :o( Men til gengæld er jeg lige blevet meddelt at jeg må være med til at være vejleder for de nye russere på min uddannelse til sommer, og det hjælper lidt på humøret :o) Og det hjælper mig også til at glemme bananerne.

Fordi jeg keder mig (del 2)

2007-03-07T21:06:00.000+01:00

Jeg får ondt i maven af at se De unge mødre, men det er fandme et smart program! Det er jo én lang skræmmekampagne, de høns er simpelthen så dumme at høre på, og enhver ung pige må da blive fuldstændig afskrækket fra at blive gravid før tid. Ens intelligens svinder åbenbart betydeligt ind når det sker. Jeg forudser at De unge mødre bliver enden på teenage-graviditeter her til lands.

Fordi jeg keder mig

2007-03-07T20:11:00.000+01:00

Ja, jeg har underbukser med lyserøde elefanter på, og hvad så?!

Åh, jeg har indset noget sukfremkaldende. To fakta hvis kombination resulterer i trist. For det første – jeg har ikke en jordisk chance for at have råd til andet end et kollegieværelse før jeg er færdig med at studere, har et rigtigt job og tjener rigtige penge. For det andet – hvis jeg skal gøre det her kemiingeniør-gøgl færdigt, så er det ikke nok for mig bare at gøre diplomingeniøren færdig, jeg bliver nødt til at tage den 2-årige overbygning med så jeg kan få noget mere biokemi med i bagagen (det er trods alt det der er sjovest), så jeg er tidligst færdig med at læse om 5 år... 5 år mere på kollegie?? 5 år?! På kollegie?!? *suk* Så kunne CIU sgu da i det mindste se at komme ind i kampen og tilbyde mig et værelse i København – hvilket bringer mig videre til noget andet som er næsten lisså sukfremkaldende. CIU har taget mig i røven. En eller anden fejl i deres system har ikke registreret at jeg har fornyet mine ansøgninger i november, december og januar, så da jeg ville forny dem i starten af februar var de pludselig væk. Jeg sendte dem en klage, og deres politik (yup, de har en politik omkring det, de røvrender åbenbart regelmæssigt folk på denne måde) på dette punkt er, at eftersom ingen parter kan bevise at de har ret og fejlen ligger hos den anden, så ansøgeren får halvdelen af den kø-tid de har mistet tilbage, altså har jeg mistet 1½ måneds anciennitet... *suk* Men det er jo mega essentielt at jeg får et nyt sted at bo, hvis jeg skal overleve 5 år mere på et kollegie. Som den trofaste læser måske har gennemskuet, så hader jeg mit nuværende "hjem" usandsynligt meget, og det er efterhånden nået så vidt at jeg sjældent tilbringer mere end to dage om ugen i fucking Nærum. Det er jo latterligt. Det kunne være nice igen at bo et sted hvor jeg har lyst til at være, og hvor jeg ikke frygter at støde på nogen af mine gangfæller.

Hvad fanden betyder biovegetabilsk?? Er det ikke en pleonasme? I ved hvad jeg mener.

You give a little love and it all comes back to you! You’re gonna be remembered for the things that you say and you do! Jeg kan smaddergodt lide den nye Coca Cola reklame, den er super hyggelig. Det ville bare være meget sjovere hvis den havde været lave med ægte mennesker i stedet for computergenererede versioner af dem. Så ville det hele være meget mere imponerende at se på.

Følgende indlæg kan med fordel ignoreres

2007-02-14T17:28:00.000+01:00

Det her er sådan set mest for min egen skyld. Jeg har lige set et afsnit af superserien OC, hvori der optrådte blade med klovneporno. Jeg blev foruroliget. Findes det virkelig? Er der folk der har den slags lyster? Det kunne jeg ret godt tænke mig at vide, men jeg har sådan set ikke lyst til at google det selv. Men det har andre vel...? Clown porn. Så, let the freaks come to me...

(hurra for activemeter og nysgerrighed)

Kort

2007-02-04T16:36:00.000+01:00

Der er nogle storhedsvanvidsbefængte mennesker der har lavet et kort over universet. Jeg har gjort det samme. Her er en beskåret udgave:

Underholdende overspringshandling søges

2007-01-22T21:51:00.000+01:00

Der er muligvis noget inden i mig der er gået i stykker. Det er i hvert fald noget jeg har fået mistanke om inden for de sidste 5-6 timers tid. I dette tidsrum har følgende tre ting nemmerlig gjort sig gældende: 1) jeg har været hjemme (allerede dér ville et overraskelsesgisp være på sin plads), 2) jeg har været alene og 3) jeg har intet haft at tage mig til. Jeg har faktisk ferie. Jeg kan gøre præcis hvad jeg vil, sove så længe jeg vil, se så meget tv jeg vil, være så sindssygt uproduktiv og doven som jeg vil, og indtil videre tyder alt på at jeg slet ikke kan administrere det. Jeg går stærkt ud fra at det grunder i at jeg har taget en kold tyrker arbejds-/ansvarsbyrde-wise. De sidste tre uger har den stået på semesterafsluttende 3 ugers kursus for mit vedkommende, og især de to sidste uger med projektskrivning har været ret intense med arbejdsdage på alt mellem 8 og 15 timer. Det har været ret begrænset hvad der har været af fritid, og når er endelig har været noget, så har det bestemt ikke været noget problem for mig ikke at have noget at lave. Men nu har jeg en hel uge jeg skal have til at gå. Og jeg er skam ikke bange for at den kommer til at føles lang som et ondt år, jeg gider bare ikke sidde på søndag og være irriteret over at jeg ikke har brugt min uvante og alt for midlertidige frihed på noget fornuftigt (=underholdende). Det bliver en udfordring. Jeg overvejer at eksperimentere med at være helt alene i adskellige dage, for jeg har ikke været alene i mere end én dag siden... øh... engang i sommerferien? Omstændighederne for et sådan forsøg er optimale i de kommende dage: jeg befinder mig på et kollegie hvor jeg ikke kender nogen af de andre der bor her, min kæreste er ikke hjemme og alle mine venner bor forholdsvis langt herfra. Gad vide hvor lang tid der går før jeg knækker under presset og søger selskab igen? Jeg gætter på onsdag, jeg er ikke særlig god til at være alene. Men jeg tror nu godt at jeg kan klare halvanden dag. Jeg håber det faktisk, for min af ensomhed affødte rastløshed vil højest sandsynligt fremprovokere oprydning og rengøring af mit værelse i morgen.

Nå. What's new with you? Havde du en god jul? Jeg havde en ganske forfærdelige jul. Det var seriøst julen fra helvede. Lillejuleaften var egentlig ok - lidt for kunstig, men hyggelig nok. Julaften var en katastrofe. Jeg missede endda julemiddagen, og tog tidligt hjem for at sumpe alene i min egen elendighed resten af juledagene. Natten til 2. juledag fik min farmor en blodprop i hjertet og røg på hospitalet i en uge. Det slog mig helt ud, jeg aner ikke hvordan jeg skal forholde mig til sygdom, for jeg er så heldig aldrig at have oplevet at nogen i min familie eller vennekreds har fejlet noget alvorligt. Men hun har det helt fint nu, det var egentlig nok så lidt alvorligt som en blodprop i hjertet kan være, for hun lever rigtig sundt - lige bortset fra det faktum at hun har været storryger hele livet. Det har hun så endelig fået motivation for at sætte en stopper for. Vil I ikke nok allesammen lade være med at blive syge?

Jeg har en anbefaling. En varm en. Tag i biografen og se Children Of Men, den er absolut fantastisk. Det er godt nok længe siden at jeg har forladt biografsalen med en så god fornemmelse i maven. Du ved, den der fornemmelse der ganske automatisk opstår når du har overværet fænomenale kampscener som oven i købet ikke kun har været for syns skyld, men som har passet ind i og underbygget filmens historie helt perfekt. Og selv hvis resten af verden ikke deler min mening om denne film, så har den da i det mindste bidraget til verdenshistorien med at føje "pull my finger" til listen over Famous Last Words. Og det er da en bedrift i sig selv.

Vil du høre noget fjollet? DTU forventer at jeg betaler 699kr for en 3 kg tung bog som der bliver undervist efter i fysik som jeg skal have næste semester. Det er jo skørt. Den eneste grund til at man overhovedet har fysik på 1. semester af min uddannelse er, at der sidder nogle gamle, gråhårede, principfaste narhoveder som studieledere og whatnot, der mener at vi har godt af at få en bred grundlæggende viden inden for flere områder af naturvidenskaben. Og det er som sådan en helt fin idé, meeen... præcis hvor nyttigt er det lige for en kemiker at være kæmpe ferm til mekanik? Ikke skide meget, skal jeg sige dig. Ikke i forhold til den videre uddannelse i hvert fald, for man får sgu ikke brug for det man lærer i fysik. Da jeg gik på 1. semester var pensum i fysik kun mekanik, og undervisningsmaterialet var ikke andet end et ringbind med noter og fine tegninger som vist ikke engang kostede 100kr, og det var helt fint til formålet. Nu er kurset så blevet udvidet med en portion ellære (hvilket sgu er det eneste af det der bliver undervist i som er relevant for en kemiker), og derfor skal man nu give 699kr for undervisningsmaterialer til et fag som er fucking unødvendigt! Ja, klart jeg har tænkt mig at gøre det! På Mars. Da jeg gik på 1. semester nedprioriterede jeg i dén grad fysik, for dælme nej om jeg gad bruge mere energi end højest nødvendigt på noget så åndssvagt. Jeg synes stadig at det var en ganske fornuftig tilgang til det, men set i bagklogskabens irriterende lys må jeg nok erkende at jeg undervurderede hvor stor en indsats der skulle til for at bestå faget, for øh... det gjorde jeg jo ikke. Så nu må jeg bare prøve igen. Men jeg nægter at købe den bog!

Og hey - så kan jeg da lige fortælle, at jeg har bestået de eksamener jeg var til før jul :o)

Jeg har en mission

2007-01-16T06:15:00.000+01:00

Den går ud på at blogge inden der er gået en måned siden sidste indlæg.

2006-12-26T02:51:00.000+01:00

Jeg er ikke sikker på at i går nogensinde stoppede og i dag begyndte. Eller - dersom at vi passerede midnat for et par timer siden, er det vel teknisk set i forgårs der aldrig stoppede, i går der aldrig begyndte og i dag der... ja, skal vi ikke bare sige, at det hele har være ét, plettet med sporadisk søvn. Og fordi jeg sov i eftermiddags kan jeg overhovedet ikke sove nu, jeg er bare nødt til at sidde her med computeren tændt, dansk gyser fra 1990 på mute og The Knife i højtalerne og prøve at få tiden til at gå på en eller anden måde. Seneste tiltag (bortset fra blog-abuse) er tøjvask. Jeg har lige sat en vask over, og det var sjovt nok ikke svært at få en maskine, her natten til d. 26. december. Her vrimler ikke ligefrem med mennesker i disse dage, jeg tror at kollegier er de mest øde og forladte steder i julen. (Note to self: køb vaskemiddel). Gad vide hvad jeg har lavet de sidste 36 timer, siden julen så tragisk og befriende endte? Ikke rigtig noget af betydning. Jeg har sovet, men ikke særlig meget og på de helt forkerte tidspunkter. Hm. Nåh jo, jeg har snakket lidt med Sarah (big surprise, huh?). Hun og jeg har vist begge to gjort noget grimt ved hundehvalpe i et tidligere liv. Og jeg har sendt en milliard sms'er, de fleste af dem til Per som har været ret god til at holde mig opdateret på hvordan hans alkoholindtag har har invalideret ham mere og mere i løbet af dagen. Jeg håber virkelig at han i skrivende stund befinder sig i dyb og ædruficerende søvn hjemme i sin seng. Tror han har brug for det. What else? Åh jo, jeg har hældt kaffepulver i min sokke- / undertøjsskuffe, og ja ja - i bagklogskabens afslørende lys kan jeg da egentlig godt se at det ikke er en af mine mest mindeværdige bedrifter. Og så har jeg fundet ud af at mine yndlingsblomster hedder gerbera. Men det er vist også dét, andet har jeg ikke foretaget mig det sidste halvandet døgn. Jeg glæder mig helt vildt til nytårsaften. Jeg har virkelig meget brug for en fed nytårsaften. Jeg skal bare lige have kæmpet mig igennem 3 dages byttehelvede i H&M først. Hvordan fanden er det lige blevet arrangeret at jeg skal på arbejde tre gange mellem jul og nytår?!? Der er for pokker nogle af mine kollegaer der ikke skal på arbejde overhovedet! Un-fucking-fair. Der er så mange andre ting jeg hellere ville bruge min ferie på... Det minder mig om - er der nogen der har lyst til at sponsorere en uges ferie i Gambia?? Det ville være totalt nice. Kirsebærtræerne i Helsinge gågade blomstrer (se moblog). Det er superfjollet, det skal de jo ikke gøre lige nu. Jeg keder mig noget så grusomt. Hvorfor er der ikke flere mennesker oppe på det her tidspunkt? Jeg forerækker helt klart natten frem for dagen. I ferier kommer jeg lynhurtigt ind i en døgnrytme som indebærer at jeg mere eller mindre forskyder hverdagsdøgnrytmen 6-8 timer. Den er super let at komme ind i, men død svær at komme ud af igen når ferien slutter. Til sommer kommer jeg til at få 3 måneders ferie. Jeg ved ikke hvad I skulle bruge den information til, den vedrører jo nok mig mest af alle, but then again - det er vist meget lidt af det jeg dømmer blog-værdigt som I kan bruge til noget, men det holder mig tydeligvis ikke fra at skrive det anyways. Hvad så, har I fået nogle gode julegaver?? Jeg tror jeg vil gå over og hente mit vasketøj og derefter tvinge mig selv i seng. Ses.

Slut

2006-12-24T22:10:00.000+01:00

Klokken er 22.11, og jeg vil hermed erklære julen for død. Eller i det mindste overstået for i år. Næste år tager jeg fandme til New York og holder den (ik, Sarah??)

Varmebehandling

2006-12-22T18:24:00.000+01:00

Jeg har købt en t-shirt, og i denne t-shirt er der - som i stort set alle andre stykker tøj - et lille mærke påtrykt en vaskeanvisning. T-shirten er købt i H&M, så i princippet giver det meget god meningen at vejledningerne på mærket står på mange forskellige sprog, for H&M findes jo som bekendt i en hel del lande. Dog har H&M ikke butikker i lande som Kina og Japan, men alligevel er der på mærket i min t-shirt også vejledning på et sprog som jeg mener tilhører et af disse lande (jeg er faktisk ret sikker på at det er kinesisk). Alene dét synes jeg er underligt - hvorfor på kinesisk når produktet ikke bliver solgt i Kina?? Men det bliver mærkeligere! For Kina er det eneste land der får anvist to forskellige temperaturer. Den første er den samme som alle de andre lande får anbefalet: 40ºC. Meget fornuftigt. Men den anden temperatur er 150ºC! Jeg ved selvfølgelig ikke præcis hvad det er der skal gøres ved t-shirten ved den temperatur, får det står jo på kinesisk, men jeg er fandens nysgerrig! Det kan i ikke være vask. I hvert fald ikke i vand (med mindre kineserne har for vane at vaske deres tøj ved et usandsynligt højt tryk). Jeg overvejede også om det måske var en fejl, og at der ikke skulle stå ºC efter 150, og at 150 bare var 40ºC omregnet til en anden slags temperatur, men jeg kan ikke få det til at passe, jeg har prøvet. Men for fanden da! Jeg vil virkelig gerne vide hvad kineserne gør ved t-shirts ved 150ºC!

VP anyone?

2006-12-19T14:23:00.000+01:00

I Helsinge ligger der noget der hedder VP Arkaden. Og som mange af jer nok ved, så er jeg født og opvokset i Helsinge. Man skulle umiddelbart tro at jeg havde nogenlunde styr på hvordan tingene hænger sammen i min barndomsby, ikke? Alligevel var det først her den anden dag, da jeg brugte "VP Arkaden" i en sætning, at jeg begyndte at undre mig over hvad VP mon står for. Jeg aner det ikke. Og af en eller anden årsag har det på intet tidspunk i løbet af de første 16 år af mit liv hvor jeg rent faktisk færdedes ret ofte i VP Arkaden, faldet mig ind at prøve at løse mysteriet. Det er som om at jeg ikke har vidst at jeg ikke vidste det før nu.

Random ramblings - part six

2006-12-13T01:55:00.000+01:00

Altså – helt officielt bryder jeg mig ikke vildt meget om at føle mig bedre end andre. Men for at være helt ærlig, sådan off the record, så har jeg egentlig ikke de store problemer med det. Fraværet af kvaler ved et så egoistisk karaktertræk grunder nok i, at det er ret så sjældent at jeg rent faktisk føler med bedre end andre. Og hvis jeg endelig gør det, så er det ikke nogen jeg holder synderligt meget af. Jeg ville aldrig kunne føle mig bedre end en af mine venner, for jeg er simpelthen på ingen måde bedre end dem. Jeg egentlig heller ikke vove at påstå at jeg er bedre end de mennesker jeg føler mig bedre end, men det rør mig bare ikke at føle mig hævet over dem. Måske sidder du lige nu og kunne godt tænke dig at vide hvem de mennesker er, dem som jeg er bedre end, og jeg ville også meget gerne give et eksempel, men jeg kan overhovedet ikke komme på et. Måske er det slet ikke mennesker som jeg kender, måske er det mennesker jeg har hørt om eller set i fjernsynet, måske er de fiktive. Men jeg ved at de findes, der må være nogen som jeg føler mig bedre end, for jeg er egoist. Men anyways – pointen er, at jeg har det fint med at føle mig bedre end visse andre mennesker. Men hvis der er noget jeg ikke kan bære, så er det fornemmelsen af at være gladere end et andet menneske, hvadend jeg kan lide / kender personen eller ej. Det føles ikke rigtig som om det er tilladt at være gladere end andre, og jeg mener det ikke på sådan en lavt-selvværd-jeg-fortjener-ikke-at-have-det-godt agtig måde, det er en eller anden syg idé jeg har om at man ikke skal være gladere end de mennesker der er omkring en. Eller man skal i hvert fald ikke give udtryk for at være det. Det er fandme en mærkelig måde at tænke på. Helt helt forkert.

Men hvad ved jeg, måske er det en blanding af overtræthed / fysisk kemi overload / skuffelse over sæson 4 af The OC der taler nu, måske tænker jeg slet ikke sådan når jeg tænker klart.

Nu skal vi så bare vente til en dag hvor jeg tænker klart, så det kan blive afklaret hvordan jeg tænker. Have patience.

2006-12-12T16:06:00.000+01:00

38!

Luksusproblemer

2006-12-11T18:16:00.000+01:00

Ved du hvad jeg gjorde i dag? Jeg dumpede en eksamen. Det har jeg ganske vist gjort før, men denne gang var det med fuldt overlæg. I sommer dumpede jeg en eksamen i fysik. Jeg gjorde ellers mit bedste, lavede nogle rigtig fine tegninger og sådan, men det var bare ikke nok. I morges dumpede jeg en eksamen i organisk kemi med vilje, fordi jeg ikke ville risikere at få et 6-tal - for hvis jeg får et 6-tal må jeg ikke tage faget om, og det er bare ikke en karakter som jeg er villig til at acceptere i dette fag. Så man kan vel sige, at det var af den "rigtige" årsag at jeg dumpede, men jeg kan vist ikke rigtig komme uden om, at det faktum at jeg umuligt ville kunne klare eksamenen til mere end et 6-tal på nuværende tidspunkt, ene og alene grunder i at jeg ikke har gjort en ordentlig indsats i løbet af semesteret. Lidt utroligt egentlig, for jeg har faktisk læst hele pensum og fundet det interessant (omend svært til tider), men det har bare ikke været nok til at jeg har kunne tage mig sammen til at gøre mig selv den tjeneste at bruge tid på at få noget øvelse i opgaveregning, og uden dét har man altså ikke en chance for at klare sig igennem ekamenen på ordentlig facon. Jeg har så lidt motivation for det her lort at du slet ikke fatter det. Og med 'det her' mener jeg desværre ikke kun organisk kemi, men hele mit studie. På torsdag står den på eksamen i fysisk kemi, og den har jeg ikke tænkt mig at dumpe (med vilje). Mest af alt fordi jeg ikke har lyst til at tage det igen til næste semester. Jeg kommer ikke til at score noget fed karakter til eksamenen, men det må jeg jo bare leve med. Jeg læser på livet løs, og prøver at få noget rutine i opgaveregning, men i modsætning til organisk kemi kommer jeg aldrig til at forstå stoffet / teorien i fysisk kemi, jeg kan allerhøjest gøre mig håb om at lære hvordan forskellige opgaver skal løses ud fra hvilke oplysninger jeg får givet i starten af opgaven. Jeg tror aldrig jeg lærer hvad det rent faktisk er jeg regner på.
Allerede nu kommer jeg til at forlænge min uddannelse med et semester. I stedet med at fortsætte med et "normalt" 3. semester efter jul, så sætter jeg et hjemmestruktureret semester ind hvor jeg tager det fysik som jeg dumpede i sommer, organisk kemi som jeg har dumpet i denne omgang og så et fag fra 3. semester (biologisk kemi). Jeg håber virkelig at den "ekstratid" jeg får ved kun at have tre fag (i modsætning til 1. og 2. semester hvor jeg har haft fem på hvert), kan give mig det overskud jeg skal bruge for at kunne opbygge bare en lille smule motivation for skidtet. For det holder jo på ingen måde det her. Jeg kan godt selv se hvilken utaknemmelig, besværlig møgunge jeg sådan set er - for helt ærligt, "gratis" uddannelse og al den valgfrihed som et hjerte kan begære, men det er vist lige præcis det jeg ikke kan administrere. Jeg har minus selvdiciplin. Sørgeligt men sandt. Jeg ved ikke om jeg bare er sådan. Om jeg er sådan en som ikke kan finde ud af at gøre en indsats selv, for at det hun beskæftiger sig med bliver interessant og spændende. Eller om jeg bare ikke har fundet det rigtige at tage mig til endnu. Altså, jeg har på intet tidspunkt været sikker på at jeg da helt bestemt skulle være kemiingeniør, jeg har bare tænkt at jeg vist hellere måtte gå i gang med en uddannelse. Og så faldt valget på kemi. Eller... først faldt det jo på teatervidenskab, derefter faldt det på kemi. Og hvorfor faldt det på kemi? Fordi DTU lå tættere på København end Danmarks Journalisthøjskole... Vildt godt grundlag at vælge uddannelse på, ikke...?
Jeg usandsynligt dårlig til at håndtere luksusproblemer :o(

Arh...?

2006-12-06T19:35:00.000+01:00

Hovedpersonerne i DR's børnejulekalender "Absalons Hemmelighed" har lige brugt ordet kinky.

Tirsdag d. 5. december, kl. 06:16

2006-12-05T06:15:00.000+01:00

Jeg er næsten lige stået op og har endnu ikke hørt nogen radioavis her til morgen. Men tre (3!) minifluer her lige druknet sig selv, begået masseselvmord, i min nylavede kaffe, så jeg frygter naturligvis at der er et eller andet katastrofalt under opsejling, som fluerne allerede var orienterede om fordi de har været oppe længere end mig. Jeg har tjekket diverse nyhedsservices på nettet, men der stod ikke rigtig noget som jeg mente var slemt nok til at fremprovokere den suicidale opførsel som de tre fluer netop har udvist, og derudover har jeg radiofonisk selvskab af Julie Bundgaard, Henrik Povlsen og KanonKongen, og de plejer gerne at være de første der informerer mig om hvad der rør sig uden for mine egne fire vægge, og heller ikke de har berettet om noget decideret farligt. Men ikke desto mindre er jeg altså lidt angst. I princippet kan fluerne jo godt flyve rundt og vide noget som jeg ikke ved. Måske er det generelt hele insektverdenen der ved mere om truslen og meget gerne vil undslippe den, for her den anden dag ristede Sarah altså en mariehøne - supposedly by accident, men det er da meget muligt at det har været selvmord, who knows??

Måske er det bare min morgenparanoia der taler, men jeg vil i hvert fald lave en ny kop kaffe, ekstra stærk, så jeg er super frisk og opmærksom på alt hvad der sker omkring mig, og jeg kan kun opfordre jer andre til at gøre det samme, og melde tilbage til your's truly hvis I støder på noget som kunne have forbindelse til disse hændelser. Jeg fornemmer at det her er vigtigt.

Hav en god dag, og pas nu på, ok?

Your's truly,

Pingo

Jeg hader:

2006-12-04T15:58:00.000+01:00

- alle de mennesker der har sagt "god / glædelig jul" til mig før d. 1. december

- folk der optager alle vaskemaskinerne når jeg er helt nede og skrabe bunden mht. rent tøj

- at jeg tydeligvis ikke egner mig til den uddannelse som jeg prøver at tage

- at der de sidste par uger har været en udpræget tendens til at det begynder at regne i det øjeblik jeg går ud af døren

- rosenkål og rucola

- at det nederen humør jeg har tillagt mig går ud over dem som fortjener det allermindst og faktisk er den eneste grund til at jeg ikke er helt deprimeret (undskyld...)

- at ordentligt vinterfodtøj er pissedyrt

- kunder på arbejdet der når jeg er i gang med at lægge deres bon ned i posen til deres varer, siger "den får jeg" hvis de hellere vil have den i hånden - nej din nar! Den "får du" ikke! Du kan "bede om den" og så kan vi måske snakke om det, men det der "få"-pis kan du godt glemme og gange med 100!!!

- FUCKING NÆRUM!

- at jeg er nødt til at lægge min studieplan om

- min lærer i organisk kemi

To be continued

2006-11-29T20:55:00.000+01:00

På hjørnet af Akademivej og Lundtoftevej er der en eller anden der har hængt en mistelten op i sådan et vejskiltstingestaggregat. Det synes jeg egentlig er meget sødt :o)

Er der en af jer der kan komme med en plausibel forklaring på hvorfor jeg har et stykke papir liggende på mit skrivebord, hvorpå jeg har skrevet "TYSKLAND"??

For the purpose of clarification

2006-11-27T23:51:00.000+01:00

En undskyldning er vist på sin plads. Eller måske ikke en undskyldning som sådan, snarere et forsøg på at slå fast hvad det er der foregår her. Eller rettere hvad der bestemt ikke foregår her... En eller anden stakkel har forvildet sig ind på min blog, efter at have fundet den ved at google "meningen med livet". Forvirringen må have været total for personen, og det beklager jeg virkelig. Jeg ringer til Google i morgen og får rettet fejlen.

I ♥ Westlife

2006-11-17T15:06:00.000+01:00

Da jeg gik i gymnasiet boede jeg på den til skolen tilhørende kostskole. Der boede hovedsageligt to forskellige slags elever: 1) diplomatbørn - enten udenlandske hvis forældre mente de ville have godt af at bo i et dansk miljø, eller danske hvis forældre ikke havde haft lyst til at slæbe dem med sig til udlandet, og 2) utilpassede unge. Jeg vil lade det være op til dig selv at gætte hvilken kategori jeg hørte under. Anywho... Det var et velkendt faktum at kostskolens beboere var blandt gymnasiet dårligste elever - højeste fravær, laveste karakterer. Men helt ærligt, 70 16-20 årige, ingen forældre, meget få regler, et minimum af opsyn - det er ikke rigtig opskriften på succes. Det kunne godt gå ret vildt for sig i weekenderne. Den eneste måde at undgå fest var simpelthen at holde sig væk fra kostskolen (ja, der var nogle elever der ikke gad det der fest-noget. Jeg forstod aldrig hvorfor). Hvis man deltog i festivitasen kunne man være sikker på at ens værelse (læs: klaustrofobisk lille rum på 8 kvadratmeter) i løbet af aftenen blev invaderet af usandsynligt mange mennesker, hvoraf man sikkert ikke kendte de fleste. Hvis I nu sidder og undrer jer over hvor jeg vil hen med al den snak om min vilde ungdom, så skal jeg da gerne løfte sløret for jer. Det handler om en taske. Efter en af disse aftener var der en eller anden person der havde efterladt en taske indeholdende to flasker sprut på mit værelse. Som det gode menneske jeg jo er, så forsøgte jeg at finde ejeren, men det lykkedes aldrig. Så jeg drak sprutten. Tasken beholdte jeg. Det er en ret grim rygsæk vi snakker om, men jeg bruger den ikke særlig tit og den tjener skam sit formål når jeg endelig gør. I al den tid jeg har haft den har der på indersiden af tasken stået et eller andet, en ret ulæselig udtværet sætning, og jeg har aldrig rigtig været nysgerrig efter at få afkodet budskabet. Men det blev jeg i dag, så jeg gav mig til at nærstudere det. Det skulle jeg aldrig have gjort. Der står "I ♥ Westlife". Jeg har gennem de sidste 4-5 år jævnligt gået rundt med en taske hvorpå der står "I ♥ Westlife". Jeg ved ikke rigtig hvad jeg skal stille op. Nu skal jeg jo ud og anskaffe mig en ny taske, og jeg har bestemt ikke plads i mit budget til sådan en. Jeg overvejer at lade min dør stå åben en lørdag aften, hvis jeg er heldig kommer der en og efterlader en taske på mit værelse. Og hvis jeg er rigtig heldig - en der indeholder sprut.

2006-11-15T18:46:00.000+01:00

Jeg sætter enormt meget pris på at have venner der helt spontant kan finde på at udbryde sætninger som f.eks. "Mads Vangsø er altså helt utroligt glat!" Det kan jeg virkelig godt lide.

Sidste onsdag aften spiste jeg sushi for 490kr. Jeg har aldrig spist for så mange penge på én gang før. Jeg kunne leve en hel måned for de penge. Det kunne en afrikansk landsby sikkert også. Der er noget meget facinerende ved at være to mennesker om at indtage sushi til en værdi af 1365kr. Det er ret mange penge. Det bliver kun endu mere facinerende når man lægger prisen for vinen oveni. Og så var aftenen oven i købet helt gratis for mig. Top $...

Hen kommer til byen i morgen! Yay!

Velkommen til verden, Gonzales. Live long and prosper!

Long time, no blog...

2006-11-14T23:09:00.000+01:00

Ræk hånden op hvis du synes at det står lidt for sløjt til med opdateringerne i nærværende blog...
Jeg ved ikke hvorfor jeg ikke har fået skrevet så meget på det sidste. Jeg ved ikke engang hvad jeg har lavet i stedet. Eller jo, det ved jeg sådan set godt. Men det er ingen undskyldning.

Rock bottom

2006-10-30T19:34:00.000+01:00

Jeg har længe ment, at min beslutning om at flytte til Nærum er den dårligste jeg nogensinde har taget, men det er den ikke længere. Den har nu antaget dimension af den mest lortede beslutning ever in the history of the whole fracking world!!! Hvorfor, spørger du? Fordi CIU lige har meddelt mig, at jeg ikke skal regne med at få tilbudt et sted i København at bo før om allertidligst et år. Et år! Jeg kan sgu da ikke vente et år! Jeg kan ikke bo i denne her lorteby på det her lortekollegie i et helt år mere! Jeg hader det her sted! Og ikke bare på den der ih-hvor-jeg-hader-først-at-opdage-at-der-ikke-er-noget-toiletpapir-efter-jeg-har-sat-mig-og-er-gået-i-gang-med-you-know måde - nej nej, jeg hader det her sted. Det lyder måske skørt, men det gør fysisk ondt på mig hver gang jeg er nødt til at tage tilbage til fucking Nærum efter et besøg i København. Jeg vil ikke være på besøg i København! Jeg vil være hjemme i København! Jeg vil hjem!!!

Hvis jeg nu ligger mig ned, mon jeg så også lige kan få CIU til at sparke til mig??

Den sørgelige sandhed

2006-10-28T23:10:00.000+02:00

Jeg har måtte indse noget (for mig) lidt trist i dag: jeg var ret grim som baby.

Jeg er en af de tåber der holder fast på at alle babyer er pæne. Eller - der er i hvert fald kun meget få undtagelser. Men jeg var åbenbart selv en af dem. Håber ikke det er arveligt.

Too little too late

2006-10-23T23:58:00.000+02:00

For tre uger siden var det én uge siden at mit linseabonnement udløb. Normalt plejer jeg at få et fint lille postkort fra min optiker et par uger før dette indtræffer, med en reminder om at jeg skal komme forbi til et tjek så abonnementet kan blive fornyet med den rette linsestyrke. Dette postkort dukkede aldrig op i denne omgang, så jeg tog selv initiativet til at opsøge optikeren, som da jeg konfronterede hende med den manglende indkaldelse blev helt forvirret, og fik rodet sig ud i adskellige teorier om hvordan det dog har kunne lade sig gøre at jeg ikke har hørt fra dem i tide, for det kunne virkelig ikke passe at de ikke havde sendt den til mig. Det var nu ikke noget jeg bragte på banen for at brokke mig, men blot for at få bekræftet at mit abonnement virkelig var udløbet, og der var heller ikke sket nogen større katastrofe ved at jeg ikke havde modtaget indkaldelsen - jeg havde jo tydeligvis selv klaret at finde ned til dem for at få sat en aftale i stand. Alt gik som det skulle. Jeg fik tjekket mine øjne mht. linser (ingen forværring i styrke - woohoo! Jeg er stadig kun halvblind!) og fik fornyet abonnementet. Jeg fik tjekket mine øjne mht. briller, fik forelsket mig i et grusomt dyrt Dior-stel og fik smidt 7000 kr for nye briller. Jeg er ret sikker på at jeg fremstod som en glad og tilfreds kunde, hvilket jeg virkelig også var, men alligevel bukkede og skrabede og undskyldte optikerdamen konstant for at jeg ikke havde modtaget det skide postkort! Virkelig unødvendigt og efterhånden lidt irriterende, for der var jo ikke noget hun kunne gøre ved det alligevel. Eller... gæt hvad der lå i min postkasse i dag? Postkort fra optikeren - "Nu er det tid til kontrol!" No shit, Sherlock?? Ja, dét havde jeg lissom selv regnet ud...

Min optiker er ikke den eneste der er langsom i optrækket. Her til aften modtog jeg et stykke papir, en invitation til en fest her på kollegiet, påtrykt overskriften Kære Nyindflytter... Say what?? Nåh ja ok, nu har jeg så også kun boet her i over et halvt år...

2006-10-22T19:37:00.000+02:00

Der er en reklame på tv for tiden for et eller andet toiletrensningsprodukt, hvori der bliver pralet med at det opløser snavset for øjnene af dig. So what?? Big fucking deal! Det ville sgu da først være interessant, hvis det kun virkede når du kiggede væk. Genert toiletrens. Jeg har aldrig oplevet et rengøringsmiddel der lod sig påvirke af at have publikum på, så der er da ingen grund til at fremhæve det som en fantastisk egenskab, at dette produkt heller ikke gør...?

Uprofessionelt

2006-10-22T16:01:00.000+02:00

Jeg kan lade mig irritere mig over underlige ting. De sidste par minutter har jeg f.eks. siddet og tænkt "IDIOT!" om den fyr der er vært på det program om industrielle triumfer i Europa på Discovery Channel, der tjener som baggrundsstøj lige i øjeblikket. Han snakkede om saltudvinding i en by i Frankrig, og i den forbindelse ytrede han sætningen "the salt appears in two forms: solid and liquid". Dér fangede han min interesse! For han befandt sig i nogle underjordiske grotter hvor jeg sådan set udmærket kunne forestille mig at der ville være fast salt, men for at støde på flydende salt ville han altså være nødt til at finde et hjørne i den der grotte hvor temperaturen nåede over 801 °C. Det syntes jeg lød lidt voldsomt, men det viste sig også at han løj helt vildt. Med flydende salt mente han nemlig saltvand. Det er altså to vidt forskellige ting, og jeg har været irriteret og skuffet lige siden. Tanken om en idyllisk fransk by med flydende salt strømmende få meter under jordens overflade tiltalte mig. Men det lorteprogram er heldigvis slut nu og er blevet afløst af Extreme Ingineering, så jeg er blevet lidt glad igen.

2006-10-20T14:04:00.000+02:00

Jeg har opdaget et nyt ord i dag - mellemvægtsluder. Det stod i underteksterne på det afsnit af Gilmore Girls som jeg lige har set. Jeg vidste ikke at glædespiger blev inddelt i vægtklasser.

Er glasset halvt tomt eller halvt fyldt?

2006-10-16T21:20:00.000+02:00

Dét er nok et af de allermest irrelevante spørgsmål ever. Der er ingen grund til at stille sig selv det spørgsmål overhovedet, for det er fuldstændigt ligegyldigt! Faktum er, at det pågældende glas indeholder det pågældende volumen af en eller anden substans (formodentlig en væske). Det er underordnet hvordan vi er nået frem til dette volumen. Halvdelen af glassets rumfang er optaget, og det er fuldkommen lige meget om vi har opnået dette ved at fylde det halvt op (det er det du vil kalde 'halvt fyldt' hvis du er emsig), eller om vi har fyldt det helt op for derefter at fjerne halvdelen af indholdet igen (jeps, 'halvt tomt'). Resultatet er det samme. Tilstandsfunktion. Uafhængig af processen med hvilken vi har opnået den. Så lad være med at gå og bryde jeres hjerner med det latterlige spørgsmål.

Der er egentlig også noget andet jeg gerne lige ville sige, men Hen har sagt at jeg højest må bruge 20 minutter på at blogge i denne omgang, og jeg har allerede brugt de 11 og jeg kan ikke nå emne #2 på den resterende tid, så det må blive en anden gang. Jeg vil smutte over i sofaen med en bog i stedet (skønlitteratur, ikke faglitteratur! Woohoo!!!)

Om'er

2006-10-16T16:07:00.000+02:00

Jeg er ret sikker på at jeg ikke har haft nærkontakt med en passer siden jeg gik ud af gymnasiet. De cirkler jeg har haft brug for at frembringe siden da, har jeg valgt enten at computergenerere eller tegne i fri hånd, og det har sådan set virket fint nok. For få minutter siden var jeg på jagt efter en genstand i den af mine kommodeskuffer som er helliget ting der udmærker sig ved ikke forholdsvis naturligt at høre til noget andet sted på mit værelse, og der stødte jeg så på en passer. Som sagt er det ganske vist længe siden at jeg har haft med sådan en at gøre, men vi kan godt blive enige om at en passer ikke er noget man sådan bare glemmer hvordan fungerer, ikke? Det er ikke verdens mest komplicerede aggregat at betjene, og jeg vil faktisk også påstå at jeg har helt styr på hvordan det skal gøres. Og dog formåede jeg alligevel at stikke mig selv i øjet med den i løbet af de fem sekunder jeg havde den i hånden. Jeg ved ikke hvordan det kunne lade sig gøre. Hvis jeg var jer, så ville jeg for længst have opgivet mig.
Jeg har smidt passeren ud.

*suk*

2006-10-16T03:09:00.000+02:00

Og BANG - så sidder man sgu pludselig der og ser helt voksen ud. Jeg havde egentlig ikke lagt mærke til det før Sarah gjorde os opmærksomme på det, men vi havde faktisk med fuldt overlæg valgt at tilbringe vores lørdag aften på meget afdæmpet, voksen vis. Stille og rolig middag hos fælles ven Thomas, tidligere beboer på Sarahs etage på Grønjordskollegiet og nu nybagt indehaver af lækker lille lejlighed. Bedst som vi havde fået sat os godt til rette ved spisebordet med lækker mad og god vin foran os, skar Sarah igennem med en stemme der var tæt på at sprænges af angst og alvor, og jeg skyndte mig at lægge bestikket fra mig for helt og holdent at kunne koncentrere mig om det hun havde at berette. Det var så her hun valgte at slå ud med armene og gøre opmærksom på voksenheden ved situationen. Og jeg kunne straks se det, hun havde jo helt ret. Det hele lignede mest af alt det skræksenarie som jeg forestiller mig at en parmiddag er. Panikken greb mig. Men kun meget kort, for jeg kom hurtigt i tanke om at ingen af os jo på nogen måde var et par, at det jo var Sarah og Thomas jeg var i selskab med og vi kan virkelig nå et meget lavt niveau af voksen- og modenhed hvis vi vil (ofte er det ikke engang et valg, det kan bare ikke undgås). En anden ting der fik aflivet panikken var, at Thomas sådan set var fuld allerede da vi dukkede op, og at han havde en udførlig vejledning til hvordan man finder ud af om en laks elsker én lige så højt som man elsker den (han har haft akvariefisk, så han ved den slags). Så det var altså ikke i går at jeg blev voksen alligevel, katastrofe afværget. Eller – jeg ved ikke rigtig om det er helt så slemt at blive voksen som jeg af og til forestiller mig, men jeg er bare ikke sikker på at jeg tør blive det alene. Og det er sådan set lidt skørt, for jeg har masser af eksempler på folk som er voksne og samtidig nogle af de mest coole mennesker jeg kender. Ej, nu ved ikke engang hvad det er jeg snakker om længere. Jeg vrøvler vist. Jeg er ikke bange for at blive voksen. Men jeg er sgu bange for parmiddage.

Jeg tror det er ved at være vante-tid. Jeg vil snarest indlede jagten på et nyt par, det kan godt tage sin tid at finde de perfekte vanter.

Så er det sgu uge 42! Efterårsferie, baby!!! Det har jeg virkelig set frem til med længsel! Ikke at det bliver skide afslappende, for jeg skal sidde med næsen i bøgerne (og læse) det meste af ferien, men jeg kan gøre det på min egen måde. En hel uge hvor jeg slipper for at udsætte min krop for stå-tidligt-op tyranniet, jeg kan gøre det hele i min egen rytme. Jeg kan rent faktisk starte min dag med et bad. Normalt bader jeg aldrig om morgenen – ikke fordi jeg (i modsætning til visse andre skævere eksistenser) ikke kan lide det, tværtimod synes jeg det er alt alt for godt. At bade har en meget afslappende effekt på mig, og det har jeg slet ikke tid til om morgenen hvis jeg skal have nogen som helst chance for at nå i skole til tiden. Jeg har slet ikke lyst til at tænke på hvor tidligt jeg ville være nødt til at stå op for at kunne nå at bade om morgenen, for ud over at mit tempo er helt i bund den første times tid efter jeg har været i bad, så tager badet i sig selv også usandsynligt lang tid (hurra for "gratis" varmt vand). Det der med at et bad kan være opkvikkende? Jeg kan ikke sætte mig ind i det. Jeg har aldrig oplevet det. Det er skam heller ikke (altid) decideret søvndyssende, bare – som sagt – afslappende. Da jeg boede i London havde jeg mit helt eget badekar og ubegrænsede mænger af varmt vand, så der var det meget normalt at jeg hver aften satte en time af til at bade. Jeg savner fandme mit badekar. Men bottom line – en hel uge hvor jeg kan tillade mig at starte dagen med at ligge mig ud under bruserens varme stråler og vågne ultra langsomt uden at blive forstyrret af stress-faktoren - nice. Og fordi jeg ikke er tvunget til at stå tidligt op, så er jeg selvsagt heller ikke nødt til at gå tidligt i seng for at være sikker på at nå at få de fem timers søvn jeg skal bruge for at kunne fungere, og jeg kan i stedet med god samvittighed lade min krop falde ind i den creature-of-the-night døgnrytme som altid har faldet mig meget mere naturligt end den der torturlignende en, som samfundet tvinger ned over hovedet på os. Kunne jeg helt selv bestemme, så blev min hverdag indrettet sådan at jeg sov i de tidlige morgentimer og starten af formiddagen, og dermed ikke behøvede at gå i seng før sidst på natten. But alas! Noget siger mig, at jeg ikke ville få voldsomt meget ud af at smide et forslag om ingen undervisning før kl. 13 i DTU’s suggestion box. Men hele næste uge kan jeg gøre præcis som jeg vil, og det har jeg tænkt mig at nyde i fulde drag. Lidt fornuftig er jeg selvfølgelig nødt til at være, jeg skal både på arbejde et par gange og jeg skal i dén grad have læst op på fysisk kemi og matematisk modellering (jeg forsøger mig med noget nyt: at bestå alle fagene på dette semester), men jeg ser alligevel rigtig meget frem til denne her ferie. Noget lidt foruroligende er dog, at den også markerer at jeg nu er næsten halvvejs igennem semesteret. Det er gået ret stærkt. Lige om lidt er der eksamener... Jeg føler at jeg burde stramme lidt op, der er et af mine fag hvor jeg kun har været til en tredjedel af undervisningen. Men så kan de sgu da også bare lade være med at lægge undervisningen en onsdag! Helt ærligt. Og der er faktisk kun ét fag hvor at jeg har været der hver gang. Det minder mig om - jeg tror jeg bør vaske mine sko, der er uhensigtsmæssigt meget kaliumchlorid på dem. Jeg kan være ret klodset i et laboratorie (ja, også i et laboratorie...) Det er ikke så smart hvis man skal være kemiingeniør, vel? Hm. Tænkte det sgu nok. Måske skulle jeg finde på noget andet så.

Jeg har forelsket mig i tre britiske tøser der kalder sig selv The Pipettes. De er tres tres cool. Loppen d. 25. oktober - be there. I know I will.

Videoen til Twisted Transistor er på MTV lige nu. Nice. Korn er sgu ingen ringe måde at slutte sin dag af på, så jeg vil takke af nu og søge til sengs.
Sov godt, børn.

2006-10-12T06:40:00.000+02:00

Har stupiditeten ingen ende??

Jeg ville virkelig ønske at jeg havde tid til at skrive et ordentligt, full-length indlæg lige nu!

2006-09-27T22:56:00.000+02:00

"Køb fokus", bliver der sagt i reklamen. Dén hopper jeg altså ikke på! Men åh hvor ville det være fedt, hvis fokus virkelig var noget man kunne købe sig til.

2006-09-27T21:37:00.000+02:00

Jeg kan blive ualmindeligt irritabel af at høre på George Bush. Selv hvis vi ser bort fra det faktum at han er yderst habil udi diciplinen vrøvl, så kan jeg blive ganske frustreret af hans måde at tale på. Han er jo kongen af kunstpauser! Eller - kunstpauser kan man vel ikke engang kalde dem, for de er som regel helt igennem malplaceret og ødelægger fuldstændigt flowet i hans taler og får ham til at fremstå bimlende uintelligent. Hurra for en leder...

Jeg er ret træt af at blive taget i røven af kemien. Jeg elsker ellers kemi, kemien og jeg har gået rigtig godt i spænd lige siden vi mødte hinanden i sensommerern 2001. Right from the get go var det tydeligt at kemien og jeg havde rigtig god... ja, kemi. Men jeg er efterhånden træt af gang på gang at finde ud af at jeg lige fra starten er blevet fodret med halve sandheder. Simplificerede udgaver af virkeligheden, som åbenbart skulle tjene det formål at gøre det lettere forståeligt for mig. Løgne! Og jeg vil ikke finde mig i det mere! Jeg vil ikke løbes om hjørner med! Jeg føler mig sgu så dum hver gang jeg får en overraskelse smidt i hovedet, hver gang jeg finder ud af at jeg har slugt en eller anden lyserød, vatted, sugar-coated, børnesikret Disney-udgave af et faktum som så viser sig at være en lodret løgn. Hvorfor kan jeg ikke bare få den endelige sandhed med det samme?? Nu har jeg altså valgt at dedikere det meste af min tid til kemien (i hvert fald indtil Project X får luft under vingerne), og så synes jeg ikke det kan være rigtigt at jeg skal finde mig i den slags.

Bælter. Kender du bælter? En accessory hvis fornemmeste opgave (ifølge mig) er at holde dine bukser på plads, og den opgave har de klaret rigtig fint i årevis. Jeg var ærlig talt lidt forvirret da det kom på mode at slynge et bælte om livet uden at det rent faktisk holdte nogen bukser oppe. Tit var bukser ikke engang en del af outfittet! Bæltet sad der bare - ganske vist på bæltestedet, i hofteområdet. Og det er da meget muligt at det fra tid til anden har været et pænt bælte, men det har ikke tjent noget egentligt formål hvilket jeg mener at et bælte bør, så ja - jeg var forvirret. Og nu er det blevet endnu værre. Nu skal bæltet rykkes op til lige under brystet, og dét tjener jo slet ikke noget formål! Skulle dén nu være moderne?? Det er grimt! Og forkert! No no no! Det er ikke pænt på nogen som helst. Og lige meget hvor tynd man er, så er det helt bestemt muligt at sætte/stramme bæltet sådan at det på ingen måde ser "heldigt" ud! Det hele er en stor misforståelse. Jeg ved ikke helt hvad den bedste strategi ville være - er det noget der skal ties ihjel, eller skal der gøres en aktiv indsats for at få udraderet fænomenet? Og vigtigst af alt: hvis du er en af de individer der mener at et bælte ikke må sidde lavere end parallelt med 4. ribben fra bunden, så stop! Sæt et eksempel, og vær med til at sætte en stopper for galskaben. Skal vi ikke bare allesammen sætte bælterne tilbage i bukserne hvor de hører til?

Og lige en ting til som jeg ikke helt forstår: hvorfor fanden planlægge sin egen begravelse?? Det er jo... jamen... Jeg har sgu ingen intentioner om at planlægge noget som helst. Jeg kunne allerhøjest finde på at lægge penge til side til formålet, for det er jævnt dyrt, men der ud over er det altså op til dem som har lyst til at tage afsked med mig, at arrangere det sådan som de mener det vil være bedst. Jeg kan virkelig ikke se pointen i at efterlade udførlige instruktioner til hvordan min begravelse skal løbe af stablen. Min begravelse er ikke for mig, så jeg vil ikke pålægge venner og familie en streng dagsorden som død og pine skal følges. Det er jo slet ikke sikkert at mine venner og familie er enige i at det er den bedste måde at sige farvel til mig på, de ved sgu nok bedre hvad der er i "min ånd" end jeg gør. Og anyways, som sagt er min begravelse ikke for mig, så jeg synes ikke der er nogen idé i at tingene skal foregå på min måde den dag, for lets face it - jeg er sgu nok lidt ligeglad når den tid kommer. Er det vigtigste ved en begravelse ikke at de efterladte får taget en afsked med den afdøde som de har det godt med? Så lad det dog ske på deres præmisser, i stedet for at stikke dem et helt manuskript i hånden som de skal koncentrere sig om at følge. Så altså, når det bliver min tur: slå jer løs. Gør lige hvad I har lyst til. Jeg håber bare at jeg har fået lagt nogle penge til side, så at dagen kan forløbe præcis som I synes den skal.

And on that somewhat depressing note... au revoir.

Learn!

2006-09-21T23:07:00.000+02:00

Jeg glemte helt at fortælle at jeg har hævnet mig i dag. På edderkopper. På vej til skole i morges opdagede jeg, at der var en af satanerne der havde bosat sig på min cykel i løbet af natten, og som nogen af jer måske ved, så er jeg dødsens angst for de skide kræ. Men da den indledende panik havde lagt sig og jeg havde bekæmpet min instinktive trang til at kaste mig af cyklen for at undgå den visse død som uden tvivl ville være resultatet hvis jeg kom i berøring med føromtalte møgdyr, så fik jeg en idé. Jeg lod den sidde resten af vejen til DTU - for prøv lige at overvej hvor fucking snotforvirret det lortekryb ville være når det engang steg af cyklen og opdagede, at den på ingen måde befandt sig der hvor den mente den var! HA! Hvis jeg er rigtig heldig, så har jeg adskildt den fra dens venner og familie og dømt den til et forfærdeligt ensomt liv! In your face, skoddyr!!!

Listepynt

2006-09-21T18:58:00.000+02:00

De begynder tidligere og tidligere. Og nej, jeg snakker for en gangs skyld ikke om folkeskoleelever og sex. Julepynten. Den er på vej op i Lyngby Storcenter. Ja. Jeg var dernede i dag, og der stod folk i hjørnerne og julepyntede. Jeg berettede straks herom til Sarah, og hun spurgte til hvor vidt disse mennesker mon var klar over at vi stadig befinder os i september. Jeg havde selvfølgelig overvejet at spørge dem om det, men jeg kom ret hurtigt til den konklusion, at typerne som pynter op til jul i slutningen af september også må være typerne som ville føle sig ret provokeret af sådan et spørgsmål. Det turde jeg ikke udsætte mig selv for. Jeg føler lidt at vi bare bør ignorere det, så går det vel væk af sig selv. En gang til januar...

WooHoo!!! Roben & Knud i morgen i Oticonsalen! YEAH! Kæmpe cool!

Arbejde kl. 8-16.45 lørdag - ikke helt så cool.

Og min morgenfornemmelse var helt rigtig, der har ikke været skide meget balance i dag. Men fuck det, for der lå et postkort i min postkasse fra Naja-Marie da jeg kom hjem! :-D Plus jeg kørte ind i Hilda Heick tre gange i går! SCORE!

Og så synes jeg forresten at I allesammen skal smutte forbi HansonMafiaens hjemmeside, og se hvor fin den er blevet :o)

Åh nej

2006-09-21T06:45:00.000+02:00

Jeg tror ikke der er særlig meget balance i dag.

Mmm...

2006-09-18T23:35:00.000+02:00

Nu er der igen noget jeg ikke forstår. En underlig idé hvis undfangelse vist længe vil være et mysterie for mig. Marabou med Daim. Har I set reklamerne? Hvorfor skal de blandes? Hvorfor skal én slags chokolade proppes ind i en anden på den måde? Jeg er helt med på hvorfor vi putter Daim i is, det er fandme en genial idé! Men altså - Daim er chokolade med karamel. Marabou er chokolade. Vi putter chokolade med karamel ind i chokolade. Back at square one?? Er det kun mig der ender med 'chokolade med karamel' som resultat på det lille regnestykke? Hvad skal det dog til for? Jeg vil på ingen måde udelukke at det smager godt, og lur mig om jeg ikke får syndet mig til at smage på det før eller siden, meeen... jeg synes sgu det er fjollet.

Og så var det her til aften at vi første gang fik hilst på Nynne i serieform, og joeh, det var vel helt ok. Som jeg vist tidligere har nævnt var det Lars Kaalunds skyld at jeg forelskede mig i filmudgaven, og jeg har da også begrædt det faktum at han ikke er med i serien, men det ville jo i grunden heller ikke give så meget mening hvis Nynne og Martin (den rolle Lars spiller) stadig var sammen. Det ville jo være den falske Nynne, hvis hun befandt sig i et fast, lykkeligt forhold. Jeg kunne godt forestille mig at Nynne går hen og bliver en fast del af min mandag aften - jeg skal bare lige have helt styr på timingen, for det kan let gå galt. Slår man hen på TV3 lidt for tidligt, så når man at få noget af Robinson Ekspeditionen med, og det er der sgu ingen af os der fortjener at blive udsat for. Og når man ikke at slå væk fra TV3 igen hurtigt nok efter Nynne er overstået, så befinder man sig pludselig i et eller andet kvalmt østrogenhelvede af et kvindeprogram (har glemt titlen). Så pas for pokker på, hvis du også har tænkt dig at følge med i Nynne. Udvis venligst den allerstørste forsigtighed. For din egen skyld.

Skål

2006-09-17T01:25:00.000+02:00

Jeg udøver (/misbruger på det groveste) min ret til at være grim. Og der er intet I kan gøre ved det.

Spørg ikke hvorfor - sådan er det bare...

Jeg er utryg

2006-09-15T22:29:00.000+02:00

Jeg bliver sgu også lige nødt til at poste det. For fanden da. Burde man skride ind? Burde man gøre et eller andet? Jeg føler lidt at nogen burde tage hånd om situationen og fikse det her før det går for vidt. Men på den anden side - jeg er lidt nysgerrig efter at se hvad der sker hvis han får lov til at fortsætte.

9/11

2006-09-11T07:49:00.000+02:00

Jeg skal da gerne være den første til at indrømme, at det forholdsvis tit hænder at jeg skærer amerikanerne over én kam, ruller med øjnene, tager mig til hovedet og ryster på selv samme. Det er da ikke noget jeg er stolt af, jeg er ikke et af de der mennesker for hvem det er en yndlingssport at kritisere de tossede amerikanere, men jo, det sker da - f.eks. i dag. For der er åbenbart mange af dem der ikke kan huske hvilket år 9/11-terrorangrebene fandt sted. For pokker da... Jamen, sådan noget glemmer man da ikke?? Det er da heller ikke en udbredt tendens hos os danskere hvis vi skal tro på denne morgens radioaviser. Mange af os kan huske præcis hvad vi foretog os da vi fik af vide at USA var under angreb, og det kan jeg da også. Det var kort efter at jeg var begyndt i 1.g og var flyttet ind på kostskolen, og jeg var på vej fra vores spisestue ned på mit værelse og kom til at stikke hovedet ind i tv-stuen på vejen, og på tv-skærmen var der gengivelser af billederne af det første af tårnene der styrtede sammen. Der gik virkelig længe (eller sådan føltes det i hvert fald) før det gik op for mig at det var noget der skete lige nu, for selv om alt hvad der stod på skærmen og alt hvad der blev sagt indikerede at det var live, så syntes jeg det var for urealistisk til at det kunne være "ægte". Jeg tror først det gik op for mig hvad der foregik, da jeg jeg lagde mærke til at en af kostskolens amerikanske elever med familie bosat i NY og en far der arbejdede i WTC (han overlevede), rendte rundt og panikkede over at hun ikke kunne få kontakt til nogen derhjemme.
Blitz-erindring kalder de kloge det vist, når man på den måde kan huske detaljer om hvad man foretog sig i forbindelse med en bestæmt hændelse, og det må sgu da også gælde for den almene amerikaner, at den dag har brændt sig fast i deres hukommelse. Hvorfor fanden kan de så ikke huske hvilket år det er sket?!?

Jeg tænkte aldrig på terror før 9/11. Terror var ikke en del af verden (min version af den, i hvert fald) før d. 11. september 2001 (2001! Tossede amerikanere...)

Status

2006-09-10T19:25:00.000+02:00

Bare sådan lige en hurtig en af slagsen.

Nej, jeg har stadig ikke en skid styr på hvad jeg foretog mig i fredags, for ja, jeg drak alt alt for meget på alt for kort tid.

Apropos, mine tømmermænd forsaget af selv samme aftens druk er først nu ved at fortage sig.

Nej, det var ikke sjovt at være til familiemiddag i Helsinge i går med de mærkeligste tømmermænd jeg nogensinde har haft. Der blev snakket ret meget om hvaler til den familiemiddag. Min lillebror Alex fik min farbror Steen til at græde af grin ved at klø sig i øret. Jeg har aldrig set Steen grine sådan før.

Fingrene på min højre hånd lugter af bladselleri, og jeg har spist ret meget müsli i dag. Note to self - køb yoghurt i morgen. Müsli er en fandens tør fornøjelse når det ikke indtages i selskab med et mælkeprodukt af en art.

Jeg har nu været vågen i ca. 10 timer, og nej, jeg har stadig ikke foretaget mig noget der kan kategoriseres som værende fornuftigt.

Alex er Timberland. Åbenbart.

Jeg tror sgu jeg har gjort noget dumt. Men jeg er ikke helt sikker.

Der er virkelig rodet på mit værelse. Det er ellers ikke særlig længe siden at jeg ryddede op.

Øl er bedre. (© ® MANJA) [/edit]

Min allerførste tanke da jeg vågnede:

2006-09-08T06:47:00.000+02:00

Gad vide om gruppeterapi er en god idé for folk med socialangst?

gab+suk

2006-09-07T20:39:00.000+02:00

Arh... det sgu lige hårdt nok, det her. Semesterstart. Først og fremmest for min økonomi, for damn hvor har jeg smidt mange penge efter vores boghandel i løbet af denneher uge. Store, tykke, dyre bøger som får mit stakkels dankort til at hade mig, og som jeg frygter at jeg aldrig får brugt så meget at jeg føler at det har været forsvarligt at bruge en mindre formue på dem. Mit energiniveau har sgu også taget semesterstarten pænt hårdt. Jeg var ikke rigtig forberedt på at starte igen, men det er sådan set min egen skyld, for jeg nægtede simpelthen at skænke det en tanke før mandag morgen. Det er slemt at stå tidligt op hver dag. Mandag er den eneste dag hvor jeg møder kl. 9, ellers er det kl. 8 resten af ugen, og mange af dagene er lange dage, enten med både formiddags- og eftermiddagsundervisning, eller med opgavecafé om eftermiddagen. Men jeg har ganske vist fået en bedre start på dette semester end jeg fik på det sidste. For det første (såfremt at jeg dukker op i morgen, hvilket jeg har alle mulige intentioner om) har jeg været til al undervisningen i denne første uge, og allerede dér går det bedre end i første uge på sidste semester. Og jeg har sgu læst og forberedt mig til undervisningen (også en betydelig forbedring i forhold til sidste semester). Der har også været forbedringer på lærer-fronten. De fag som jeg føler mig mest sikker i, er der hvor jeg har de dårligste undervisere, hvorimod i de fag som nok kommer til at være dem jeg har sværest ved, der har jeg været heldig nok til at få nogle undervisere der lader til at være både flinke og inspirerende. Det er en ret god kombination. Men for fanden hvor er jeg træt. Jeg har egentlig været meget god til at sørge for at gå tidligt i seng, men det har åbenbart ikke været nok til at kunne holde mig oppe og kørende i den grad som jeg har brug for. Jeg er blevet immun overfor kaffe. Jeg tror de næste par dage kommer til at føre til, at jeg tilbringer hele søndag i sengen. Hele dagen i morgen har jeg undervisning, fra 16-19.30 skal jeg på arbejde, efter arbejde tager jeg tilbage til DTU hvor der er Sensommerfest og der bliver jeg så så længe som jeg føler jeg kan tillade mig det, hvilket sikkert ikke er særlig længe eftersom at jeg skal møde på arbejde igen kl. 8 lørdag morgen. Når jeg så får fri kl. 16.45 tager jeg direkte til mine bedsteforældre i Helsinge hvor hele familien er inviteret til min farfars fødselsdag, og den tanke alene er nok til at udmatte mig. Forældre, tanter, onkler, bedsteforældre som skal opdateres på alt hvad der foregår i mit liv, små meget energiske søskende som insisterer på at blive leget med - alt sammen garneret med overtræthed og en smule tømmermænd. Jeg ender sikkert med at overnatte i Helsinge så det meste af min søndag også bliver tilbragt deroppe, og i min fars side af familien der bruger man altså ikke det der med at sove længe i weekenden, så når jeg endelig indfinder mig her i Nærum igen engang i løbet af eftermiddagen, så er jeg så tæt på død som man overhovedet kan være til trods for at man dog stadig har noget der minder om en puls. Hvis jeg så også formår at få lavet min matematikaflevering til på tirsdag færdig i løbet af søndag aften (hvilket jeg virkelig håber), så synes jeg sgu at jeg fortjener en præmie af en art.

Semesterstarten har egentlig også været ret hård for min cykel - mit bagdæk er punkteret. Lort.

♥ Lover of Life | Singer of Songs ♪

2006-09-05T06:41:00.000+02:00

Havde Freddie Mercury stadig været i blandt os, så ville han have fyldt 60 år i dag. Congrats.

I søndags erhvervede jeg mig to tilføjelser til min Queen samling - to "sære" cd'er. Den ene er sær i kraft af, at den er udgivet på et italiensk pladeselskab som jeg aldrig har hørt om i forbindelse med Queen før (eller nogen anden forbindelse for den sags skyld), og så indeholder den generelt bare nogle besynderlige numre. Tilfældige studie sessions, obskure live versioner, demo versioner og ikke mindst en demo af sangen Who Wants To Live Forever sunget af Brian Mays (meget unge) datter. Og cd'ens cover er udstyret med et billede taget fra musikvideoen til Radio Ga Ga - som vel at mærke ikke er på cd'en. Den anden er et live album med sange fra en del forskellige optrædener. Der er ingen af sangene der er specielle i den forstand at de er sjældne, men det er umiddelbart den bedste, mest perfekte samling af Queen sange jeg nogensinde har set på ét album, når man tænker på sangenes temaer, stemning og stil. Den eneste sang jeg synes falder lidt udenfor, er også den sang der er årsagen til at jeg måtte eje cd'en - en live version af sangen Somebody To Love optaget i Brøndby Hallen i 1977. Jeg vidste ikke at nogen af de danske koncerter var blevet optaget. Det er jo det nærmeste jeg nogensinde kommer Queen i Danmark.

Fantakstisk.

Hjælp!

2006-09-04T14:35:00.000+02:00

Min vandhane bliver sgu ved med at falde af. Mens der er tændt for vandet, selvfølgelig. Jeg ved ikke helt hvad jeg skal gøre. Jeg har snart ikke flere tørre sokker.

2006-09-04T13:39:00.000+02:00

Skal vi ikke lige få noget på det rene? Rene linier, bare for en sikkerheds skyld. Hvis du nogensinde ser mig kold, klam, våd, gennemblødt, sammenbidt, utilfreds, pissed off, bærende på en pisse tung (lisså gennemblødt) taske fyldt med pisse dyre bøger (som jeg frygter er lisså gennemblødte), med pandaøjne og et ubehageligt mix af make-up og regnvand løbende ned af mine kinder - hvis du ser mig sådan, så skal du ikke - ikke - stå der i dit tørre tøj, med din kop indeholdende hvad der efter duften at dømme må være kaffe, med et smil (og her er jeg lige nødt til at smide endnu et ikke ind) og møde mig med en oprigtig, sarkasme-fri, ironi-fri kommentar i stil med "Heh. Det er da godt nok et underfundigt vejr. Hvor er det hyggeligt."

Det kan man nemlig meget nemt komme til skade ved at gøre.

The importance of being idle

2006-09-02T12:47:00.000+02:00

Weird fact of the day: siden jeg flyttede til Nærum har jeg ikke siddet ved mit skrivebord. Ikke en eneste gang. Det står bare og fylder og bliver brugt til opmagasinering og arkivering (pæne ord for rod, I know). Jeg har oven i købet aldrig fået sat min skrivebordslampe til siden jeg flyttede ind. Men ok, min sofa er også laaangt bedre at sidde i end min skrivebordsstol, såøh... tror bare jeg bliver her.

Dyr er dumme. Der er virkelig få af dem er ikke er. Pingviner er ikke, de er hyggelige og kære og intelligente, og katte er heller ikke, de er helt vildt seje. Slanger er også helt ok. Men de fleste andre dyr er skide dumme. Høns, kyllinger, gæs, måger, duer, spurve og den slags skodfjerkræ - de er fandme de allerdummeste! Jeg skal altså have mig en snak med de måger. Snegle. Hvad fanden laver de midt på skovstier og fortove?? De burde sgu da snart have lært det. Fisk? Stuuupiiid! Og pisse kedelige. Hvem der bare havde en pingvin.

Og for pokker hvor er jeg træt af manden i reklamen der hele tiden siger, at jeg garanteret har danset til Boten Anna i løbet af sommeren! Fandme nej! Helt ærligt...

Jeg har fået en ny kemibog. I kan tro den er flot :o)

Undskyld, hvem er det lige man skal røvpule her for at få en croissant og en latte??

2006-08-31T20:23:00.000+02:00

Han har været i knibe, på coke, holdt jul på Vesterbro og spist, rejst og været glad!
Nu overrasker Danmarks mest nyskabende multikunstner igen i sit livs filmrolle!

Dét står der på en af de der pap-plade-skilte der hænger i busserne, som reklamerer for den nye film Rene Hjerter. En film der har Anders Matthesen i hovedrollen, og dét vælger de så at sælge den på. Der er overhovedet ingen kommentare om selve filmen, kun om hvad Anders tidligere har lavet. Og det er da lidt underligt. Jeg har set traileren til filmen, og jeg synes umiddelbart at den ser rigtig interessant ud, så jeg forstår ikke hvorfor ikke hvorfor der bliver pralet af at have 'Danmarks mest nyskabende multikunstner' på rollelisten, i stedet for af at have skruet en spændende film sammen. Og hvad sker der lige for sætningen "...i sit livs filmrolle!" Ehh... Når det kommer til film, hvor mange er det så lige at Anders Matthesen har været med i? Altså inkl. Rene Hjerter, og hvis hvis vi tæller Terkel I Knibe med selvom han jo ikke var med som sådan, så er vi oppe på... to... To film. Og i den ene bidrog han kun med sin stemme. Så hans første filmrolle er også hans livs filmrolle. Rimelig tidligt at nå sit peak, synes du ikke?Jeg har altså mere tiltro til den folkekære And end dét, jeg er sikker på at han har meget mere i sig.

Nu skal vi lege en leg som I sikkert er bekendte med. Er du en af dem der følger nogenlunde regelmæssigt med i nærværende blog, så kender du den i hvert fald.

Ting der irriterer mig:

Buschauffører der ikke rigtigt kigger på mit kort / min billet når jeg stiger på bussen. Du kender dem godt – de der chauffører som ikke kunne være mere ligeglad med hvor vidt din billet er gyldig eller ej. Det pisser mig lidt af. Det er jo ikke ligefrem billigt at benytte sig af DSB's og HUR's såkaldte service, og så synes jeg altså det er for dårligt, når det i 70% af tilfældene ikke engang bliver kontrolleret om jeg har besværet mig med at betale for turen. Jeg har ikke nerverne til at prøve at snyde mig til at køre gratis (kun i metroen, men der har jeg også et nøje udviklet og afprøvet system), og jeg er super bange for at få en bøde, så jeg bliver let lidt muggen ved tanken om at andre modigere mennesker kan få lov til at køre gratis, når jeg gang på gang bukker under og lader mig ruinere ved at købe klippekort og månedskort.

Underworld: Evolution. Novra, hvor er det en skidt film! Den er fandme dårlig! Lad endelig være med at se den. Jeg fortryder at have gjort det. I feel so violated.

At Lars Kaalund ikke er med i TV3’s nye Nynne serie. Jeg elskede filmen Nynne, og jeg er ret spændt på at se serien, men jeg havde nu håbet på (men dog ikke regnet med) at Lars Kaalund også ville være med i den. Lars var langt det bedste i filmen. Lars er det bedste i langt de fleste film (som han altså er med i, selvfølgelig). Han er i mine øjne det mest talentfulde vi har her til lands, både når det kommer til film, tv og teater. Så det ville sgu have været rart hvis han havde været med i serien så man kunne få et ugentligt skud Lars.

At sommeren er slut. Og nej, jeg mener det ikke på den der uha-sikke-et-dårligt-vejr-vi-har-haft-på-det-sidste måde som alle andre går og brokker sig over. Jeg mener det som i at næste semester bliver skudt i gang på mandag kl. 9 med tre timers organisk kemi, som jeg ikke engang når at forberede mig til, fordi jeg først fik taget mig sammen til at bestille den bog jeg skal bruge til kurset for et par dage siden, og den når nok ikke at komme frem i tide til at jeg kan få læst. Og det faktum at det her kursus egentlig lyder ret interessant til trods, så vil jeg virkelig virkelig virkelig ikke i gang igen! Sommeren må ikke slutte! Den har været så fed!!! Hvad har jeg lavet, spørger du? Ingenting! Og det har jeg ikke lyst til at holde op med! This was my Summer of '69. Og jeg har intet lavet. Og jeg har gjort det i verdens bedste selvskab. Det mest eksotiske sted jeg har besøgt er Horsens. Også i verdens bedste selskab. But now it's all over. Det irriterer mig virkelig at det ikke længere vil være nødvendigt at have et månedskort, fordi mine besøg til København bliver færre. Hvor ofte var jeg egentlig i København før ferien startede? Det kan jeg ikke engang huske. Åh nej. Bare jeg ikke forsvinder helt i Nærum. CIU, giv mig et værelse / en lejlighed i København! I need it!

Pisse dyre bøger. Hvad sker der for priserne på de møgbøger vi er tvunget til at anskaffe os for at kunne følge undervisningen?? Jeg har ikke én bog der har kostet under 600 kr (eller jo... jeg har én – en fysikbog - men den anskaffede jeg mig kun fordi jeg fattede hat af lortet, og tænkte at en ekstra, lettere forståelig bog kunne hjælpe mig til at bestå kurset... som jeg så dumpede...) Jeg synes at det er direkte ærgeligt at bruge så mange penge på de fleste af bøgerne. Dem som er egentlige kemibøger ved jeg at der er god chance for at jeg får brugt en del, også når selve kurset jeg køber dem til at over- og (forhåbentlig) bestået, men bøgerne til matematikfagene? Sure penge at skulle af med. Jeg har bøger til en værdi af ca. 1600 kr stående, som jeg erhvervede til brug i det matematikkursus jeg havde sidste semester, og jeg har ikke en skid brug for dem mere. Og jeg havde sgu ikke engang særlig stor brug af dem, det var kun en brøkdel af dem som indgik i pensum. Nu har jeg sat dem til salg, og jeg håber i dén grad at jeg kan få dem afsat, for jeg skal ud og anskaffe mig en 1,5 kg tung bog på lidt over 800 sider om differantialligninger. Og jeg ved udmærket godt at jeg slet ikke får brugt særlig meget af den. Billige bøger til folket, tak!

Folk der bitcher over at Klovn er en kopi af Curb You Enthusiasm. Jeg synes alt for tit jeg får en eller anden kritisk kommentar som svar på en udmelding om at jeg rigtig godt kan lide Klovn. Jo, jeg kan skam godt se at Klovn er bygget op over samme skabelon som Curb, men jeg kan ikke se hvorfor det er en dårlig ting. Altså, hvis det er god underholdning, er det så ikke nok? Og jeg forstår ikke folk der først brokker sig over at Klovn bare er en dansk udgave af amerikanske Curb, og derefter siger at de skam godt kan lide Curb men bestemt ikke Klovn...?

Det irriterer mig, at når jeg pludseligt og uventet står i en situation hvor jeg er nødt til at snakke engelsk – en kunde på arbejdet, en turist der spørger om vej, etc. – så bliver mit ellers perfekte engelsk til spasserengelsk (ok, 'perfekt' lyder måske lidt højrøvet, men øh... jo, perfekt (og i hvert fald bedre end så mange englænderes engelsk)). Pludselig kan jeg kun tale i enstavelsesord og telegramform. Jeg synes det er pinligt.

P3 irriterer mig. Eller i princippet er det vel ikke P3 som sådan, men nu har Mafiaen i løbet af det sidste halvandet års tid lavet en del underlige stunts rettet mod P3, og med fuldt overlæg ladet omverdenen stille spørgsmålstegn ved vores mentale velbefindende, med det formål at promote Hanson. Men vi har ikke rigtig fået noget ud af det. Bortset fra et venskab med Slagter Ronni (som vi dog helt bestemt sætter pris på).

Jeg ved ikke rigtig hvad der ellers irriterer mig lige nu. Det irriterer mig i hvert fald ikke at jeg ikke skal på arbejde på lørdag. Jeg tror ikke det ville være klogt af mig at tage på arbejde den første lørdag i måneden lige nu, det ville bare blive et blodbad uden lige. Hovedsageligt kundernes blod men sikkert også et par af de svage og knapt så hurtige kollegers. Det irriterer mig ikke at jeg af Dennis og Arve er blevet introduceret til spillet Buzz. Jeg er pisse sej til Buzz. Det irriterer mig heller ikke at jeg endelig har fået mit internet tilbage. Det forsvandt onsdag i sidste uge, og jeg kunne først få det fikset i mandags. Det var sgu ikke rart med så mange dage uden internet. Jeg var ærlig talt bange det meste af tiden. Men det irriterer mig ikke, at den komplette mangel på internet bevirkede, at jeg blev så rastløs at jeg fik ryddet op og gjort hovedrent i dets fravær. Og jeg er bestemt heller ikke irriteret over (som jeg også tidligere har nævnt) at Smashing Pumpkins er i studiet igen for at indspille et nyt album, og for at gøre det hele endnu bedre, så har jeg lige opdaget at Roy Thomas Baker, som er Queen's gamle producer, skal producere det! YAY!

Og apropos Queen - jeg ved snart ikke hvor meget mere jeg vil gå med til.For ca. 2 år siden fandt jeg ud af, at my beloved Queen skulle på tourné igen. Det var jo i sig selv sært, for som bekendt er Freddie Mercury gået bort og John Deacon har trukket sig fuldstændigt tilbage fra det offentlige liv. Så det "Queen" der skulle på tourné bestod af Brian May og Roger Taylor, som havde taget Paul Rodgers (som jeg egentlig aldrig har været så vild med) ved hånden og lært ham teksterne til deres 20 største hits. Og jeg var skeptisk. Meget. Og en anelse ked af det, faktisk - for jeg kunne virkelig ikke sige de folk imod, som bitchede og klagede over at Brian og Roger havde kastet sig ud i et sell-out stunt af dimensioner. Det lyder måske underligt, men jeg var skuffet over dem, for hvad fanden skulle det til for?? De havde sgu da penge nok, plus de scorede kassen i stor stil med musicalen We Will Rock You, så var det her virkelig nødvendigt? Jeg var overhovedet ikke ellevild med idéen. Men... da jeg fandt ud af at jeg rent faktisk havde mulighed for at tage til en af koncerterne, kunne jeg jo ikke lade være. Det var trods alt to af mine allerstørste idoler vi snakkede om, og hvad var chancen for at jeg nogensinde ville kunne opleve dem live hvis jeg ikke gjorde det nu?? Jeg boede i London på det tidspunkt, min au pair tjans var ved at være overstået og jeg skulle have besøg af Louise den sidste uge jeg var der før jeg flyttede hjem til Danmark. Så jeg overtalte hende til at tage med mig til koncerten d. 8. juli i Hyde Park, og da billetterne først var købt begyndte jeg at glæde mig helt vildt. Det blev så lige skudt i sænk af en flok terrorister der mente at de skulle lege med bomber i London d. 7. juli. Koncerten blev udskudt til d. 15. som selvfølgelig var dagen efter jeg skulle flytte hjem. Men efter en helvedes masse forvirring og efter at havde spenderet en helvedes masse penge på at få lavet min flybillet om, blev Louises ankomst til London og min hjemrejse til Danmark udskudt, og jeg fik lov til at opleve koncerten. And it was sooo worth it! Uden tvivl den største musikoplevelse nogensinde. Ca. 15 sekunder inde i koncerten stoppede jeg med at være skeptisk. Men nu er jeg skeptisk igen. For åbenbart har Brian, Roger og Paul tænkt sig at indspille et nyt Queen album. Ja, de kalder det et Queen album, og det er det jo slet slet ikke... *suk* Hvad i al verden skal det dog til for?? Stop the madness!

?

2006-08-30T10:26:00.000+02:00

Kender du det?

Congrats

2006-08-21T20:18:00.000+02:00

Vi har en ganske særlig fødselar i dag. En som jeg har kendt og elsket i ét år nu. Min baby, min legeplads, min ven - min blog. Jeg er lidt imponeret over at den stadig lever. Indrømmet - jeg ville lyve hvis jeg påstod at den har taget den form som jeg havde ønsket og planlagt. Men what the hell, I like it. Det er i årets løb blevet til ca. 80.000 ord fordelt på 116 indlæg (inkl. dette) af mere eller mindre tvivlsom karakter. Vi har været vidt omkring. Nudister, Greve Pigegarde, Antonio Banderas, børnemishandling, Harry Potter, mit testamente, TV2, vrøvl, ævl, gak og gøgl. Og brok. Ordet 'brok' optræder i en eller anden form 128 gange i min blog. 'Chokolade' optræder 4 gange (det er ikke særlig meget, er det??), 'Sarah' 30 gange, 'Mafiaen' 13 gange, 'Johnny Depp' én gang (det kan da ikke passe?!?), 'kaffe' 11 gange, 'OC' også 11 gange, 'müsli' 0 gange (og det er jo bare forkert), 'sex' kun 4 gange (hm, det bliver bare kedeligere og kedeligere, hva?), 'P3' 5 gange og 'Kanye West' 6 gange.

Det kunne helt sikkert godt have været sjovere, mere interessant, mere intelligent, mere brok og mindre gøgl (eller mere gøgl og mindre brok?) - men jeg har nu nydt at lege her alligevel.

Så tak fordi I har leget med.

Når venskaber går i stykker

2006-08-19T17:23:00.000+02:00

Så så man lige mig fyre en joke af, som faldt til jorden med et brag. Politifolk har ingen humor. Jeg var på Lyngby politistation (som ligger i Sorgenfri (som ligger i Virum)) i går for at hente min straffeattest, så jeg kunne overbevise H&M om at jeg virkelig ikke er nær så farlig som jeg ser ud. Jeg stod og ventede i 40 minutter før det blev min tur, og jeg kan altså nå at blive ret så irritabel i løbet af 40 minutter, når jeg i forvejen har lidt travlt, er småsyg og føler at jeg bare står og spilder min tid. Så det var ikke en udpræget glad mig der efter laaang ventetid endelig kom til. Men selvfølgelig var det en superfrisk, flink og smilende betjent der stod bag skranken (er det ikke bare typisk?? Det er lissom hvis man ringer et eller andet sted hen for at brokke sig vildt og voldsomt, og så får man en eller anden sød, serviceminded og smadder hjælpsom person i røret, og så kan man bare ikke få brokket sig alligevel. Skide utilfredsstillende!) Nåh, men han var altså rigtig flink og smed om sig med kække bemærkninger, så jeg tøede egentlig ret hurtigt op og i løbet af de 45 sekunder det tog at få skidtet printet ud nåede vi at blive verdens bedste venner. Fantastisk. Da han så min rene (jo den er så!) straffeattest, kom han med en eller anden kommentar om at han var glad for at se at jeg var sådan et "pragteksemplar af en mønsterborger", og jeg svarede igen med noget à la "hehe, ja det er da noget du tror..." Ganske harmløst og useriøst svar syntes jeg selv, men mere skulle der ikke til for at smadre vores ellers så fine venskab, for dét syntes han ikke var sjovt! Smilet forsvandt og han blev meget kort for hovedet. Jeg troede ærlig talt at vores forhold stak dybere end som så, og jeg blev ret såret over den meget kolde afskedhilsen jeg blev sendt derfra med. De 15 sekunder der gik fra at jeg havde ytret de skæbnesvangre ord til jeg var ude derfra var bestemt ikke sjove. Jeg prøvede at varme luften mellem os igen, prøvede at puste liv i venskabet ved at holde humøret højt og smilet bredt, men han var hverken til at hugge eller stikke i. Den dag i dag ærgrer det mig stadig, at jeg ødelagde det hr. betjent og jeg havde sammen med en dumsmart kommentar - den slags skulle jeg nok have gemt til de af mine venner som er mere vandt til dem. Men på den anden side, hvis vores forhold virkelig var så skrøbeligt at der ikke skulle mere til for at få det til at smuldre, så var det måske alligevel ikke det værd. Men jeg er nu lidt trist. Det var helt særligt, det der var mellem os. Hr. betjent - jeg vil aldrig glemme dig. Tak for alt det du gav mig (dvs. min straffeattest).

It's baaack...

2006-08-17T17:50:00.000+02:00

Åh nej. Nu er den her vist. Min sommerforkølelse. Lige siden starten af juni har der været adskellige gange hvor jeg har følt at den lisså langsomt har været ved at snige sig ind på mig, men det har været falsk alarm hver gang. Denne gang tror jeg dog desværre at den er god nok. Hele dagen i går var ét langt snøft, det var mit første clue. Second clue var den måde jeg vågnede på i morges, det var ikke normalt. Og jeg har været dødtræt lige siden jeg vågnede, sådan udmattet / syg træt, og jeg har ondt i halsen og jeg fryser helt vildt. Vi er midt i august, det burde ikke være nødvendigt at være iført uldsokker, fire trøjer og et eller andet sjal / tørklæde arrangement for at kunne holde varmen. Og hvor er det bare skide typisk hvis jeg skal have min sommerforkølelse nu. Ikke nok med at jeg sikkert ikke når at blive frisk inden undervisningen begynder igen, men jeg skal begynde at arbejde i H&M i morgen, og jeg har bare ikke lyst til at stå og hænge og være halvdød to dage i træk, og samtidig skulle finde ud af hvordan alting fungerer. I need soup. Men jeg gider ikke lave noget, og pulversupper duer ikke, det smager altid mere af pulver end af suppe. I don't wanna be sick :o(

Sarah, Therese og jeg var forresten tv-stjerner i går. Vi var seje.

BEIGE!!! - men jeg tror ikke rigtig Frank Hvam følte for det lige på det tidspunkt. Jeg følte for det, jeg syntes at beige var helt rigtigt lige dér. Men det er jo ikke ensbetydende med at nogen andre gjorde.

2006-08-15T00:57:00.000+02:00

Efterlysning: kan du komme i tanke om flere ord i familie med ordene bordfodboldsbord og pandekagepande Altså ting som findes i virkeligheden (den rigtige virkelighed, ikke bare din), som ikke lige er opdigtede til lejligheden. F.eks. duer hyldepapirshylde ikke. Kan du se systemet? Hen og Sarah kan godt, men jeg havde nu heller ikke forventet andet. Men altså, jeg kan godt lide den slags ord, så jeg leder efter flere. Got any?
Og så var det at det endelig skete. Jeg har mødt Naja-Marie. Everyone in unison now: awwww… Hun er sej. Det er meget muligt at hun kun er et halvt år, men hun er sgu cool. Men hvad kan man ellers forvente med den mor hun har. Sarah og jeg var i Horsens et par dage og besøge Hen + afkom, og det er altså utroligt hvor hurtigt tiden kan gå med at lave mere eller mindre ingenting, så længe man har selskab af en på Naja-Maries størrelse. Der er jo intet i vejen for at man kan sidde og bare kigge på / lege med hende i timevis. Vi fik også erfaret nogle vigtige ting under vores besøg i Horsens. F.eks. burde måge aldrig være svaret på noget som helst. Og som de uoplyste mennesker vi nu engang er, så er det først lige gået op for os at Ahasverus – du ved, den evige jøde - åbenbart er lige så kendt under titlen Jerusalems skomager. Og hvad synes du lyder mest rigtigt: Snehvide og de syv små dværge eller Snehvide og de syv dværge? Jeg ville mene det første, men ifølge det officielle Disney Trivia spil, så er det nummer to der er det rigtige. Men ok, små dværge... man er fandme lille, hvis man er en lille dværg. Og hvis dværgen så oven i købet var døv, ville det være enormt unfair at angribe ham/hende. I hvert fald hvis det var uprovokeret. For let's face it, dværge og fluer er ikke helt det samme. Og det er altså farligt at være flink ved fremmede hunde, også selvom man er på landet i Jylland. Man risikerer bare at de følger en helt hjem og nægter smutte igen, og derefter giver sig til at løbe rundt om ens hus og gø og hyle ved dørene, in a very Cujo-like manner, indtil man ringer til ejeren for at få ham til at hente sin køter. Ikke fedt, når man som jeg i forvejen er en kylling der er bange for hunde der er større end en kat (og de hunde som så er på størrelse med eller mindre end en kat, dem kan jeg simpelthen ikke tage alvorligt – jeg er ikke hundemenneske). Til gengæld nåede vi ikke at få opklaret om der er en dybere logik bag DSBs måde at tildele siddepladserne i deres togvogne numre på – but worry not, we’re on it.
Jeg vil forresten anbefale at du holder øje med bandet Isles. De er fandme dygtige. De formåde at levere et brag af en optræden på Stengade30 i lørdags, til trods for den der cocktail af stor lyd, lille lokale og høj temperatur man ikke kan undgå sådan nogle steder. One thing, though - en eller anden burde fortælle dem, at det ikke ser skide frækt ud med hængerøv i jeans der er syet til at være så kropsnære, at de er koldbrand waiting to happen. Men det har jo intet med deres musik at gøre, og dén er der i hvert fald ikke noget i vejen med.

Nu er jeg kommet til at gøre det igen. Jeg har drukket alt for meget kaffe alt for sent på aftenen. Jeg er meget vågen. Skidt. Jeg vil forsøge mig med et laaangt vaaarmt bad, i håb om at det kan sløve mig lidt, og så må jeg hellere krybe til køjs – i min egen seng for første gang i næsten en uge. Det er ikke noget jeg glæder mig til, min seng er ond ved min ryg :o(

2006-08-14T09:53:00.000+02:00

Det er ikke udpræget fedt at vågne til en telefonsvarebesked der beretter, at ens lillebror ligger på hospitalet fordi han er blevet overfaldet på vej hjem fra en bytur, men det gjorde jeg i går formiddag. Det var starten på en meget lang dag. Det var ganske vist min mor der havde ringet og fortalt det, og jeg ved udmærket godt at hun overdriver alt, det kan ikke blive dramatisk nok i hendes verden, så hvis hun fortæller en historie kan man være sikker på at den altid er blæst 300% ud af proportioner, men alligevel - da jeg endelig fik kogt hendes timelange forklaring ned, så endte jeg med et budskab der indeholdte ordene 'lillebror' og 'hospital'. Ikke en god kombi. En eller anden (eller flere, dunno...) nar har ment at det var helt ok at slå min pæne lillebror i ansigtet med en flaske, eller hvad fanden det nu er der er foregået. Han er i hvert fald forslået og hævet og hans fortænder er slået i smadder :o( Men omstændighederne taget i betragtning har han det vist ok. Han lod i hvert fald til at tage det bedre end mig, jeg var ved at tude hver gang jeg så på ham (men jeg havde heldigvis fået det meste af tuderiet overstået på turen til hospitalet, jeg kunne ikke lade være med at være pisse bange for hvad der ville møde mig når jeg kom derop - og damn, hvor folk de glor hvis man sidder alene i et s-tog og græder...) Men for fanden - der er sgu ikke nogen der skal slå på min lillebror! Han har fået de slag han skal have, det har jeg sørget for. Og ved I hvad jeg har allermest lyst til? At finde dem der har gjort det ved ham, og tæve dem sønder og sammen. Ironisk.

2006-08-07T20:42:00.000+02:00

Som regel skal der altså en del til at forarge mig, men jeg har lige ladet et afsnit af Desperate Housewives gøre det. I det pågældende afsnit babysitter Bree Lynette's tre kropumulige sønner, og hun slår en af dem som straf for hans dårlige opførsel. Fuldstændig uacceptabelt, den slags gør man bare ikke. Man slår ikke børn, lige meget hvad. Men det er nu ikke lige dét der går mig mest på - det mest absurde er Lynette's hykleriske reaktion på at finde ud af at Bree har slået hendes søn. Hun bliver ganske vist pisse sur over det (heldigvis), men... hende og hendes mand har selv for vane at true deres børn med smæk, når de laver ulykker. Hvad fanden sker der lige for det?!? Lige meget hvor lidt man nogensinde kunne finde på at lægge hånd på sit barn, så skal man sgu aldrig true med det! Et barn skal aldrig gå og tro, at der er selv den mindste risiko for at få en flad af mor eller far. Jeg kunne lige så lidt finde på at sige til mit barn at jeg ville slå ham/hende, som at jeg kunne finde på rent faktisk at gøre det. Ikke for at være hellig, men jeg synes sgu at alle andre burde være af samme overbevisning som mig i denne her situation.

Ved I hvad? Der er alt for mange ting som er ridiculously over-priced - ting, som i virkeligheden bare burde være gratis. Tøjvask skulle være gratis (og påbudt ved lov). Det kommer os alle til gode når folk vasker deres tøj. Prævention skulle også være gratis, og det samme gælder bind og tamponer - det er jo ikke ligfrem fordi man bare kan vælge ikke at anvende skidtet, og så er det jo latterligt at noget så nødvendigt skal være så dyrt. Og vand! Vand burde altid være gratis, og man burde til enhver tid kunne få fat på det over alt! Og når jeg bestiller et glas postevand på en restaurant, så gider jeg sgu ikke betale for det, heller ikke selvom de fancyficerer det ved at smide en skive citron eller en isterning i (især ikke i sidstnævnte tilfælde! Hvorfor skal vand pludselig koste noget, bare fordi noget af det er frossent?!?). Og når vi har sagt gratis vand må vi også sige gratis toiletbesøg. Alle steder, hele tiden.

Flere gratis ting, tak.

Husker du

2006-08-05T00:10:00.000+02:00

Jeg så en film i går, som jeg har haft lyst til at se lige siden den udkom i 2004. Vi snakker om Eternal Sunshine Of The Spotless Mind. Det er virkelig sjældent at jeg ikke har en klar mening om hvad jeg synes om en film umiddelbart efter jeg har set den (faktisk mindes jeg kun at det er sket én gang før, og det var med filmen Princess), men det er altså tilfældet med Sunshine. Jeg kan ikke finde ud af om jeg kan lide den eller ej. Vi kan selvfølgelig ikke komme uden om at den er godt lavet og skuespillet er eminent, men selve historien får jeg altså galt i halsen. Jeg synes at slutningen er fjollet, og hele idéen med at få slettet (meget specifikke) dele af sin hukommelse, dén køber jeg altså ikke. Så måske ødelægger jeg egentlig filmen for mig selv, for lige i denne situation kan jeg vel ikke helt selv bestemme hvad jeg vil og ikke vil købe. Jeg synes at slet-din-ex konceptet er skørt og komplet ulogisk og umuligt, men når forfatterne bag historien har bestemt at sådan er det bare, så kan jeg jo ikke bare komme og sige, at det er dumt fordi jeg ikke mener at det kan lade sig gøre i virkeligheden. Jeg er jo ikke et hak bedre en de der irriterende mennesker der brokker sig over når diverse action og sci-fi film bryder samtlige accepterede fysiske love (hmm... ja, jeg er vist tit selv en af de der irriterende mennesker, men det forhindrer mig ikke i at være irriteret over andre når de gør det... Double standards? Twice as good! (eller… nej, det er sjældent jeg ligefrem brokker mig over det, jeg kommenterer det bare)). Der er virkelig noget ved Sunshine der går mig på, og gør at jeg ikke kan betragte sletteriet som bare endnu en fysisk lov der sagtens kan brydes i Hollywood. Jeg tror jeg er nødt til at se den igen snart, for jeg er sikker på at jeg fokuserer på det helt forkerte, så jeg selv er ude om at filmen er "dårlig". Og hvorfor i al verden bliver jeg ved med at gå og tænke over den?? Møghamrende irriterende film!

2006-08-02T22:42:00.000+02:00

Så så man sgu lige mig få et job! Det var vist også på tide. Men altså, var til samtale hos H&M i Lyngby i dag, og hende jeg snakkede med kunne vist godt lide mig, så YAY - nu har jeg et job :o) Men med mindre jeg er fuldtidsansat i ung-afdelingen (hvilket jeg ikke er), så må jeg ikke gå med hat når jeg er på arbejde... er det lige en sær regel, eller hvad?!? Så må I altså bare finde jer i at jeg går ekstra meget med hat når jeg har fri. Men H&M... it's like the mothership is calling me home! Jeg overdriver ikke når jeg siger at 60% - 70% af min garderobe består af H&M-gear. Og når jeg begynder at få rabat på alt, så kommer det jo til at gå helt galt. Og så skete der altså noget underligt da jeg kom hjem fra samtalen: jeg fik lyst til at rydde op (det faktum at det første jeg gjorde da jeg trådte ind af døren var at se døden i øjnene i forbindelse med et halsbrækkende styrt forsaget af alt det lort der ligger i min entré og gør den fulkomment ufremkommelig, har nok været afgørende i min beslutning derom). Så jeg begyndte at rydde op. Jeg kom dog hurtigt over det, da jeg opdagede hvor meget mascara jeg havde. Jeg har 13 forskellige slags. Hvad i al verden skal én person bruge så meget mascara til? Det er da lidt fjollet. De er fordelt på mærkerne Rimmel, Maybeline, MaxFactor, Lancôme og Dior. Jeg har ikke engang lige så mange par bukser som jeg har mascara. Og da jeg var færdig med at undre mig over min mascara samling, fik jeg lyst til at tælle andre ting, som det er halvfjollet at have SÅ mange af. I make-up genren kan nævnes 5 forskellige slags sort eyeliner! 5!!! Samme farve!!! Hvornår fanden har jeg købt dem?? Og derudover har jeg en million andre eyelinere i alle regnbuens farver. Og øjenskygger? Jeg stoppede med at tælle da jeg nåede 22... Men det skal nu heller ikke være nogen hemmelighed, at jeg synes at make-up er herligt legetøj. Jeg har 3 pakker med blandet frugt-the. Alle 3 pakker har de samme fem forskellige slags the i, men pakkerne er af hvert sit mærke. Tosset. Jeg har 4 forskellige slag shampoo, 5 forskellige slags balsam, 2 forskellige slags sæbe, 2 forskellige slags tropisk-frugt-eksotisk-blomst-duftende-tøse-shaving-gel-halløj, 3 forskellige slags ansigts-skrubbe-gøgl, 5 forskellige slags creme af sådan noget til kroppen (men kun én slags til ansigtet) og 3 forskellige slags tandpasta. Jeg har 5 forskellige slags kaffe, men det er jo bare sund fornuft. Jeg har 3 forskellige slags ketchup, og jeg kan kun lide to af dem. Og jeg har et utal af gamle ting jeg slet ikke har brug for længere. Jeg har alle sygesikringsbeviser jeg nogensinde har haft, helt tilbage til dengang jeg boede hos min mor i Toftevangen. Jeg har også opladerne til alle de mobiltelefoner jeg nogensinde har haft - men jeg har altså ikke mobiltelefonerne. Og jeg har absolut ingen undskyldninger for at ligge inde med alle de ting. Please don't think any less of me...?

Og ved du hvad? Nu skal jeg endelig over og besøge Hen og Naja-Marie! I næste uge :o) Det glæder jeg mig dælme til! Naja-Marie er allerede et halvt år. Stooor pige. Hun kan sikkert løbe stærkere end jeg kan, når jeg kommer derover. Men ok, jeg kan heller ikke løbe særlig stærkt (med mindre jeg lytter til Basement Jaxx samtidig, og så fortryder jeg altid styrtløbet når jeg endelig standser og opdager, at jeg har opbrugt de næste to ugers iltration på nogle få minutter). Jeg havde egentlig lige troet at jeg skulle over og lære Naja-Marie seje tricks med hendes skeer (for de har gummiovertræk på put-i-mund delen, så de må jo være super lette at få til at hænge på næsen), men Hen vil vist hellere have at hun bruger skeerne til at spise med, så det må jeg ikke. But still, jeg glæder mig! :o) (btw, bær venligst over med mig hvis jeg vender hjem derfra og er skruk – jeg vil prøve at lade være for at bukke under for det, men jeg kan ikke love noget).

Question: hvorfor pokker er (var...) der så mange danskere i Libanon?? Snakker vi egentlige dansker-danskere, eller bare en hulens masse libanesere med dansk statsborgerskab? Well, in any case, så synes jeg at det er nogle voldsomme tal som nyhedsoplæserne har slynget om sig med, når de har fortalt om evakueringsprocessen – det er jo flere tusinde. Men ok, jeg har måske heller ikke rigtig noget forhold til hvad der ville være et ”realistisk” tal, og hvad der ikke ville.

Og en anden ting. Jeg synes det er helt ok at strejke hvis man ikke har optimale arbejdsvilkår. Og dog... Altså, umiddelbart synes jeg stort set at falck-reddere skal have super luksus vilkår fordi det arbejde de udfører er så vigtigt som det nu engang er, så jeg bliver egentlig ret utryg ved at finde ud at at deres forhold er så dårlige at de føler at de er nødt til at ty til strejke. Men på den anden side – personligt ville min samvittighed ikke tillade mig at strejke hvis jeg var i deres sted, netop fordi deres arbejde er så vigtigt. Det er jo ikke ligefrem fordi der sker store katastrofer hvis buschauførerne eller skraldemændene strejker, men falck-redderne?? Det kan hurtigt gå hen og blive katastofalt hvis man skal bruge sådan en, men nej, bare ærgeligt – de strejker... Men heldigvis ser det ud til at strejken lakker mod enden (i København i hvert fald).

And this is a first – and probably last… Hvor ofte er det lige, at man oplever våd due anvendt I en nyhedsoverskrift?? I will cherish this.

Og jeg vil lige slutte af med den bedste nyhed jeg har fået I laaang tid. Tidligere på aftenen klikkede jeg mig forbi BillyCorgan.com for første gang i flere måneder, og jeg hvinede bogstaveligt talt af begejstring ved synet af den hilsen der mødte mig: The Smashing Pumpkins are currently in the studio in preparation for their first album in 7 years... FINALLY! YAY!!! Det er nu over et år siden, at Billy - i forbindelse med udgivelsen af sit soloalbum - til alle SP fans’ store jubel (og skepsis...) proklamerede, at han gerne ville genforene Pumpkins. Men nu sker det fandme! Og så er de jo nødt til at tage på tour, og så kan jeg endelig få lov til at ham / dem live! :-D SP er i princippet det band jeg har været fan af allerlængst. Jeg har ganske vist kendt og elsket Queen meget længere, men jeg kan ikke som sådan sige at der var et bestemt tidspunkt hvor jeg blev hooked på deres musik, for det har bare altid været der. Til gengæld kan jeg huske, hvordan min venindes storebror introducerede mig til SP da jeg var ni år gammel. Jeg kunne dårligt nok noget engelsk, men jeg kunne høre at det var fantastisk musik. Jeg brugte maaange timer på at sidde på hans værelse og høre musik, og han optog oven i købet noget af musikken til mig på bånd så jeg kunne få det med hjem. Jeg har aldrig fået oplevet SP live, og det ærgrer mig noget så grusomt. Men noget der ærgrer mig endnu mere er, at mens jeg boede i London kom Billy dertil og gav hele to koncerter, og så jeg nogen af dem? Selvfølgelig ikke :o( Jeg kunne ikke få fri nogle af aftenerne, og jeg gik virkelig i flere uger og var deprimeret over det. Men for fanden hvor jeg håber at jeg nu får en chance for at se ham! Han er så genial!

2006-07-26T19:29:00.000+02:00

Lad os lige få noget på det rene. Just for the purpose of clarification. Jeg er ikke en dårlig taber, men det var altså ikke Julie Bundgaard vi udfordrede, for hun er et fucking geni når det kommer til bordfodbold, men derimod reporterholdet. Reporterholdet. Og så snakker vi ikke mere om det.
Rematch, tak.

... and every president gets the country she deserves

2006-07-23T01:18:00.000+02:00

Jeg ville ønske at der var flere her i verden, der beherskede den kækhed som Robbie Williams mestrer til perfection. Han er noget af det mest flabede på denne jord, og for fanden hvor er det fantastisk. Oh lord, make me pure - but not yet. Hvis dét ikke er flabet, så ved jeg sgu ikke hvad er. Og enhver der har set ham fremføre sangen 'Make me pure' og ytre sætningen I've been seeing somebody's wife, she said she'd leave him for me and I said that wasn't wise, vil sikkert som det første tænke at knægten fortjener prygl - men det er jo bare Robbie, og han er jo bare (brutalt) ærlig. Jeg tror ikke der er nogen grænse mellem flabethed og ærlighed når det kommer til ham. Det er så fedt. Og hvor ville jeg ønske at alle kunne se hvor genial han er.
Jeg skulle have lavet et cheat sheet til Mette til i morgen. Vi skal til Grøn Koncert og det betyder jo bordfodbold, og Mette er en glimrende spiller, men hun har udbedt sig ekstra hjælp til at huske på at tilbagelægninger og selvmål ikke er den bedste strategi hvis man gerne vil vinde. Men jeg kan ikke finde noget ordentligt at skrive med. Ikke noget der er passende til et cheat sheet i hvert fald. Jeg må finde på noget. Ellers må jeg bare gå og huske hende på det fra tid til anden i morgen.
Tidligere på aftenen sad jeg og gjorde status over mit alkoholindtag over de sidste par uger, og et spørgsmål dukkede op som restultat af dette: er jeg på vej ud i alkoholisme eller har jeg bare de forkerte venner? Umiddelbart er den sidste mulighed jo slet ikke en plausibel forklaring, og jeg kan sådan set heller ikke blive alkoholiker. Men heldigvis viste forklaringen sig også at være en helt tredje: det er sommerferie :o) Min ferie er ikke engang halvvejs overstået, men jeg vil vove at påstå at det bliver en af de bedste jeg nogensinde har haft. En ferie der er kendetegnet ved strand, grill, kolde øl, masser af sol og andre gode sager kan ikke være andet en mindeværdig. Skal vi ikke bare holde sommer resten af året? Jeg gider ikke i skole igen. Jeg vil hellere på stranden.

2006-07-16T19:42:00.000+02:00

I’m contemplating thinking about thinking.
Men nej, det går alligevel alt for tit op i hat og briller når jeg kaster mig ud i den slags. Altså at tænke med fuldt overlæg.
21. Det er jo det jeg er nu. 21 somre (men stadig kun 20 vintre). Twentysomething. Jeg ved ikke helt hvordan det er meningen at 21 skal føles, men jeg føler at jeg aldersmæssigt spænder over tyve år for tiden. Ikke på én gang, selvfølgelig, man kan vel ikke føle sig tyve forskellige aldre all at once – to måske, det går vel lige. Men jeg synes som sagt at jeg spænder over tyve år, alstå 21 +/-10 år, og det er altid spændende og vågne om morgenen og finde ud af hvor gammel jeg så er den pågældende dag. Jeg vågner tit og er 14-15 år gammel, hvilket er meget ubehageligt, men det holder som regel heller ikke særlig lang tid af gangen. Heldigvis. Jeg kunne ikke lide 14-15. De dage hvor jeg føler mig ti år ældre end jeg er, er lidt underlige. 14 år har jeg dog trods alt været engang, og jeg kan udmærket huske hvordan det var, men jeg kan jo af gode grunde ikke vide hvordan det er at være ældre end jeg er i netop dette sekund. Så måske er det slet ikke ældre som at jeg føler mig på de dage, det kan være jeg bare føler mig træt. Og misforstå mig nu ret, I mean absolutely no offence til de af jer som er ældre end mig (og det er langt de fleste af de af mine faste læsere som jeg kender til i hvert fald), min trætheds-/gammelhedsfølelse er noget à la en 'arh, er det her pis ikke snart overstået'-følelse, som har for vane at tage over når jeg synes at tilværelsen er en anelse for usikker, eller når min irritation over at bo omgivet af infantile, uinteressante mennesker når sit højeste, eller bare når jeg kommer til at give frustrationen over ikke at vide hvad jeg vil med min uddannelse lægge beslag på mine tanker. Det er vist ren og skær misundelse, jeg vil gerne være ældre, for hvis jeg nu bare var lidt ældre så ville jeg have mere styr på tingene og der ville være mere sikkerhed i mit liv. Og det er jo idioti. Jeg ved ikke hvorfor jeg tror det. For jeg er sgu trods alt bare 21, hvor meget styr er det lige det er påkrævet af mig at have?? Og sikkerheden? Jo, jeg ville helt sikkert ønske mig mere af det, men jeg har jo egentlig alt hvad jeg skal bruge. Jeg har tag over hovedet, jeg får mad hver dag, jeg har mine venner (og oven i købet verdens bedste af slagsen). What more could I possibly want? Eller... nej, det vil jeg slet kede jer med, for den sørgelige sandhed er, at jeg vil have så meget mere. Nu. Jeg ved ikke hvordan i al verden at jeg har fået bildt mig selv ind, at jo ældre jeg bliver, jo lettere bliver tingene. For det har jo ikke noget med alder at gøre vel? Det har jo kun noget med mig at gøre. Hvis jeg tog mig sammen, så kunne jeg jo om et år have den kontrol (af mangel på bedre ord), som jeg har en naiv idé om at 10/20/30 år ekstra automatisk ville give mig. Hvilket de jo så alligevel ikke ville, med mindre jeg selv gør noget ved det. Jeg får jo ikke noget automatisk. Kan I følge mig? For det kan jeg ikke rigtig selv længere. Lige nu befinder jeg mig i et 'gid jeg var ældre'-øjeblik, så jeg tror jeg skal lade være med at skrive mere om det her, det ville bare gå (endnu mere) galt. Hvis du ikke har forstået en skid af det, så er du velkommen til at stille spørgsmål. Så kunne det være at jeg også kunne få en lille smule overblik over det. Jeg tør dog ikke håbe på mirakler.
Men 21, for fanden! Det er halvdelen af 42, og det er jo meningen med livet. Eller... det har jeg jo sådan set selv påstået at det ikke er. Men anywho, er det ikke et meget godt tegn alligevel? 21. Og jeg skal ellers love for at det blev sparket ordentligt i gang! Quite possibly den bedste fødselsdag jeg nogensinde har haft. Den blev tilbragt på Roskilde i selskab med nogle af mine favoritmennesker, skide god musik, skide godt vejr, den bedste fødselsdagsgave jeg nogen sinde har fået (jeg fik den af Mafiaen), og en ganske respektabel mængde øl. Og den første vaffelis som jeg har fået i år overhovedet (Mette og jeg fik så også lige i samme ombæring konstateret, at isspiseri ikke er en disciplin hvori vi ville score toppoint for ynde (btw, er isspiseri ikke et meget underligt ord at se på??)). Og der var sushi. Supermarkedssushi ganske vist, men en helt ok en af slagsen. Og det var ca. her omkring at den der respektable mængde øl for alvor blev bragt på banen, så resten af dagen er i større eller mindre grad en anelse fuzzy around the edges. Men jeg husker Kanye West! Og jeg husker febrilsk irritation over ikke at kunne få fat i hverken Louise, Mette eller Manja før Kanye-koncerten. Men jeg havde da Sarah og Therese, som havde fået fingre i 10 drikkekuponer, som vi af en eller anden grund død og pine skulle fyre af allesammen med det samme, hvilket betød to store fadøl på meget kort tid. Lur mig om ikke det bidrog en anelse til the fuzzyness. Efter koncerten forsvandt Therese, men Sarah var der stadig. Og en væg fuld af gocards. Og Arne DJ! STORP! (Det er meget mulig at de fleste ord bliver federe af at få tilføjet et s, men ’stop’ bliver sgu kun federe når man smider et r ind i det). Mikael Steensen løj for mig om at have skrevet hjem til sin mor? Eller... hvad?? Nej, jeg ved det sgu ikke helt, bare glem det. En meget fuld Sebastian Dorset. Mere øl. Og der er et eller andet her, men både Sarahs og min hukommelse svigter. Der er forsvundet noget tid, og vi ved ikke helt hvor det blev af. Kunne det tænkes at der var sorte huller i Mediebyen?? Det næste jeg kan huske er en hæsblæsende tur på laddet af verdens mindste og mærkeligste køretøj (hey Sarah, hvor god dømmekraft var det lige at vi udviste dér?), som endte i P3’s HQ hvor der var endnu mere øl i små utætte krus. Og herfra er jeg meget usikker på hvordan resten af natten forløb, men jeg tror ikke at der skete meget andet end at vi efter noget tid forlod stedet og søgte til telts. Vi tabte vist Sarah på vejen. Eller også stak hun af. Og så vågnede jeg ellers bare nogle timer senere i et bagende varmt telt med meget ondsindede tømmermænd. Alt i alt en fin fødselsdag. Tak til jer der bidrog til den :o)
Jeg tror det er på tide at jeg sætter min ynkelighed på en prøve. Jeg kunne godt finde på at skrive et tude-brev til de mennesker der uddeler kollegieværelser, for jeg er sgu ved at være desperat. Men det er svært. Jeg kan virkelig ikke lide (bevidst) at fremstå som en selvmedlidende idiot, og jeg hader (bevidst) at få folk til at have ondt af mig. Men det er jo det jeg gerne vil have at indstillingsudvalgsmenneskerne får, så de giver mig et værelse. Men jeg kan nu stadig ikke lide det. Det er lissom med jobansøgninger og andet i den dur, hvor man skal forsøge at få sig selv til at fremstå som værende bedre og mere egnet end alle andre. Det er ubehageligt, det føles som at lyve. Men fuck it, det er vel bare noget der skal gøres. For jeg vil hjem til København, og det kan kun gå for langsomt. Åh nej... nu ynker jeg igen. Don’t worry – I’m not expecting your sympathy (but you all mean so much to me).
Der var et sgu et par timer eller fem i onsdags hvor jeg troede at jeg var Taylor Townsend. Men det viste sig så, at det var jeg bestemt ikke. Men jeg tror jeg ved hvordan det er at være hende. Pingo – social chair extraordinaire.Jeg kan jo ret godt lide det der musik, og jeg tror heldigvis at denneher sommer kommer til at indeholde en god mængde af det. Live-slagsen, altså. Der var Roskilde - masser af feeed musik. De koncerter der umiddelbart tæder mest frem i hukommelsen er Track 72 (ja, det foretrak jeg klart frem for en afdanket Axl som gøglede på samme tidspunkt), Kanye West (omend den korteste koncert jeg nogensinde har set - og jeg gik desværre glip af både Pato og Phoenix for at se ham), Sergent Garcia (for satan det var fedt!) og koncerten over dem alle: Kaizers Orchestra. Kaizers var grunden til at jeg tog til Roskilde i år, og for hulan da hvor de leverede! Det var stort. Og kort efter vi kom hjem fra Roskilde var der jo Robbie i Parken. Min første Robbie koncert ever. Og den kom lidt som et chok for mig, for lige pludselig var det nu! Billetterne blev købt for laaang tid siden, og der her hele tiden været en million ting der skulle overståes før det var tid til Robbie. Men så var han der pludselig, in all his bad-ass-ness. Den knægt kan fandme nogle tricks. Han er facinerende. Jeg har flere gange hør folk sige noget to the effect of at hans sange / hans tekster er overfladiske og intetsigende. Når jeg hører sådan noget bliver jeg til at begynde med vred, men det går hurtigt over, og så bliver jeg bare ked af det - på deres vegne vel at mærke. Det kan jeg meget nemt blive, når musik som jeg elsker og som rører mig meget dybt og som betyder så meget for mig, har absolut ingen effekt på andre mennesker. De går jo glip af noget fantastisk. Synes jeg. Men anyways, sommer og musik. I går var der så Jamie Cullum i Tivoli. Endnu en knægt der kan nogle tricks, og med en stemme der er tre gange større end ham selv. På søndag står den på Grøn Koncert i Valby. Ganske vist er der ikke nogle af de kunstnere der optræder som jeg stor fan af, men jeg skal i hvert fald se Nephew og gerne Magtens Korridorer, plus det var en fantastisk hyggelig dag sidste år, så det håber jeg det bliver igen i år. Sidste år havde vi ganske vist hele Mafiaen samlet, men det bliver desværre ikke tilfældet denne gang. De er allesammen flygtet til USA, eller også har de fået børn som skal passes på og alt sådan noget rod. Men det skal nok blive godt alligevel :o) Og d. 12. august har Sarah indvilget i (ikke fordi det tog nogen som helst overtalelse) at tage med ind og se Isles. Wanna come? Jeg kunne godt tænke mig at finde nogle flere koncerter at tage til i løbet af sommerferien. Jeg har været nødt til at investere i et månedskort igen (klippekort er sgu for dyrt i længden), så jeg vil gerne have så mange undskyldninger som muligt for at tage ind til byen det næste stykke tid. Og der findes kun få undskyldninger der er bedre end musik.

En ret sort dag

2006-07-11T18:59:00.000+02:00

Piger! Ved I hvor meget jeres bryster er værd? Jo, hvis I tager til CopaCabana i Skagen, så kan i få hvad der svarer til halvdelen af prisen på en drink for jeres herligheder - såfremt at I altså lige lader bartenderen tage et billede af dem, og offentliggøre det på nettet... Det er sgu da et yderst perverteret tiltag! Men jeg synes nu ikke engang at den person som har fundet på det, er det mest nederen individ i denne situation - for hvad fanden er det lige for en slags cheap ass skanked-out whore, der vil lade sine bryster fotografere og publicere på nettet, bare for at få en skide drink til halv pris?!? Øv, hvor er man bare billig så! Og hvor er det trist at tænke på, at der jo findes masser af piger der sagtens kunne finde på at gøre det. Og hvor sørgeligt at der hersker en sådan mangel på stolthed og selvrespekt, at det virkelig kan betale sig at lancere et sådan "tilbud" :o(

2006-07-07T22:47:00.000+02:00

Tillad mig at sætte en scene for jer, kære læsere.

Jeg træder ind i en bus / et tog. Mine ben er trætte, så jeg vil meget gerne have et sted at sidde, men her er ret mange mennesker, og den eneste ledige plads jeg kan se, er optaget af tasken tilhørende personen sidende ved siden af. Jeg går hen til personen og adspørger høfligt denne, om jeg kan få lov til at sidde på sædet ved siden af ham / hende. I 10 ud af 10 tilfælde (ifølge min erfaring, i hvert fald), vil en sådan forespørgsel resultere I, at personen flytter sin taske og jeg kan få lov at sidde ned og give mine trætte ben en pause indtil køreturen er overstået.

Men det er desværre også min erfaring, at langt fra alle andre benytter sig af samme fremgangsmåde som your's truly, når de befinder sig i en situation svarende til ovenstående. En alt for ofte anvendt - og pisse hamrende irriterende - metode består i, at personen træder ind i bussen / toget, øjner pladsen ved siden af mig som er optaget af min taske, nærmer sig beslutsomt - og begynder uden videre at sætte sig ned. Uden først at bede mig flytte min taske. Selvfølgelig fatter jeg hintet, tæven / narhovedet vil tydeligvis gerne sidde der hvor min taske står, men hvad fanden er der galt med lige hurtigt at spørge, om jeg gider flytte mine ting før de begynder at plante deres røv oven på dem?!? Der er vel ikke nogen (eller jo, nogen er der jo nok, men sgu ikke særlig mange...) der ville nægte at fjerne sine ting. Eller er folk så bange for en lille bitte smule kontakt med en fremmed, at de hellere vil tvinge mig ud i hektisk at skulle trække mine ting til mig for at undgå at de sætter sig på dem, end lige at få mig til at fjerne dem før de begynder at sætte sig?? Jeg synes det er en meget mærkelig måde at opføre sig på. Og for nylig observerede jeg en videreudvikling af denne ubehagelige tendens. Jeg havde sat mig på en bænk ved et busstoppested. Det var en forholdsvis kort bænk og jeg havde sat mig midt på den, så det ville ikke være muligt for en anden person at sætte sig ved siden af mig med mindre jeg rykkede mig. En ældre dame ankommer til busstoppestedet. Hun udser sig bænken og beslutter tydeligvis at der vil hun sidde, for få sekunder senere er hun i fuld gang med at sætte sig på skødet af mig. Ikke noget med at bede mig gøre plads først, nej nej - hun antager bare, at jeg vil betragte det faktum at hendes røv er på vej mod mit venstre lår i høj fart, som en hentydning til at hun synes at jeg skal dele bænken med hende - hvilket jeg selvfølgelig gør. Men for helvede da! Bed mig dog om at rykke mig / flytte mine ting før du begynder at sætte dig ned! Jeg bryder mig virkelig ikke synderligt meget om at få min intimsfære invaderet af idioter! En eller anden dag tror jeg at jeg vil lade være med at flytte min taske. Det kunne være sjovt at se, hvor længe narhovedet gider stå og flagre med røven, før de overgiver sig og rent faktisk beder mig om at flytte mine ting.

2006-07-02T20:33:00.000+02:00

"Kryds på sex og tværs"

"Jonatan Spang er ved av"

"Jeg er lidt bekymret for den der slamsuger"

"STOOORP!"

"Vi står lige og bliver enige om at mænd er nogle svin" - "Jamen så vil jeg lade være med at danse"

"Du må ikke røre dine bryster, du har ondskab på fingrene!"

Jeg elsker Roskilde Festival. Og jeg elsker Kaizers Orchestra. Og Kanye West, men han spillede kun i en time og ti minutter, så jeg elsker Kaizers mere. Jeg har mødt Arne DJ! Role model og fremtidig samarbejdspartner. Cool. Jeg har fundet ud af at jeg åbenbart er meget kræsen med min sol - det er ikke alt sol der er godt nok til mig. Den sol som vi har haft siden i torsdags however, har været helt fin. Jeg har oven i købet ladet den forbrænde mig. But it's worth it, for fuck hvor har vejret været nice! Høj sol, kolde øl, fed musik og fantastisk selskab! Så skal man fandme være en nar for at kunne forlange mere. Næste års Roskilde bliver en Hanson event. Jeg fik verdens sejeste fødselsdagsgave i går! Af Mafiaen. De gav mig en MMMBop cd fra 1996. Det er uden tvivl den fedeste gave jeg nogensinde har fået. Thank you! Men jeg er efterhånden begyndt at glæde mig en smule til at komme hjem og ligge i blød et par timer under bruseren, og få opløst det lag klamhed som dækker mig fra top til tå, og gør mig til en naturlig magnet for urinstøv. Men så snart jeg er blevet ren og velduftende, og mit tøj ligeså, og har fået sovet ud, så lur mig om det ikke kun er et spørgsmål om minutter før jeg begynder at længes efter at komme laaangt væk fra Fucking Nærum igen. Sarah og jeg har snakket om at cykle en tur. Evt. over og besøge hendes eneboer-onkel, så vi kan se hans badeværelse. Det har kostet flere hundrede tusinde kroner. Eller måske et smut til Horsens? Det kunne jeg virkelig godt tænke mig, jeg vil så gerne snart besøge Hen og Naja-Marie. Jeg er udmærket klar over, at det her er en bunke useless small talk, men jeg sidder pt. i den internetcafé hvor jeg er vagt her på festivalpladsen, og her er ikke andet at lave end at låne folk kuglepenne og hjælpe de mere inkompetente / udenlandske af dem med at finde @-knappen på tastaturet. Vi er to på vagt, og som sagt er her ikke skide meget at lave, så ham den anden vagt og jeg har lavet en dele-ordning så han kan se et par koncerter han gerne vil, og så får jeg til gengæld lov til at gå ca. tre timer før vagten egentlig slutter. Eller... det var i hvert fald planen. Nu har Louise lige ringet og fortalt mig at der er endnu en vagt der er sprunget fra, så vi kun er to mand til at holde opsyn med begge de internetcaféer her er - altså er vi begge tvunget til at være her til kl. 02 :o( Men anyways, det var jo alligevel det jeg regnede med fra starten. Det ville bare have været rart at nå tilbage til teltet og sove nogle timer, før jeg står op og pakker det sammen og tager hen til Sarah og Therese som er på vagt inde i Mediebyen. De får fri kl. 08 i morgen, så der tager vi hjem herfra.

Jeg keder mig. Så jeg må hellere holde op med at skrive, ellers ved jeg ikke hvad jeg måske kunne finde på at fortælle om, og jeg fornemmer lidt, at jeg - min mentale tilstand taget i betragtning - godt kunne finde på at skrive om ting som jeg egentlig ikke har lyst til at dele med alle. Så jeg tror jeg takker af nu.

Random Ramblings - part five

2006-06-22T16:01:00.000+02:00

Jeg føler lidt at jeg burde dele nogle point ud. Tiden er lissom moden til det, synes I ikke? For jeg keder mig, og jeg har ikke noget bedre at tage mig til. Ikke noget jeg gider tage mig til, i hvert fald. Så jeg vælger at dele point ud. Nu må I ikke forvente at det bliver i bedste Melodi Grand Prix stil, for jeg kan ikke snakke (skrive...) fransk, bare ganske almindelig good old-fashioned pointgivning. Og jeg ved ikke engang om det bliver efter en egentlig fastlagt pointskala, men øhh... lad os bare sige, at tendensen er jo højere point jo bedre.

Honning-smølfer: -11 point

Super dårlig timing. For laaang tid siden inviterede Hen resten af Mafiaen til at besøge hende i Horsens til Sankt Hans, og det har jeg så gået og glædet mig til lige siden. Men fandme om ikke jeg har været nødt til at melde afbud, pga. det skide 3-ugers-kursus som vi slutter semesteret af med. Jeg er nødt til at tage i skole i morgen. Plus jeg er nødt til at tage til Roskilde på lørdag, til noget info-gøgl om det der internetcafé-vagt-noget jeg skal lave på festivallen. Ergo, jeg kan ikke tage med over og besøge Hen og Naja-Marie :o( Så super dårlig timing: -43 point

Skattevæsnet og det faktum at de mener at jeg skylder dem 2000kr: -21 point

Vikingetiden. Jeg savner sgu vikingetiden. Good times. Dengang var tingene så simple - alt hvad du behøvede at vide om en person, kunne du finde ud af ved at se på hans ar. Især fordi man vist dengang bare havde en del flere ar end man har nu. Lige så snart du blev født - BANG - AR! Så ku du lære det! Og så tilføjede man jævnligt til kunstværket gennem resten af livet, så dine ar fortalte din historie. Sådan var vikingetiden nemlig, det hele handlede om ar. Det har jeg selv læst. Vikingetiden var cool. Økser og sådan. Jeg er ganske vist ikke helt sikker på at man ud fra mine ar kan få et særlig præcist billede af min livshistorie. Man får vist snarere et indtryk af, at jeg som barn ofte har valgt den nemme vej ned fra klatretræet: frit fald - og at jeg som fuld har talent for at komme i utilsigtet nærkontakt med ret så robuste og hårdtslående genstande såsom kantstene, døre og flyvende øldåser. Men anyway, vikingetiden: 14 point

At dumpe. Det føles fandme ikke spor fedt. Jeg har aldrig prøvet det før jeg kom på universitetet. Så altså dumpekarakterer: -32 point

Chokoladeis: 25 point

Jeg har ikke noget chokoladeis: -25 point

Næste lørdag fylder jeg 21, så hvis jeg tager til USA kan jeg drikke alkohol uden at bryde loven: 3 point

Folk der har så lidt styr på deres aftaler og så lille en hjernekapacitet, at de uden videre kan invitere én på besøg, og man kan lige præcis nå at begynde at glæde sig til Firefly og sushi, og så er det at de kommer i tanke om, at de allerede har en anden aftale, og vupti! Så er der pludselig hverken Firefly eller sushi eller noget som helst! Det er jo bare ikke godt nok. Men ok, jeg er ikke sur, bare skuffet... Så altså, glemsomme venner: -5 point

And don't even get me started on Nærum! Fucking Nærum: -1000 point

Næste onsdag er sidste onsdag på denneher side af sommerferien at der bliver sendt O.C. Kanal 4 har en eller anden syg idé om, at det er super smart at sende den første halvdel af en sæson før sommerferien og anden halvdel efter. Det er jo tortur at stoppe O.C midt i en sæson, og kræve at folk skal vente flere måneder på at se resten. Jeg vil i hvert fald ikke finde mig i den slags! Og lur mig om ikke jeg ikke engang får set næste uges afsnit, fordi jeg er i Roskilde. Jeg tror jeg vil finde en glemsom ven og lade denne råde bod på sin glemsomhed ved at downloade noget O.C til mig, så der er chance for at jeg overlever den O.C dry spell som Kanal 4 tvinger det danske publikum ud i. Så Kanal 4's O.C politik: -41 point

Om en uge har jeg officielt fået sommerferie :o) : 250 point

2006-06-01T23:11:00.000+02:00

Mit liv er officielt bygget af nederen. Der er ingenting der går som de skal for tiden. Hverken dem som jeg har indflydelse på eller nogen af alle de andre. Det står faktisk lidt skidt til for tiden. De to mest nederen byggesten i mit liv pt, er vel at jeg 1) hader det sted jeg bor, det dummeste jeg nogensinde har gjort var at flytte fra København, og jeg vil for alt i verden gerne hjem dertil igen så hurtigt som muligt, men det har desværre meget lange udsigter, og 2) at jeg tydeligvis er dybt uegnet til denneher uddannelse, som jeg oven i købet kun er gået i gang med fordi jeg ikke rigtig vidste hvad jeg ville, men det her kemi - det var dét jeg mente jeg kunne, hvilket jeg så ikke engang kan. Og dertil kommer alle mulige andre ting, som bare er så langt fra optimale som de overhovedet kan komme. Og dråben der har fået bægret til at flyde over her til aften: ifølge Kaizers Orchestra's egen hjemmeside skal de optræde på Roskilde fredag d. 30 - hvilket selvfølgelig er den eneste dag i festivalperioden hvor jeg skal være vagt, og ikke får mulighed for at se noget musik. Det er bare ikke fair! I fatter slet ikke hvor meget jeg har glædet mig til den koncert, jeg ELSKER det band! Det er Kaizers der er skyld i at jeg har besluttet at tage til Roskilde overhovedet! Det er fandme ikke i orden, det her! Fuck, hvor er jeg ked af det! Hvorfor skal alt gå galt?? Og ja, du må gerne synes at jeg er dum at høre på, I don't care. Og ja, jeg er også udmærket klar over at det ikke er et personligt angreb på mig, men det gør det sgu ikke nemmere at er nødt til at gå glip af et af mine absolut yndlingsbands. For helvede, det var dét jeg havde at se frem til, når alt det her eksamenslort engang endelig er overstået.
Jeg er så træt af at alt går af helvedes til!

Jeg vil godt slå et slag for Bornholm

2006-05-30T22:32:00.000+02:00

Der er bare nogle ting der ikke skal tillægges en personlighed. Genstande og sådan. Børn og barnlige sjæle må gerne give deres bamser personlighed, det er ok. Men det er ikke ok med aktiemarkeder. Der var en mand i tv-avisen tidligere på aftenen der fortalte mig, at aktiemakedet var nervøst. Ej, vel? Dén tror jeg nu alligevel ikke på. Min computer har et navn, så man kan vel godt sige at jeg har tillagt den en personlighed, så i det tilfælde synes jeg sjovt nok også at det er ok. Men Maple skal man ikke give personlighed. Til jer der ikke ved det, så kan jeg fortælle, at Maple er et matematikprogram som vi død og pine skal bruge i vores matematikundervisning. Vi begik tidligt den fejl at give Maple en personlighed (hun var en genstridig lille bitch, som kun gjorde hvad der passede hende. Hun hadede mig, og jeg ved ikke hvad jeg nogensinde har gjort hende, jeg havde sådan set ladet hende være i fred så meget som muligt (for mellem os sagt, jeg var sgu egentlig heller ikke skide vild med hende). Per havde vist oven i købet haft en affære med hende. Hun var pisse besværlig at have med at gøre, og hun var kilde til megen frustration hos mig). Men den leg blev hurtigt træls (og en anelse sindssyg), og helt galt gik det da det blev klart, at vores matematikforelæser har tillagt Maple selv samme personlighed, og fandme nej om vi vil befinde os i bås med ham! Den mand er syg! Så Maple har ingen personlighed. Den bitch. Men kaffe har en personlighed. Min kaffe har i hvert fald. Men det har måske noget at gøre med, at den er så stærk at selv jeg er bange for den. Og nej, drenge! Biler har ingen personlighed, lige meget hvor meget i holder af den. Der er generelt bare mange ting som hankønsvæsener skal holde sig langt væk fra at give personligheder / navne. Grundstoffer må gerne have personligheder. Det har de i hvert fald tit når min lærer i almen kemi, Søren, underviser, og det gør det hele så meget mere hyggeligt. Og hvor kunne det egentlig være fedt hvis Søren også kunne give min procestekniklærer (som jeg stadig ikke har lært at huske hvad hedder) lidt personlighed, meeen... han er trods alt kun en mand, der er vel grænser for hvad han kan. Jeg kan desværre ikke opstille nogle klare regler for hvornår det er ok at tillægge døde ting personligheder, så I må føle jer frem. Hvis I er meget i tvivl, så spørg endelig, jeg skal hjælpe det bedste jeg kan.
I kender godt den der underlige "X har ikke kendt Y særlig længe, men føler alligevel at han/hun har kendt ham/hende altid" kliché-agtige ting, ikke? Altså ikke 'har oplevet'-kender den, men bare 'har hørt om'-kender den. Jeg troede faktisk det var noget Hollywood havde fundet på, lissom de har fundet på kriminalteknik, Jack Bauer, kvindlige præsidenter og Californien, bare fordi der er gode seertal i det. Men det findes faktisk irl! Er det ikke vildt sejt?!? Det synes jeg. Havde du fortalt mig det for et år siden ville jeg ikke have troet på dig, but I'm so much wiser now.
Jeg er nødt til at snakke lidt om eksamener. Boooring, I know, men de fylder sgu en del for tiden. Jeg er halvvejs igennem de skriftlige eksamener. Den der matematik eksamen som gik så gruligt galt, må være gået lidt bedre end forventet, eller også har min lærer bare været meget flink med karakteren for mine afleveringer, for jeg har faktisk bestået matematik. Men også kun lige. Min procesteknik eksamen derimod - crash and burn, big time! Dét havde jeg sgu ikke lige forudset! Jeg synes det er et forholdsvis interessant fag, og i modsætning til matematik som fylder 10 ECTS point, fylder procesteknik kun 2,5. Jeg havde ganske vist ikke forventet ligefrem at skøjte igennem opgaverne (som den skøjteprinsesse jeg jo nu engang er), men jeg havde heller ikke regnet med at blive ramt af en altomfattende forståelses-blokering. Jeg fattede hat af hvad der stod på det papir. Spørgsmål A - la la la la la la la la, teoretisk ilt, blah blah blah blah blah blah, fuldstændig forbrænding, *mystiske ord i besynderlig rækkefølge*, luftmængde... Sooo lost... Efter en halv time var jeg færdig med at skrive semi-kvalificeret vrøvl ned, og var "klar" til at aflevere opgaven, men jeg nægtede at være den første der gik derfra, så jeg brugte yderligere 1½ time på at sidde og ærgre mig over, at det eneste mad jeg havde med befandt sig i en papirpose, som ville larme vildt meget hvis jeg prøvede at finde den frem. Men løbet er heldigvis ikke kørt mht. procesteknik, det er kun 30% af den endelige karakter der afgøres af den skriftlige eksamen. I juni har vi tre ugers projekt hvor vi skal skrive tre rapporter, som sammen med en fjerde som vi skrev i løbet af semesteret (og som jeg har et 10-tal for), udgør resten, så jeg er ikke bange for ikke at bestå faget. I morgen er det almen kemi jeg skal til eksamen i, og det er det fag jeg føler mig allermest sikker i. Der er ikke noget af stoffet som jeg ikke allerede har været igennem i gymnasiet (lige med undtagelse af pH-beregning, som af en eller anden grund skal gøres så meget mere besværligt på universitetet end det var i gymnasiet - hvad fanden sker der lige for dét?!?) Og alligevel er almen kemi det fag som jeg har gjort mest ud af at læse til. Ret dumt, aftersom at jeg på fredag skal til fysik eksamen, og der har jeg nada styr på stoffet! Jeg har været til max 4 forelæsninger i løbet af semesteret, og jeg har overhovedet ingen afleveringer lavet. Så inden kl. 9 på fredag skal jeg lige have lært fysik. Jeg burde nok have brugt en del mere tid på det i ugen op til almen kemi. Fejlprioritering - dét er noget jeg kan! But on the bright side, på fredag kl. 13 er det næsten overstået. Og d. 26. juni slutter det der projekt-halløj, og så er der dømt Roskilde! (Btw, det har DTU ikke planlagt skide godt! Hvad ligner det at lade projektperioden slutte efter festivalpladsen har åbnet?!?) Der er sååå mange koncerter jeg gerne vil se i år, og jeg ved bare at jeg højest sandsynligt ikke engang kommer til at se halvdelen af dem. Men jeg skal se Kaizers Orchestra! De er fantastiske, og det er en helt unik oplevelse at se dem live. Jeg tror det er den koncert jeg glæder mig mest til. Og jeg skal selvfølgelig også se Kanye West :o) And sooo many others... The Streets, Natasja, Death Cab For Cutie (favorit-OC'eren Cohens yndlingsband, dem er jeg jo nødt til at se...), Magtens Korridorer, Marie Key Band, Track 72, Rufus Wainwright, Guns n' Roses, Pato, Phoenix, Vincent Van Go Go... and the list goes on and on and on... Og jeg får jo kun set en brøkdel af dem.

Nåh. Det ser ud til at skyggerne er ved at blive lange. Jeg må hellere få pakket det gøgl jeg skal bruge til min eksamen i morgen, så jeg for en gangs skyld ikke behøver at stresse rundt i morgen tidlig, og på den måde formå at glemme halvdelen af tingene. Og måske jeg skulle forsøge mig med det der tidligt i seng noget, så jeg kan være i topform i morgen. Og husk det nu - på fredag kl. 9 - 13, kryds fingre for mig.

Og således slutter mit blogindlæg no. 100.
Godnat.

2006-05-25T15:33:00.000+02:00

Der må gøres et eller andet! Vi skal have omdefineret begrebet helligdag, og det kan kun gå for langsomt!

For det første skal det aldrig være helligdag, når jeg alligevel har fri. Det er jo et sørgeligt spild af fri. Helligdage må kun ligge på dage, hvor det er meningen at jeg skulle have været i skole / på arbejde. For det andet skal alle butikker ikke være lukkede bare fordi det er helligdag. Alle butikker som det kunne tænkes, at jeg kunne finde på at handle i, skal være åbne. Derimod skal alle butikker som jeg ikke har brug for være lukkede. Dermed mindskes mængden af mennesker på gader og stræder og i storcentre, og som direkte følge deraf vil jeg kun blive udsat for et minimum af irritation når jeg er ude og shoppe på en helligdag. Desuden skal alle supermarkeder være åbne, hvadend det er helligdag eller ej, for intet menneske fortjener at føle sig tvunget til at handle i Fakta, bare fordi alt andet er lukket! Og så skal det sgu være godt vejr på helligdage - sol fra en skyfri himmel, tak! For der skal absolut ingen risiko være for, at man på cykelturen hjem (fra de butikker som har åbent!) bliver fucking gennemblødt af regn i lårtykke stråler og tævet gul og blå af hagl på størrelse med golfbolde, så man en time efter man er kommet hjem stadig sidder og fryser af helvedes til! Og det skal ikke tordne! Jeg hader torden!

Men... hvis ovenstående ikke kan lade sig gøre, så skal der i det mindste oprettes en sms-service af en art, som hvis man tilmelder sig den, kl. 8 om morgenen dagen før en helligdag sender mig en fin lille sms, indeholdende budskabet 'Godmorgen Louise, rise and shine! For fanden hvor ser du godt ud, man skulle sgu ikke tro at du kun lige er stået op! :o) Btw - det er helligdag i morgen, så det er højest sandsynligt kun lorte-Fakta der har åbent, så husk at klare dine indkøb og whatnot i dag. Hav en rigtig god dag!'

Vil I høre noget vildt om Schweiz?!?

2006-05-21T20:35:00.000+02:00

One down, three to go. Jeg var til skriftlig matematikeksamen i onsdags, og det fuckede jeg vist pænt meget op. Jeg gik egentlig derfra med en følelse af, at jeg i hvert fald havde skrabet et 6-tal sammen, men så var det jo at jeg begik fejlen at snakke med de andre om hvad de havde fået af resultater i de forskellige opgaver, og mine forventninger til min egen præstation faldt hurtigt til et 5-tal, hvilket uden tvivl er en nederen karakter, men hvis jeg også klarer at få et 5-tal for mine afleveringer, så ender jeg samlet med et 6-tal i matematik. Men allerede en time efter eksamenen var slut, blev løsningerne til prøven uploaded til vores intranet, og for at være helt ærlig, så er jeg ikke særlig sikker på at jeg overhovedet har kunne hive det 5-tal hjem. Det er sgu pænt skidt, for jeg har højest sandsynligt heller ikke fået en særlig høj karakter for mine afleveringer, eftersom at min matematiklærer syntes at en af dem lignede en af mine klassekammeraters afleveringer alt for meget, og derfor mente at vi måtte have arbejdet for tæt sammen om det, hvilket ikke er tilladt og er det samme som eksamenssnyd i deres bog. Heldigvis valgte min lærer ikke at indberette os, men i stedet bare at give os en lortedårlig karakter for den pågældende aflevering. Crap. Og vi kan vist allerede få vores karakter i morgen. Men at få fat i den, involverer sikkert en eller anden form for direkte kontakt med vores matematiklærer, og det er jeg egentlig ikke skide hooked på... Det ville være så pisse hamrende ærgeligt at dumpe et fag allerede på første semester. Jeg er stadig på ingen måde sikker på hvad jeg vil "når jeg bliver stor", men jeg vil nu alligevel virkelig gerne have at det her skal fungere, og hvis jeg allerede nu skal til at tage fag om, så må jeg nok indrømme at det ville lægge en alvorlig dæmper på min motivation for denneher uddannelse.

Jeg er officielt alt for ung til at bo i Fucking Nærum. Jeg har siden day one været klar over / sikker på, at 90% af Fucking Nærums befolkning består af ældgamle mennesker, med røven så fuld af penge at deres børn og børnebørn ikke tør fornærme dem ved at sende dem på plejehjem, af frygt for at der bliver skåret i deres arv. De gamle mennesker handler allesammen i den Superbest som er det supermarked der ligger tættest på hvor jeg bor, og Superbest har nu valgt at indføre nye indkøbskurve af hensyn til de gamle mennesker - indkøbskurve med hjul, så de gamle, svage, gigtplagede mennesker der ikke kan klare at skubbe rundt med en vogn, heller ikke behøver at gå og slæbe på en kurv. Jeg ved ikke om den slags er ganske udbredt, men jeg er i hvert fald aldrig stødt på dem før. Og det er da også en fin idé, men jeg er ikke tilfreds med at jeg bor i en by, hvor det største supermarked har følt sig nødsaget til at indføre indkøbskurve med hjul på, fordi der simpelthen er så fucking mange gamle mennesker i Fucking Nærum. Og jeg er generelt bare ikke tilfreds med at bo i Fucking Nærum, jeg har stadig ikke vænnet mig til det. Jeg føler mig overhovedet ikke hjemme her, og nogen gange kan jeg ligefrem glemme at jeg ikke bor på Amager længere. Som i går f.eks. - jeg skulle ind til Sarah, og hende, Louise og jeg skulle finde ud af noget aftensmad sammen. På et tidspunkt om eftermiddagen fik jeg den idé at jeg lige ville høre Sarah om hun og jeg skulle cykle ned og handle ind til det sammen, og den første tanke der ramte mig derefter var ikke "for fanden da, du bor sgu da ikke på Amager længere, så stram dog op!", men i stedet "nåh nej, der var vist noget med at Louise ville handle ind..." *suk*... Jeg vil hjem.

Om lidt under 1½ måned har jeg fødselsdag, og min familie er begyndt at presse på for at få en ønskeseddel. Jeg forstår ikke hvorfor, de kunne lisså godt bare spørge mig ligeud hvad de skal give mig, for stort set alt det der står på mine ønskesedler er bare fyld. Jeg ved altid hvad de har tænkt sig at give mig, og de ved sgu også at jeg ved det, men alligevel insisterer de på år efter år at bede mig om at forfatte en ønskeseddel. Totally pointless. Men i det mindste er jeg da ikke hjemme på min fødselsdag, så de kan ikke holde noget for mig. Jeg er på Roskilde på min fødselsdag i år, så det kan kun blive bedre end sidste år. Der var jeg stadig i London, og der var en uge til jeg var færdig som au pair. Jeg tilbragte min fødselsdag med at passe 9 børn i alderen 3 til 6 år, og lave mad hele dagen som forberedelse til en brunch for 25 mennesker som Lotte og Jakob skulle holde dagen efter, samt lave min egen fødselsdagsmiddag, som nåede at blive kold og kedelig før vi fik spist den, fordi Jakob valgte at komme 1½ time senere hjem end han havde sagt han ville, og der var ikke en eneste der ønskede mig tillykke med fødselsdagen før klokken fire om eftermiddagen, og der var det fandme et af børnenes veninders mor som stort set ikke kendte mig der gjorde det. Nu lyder jeg måske en anelse bitter. Og det var jeg sådan set også. Ikke fordi jeg er særligt vild med at blive fejret og sådan noget, tværtimod - jeg har aldrig brudt mig om at holde fødselsdagsfester for mig selv, jeg synes ikke det er særligt behageligt at bede folk om at komme og gøre mig til centrum og fejre mig, det har jeg det meget mærkeligt med. Men jeg havde det alligevel rigtig nederen med at tilbringe min fødselsdag med at stresse og blive hundset rundt med, og føle at der overhovedet ikke blev sat pris på det arbejde jeg gjorde. Men fuck it, denneher fødselsdag skal nok blive god. Måske formår jeg helt at glemme den. Det gjorde jeg i hvert fald i 2004 hvor jeg også var på Roskilde Festival. Der kom jeg først i tanke om hvilken dag det var, da en af mine venner dukkede op med en gave til mig hen ad aftenen.

Nåh ja - ville du gerne høre noget vildt om Schweiz? Ville du?? Spørg Sarah.

Over and out. Nighty night.

2006-05-11T22:04:00.000+02:00

Det er desværre alt for sjældent at jeg ser Louise, men der er altid underholdningsgaranti når det endelig sker. Tangenter all over the place! Hun kidnappede mig i dag. Og hun fortalte mig om et Dr. Phil show hun havde set, hvor kæreste-/ægtepar sad og udlevede deres trang til at dele deres seksuelle problemer med resten af verden. Super rationel, forståelig og normal trang... Men anyways, Louise nævnte at der havde været et par, hvor manden havde brokket sig over at konen var for stille når de dyrkede sex. Konen havde forklaret at hun var alt for genert til højlydt at bekræfte sin mand i at hun nød det (btw, pænt ærgeligt at være for genert overfor sin mand...), og Dr. Phil havde foreslået at hun i stedet fra tid til anden klappede af ham i stedet. Jeg går stærkt ud fra at dét bare var en joke, men jeg ser straks muligheder i det her koncept med alternativ appreciation. Dog vil jeg råde til at hun holder sig fra stående applaus, det kunne godt føre til forstyrrende afbrud midt i det hele. Men hun kunne lave et banner! Eller have konfetti parat til at smide omkring sig med på de helt rigtige tidspunkter. Heliumfyldte balloner hun kan hive ud fra under sengen, når de når finalen. Eller bare gå all the way og hyre et marching band, med pauker og blæseinstumenter og whatnot. Greve Pigegarde! Nej, vent! Cheerleaders selvfølgelig! Give me a Y! Give me 3 E's! Give me an S! What does that spell?? YEEES!!! Den er lige i øjet. De mennesker burde være kommet til mig for rådgivning.
Louise og jeg var på Jensens Bøfhus, og jeg var en helt. Jeg reddede stedet fra at brænde ned. Den uopmærksomme tjenerdame formåede at at smide en papirdækserviet op i et tændt stearinlys, hvilket jo ikke er en skide smart at gøre, men i stedet for at gøre hende opmærksom på det ved at anvende ganske almindelig velformuleret menneske-til-menneske kommunikation, valgte jeg at stoppe hende, pege, og fremstamme "PAPIR - I - ILD... IK GODT!" ... Som du nok kan se, så er jeg pisse handy at have i nærheden i en krisesituation. Jesus Kristus...

2006-05-10T23:02:00.000+02:00

Der er ret mange ting jeg ikke tror på. Altså, ikke i den forstand at jeg er et desillusioneret ungt menneske som har opgivet troen på menneskeheden og det der, der er bare visse udvalgte ting, som jeg kun kan forholde mig yderst skeptisk overfor. Atkins-kuren for eksempel. Da jeg var au pair var Atkins Lottes (moren i familien) diet of choice, så i et års tid var mit kulhydratsindtag på et absolut minimum, fordi det var nemmest bare at spise det samme som hende. Og helt ærligt - ethvert koncept som kan få mig til at crave pasta og kartofler, og gøre at jeg nærmest bliver høj af at spise en skive franskbrød, dét er sgu da noget pis. Jeg tror ikke på Atkins. Jeg tror heller ikke på stavgang, det er jo bare et unfair forsøg på at tage pis på gamle mennesker. Og kapgang, for den sags skyld - den bedste måde at dislocate (dansk ord, anyone??) sine hofteskåle. Jeg tror ikke på skidtet. Tåringe? I'm a non-believer there, too. Og jeg tror ikke på social arv. Det findes ikke, det er bare en dårlig undskyldning, opdigtet for at sørge for, at folk der ikke har styr på deres tilværelse har en legitim grund til at placere ansvaret for deres eget rod andetsteds. Ansvaret for dit liv, om det så er en succes eller en fiasko, ligger hos dig, og dig alene. Jeg siger ikke at man skal klare alt alene, men hvis man er en fuck-up kan man altså bare ikke undskylde det med, at ens barndom var noget rod, at ens forældre også var fucked, at man voksede op i et bestemt miljø. Den form for fralæggelse af ansvar giver ingen mening i mit hoved, none what so ever. Jeg tror ikke på social arv. Det er måske en lidt kynisk indstilling at have til det (det har jeg i hvert fald fået af vide at det er), men sådan er jeg. Og her kan vi vist så konkludere at jeg aldrig skal arbejde i socialforsorgen...
Ved du hvem der pt. er indehaver af titlen Verdens Smukkeste Baby? Det er Naja-Marie. Hun er min veninde og fellow Mafia medlem / agent Hens datter, og hun er underskøn. Og den observation er oven i købet kun baseret på de billeder jeg har set af hende, jeg har endnu til gode at møde hende in person. Normalt er helt nyfødte babyer sådan lidt alien-agtige at se på og skal lige "vokse til" før de bliver ordentligt kære, men det var ikke engang tilfældet med Naja-Marie, hun var bedårende lige fra starten. Jeg er stor Naja-Marie fan. Og apropos Mafiaen - prøv at se hvad vi har nu... It's official... vi er seje, og vi har domænet til at bevise det. Men det går fandme trægt med at få Hanson spillet på de danske radiostationer :o( And it's not for lack of trying! Sig mig, er det en god eller en dårlig ting, når ens telefonnummer er blevet tagget til at få autosvaret "Hehehehe... I er sindsyge!" (inkl. stavefejl), når man sender sms'er til Morten Resen / Verdens Bedste Formiddag?? Hmm... Agenter! Jeg tror vi må finde en ny approach til det her promotion-gøgl, for det går simpelthen for langsomt.
Ved du hvad jeg glæder mig til? D. 26. juni, for der slutter semesteret, jeg får sommerferie, og kan med ro i sindet tage på Roskilde Festival. Og nu får I lige for god ordens skyld mine eksamensdatoer, så I ved hvornår det er I skal krydse fingre: 17/5 - matematik, 23/5 - kemisk procesteknik, 31/5 - almen kemi og 2/6 - fysik. Så nu forventer jeg intet mindre, end at I på disse datoer koncentrerer jer om at sende al jeres positive energi my way.

2006-04-21T16:21:00.000+02:00

Jeg faldt over noget i et s-tog i tirsdags, da Sarah og jeg var på vej i Valbyhallen for at se noget helt fantastisk håndbold. Det var et stykke A5 papir foldet på midten. Ok, misforstå mig nu ret, jeg faldt ikke over det som sådan, så klodset er jeg trods alt ikke, men I forstår vel hvad jeg mener. Til gengæld forstår jeg ikke helt hvad der foregår på det her stykke papir. I tilfælde af at du ikke selv er stødt på et af de her papirer, så tillader jeg mig lige at gengive hvad der stod på det:

ADVARSEL

Tortur i Danmark

(fortiet af medierne)
STOP TORTUR!

I demokratiet Danmark har Folketinget ladet sig overtale til at fratage Ombudsmanden kontrol med Advokatsamfundet, hvad der af medlemmer her nu udnyttes til mod betaling at arrangere overfald på fredelige borgere. Disse overfald kan i yderste konsekvens resultere i tortur af protesterende ofre, idet en gruppe læger på pengemagtens vegne har vist sig parat til i værste perverterede og nazi-kollegiale ånd at mishandle og torturere et værgeløst menneske.

Kun Folketinget selv kan sætte en stopper for dette barbari, men her er man forskrækket gledet af på al henvendelse om uhyrlighederne og sammen med ligeså skræmte medier søger man nu med en nærmest daglig føljeton af "politisk røre" at bortlede opmærksomheden fra den klamme kendsgerning, at man gennem at stække Ombudsmanden reelt har afgivet magten til skumle typers pengepung. Moralen er helt i bund. I en torturstat forklædt som folkestyre kan ingen vide sig sikker og denne ubehagelige situation kan nu kun ændres, hvis Folketinget via en folkelig opfordres mandes op til igen at gøre sig til herre i eget hus.

Denne beretning er spredt ud i titusindvis og er du imod tortur, da send dette eksemplar til et folketingsmedlem, Folketinget, 1240 K, og giv demokrati en ny chance.

Tag evt. kopi, så flere er med - det er ulvetider. (Torturlæger på fri fod: *og her bliver der så nævnt en række navne*)

Øhm... hvad?? Jeg forstår virkelig ikke hvad det her går ud på. Jeg har efterhånden læst det igennem adskellige gange, og for hver gang bliver jeg mere og mere overbevist om at det er en forsinket aprilsnar (eller rettere et meget ringe forsøg derpå). For der er da ikke nogen der kan mene det her seriøst?!? I så fald skulle de da have overvejet et noget bedre sprogbrug, for det er formuleret dybt åndssvagt og uprofessionelt. Perverterede og nazi-kollegiale ånd? Klamme kendsgerning? Skumle typer? Det lyder jo virkelig dårligt. Og jeg fatter hat af det!

And now for something completely different. Inspireret af Manja tog jeg en lille test. Og jeg ved godt at det bare er en dum internets-overspringshandlings-test, men øhh... jeg er nu alligevel ikke skide vild med resultatet...

The Dante's Inferno Test has banished you to the Fifth Level of Hell!
Here is how you matched up against all the levels:

Level	Score
Purgatory (Repenting Believers)	Very Low
Level 1 - Limbo (Virtuous Non-Believers)	Very Low
Level 2 (Lustful)	Very High
Level 3 (Gluttonous)	Very High
Level 4 (Prodigal and Avaricious)	High
Level 5 (Wrathful and Gloomy)	Extreme
Level 6 - The City of Dis (Heretics)	Very High
Level 7 (Violent)	Very High
Level 8- the Malebolge (Fraudulent, Malicious, Panderers)	Very High
Level 9 - Cocytus (Treacherous)	Very High

Take the Dante Inferno Hell Test

Og her er en mere præcis beskrivelse af Level 5: The river Styx runs through this level of Hell, and in it are punished the wrathful and the gloomy. The former are forever lashing out at each other in anger, furious and naked, tearing each other piecemeal with their teeth. The latter are gurgling in the black mud, slothful and sullen, withdrawn from the world. Their lamentations bubble to the surface as they try to repeat a doleful hymn, though with unbroken words they cannot say it. Because you lived a cruel, vindictive and hateful life, you meet your fate in the Styx.

Men fuck it, right? Det er bare en dum test, ikke? Ikke?!? Jo det er.

Fine - freaked out, insecure, neurotic and emotional

2006-04-11T17:01:00.000+02:00

> with(RandomRamblings):
> subs(sund fornuft = overspringshandling, Louise):

Heeey theeere... How you doin'?? Håber sgu ikke at du keder dig lige så meget som jeg gør. Eller... altså, jeg keder mig ikke som sådan, for der er masser af ting jeg kunne tage mig til, og som jeg faktisk også burde tage mig til, for det er ting som jeg skal have gjort. Men der er desværre ingen af de ting der også falder under kategorien 'ting som jeg gider tage mig til'. Skide upraktisk. Men bare rolig, det bliver mahogni med tiden.
Jeg tror jeg køber mig et årskort til Tivoli, så jeg kan komme til fredagsrock lige så meget jeg lyster uden at blive alt for ruineret. Der kommer en hel del navne som jeg godt kunne tænke mig at se: TV2, Jokeren, Dicte, Outlandish, Magtens Korridorer, Anden, Carpark North, og det ville unægteligt gøre det hele lidt billigere hvis jeg havde et årskort.
Jeg er flyttet! Jeps, flyttede i forgårs. Og her er det vist så på sin plads at jeg bringer en lille advarsel. Der er rimelig god chance for, at du i løbet af det næste stykke tid vil høre mig brokke mig over at jeg er flyttet, men jeg er ikke helt sikker på hvor alvorligt I egentlig skal tage mit brok på det her punkt. Mit problem bunder nok bare i, at jeg altid er lidt længe om at falde til et nyt sted, og at jeg efterhånden var faldet rigtig godt til inde på Amager og at jeg er lidt trist over at jeg er flyttet derfra. For der er jo ikke noget galt med det her sted, det er jo tæt på DTU, det er sikkert ganske fine mennesker der bor her, og så tager det jo heller ingen tid at komme ind til mit elskede København. Så jeg skal vel bare lige vænne mig til at være her, og så er jeg klar igen. Men værelset er for lille. Det er ganske vist kun én kvadratmeter mindre end det på Amager, men alligevel er der slet ikke plads til at jeg kan stille mine møbler sådan som jeg vil have dem stående (og plejede at have dem stående). Og her er kun halvt så meget skabsplads som der var på Amager. Og halvdelen af mine stikkontakter virker ikke, så pt. er mit gulv en forhindringsbane uden lige af forlængerledninger, stikdåser og fordelertingester. Jeg tør ikke gå på toilettet i mørke om natten, jeg falder bare og ødelægger et eller andet. Og apropos gulv, så er jeg ikke så vild med den slags. Altså, frit gulvplads som ikke er dækket af møbler. Der skal helst være lidt tæt med møbler før jeg føler mig ordentligt tilpas, frie gulvbrædder er farlige i flok, og i den ene ende af værelset er der skam også fyldt nok, men i den anden ende er der en stor bar plet. Det er jeg ikke tryg ved. Hvad gør jeg hvis den frie gulvplads en dg beslutter at gøre oprør? Der er så meget af den samlet på ét sted, at jeg ikke er sikker på at jeg kan klare kampen alene. Men den tid, den sorg. Jeg ved sådan set heller ikke hvad det skulle gøre oprør over, jeg plejer at behandle mit gulv ganske godt. Og jeg er egentlig heller ikke helt sikker på hvordan min bruser virker. Altså, jeg har fået den til at virke et par gange, men jeg ved ikke præcis hvordan jeg gjorde. Det var ikke ved en fremgangsmåde som jeg sådan lige uden videre kan kopiere igen. Det kunne være jeg skulle finde en mere holdbar løsning på dét problem, for ellers kunne det godt gå hen og blive et større projekt hver gang jeg skal i bad. Og det er trods alt noget jeg gør ret tit. Og for helvede hvor er her koldt! Jeg ved godt at jeg måske er mere kuldeskær end gennemsnittet, men på mit gamle værelse kunne jeg da i det mindste godt klare mig (nu vel at mærke, det var en helt anden sag da vinteren var på sit højeste) uden at pakke mig ind i alt for mange lag tøj, hvis jeg bare skruede ordentligt op for varmen. Men her?!? Alas! No such luck. Min seng er oven i købet placeret op af radiatoren (som er skruet op på det højeste), men alligevel præsterede jeg at fryse af helvedes til hele natten selvom jeg var iført masser af nattøj. Så nu er jeg begyndt at ty til storforbrug af stearinlys igen for at kunne holde varmen, det er det nærmeste jeg kommer et lejrbål mit i værelset. Men der er altså også gode ting ved det her sted, som jeg også sagtens kan se selvom jeg endnu ikke er faldet helt til eller har opnået et optimalt niveau af tilfredshed (but then again... hvis jeg skal vente på at sidstnævnte kicks in, så kunne jeg jo risikere at vente i evigheder :-s ). F.eks. naturen. Jeg bor jo praktisk talt i en skov. Prøv lige at forestil dig hvor lækkert det bliver at cykle i skole om morgenen når foråret rigtigt sætter ind. Men ok, med den fart som årstidernes skiften har på lige nu, så når undervisningen vel at slutte før vi når så langt. Men i det mindste ser det da ud til at vi får lidt forår nu, det har jeg ellers været ret skeptisk overfor den sidste måneds tid, jeg havde frygtet at vi ville skippe både forår og sommer og bare lige så stille glide over i efterår for nemheds skyld. Det ville jeg have været lidt bitter over, jeg kræver strålende sol og skyfri blå himmel på min fødselsdag, og alle temperature under 25°C er uacceptable! Havde jeg været stor fan af fødselsdagsmøgvejr, så ville jeg jo nok have valgt at blive født i november eller februar, så kom ind i kampen, vejrguder! Og når jeg for fremtiden vågner til lyden af fuglekvidder, så vil det højest sandsynligt stamme fra fjerkræ som gråspurve, solsorte og den slags "hyggelige" fugle, og ikke af de store, klamme, frastødende dræberkamikazemåger, som havde for vane i høj høj fart at flyve så foruroligende tæt på mine altanvinduer, at jeg kun kan konkludere at de er i færd med at planlægge et større angreb, hvor deres egen overlevelse er underordnet, og hovedformålet er udryddelse af den menneskelige race – initial target: Hørhuskollegiets beboere.
Jeg var på opdagelse downtown Nærum i dag. Det tog ca. 90 sekunder. Og det var inklusiv et besøg af 1 minuts varighed hos Matas. Seriøst, selv Helsinge er større end Nærum! Jeg har med fuldt overlæg skiftet Købehavn ud til fordel for Nærum. Skydevåben – fod – BANG! Jeg må vist indrømme, at den slags handlinger kræver kvajebajere. Sorry. Dén tager jeg på min kappe (for sådan en har jeg nemlig – og den er rød!) Jeg er fandme glad for at jeg kun bor en lille cykeltur fra Lyngby, så jeg er trods alt ikke helt afskåret fra civilisationen.
Jeg har haft nogle sære drømme på det sidste. Tre styks for at være mere præcis. Om min datter Nanna (for the purpose of clarification: jeg har ingen datter ved navn Nanna... eller noget andet navn for den sags skyld). De to første drømme var ret ens. De foregik i et køkken som til forveksling lignede det i Heath House hos familien Stausholm hvor jeg var au pair, bortset fra at i min drøm var alle køkkenlåger osv. i mørkt træ og bordpladerne var lyse (det var omvendt i Heath House). Damn, det var et lækkert køkken. Nå, tilbage til drømmen. Den var sådan set ikke særlig indviklet eller underlig som sådan, det sære ved den var Nanna. Kender du det, når man drømmer om en person som egentlig ikke eksisterer – når man vågner igen er man på ingen måde i stand til at huske deres ansigt, eftersom at det bare er en person som ens underbevidsthed har opdigtet. Men Nanna? Hendes ansigt står fuldstændigt klart på min nethinde, som om hun var en person som jeg ser dagligt. Og da jeg drømte drømmen igen en uge senere, så hun ud præcis som hun havde gjort i den første, og det er da sært! Hun eksisterer jo ikke! I de to første drømme var jeg selv lidt ældre end jeg er nu, i midten af tyverne eller måske lidt ældre, og Nanna var ca. 4 år og underskøn (selvfølgelig... hvis man drømmer om sit eget (omend ikke-eksisterende) barn, så drømmer man jo ikke at ungen er hæslig uden lige), og drømmene var forholdvis indholdsløse, vi lavede ikke andet end at være i køkkenet og forberede mad som vi skulle have med et eller andet sted hen. Den tredje og sidste drøm var der lidt mere action over. Her var Nanna ca. 13-14 år og jeg var tilsvarende ældre. Nanna var blevet kidnappet, og sammen med en masse andre mennesker var jeg på en vild jagt for at få hende tilbage i live. [sidespor] Dét har højest sandsynligt noget at gøre med det faktum, at jeg har set alt for meget 24 på det sidste. Jeg er dybt facineret af den serie, den er for cool. Jeg har lånt sæson 1, 2 og 3 af Janus for tre ugers tid siden, og det lyder måske umiddelbart af lang tid, men når man tænker på at jeg kun er 2½ afsnit fra at have set alle tre sæsoner færdig, så er tre uger pludselig ikke så meget igen. Eksempel på hvor meget overhånd mit 24-kiggeri har taget: forrig tirsdag glemte jeg at se det afsnit af sæson 4 som blev sendt på tv den aften, fordi jeg var travlt optaget af at se 24 på dvd... Og da jeg så satte mig til at se det afsnit der blev sendt sidste tirsdag, var jeg skrup hamrende forvirret, fordi jeg på daværende tidspunkt var dybt begravet i slutningen på sæson 2... Og når jeg om nogle timer sætter mig til at se aftenens sæson 4 afsnit, så vil I sikkert finde mig lige så perpleks som for en uge siden. Der skal snart sættes en stopper for det her. (Btw - findes der et menneske med mindre situationsfornemmelse end Chloe O’Brian? I think not! Og Sherry Palmer er da ligegodt et sørgeligt væsen!) [/sidespor] Og jeg har også et helt klart billede af hvordan teenage-Nanna ser ud, og det er ikke bare en "ny" Nanna, det er præcis som man kunne forestille sig at den 4-årige udgave ville se ud, hvis man lagde ti år til (og hun var selvfølgelig stadig køn som bare fanden :o) ). Jeg synes altså at det er pisse mærkeligt. Hvordan kan man drømme om en person der ikke eksisterer, og stadig flere uger efter drømmene have et helt tydeligt billede af hvordan personen ser ud?? Jeg forstår det ikke. Og noget som næsten er endnu mærkeligere: Sarah har også drømt om Nanna (og kan derfor bekræfte, at min (ikke-eksisterende) datter er helt vildt smuk :o) Men hvor vidt Sarah stadig har et lige så klart billede af hvordan hun ser ud, vides ikke). Det var den 4-årige Nanna som Sarah drømte om, og hun (altså Nanna) sad i en bus og blev underholdt af Snehvide og en af dværgene – i tegnefilmsform, vel at mærke (Sarah drømmer i hybrid! Dét er da for sejt!!!) Nå, men anyway, jeg synes at det er sært at drømme på den måde.
Jeg tror maj bliver en rigtig god filmmåned. D. 5. maj – velkommen tilbage til den gode agent Ethan Hunt i M:I:III, og d. 26. maj er det X-Men 3 der har premiere, og jeg glæder mig ret meget til at se dem begge to. D. 19. maj har The Da Vinci Code premiere, og den er jeg ret spændt på at se. Jeg har (lige som 98% af resten af befolkningen) læst bogen, og den er da ganske god, så længe man bare ikke tager den for værende mere end den portion letfordøjelige underholdning, som den er.
Hvis jeg tar væk, tar du så med? Så får vi sol og kærlighed og billig vin og mad fra bål, og kommer hjem når vinteren er gået... Jeg ææælsker den sang. Sommer i Europa - Rasmus Nøhr. Før jeg hørte den sang havde jeg pr. automatik bare placeret Nøhr i bås med intetsigende sangere som Peter Sommer og Tue West, uden egentlig at have helt styr på hvad for noget musik han lavede. Jeg har sådan set heller ikke særlig meget styr på det nu, men nu ved jeg da at han har lavet mindst én sang som er guld værd, hvilket dog trods alt er noget mere end hvad jeg kan sige om både Sommer og West. Det kan vel ikke komme bag på nogen, at Sommer i Europa skal få folk til at tørste efter sol, sommer og rejse, og det er også præcis hvad den gør. Og som om jeg ikke gjorde det nok i forvejen... Hver gang jeg hører den sang, er jeg tæt på at smide pas og rent undertøj i en taske, og drage til Kastrup og købe en billet til det første og bedste fly der kan transportere mig til et varmt sted langt, langt væk. Det er vist meget godt at sangen ikke er længere end den er, for ellers ville jeg sgu nok komme til at gøre det, og det ville ikke være så smart lige nu. Men er der en eller anden der vil med mig væk når eksamenerne er overståede? Det kunne jeg i hvert fald godt trænge til. Og det kunne da være hyggeligt med selskab.
En anden sang jeg ikke kan blive træt af for tiden, er Number One med John Legend feat. Kanye West (og så bliver det næsten heller ikke bedre, vel?) Teksten er latterlig, but who cares, sangen er fandme fed! Og for nogle blogindlæg siden efterlyste jeg en sang som jeg syntes var helt fantastisk, og som viste sig at være Heartbeats med José Gonzales, og som også viste sig at være et cover. Jeg har siden hørt originalen som er med svenske The Knife, og nu er Gonzales' version jo bare nederen til sammenligning! Originalen er helt speciel, men det er på en super fed måde! Jeg er egentlig lidt skuffet over mig selv - over at jeg ikke selv tidligere har "opdaget" The Knife, for allerede da jeg hørte Karin Dreijer (hende der synger, hvis du skulle være i tvivl...) på Röyksopp's What Else Is There forelskede jeg mig i hendes stemme, og tænkte at jeg vist hellere lige måtte finde ud af hvad hun ellers havde lavet af musik. Jeg har endnu ikke hørt andet af The Knife's musik, og jeg har ladet mig fortælle at det er ret forskelligt fra Heartbeats, men når de kan lave en sang jeg er så vild med som jeg er med dén, jeg kunne jeg ikke forestille mig at jeg ikke ville kunne lide det de ellers har lavet. Men om det egentlig er tilfældet, er der vel kun én måde at finde ud af på.
Jeg ved ikke om du har fornemmet det eller ej, men jeg kunne sagtens sidde her og skrive i en uendelighed, men jeg kan snart ikke tillade mig at spilde mere tid på det her. Noget som jeg selv har fornemmet er, at det her indlæg er den største omgang rod jeg længe har begået, så jeg gider ikke engang ulejlige mig med at læse det igennem før jeg poster det, så lur mig om ikke der er endnu flere stave- og formuleringsfejl end der plejer at være. Sorry about that. Jeg lagde vist ud med at skrive, at jeg ikke håbede at du sad og kedede dig lige så meget som jeg gjorde, men hvis du rent faktisk har læst med hertil, så er der ret store chancer for at du kedede dig mindst lige så meget – hvis ikke mere – end jeg gjorde. For jeg morer mig sådan set meget godt når jeg laver det her (hvilket vel er underforstået, det havde du vel regnet ud, eftersom jeg gør det så ofte). Men nu gør jeg det! Nu stopper jeg. For i dag.

Ciao.

Rocks have no fear. And they sink.

2006-04-08T20:14:00.000+02:00

En af de (få...?) positive ting ved at jeg skal flytte, er at jeg får ryddet ud i mine ting. Jeg er ganske vist imponeret over at jeg har så mange ting jeg mener at jeg godt kan undvære, for det her er sådan set femte gang jeg flytter inden for to år, og ved hver flytning har jeg kasseret uanede mængder ting jeg ikke har brug for. Pt. tæller smid-ud-bunken for denne flytning 13 bluser, 3 par bukser, 2 par sko, voldsomt meget make-up, 2 sæt sengetøj, 2 håndklæder, nogle hæslige kopper jeg engang har fået som gave men aldrig har haft samvittigheden til at smide ud, 5 plakater, en kæmpe stak papirer af alle mulige slags, 4 jakker, 2 tasker + alt det løse... Jeg forstår ikke hvordan jeg kan ligge inde med så mange ting jeg ikke bruger. Og en anden god ting er, at jeg får fundet en masse ting som jeg havde glemt jeg havde / ikke har set i lang tid. Jeg har f.eks. fundet min studenterhue. Det er vist snart to år siden at jeg sidst har kigget nærmere på den. Jeg har faktisk lige fundet en hilsen i den som jeg aldrig har lagt mærke til før: "Hvor var det dejligt med noget SKATTEØEN!!!"... Jeg har ingen idé what so ever om hvem der har skrevet det, og kan overhovedet heller ikke mindes at have været til en studenterfest hvor der foregik noget som havde med Skatteøen at gøre, men det er skrevet i forbindelse med et hak, så jeg ved da i det mindste at det er skrevet d. 23/6-2004. Ikke at det gør hilsenen mindre underlig, men alligevel... Og apropos hilsener i huer - de er da ligegodt jævnt intetsigende mange af dem. Og ens. "Held og lykke fremover / tak for tre fede år / håber vi holder kontakten / blah blah blah". Der er meget få der skiller sig ud og rent faktisk betyder noget, f.eks. "HUNDELUGTER! DU HAR VUNDET 100 GRATIS SMS'ER! HILSEN ONKEL ULRIK" og "Mød mig i baghaven bag den store busk! Det bliver frækt, og du må sniffe min hund. Tena Lady" Og ved I hvad? Jeg så aldrig skyggen af de gratis sms'er! Og jeg ventede en hel time bag den busk, og der skete intet! Men det viste sig så, at jeg egentlig ikke har en onkel Ulrik, og det med busken har jeg så senere fået en undskyldning for, det var noget med en keramik workshop, og så er der jo ikke noget man kan stille op. Jeg ville også virkelig ønske at jeg kunne huske hvad der gik forud for Jeppes hilsen i min hue: "OK - du vinder. Vi lukker alle lort ud." Og jeg kan huske at vi allesammen meget gerne ville have en hilsen i vores hue fra vores herlige kemilærer Henning (som var så sød at vi kaldte ham Honning ;o) ), for selvom langt de fleste i klassen kun havde haft ham i 1.g, så var han klart en af de lærere vi bedst kunne lide (os der valgte kemi på højniveau var så heldige at have ham i alle tre år). Og selvom han havde en masse huer han skulle skrive i, så skrev han faktisk noget forskelligt i dem allesammen (omend måske ikke noget vildt kreativt, men det var dog trods alt ikke en standardhilsen han smed ud til alle), og i min hue står der "Kære Louise, tillykke med huen - tak for mange meget hyggelige kemitimer (....). God vind fremover. Henning." Og nu er det så at jeg meget gerne vil vide - hvad skal "(....)" til for?? Hvad betyder det?!? Det kan man da ikke bare skrive, men mindre det dækker over over en eller anden indforstået joke, som begge parter er med på, kan man? Og jeg har umiddelbart intet bud på hvad meningen bag (....) er. [sidespor] Og så vil jeg også gerne lige gøre opmærksom på, at der kun er to korrekte måder at anvende punktummer på: enten kun ét punktum (som afslutning på en sætning, selvfølgelig), eller tre styks i træk - ikke to og ikke fire eller derover. Et eller tre. Og der gælder også nogle lignende (dog knapt så strenge) regler for brug af udråbs- og spørgsmålstegn. Udråbstegn: også helst et eller tre, andet holder ikke rigtig. Spørgsmålstegn: her har jeg ikke så skrappe krav, men personligt foretrækker jeg to, hvis der absolut skal være mere end ét. Når det kommer til kombination af de to, så er jeg stort set ligeglad. Jeg kan dog til orientering oplyse om, at min egen favoritkombination er ?!? Learn. [/sidespor] Min hue er desuden et bevis på min udholdenhed udi disciplinen druk. Hvor vidt dét er noget at være stolt af er jeg ikke helt afklaret med, men der er i hvert fald et hak for hver eneste studenterfest jeg overhovedet var til, der var ikke én af dem hvor jeg gik død før solopgang. Og jeg er den eneste pige i min klasse som også har en firkant i sin hue... Jeg gentager: jeg er på ingen måde sikker på at det er noget at være stolt af (firkanten er resultatet af et væddemål, som jeg vandt stort. Og hvad var gevinsten, spørger du? Flere øl... :-s ). Det var nogle meget hårde uger. Og da studenterfesterne endelig var overståede, tog jeg på Roskilde Festival. Det var SÅ tæt på at min lever pakkede sine ting, og skred i protest over den dårlige behandling.
Og jeg har fundet et engangkamera. Et brugt et, vel at mærke. Faktisk fandt jeg det for flere måneder siden, og allerede dengang udgjorde det et mysterium, for jeg anede ikke hvad der var på, men siden blev det væk i rodet igen. Og nu har jeg så fundet det igen, og jeg er stadig lige så mystificeret over det som jeg var dengang, for jeg har stadig ingen anelse om hvad billederne på det er af. Og jeg forstår ikke hvorfor min ellers så ubeherskelige nysgerrighed ikke fik mig til at få det fremkaldt allerede første gang jeg fandt det. Men denne gang skal jeg nok få det gjort, jeg er ret spændt på at finde ud af hvad det er for nogle billeder...

Jeg har også fundet noget ganske forfærdeligt, som jeg havde fortrængt at jeg var ejer af: to sæt undertøj som jeg engang har fået som gave. Jeg har aldrig taget det i brug og prismærkerne sidder stadig i. Og jeg kan godt fortælle jer hvorfor. Der er Nuser på! Og jeg har før givet udtryk for hvad jeg mener om den slags svineri! Det er ikke i orden. Hvorfor jeg ikke bare har byttet undertøjet til noget der egentlig er anvendeligt, dét må du sgu nok spørge om. Vi er nok ude i en forklaring der mest af alt kredser om et meget højt niveau af dovenskab...

Når jeg flytter ud på Bergsøe kollegiet skal jeg til at betale for at vaske tøj, hvilket jeg ikke gør her på Hørhus kollegiet (altså, jeg skal ikke betale her, det er ikke bare noget jeg ikke gør). Så jeg har udnyttet mine sidste timer med gratis vask på det groveste - alt hvad jeg ejer og har som kan tåle vand har været en tur i vaskemaskinen. Og nu vil jeg så gerne på det kraftigste understrege - og jeg snakker her af nyerhvervet bitter erfaring - at bare fordi en genstand kan tåle vand, er det ikke ensbetydende med at den kan tåle vaskemaskine. Eller at vaskemaskinen kan tåle dén, for den sags skyld.

Jeg har faktisk på nuværende tidspunkt fået pakket næsten alt, som skal pakkes ned, ned - mit effektivitetsniveau har været over al forventning i dag. Det eneste jeg mangler at gøre i dag, er stort set at splitte alle mine møbler så meget som overhovedet muligt ad, og så er jeg sådan set klar til at flytte. Så der er faktisk udsigt til at denneher flytning bliver ret stress-løs. Jeg har oven i købet en ETA Bergsøe der lige nu siger T minus 17 h, så jeg har rigeligt med tid.

NEJ blev der sagt!

2006-04-06T16:05:00.000+02:00

Jeg er dygtig. Det har jeg fået af vide 5 gange i dag. Af hvem og til hvad, kan jeg høre jer spørge. Og det skal jeg da med glæde svare på: af min optiker og til at læse bogstaver højt. Jeg var til sådan et halvårligt tjek i formiddag, for at finde ud af om jeg er blevet blindere siden sidst (hvilket jeg gudskelov ikke er (jeg havde heller ikke helt troet at det var muligt)), og hun var tilsyneladende imponeret over min uovertrufne evne til at se hvad der stod på væggen. Jeg føler mig umiddelbart dum nok, når jeg sidder med hånden for det ene øje og ytrer sætningen "altså det er stadig lidt sløret, men øh... K - P - T - C..." og jeg har på ingen måde brug for, at det bliver fulgt op på af "flot!", sagt af en optikertævetøs som er højest 3 år ældre end mig! Og hun skal ikke fortælle mig at jeg er dygtig! Jeg er ikke 5 år gammel! Jeg er ikke dygtig! Og nej, det er fandme heller ikke flot! I feel violated! Og fik jeg måske nogen slikkepind eller et fint lille smily-klistermærke da jeg gik?! Næh! Det tror jeg da vist nok ikke lige jeg gjorde! Helt ærligt, hvis hun skal behandle mig som et barn, så kan hun sgu da i det mindste være konsekvent! Har jeg ret? Har jeg ret?! Selvfølgelig har jeg det. Hør lige her, din afdankede, afblegede, foundationbefængte undskyldning af et menneske! Ja, jeg kan læse de bogstaver som du så kækt har smidt op på den modstående væg ved hjælp spidsfindig teknik i form af spejle og lys, men der er altså ikke en bedrift ud over det sædvanlige! Du har trods alt lige udstyret mig med linser som du selv i kraft af at optik er din spidskompetence har bedømt meget gerne skulle tjene det formål, at rette op på mit fra naturens side pissehamrende dårlige syn, så jeg er sgu ikke skide tryg ved at du i en sådan grad lader dig imponere af at du har foretaget det korrekte valg og at jeg rent faktisk kan se noget! Og hvis du ligefrem insisterer på at tale i et så nedladende toneleje og med så fejlagtigt valgte ord, så bliv da for helvede pædagog! Og vask det der lort af dit fjæs, det er forkert på så mange måder at dit ansigt er 4 nuancer mere orange end din hals! Ville jeg have sagt. Hvis ikke jeg var så fandens autoritetstro. Og ved I hvad? Jeg er autoritetstro på de helt forkerte tidspunkter! F.eks. siger jeg ikke højlydt min optiker imod hvis jeg synes at hun er et fjols, men alle de "vigtige" autoriteter, dem hvor det helt klart er i min egen sikkerheds interesse at følge deres råd, dem har jeg adskellige gange taget mig selv i at skide højt og flot på. Det er jo ikke smart. Jeg burde jo netop lade min indre trang til oprør gå ud over optikere og tandlæger og deslignende, ikke flystewardesser der fortæller mig at jeg skal holde al elektronik slukket until further notice, eller af politiet opsatte skilte der informerer mig om, at isen er usikker og at jeg derfor ikke skal bevæge mig ud på den. Men næh nej. Så dum er jeg nemlig.

Men believe you me! Næste gang jeg ser hende, så skal hun sgu nok få hvad hun fortjener! However, chances are at jeg nok aldrig ser hende igen, eftersom at jeg da jeg alligevel var dernede i dag, bad dem om at flytte mit linseabonnement til den Thiele der ligger i Lyngby Storcenter... Men hvis jeg var hende, så ville jeg godt nok ikke ønske at møde mig i mørk og forladt gyde! For det ville hun fandme ikke slippe uskadt fra! Eller... ok, let's face it, hun har nok absolut intet at frygte fra min side... Hun er jo optiker, for helvede! Hun har pisse meget autoritet! Jeg kunne måske (/maple) allerhøjest mande mig op (eller kvinde mig op??) til at fortælle hende at hun var dygtig, såfremt at hun beviste at hun var intelligent nok til at finde ud af den mørke og forladte gyde uden at fare alt for meget vild... Og desuden kan jeg ikke rigtig forstille mig hvorfor pokker vi skulle befinde og i en mørk og forladt gyde, let alone på samme tid. Så jeg får nok aldrig min hævn. Men der er jo alligevel ikke noget jeg kan gøre - hun er jo for fanden optiker. Dem skal man sgu ikke fucke med. De har jo magten til at prakke dig et par briller på, som overhovedet ikke tager højde for din bygningsfejl. Og så er man jo pludselig ikke skide sej længere, vel? I think not!

Fuld af frygt!

2006-04-02T22:50:00.000+02:00

Ved I hvad der er sjovt? Irrationel frygt. Altså, det er ikke haha-sjovt, bare sådan lidt besynderligt. At være bange for noget der egentlig er fuldstændigt harmløst - dét er da sært! Og ofte er der ikke særlig mange andre der deler den frygt, så det er bare en eller anden meget specifik kortslutning i ens egen hjerne. Måske egentlig meget godt, for hvis størstedelen af befolkningen gik og delte mine irrationelle *hvad fanden hedder frygt i flertal?!?* så ville vi sgu være på skideren! F.eks. har jeg en stor modvilje overfor vindeltrapper. Det er de falske trapper! Derfor kommer jeg ikke så meget i kirketårne. Noget andet der kan få mig til at gå helt i panik, er hvis nogen rører ved mine fødder. Jeg ved virkelig ikke hvorfor, men sådan har det altid været. Jeg hader når folk rører mine fødder, og jeg kan helt seriøst gå fuldstændigt i panik over det. Det er meget sjældent at jeg synes at det er ok. Jeg er også panisk angst for edderkopper. Dén frygt er dog ret udbredt, men vi kan vel godt blive enige om, at det ikke gør den mindre irrationel, ikke? For det er jo åndssvagt at være bange for de små lortekryb. Men det er jeg altså. Meget endda. Det er ligefrem sådan, at når jeg har været på vandreture med spejderne og skulle overnatte i et shelter in the middle of nowhere, så har jeg konsekvent altid sovet ude på den bare jord, for sådan et shelter er hjemsted for ca. en million milliard fuldfede, morderiske, menneskehadende edderkopper med lange skarpe kløer, hugtænder og enorme vingefang. Og små mennesker! Hvad sker der lige for dem?!? Pænt foruroligende! Altså, ikke små mennesker som i børn, de kan jo ikke gøre for at de er små, det er ikke deres fejl, men fuldvoksne mennesker der ikke lever op til standarden hvad størrelse angår - dem er jeg bare ikke tryg ved! De er altid unaturligt hurtige, og de kan jo komme ind alle mulige steder hvor vi andre ikke kan (lissom edderkopper!!!). Men til gengæld er der så visse forlystelser i Tivoli og lignende steder som de ikke må prøve fordi der er en grænse der hedder 130 cm... Det vejer lidt op for det. Men jeg er stadig ikke tryg ved dem! Jeg er bange for Jack Bauer (fra 24 Timer, red.). Ja, jeg ved godt at han er fiktiv, men han er da uhyggelig! Et sygt sygt menneske. Han kan jo ikke være af denne verden, for prøv lige at overvej alle de ting han er i stand til... Der er ingen grænser for hvad han kan overleve, og så er han på én og samme tid udstyret med et formidabelt frelser-kompleks og en skræmmende evne til at myrde med koldt blod uden så meget som at blinke. Jeg ville være rædselsslagen hvis jeg mødte en real life Jack Bauer. Jeg er pisse bange for at blive en dårlig forælder. Det må da også siges at være en ret irrationel frygt, eftersom det med at blive mor jo slet ikke er aktuelt for mig endnu. Men det er noget jeg ligefrem ofte har frygtelige, alt for virkelighedstro mareridt om.
Jeg forstår ikke hvorfor disse ting skræmmer mig / gør mig utryg, men det gør de altså. Dybt ulogisk.

Je suis tres triste :o(

2006-04-01T15:01:00.000+02:00

Jeg er sgu lidt trist. Og jeg kan godt fortælle dig hvorfor. Det er faktisk noget jeg har blogget om før, helt til bage i september sidste år: Helsinges forfald. Jeg er født og opvokset i Helsinge, det er der jeg har tilbragt de første 16 år af mit liv. Helsinge har ikke meget at prale af ud over store personligheder som Morten Resen, Anders Bircow og yours truly, og desuden at være blevet kåret til Danmarks grimmeste by af flere omgange. Sidstnævnte faktum er nok hovedårsagen til, at nogle knoldesparkere oppe på Helsinge Kommune fik den super duper uovertruffent fremragende idé (note the sarcasm...), at Helsinge skulle shines lidt op. Et eller andet fornuftigt individ burde efter denne idé var blevet fremlagt, have taget bagmændene i ørerne, sparket dem i skridtet og have sagt NEJ, PÅ PLADS og LÆG DIG. Helsinge var grim, og sådan var det bare. Det var en dum dum dum idé at begynde at lappe på det. Selv den arkitekt som har stået for at planlægning og tegning af fornyelserne, burde have lyttet til den der lille stemme (a.k.a. professionel stolthed...) inde i hans / hendes hoved, der stod og hoppede og skreg og viftede med advarselslamper, for at sætte en stopper for galskaben for det gik for vidt. But alas! No such luck...
Det startede med en byport (for hvad der vel efterhånden må være noget der ligner 8 år siden). En byport inde midt i byen . En byport, som der er meget lidt port over. Vi snakker her om to grimme kasseformede røde murstensbygninger, forbundet af et slags ”tag” af en art, så det på en eller anden kikset måde rent faktisk udgør en sørgelig undskyldning for en ”port”. Og ovenpå har man så smidt nogle ældreboliger. Den bygning er forkert på så mange måder. Mistake no. 1.
Jeg tænker lidt, at tosserne i byfornyelsesudvalget så har kigget på byporten og tænkt PIS. Det blev byen jo kun grimmere af. Så de iværksatte stadie 2 af fornyelsesplanen: Helsinge station. Og ja, den var fandme grim! Det kan jeg kun tilslutte mig! Men de her mennesker forstod desværre ikke at stoppe mens legen stadig var forholdsvis god. Det var skam meget smart med en ny stationsbygning (den gamle var vist lavet af pap, eller et andet tilsvarende forgængeligt materiale, og jeg tror ikke at der var nogen der kunne mindes dens oprindelige farve, eftersom at den var komplet dækket af graffiti), men der skulle de så også have stoppet. Helsinge station har to spor, og før de begyndte at bygge om var tingene så snedigt indrettet, at hvis man skulle fra det ene spor til det andet, så gik man over skinnerne på det dertil indrettede sted. Det var let, det var simpelt, og det var så ligetil, at selv de mest fattesvage personer (og ja, dem er der en del af i Helsinge) kunne finde ud af det, uden at fare alt for meget vild. Men så var der et eller andet geni der tænkte, at det der med at gå hen over skinnerne – dét var so last year! Næh nej, vi skal da under skinnerne! Det er det eneste rigtige! Så der blev lavet en tunnel. En laaang tunnel så man kunne komme den laaange vej fra spor 1 til spor 2 (again – sarcasm...). Og for at komme ned i en tunnel skal man jo bruge en trappe, og det er så her at en forvirret arkitekt med en usund Grækenlands-fetish tilsyneladende er kommet ind i billedet, for i den ene ende af tunlen er der blevet bygget en mother fucking stor amfiteater-lignende trappe, som er så optimalt udformet at den ikke har nogen som helst form for rampe, så hvis du på nogen måde har hjul under dig – be that kørestol, barnevogn, cykel – så skal du en længere omvej ned til en vej hvor man kan krydse skinnerne, for at komme over på den anden side. Virkelig latterligt. I mine øjne ville en svævebane have være omtrent lige så bevendt (omend en hel del sjovere...)
Oh no, not again, har byfornyelsesudvalget så tænkt. Fod – skydevåben - BANG! Men nu var de jo så godt i gang med at fucke Helsinge op, så de kunne jo lige så godt fortsætte. Så de gik til angreb mod gågaden og gadekæret. Gågaden blev flænset op fra ende til anden, og er blevet konverteret til et smagsløst porno-neon-lysshow af kvalmende dimensioner. Hele vejen ned igennem gågaden er der for ca. hver 30 meter blevet ca. 3 x 3 meter kvadrat af fliser, og i disse fliser er der lamper. Små lamper som kan skifte farve, og som er blevet placeret i et sådan mønster, så det mest af alt minder om blindskrift. Det er bare ikke godt nok. Det passer slet ikke ind i mit grimme Helsinge. Og gadekæret. Also fucked, det ser helt forkert ud.
I går så jeg så noget der fik bægeret til at flyde over. Now they’re getting personal. Jeg var i Helsinge fordi min lillebror fyldte 18, og på vej fra bussen og hjem til min mor passerer man en mark som jeg plejede at lege meget i da jeg var barn. Det var simpelthen det fedeste sted at lege når kornet var højt. Man kunne lege gemme og bygge huler og whatnot, det var så sejt, jeg elskede den mark og den var enormt populær blandt børnene i det område hvor jeg boede. Ham fætteren der ejede marken hadede os. It was awesome... Men nu er det utænkelige sket. Marken er væk. I stedet er der nu en masse rækkehuse. Det er fandme trist

Helsinge er ikke længere Helsinge, og det er jeg helt vildt ked af. Det er så ufedt. Jeg tør slet ikke besøge steder som min gamle folkeskole og andre steder jeg har leget meget som barn, af frygt for at opdage at de også er blevet ødelagt. Mit drømmehus ligger faktisk i Helsinge. En vildt lækker gård, som er blevet bygget om og vist ikke er et egentligt landbrug længere, og som ligger lige ved siden af en skov. Sidst jeg var derude (engang i efteråret sidste år) var det stadig som det skulle være, og det håber jeg virkelig at det stadig er. Hvis de også smadre dét område af Helsinge, så tror jeg bare at jeg dropper alle planer om nogensinde at vende tilbage dertil.
Alt mit brok over det her virker måske lidt dumt, men det er meget vigtigt for mig. Jeg har et ret ambivalent forhold til Helsinge. Der er ikke mange mennesker tilbage i Helsinge som betyder særlig meget for mig, tværtimod, men det er trods alt det sted jeg har tilbragt størstedelen af mit liv, og jeg vil bare så gerne have at de ting jeg husker som værende positive fra min barndom, forbliver præcis som de var dengang. Ellers er der jo slet ikke noget tilbage deroppe som jeg kan bruge til noget.

Error, crap is in the equation and is not solved for

2006-03-29T12:15:00.000+02:00

Giv agt! Jeg vil nu gøre brug af en sætning, som jeg aldrig har ytret før... Der er en ting jeg ikke forstår. Jeg har endnu ikke mødt et hankønsvæsen, som ikke helt automatisk får et stort saligt smil på læberne, ved tanken om to piger sammen. Altså, sammen sammen. Jeg vil ikke udelukke at der findes fyre som ikke tænder vildt og voldsomt på den slags, men eftersom at jeg endnu ikke er stødt på en sådan en, så vil jeg vælge at konkludere, at det blandt den mandlige del af befolkningen er en ret udbredt opfattelse, at det der med to piger der hygger sig lige lovligt meget - det er da jævnt frækt. Og det jeg ikke forstår er så hvofor de selv samme fyrer overhovedet ikke kan forstå, at der findes piger der synes at tanken om to fyre sammen - den kan da også være vældigt rar. Hvorfor er det så uforståligt? Hvad er forskellen? Hvorfor er det lige, at det ikke skulle virke lige så godt the other way around? Bare en lille ting jeg har undret mig lidt over... Kom frisk med et svar hvis du har et.

Og så har jeg desuden i dag været vidne til fødslen af ca. en milliard ølflasker. Det var smukt.

Spørgsmål

2006-03-21T22:38:00.000+01:00

#1 : Hvad er det lige der får folk der har et eller andet problem der hæmmer dem i hverdagen, til at synes, at det da er en helt vildt god idé at tage dem med på tv og delagtiggøre så mange fremmede mennesker som overhovedet muligt i det?? Jeg har virkelig, virkelig, virkelig svært ved at sætte mig ind i den logik, som åbenbart er den mest fremtrædende hos disse mennesker. Hvis jeg havde et så stort problem, at der skulle en egentlig livsstilsændring til for at løse det, så ville jeg sgu ikke være udpræget begejstret for at dette blev gjort for åben skærm, til skue for resten af Danmark. Især de der vi-er-vildt-dårlige-forældre-og-vores-børn-er-nogle-fucking-forkælede-møgunger-som-vi-har-givet-lov-til-at-bestemme-alt-i-vores-hjem programmer går over min forstand! Det er da vildt pinligt! Hvorfor har man lyst til at udstille sig selv og sine børn på den måde? Forældrene er jo nogle vildt ærgelige svagpissere, og børnene er nogle uudholdelige små terrorister - det er jo ikke fedt! Burde man ikke være lidt flov over at floppe så meget som forældre?? I don't get it! Men ok, hvis man så selv sidder indimellem og betvivler sine egne evner som forælder (altså, det gør jeg selvsagt ikke selv, men det hænder vel for andre som rent faktisk har børn), så kan man altid sætte sig til at se et af de her lorteprogrammer, og tænke "arh... så er jeg sgu nok ikke så dum til det her alligevel... min lille William har trods alt ikke skåret sofapuderne op med en zig-zag-saks."

Og alle programmerne med overvægtige mennesker der vil tabe sig? Det er der jo sådan set ikke noget pinligt i, men jeg forstår altså stadig ikke hvorfor det skal gøres på tv. Al mulig respekt til folk der vil gøre en indsats for at tabe sig, helt sikkert! Men så snart at man mener, at det at man er overvægtig og gerne vil på slankekur berettiger én til at optage alt for meget sendetid på tv, så er man altså bare pænt underlig (på en meget ufed måde) i mine øjne. For at citere Jonatan Spangs mor: "Der er forresten ikke særlig stor forskel på tab dig på tv og taber på tv"...

Og se-mig-jeg-er-hammer-klam-og-kan-ikke-finde-ud-af-at-gøre-rent-og-min-mor-klarer-stadig-mit-vasketøj-fordi-min-egen-vaskemaskine-er-gået-hjemmefra-i-protest-over-at-bo-så-ulækkert programmerne?? WHY?!?

Nå. Men jeg kan vel egentlig være ligeglad, jeg ser alligevel ikke lortet.

#2 : Hvor sejt ville det ikke være at være barn igen?? Min lillesøster Trine er lige fyldt 5 og min lillebror Frederik er er lige fyldt 9, og jeg er dybt misundelig! Og nej nej, jeg har ikke tænkt mig at sige, at det er fordi alting var meget mere simpelt dengang, for selvom man var barn, så bekymrede man sig jo herre meget! Det var bare nogle meget federe ting man bekymrede sig om! De ting der var vigtige for mig dengang, var sådan noget som hvem jeg mon skulle alliere mig med i kampen om de bedste hulebygningssteder / klatretræer / kælkebakker / løbehjul og whatnot. Man kunne jo tillade sig at være alle mulige forskellige former for dum, og alligevel være sikker på at opnå tilgivelse i bytte for et smil og en buket hjemmeplukkede blomster (læs: en håndfuld mælkebøtter, kunstfærdigt garneret med græs). Verden er jo helt vildt mærkelig når man er barn! Eller... i hvert fald mærkelig på en anden måde end den er nu. Jeg er ikke helt sikker på hvilken slags mærkelig jeg foretrækker, men jeg ville ønske at jeg havde muligheden for at veksle mellem dem begge to.

#3 : I har godt set reklamen for det der super frække Bravia LCD-fjernsyn fra Sony, ikke? Den med alle hoppeboldene. Hvad hedder den sang som de har brugt i reklamen, og hvem synger den? For den er da mægtigt herlig at høre på.

#4 : Hvad sker der lige for folk der rejser?! Det er da noget svineri! Jeg synes jeg kender alt for mange der lige har været ude og rejse / er ude og rejse / snart skal ud og rejse, og det er bare ikke godt nok, for jeg skal ikke ud og rejse! Sarah er lige kommet hjem fra Amsterdam, Maria er lige kommet hjem fra Korea (ok, dét var måske ikke rigtig ferie som sådan... btw, tillykke med medaljen, Maria!!! Skide flot!), min lillebror Alex rejser til Athen på fredag og jeg kender ca. en million mennesker der skal på skiferie i påsken. Men Janus er sgu den værste af dem alle. Han rejser til Thailand, og fandme om han ikke bliver der i over en måned! I fatter slet ikke hvor misundelig jeg er. Mine planer for påskeferien bestod umiddelbart af flytning, intensiv fysik-læsning og at skulle se så meget som muligt af de tidligere sæsoner af 24, men næh nej! De planer er blevet reduceret til flytning og fysik, for 24-dvd'erne skulle jeg have lånt af Janus, men nu forlader tossen jo landet og så gik dén del af mine påske-planer jo lissom i vasken. Det er jo bare ikke godt nok. Hmm.

#5 : Hvornår bliver det min tur til at vinde de 10.000 kr der man kan vinde hver uge i Er Du Rigtig Klog?? Helt ærligt! Jeg svarer rigtigt hver gang, jeg synes sgu snart det er på tide at de lader mig vinde de penge. Kom frisk med en gevinst, tak!

"Velkommen til urin"

2006-03-18T18:40:00.000+01:00

Til trods for at jeg vist ret så ofte har udbrudt noget à la "fuck, hvor jeg hader reklamer!", så kan jeg faktisk godt lide dem. Eller... jeg kan ret godt lide nogle af dem - næsten lige så meget som jeg bestemt ikke kan lide visse andre. Og selv dem som jeg ikke kan lide, dem er jeg egentlig også ret glad for, for så kan jeg brokke mig over hvor latterlige de er. Og hvis du ikke skulle have lagt mærke til det, så finder jeg en sær tilfredsstillelse i at brokke mig. Nogle gange er man så heldig at støde på en reklame som er tilpas underholdende / intelliget lavet, så man ligefrem får lyst til at købe produktet, men jeg har observeret en ubehagelig tendens: de fede reklamer er som regel for ting som jeg på ingen måde har råd til eller brug for.

En reklame som jeg synes er helt ok, er en for noget internet (TDC, tror jeg...) som kører for tiden - du ved, den der man får stress af, hvor en mand meget hurtigt fortæller om alle mulige ting han har gjort. Besteget Mount Everest, snakket menneskerettigheder med Dalai Lama, kørt fra Paris til *indsæt lokation som jeg pt. har glemt (kunne evt. være Dakar)* på *indsæt meget kort tidsrum som jeg også pt. har glemt*, og han kan forudsige vejret and so on and so forth... En af de ting han nævner er, at han har lært at lave tysk og kinesisk mad. Idet han siger tysk viser de meget kort et billede af noget mad med pølser, en ret man umiddelbart sagtens kan forbinde med tysk mad, men når han siger kinesisk, så er det et billede at en lillebitte hund der toner frem på skærmen... Dét synes jeg er sejt! Og alene derfor kan jeg godt lide den reklame.

Jeg kan også godt lide de nyeste McD reklamer, dem med de der tre fyre der sidder og snakker om alle mulige tilfældige hverdagsting. Endelig en McD reklame, som ikke forstørrer burgere og deres indhold op til groteske, uappetitlige størrelser, for mad i størrelse XXL - klamt. Det er det samme når tankstationer og 7Eleven laver kæmpestore skilte med billeder af wienerbrød og whatnot, det er altså bare forkert. Så stort skal mad ikke være! Det synes jeg i hvert fald ikke. Så derfor kan jeg godt lide de McD reklamer..."Man står sgu da ikke op kl. 2 om natten og sætter sine havemøbler frem..."

Og nogle produkter er bare så uheldigt og utaknemmeligt indrettede, at det er umuligt at lave humoristiske og / eller intelligente reklamer for dem. Bind og tamponer f.eks, dér kan det ikke lade sig gøre. Eller jo, jeg tror egentlig godt at jeg ville kunne udtænke nogle kreative idéer der kan bruges til at gøre reklamer for bind og tamponer lidt sjovere, men det ville så til gengæld også bevirke, at I fyre aldrig nogensinde ville kunne betragte jeres kærester / koner / kvindelige bekendte som mennesker igen... Og dét er vi trods alt ikke interesserede i, så vi må vel bare leve med kedelige og intetsigende reklamer på det område. Men på den anden side - præcis hvor spændende behøver reklamer for bind og tamponer egentlig at være? De findes vel egentlig bare for god ordens skyld, for det er jo ikke rigtig en ting man som hunkønsvæsen kan vælge ikke at købe. Og konkurrencen på det marked er vel begrænset. Jeg synes i hvert fald ikke at udvalget er overvældende stort. Så reklamerne for dét kan jo godt tillade sig at være virkelig ringe.

De første Tele2 reklamer med Small Bills var også helt fantastiske! Jeg elsker når man kan finde noget fornuftigt at bruge dværge til! Men de er desværre efterhånden gået hen og blevet lidt blah...

[emneskift]

Jeg prøvede noget nyt i går. Jeg fik kastet en dåseøl (en fuld en, vel at mærke) i hovedet, og det havde jeg som sagt ikke prøvet før. Hvis du havde spurgt mig før det skete, så ville jeg med stor overbevisning have påstået at det umuligt kunne være en behaglig oplevelse, og jeg kan nu bekræfte at jeg havde helt ret i min mistanke. Jeg kan ikke anbefale det.

Og så flytter jeg forresten. Ja, jeg ved godt at jeg gentagende gange har sagt at jeg på ingen måde kunne finde på at flytte til Lyngby, men øh... man har et standpunkt til man tager et nyt, ikke? Jeg har erkendt, at hvis jeg skal kunne følge bare nogenlunde med på studiet, og samtidige have overskud til at have en eller anden form for liv ved siden af, så er det ikke holdbart at jeg er nødt til at bruge så meget tid på transport. Jeg ved egentlig ikke hvor vild jeg er med at jeg skal flytte. Altså, ikke fordi jeg ikke vil flytte til Lyngby (eller Nærum er det faktisk), for det skal da nok blive godt, men jeg har bestemt heller ikke lyst til at flytte herfra. Det lyder måske en anelse dumt, men jeg er faktisk virkelig bange for at blive fuldstændig isoleret fra alt og alle herinde ved at flytte derop. Men det må jeg jo så bare gøre en indsats for ikke at blive. For det er jo sådan set ikke spor besværligt at komme til Kbh derfra, det er bare for meget når man skal gøre det hver dag. Det synes jeg i hvert fald. Men Kbh-mennesker, be warned! I slipper altså ikke for mig bare fordi jeg flytter. Tværtimod. Jeg har tænkt mig at genere jer endnu mere end jeg gør nu, bare for at sikre mig at I ikke glemmer alt om mig.

Ved du hvad jeg skal på torsdag? Til koncert med Kaizers Orchestra! Woohoo!!! De er fantastiske! Jeg har aldrig set dem live før, så jeg glæder mig som en sindssyg! Jeg er ganske vist nødt til at tage til Vordingborg for at se dem, but it'll be worth it, I know. Jeg har før krydset landegrænser for at tage til en koncert med et band jeg var vild efter at se, så det her bliver ingenting. Jeg er voldsomt dårlig til dansk geografi, så før vi bestilte billetterne vidste jeg ikke engang hvor Vordingborg lå - for alt hvad jeg vidste kunne det have ligget i Nordjylland. Så jeg blev bare positivt overrasket over at jeg ikke engang behøver at forlade Sjælland. Og så kan det være at jeg får en chance for endelig at finde ud af, hvad Vordingborg apotek skulle bruge 2000 tungespatler (af træ) til.

Og angående overskriften...? Noget af det allerbedste ved virkelig fulde mennesker er, at de virkelig tit siger nogle virkelig mærkelige og malplacerede ting...

2006-03-14T05:50:00.000+01:00

Jeg opfordrer til boykot af matematik. Gerne med tilbagevirkende kraft, det ville klart være at foretrække. Det er af største vigtighed, at der bliver skredet til handling overfor denne galskab, der så længe har forpestet livet for så mange. Kom nu... Dan fælles front, og sig NEJ TIL MATEMATIK.

Just say no.

Undskyld, må jeg gerne bide lidt i dig?

2006-03-12T17:38:00.000+01:00

The story of us

Det er efterhånden 4 år siden at Differantialligninger og jeg mødte hinanden første gang. Bemærk at jeg ikke bruger vendingen 'lærte hinanden at kende', for selvom vi var sammen ret længe - meget længere end man umiddelbart ville have forventet af to så ellers ukompitable størrelser som os - så tror jeg aldrig at vi nåede til det stadie, hvor vi ligefrem kendte hinanden. Og det var ikke på grund af mangel på vilje dertil, for interessen for hinanden, den var der skam! I hvert fald fra min side. Måske var vi for forskellige. Altså, forskellighed er en god ting i et forhold, ellers går det jo bare hen og bliver kedeligt meget hurtigt, men hvis man er for forskellige, så kan det være svært nogensinde at nå ud på den anden side af den der indledende, halvoverfladiske 'get to know each other' fase, hvis ikke forståelsen af den anden parts "type" ligger forholdsvis naturligt til én selv. Og jeg tror det var dér problemet lå for os, for selvom jeg virkelig gerne ville og selvom jeg kæmpede hårdt, så kom jeg aldrig ind på livet af Differantialligninger. Det var ikke fordi Differantialligninger var den lukkede type - du ved, en af de der tosser som ikke tør være åbne og sig selv og vise sit sande jeg, for jeg er sikker på, at Differantialligninger gerne ville læres at kende og gerne ville forstås af mig. Og jeg prøvede virkelig. Men det lykkedes aldrig. I hvert fald ikke i en udstrækning som jeg var tilfreds med. Altså, jeg vidste da hvad jeg skulle gøre for at opnå brugbare resultater med Differantialligninger, men jeg formåede aldrig til fulde at forstå hvorfor, og det pinte mig virkelig. Men jeg kunne rigtig godt lide Differantialligninger. Det ville måske oven i købet være forsvareligt at bruge ordet facination i denne sammenhæng. Men et forhold er ikke holdbart så længe at forståelsen for hinanden aldrig når særlig langt ind under overfladen, og efter noget tid begyndte jeg at blive mere og mere frustreret. Den indledende, oprigtige velvilje og interesse for Differantialligninger var lige så stille faded ud til ingenting. Jeg havde ikke længere energien til at fortsætte kampen for at få vores forhold til at fungere og til at blive dybere, og det var ikke kun mig der var utilfreds. Differantialligninger begyndte at være besværlig og på tværs og endnu mere uforstålig end nogensinde just for the sake of it. Der opstod hele tiden nye problemer som jeg prøvede at gribe an med de metoder som jeg allerede havde tillært mig, men nej, det er ikke sådan det fungerer. Hvert problem - sin løsningsmetode. Og det var simpelthen for komplekst, jeg havde ikke kræfterne til hele tiden at tilpasse mig efter Differantialligningers særheder - samme særheder som, vel at mærke, var hvad der havde fanget min interesse for Differantialligninger in the first place, og havde gjort starten af vores forhold sjovt og spændende og anderledes end noget jeg nogensinde havde oplevet før. Jeg ved ikke rigtig om man kan sige at jeg gav op, for ved at bruge den formulering, så ligger der lissom i det, at hvis jeg bare havde arbejdet lidt hårdere, så ville det have kunne blive til noget, og det er jeg sikker på ikke var en mulighed. I hvert fald ikke dengang.

Differantialligninger og jeg har overhovedet ikke set hinanden i snart 2 år, og det er altså lang tid. Man kan nå at udvikle og ændre sig meget på 2 år, og jeg ved i hvert fald, at jeg bestemt ikke er den samme person som jeg var for 2 år siden. Hvor vidt Differantialligninger heller ikke er det, dét finder jeg vel ud af over det næste stykke tid, for nu er Differantialligninger igen blevet en del af mit liv. Vi skal tilbringe utroligt meget tid sammen de næste tre ugers tid, og jeg er ret spændt på hvordan det kommer til at gå. Jeg bærer ikke nag til Differantialligninger bare fordi tingene gik i stykker for os dengang, for skylden for bruddet kan ikke placeres hos nogen af os - vi passede bare ikke sammen. Men hvem ved? Måske er tiden moden til at vi kan have held med at gøre et forsøg til. Jeg vil i hvert fald forsøge at få det bedste ud af det, og jeg håber at Differantialligninger er indstillet på det samme.

... og så gav de Louise spændetrøje på, og låste hende inde i et mørkt rum med polstrede vægge. The end.

Med andre ord: vi skal have noget selvstudie-projekt-halløj i matematik om differantialligninger de næste tre uger, og det er jeg ikke helt sikker på at jeg er så vild med. D. 31. er der oven i købet en eksamen, som sammen med det vi laver i løbet af de tre uger udgør 25% af min endelige karakter for det her matematikkursus. Men på den anden side, så er det her et emne som jeg rent faktisk har arbejdet med i gymnasiet, hvorimod alt vi ellers har haft om på det her kursus har været helt nyt for mig. Så måske bliver det ikke helt forfærdeligt. Kun lidt.

Jeg har fået et nyt klædeskab. Eller... i hvert fald et nyt sted til mit tøj. Det hedder gulvet. Jeg har lige tjekket, og ja - der ligger rent faktisk mere tøj på mit gulv end der gør i mit klædeskab. Jeg burde vist rydde lidt op. Men i stede vælger jeg, at sidde her og skrive om at jeg burde rydde op, for i den forbindelse kan jeg så også lige skrive lidt om forskellige andre ting. F.eks. kan jeg informere jer om, at denne weekend har været den første fuldstændigt DTU-fri weekend jeg har haft siden jeg begyndte på studiet, og absolutely no offence til DTU-folkene (for jeg har det da helt bestemt også sjovt sammen med jer!), men det har sgu været rart. Til gengæld er det lidt voldsomt for ens pengepung pludselig at komme tilbage til virkeligheden igen, efter at den har vænnet sig til de yderst SU-venlige priser som den bliver udsat for i diverse barer ude på DTU. Det beløb som jeg brugte på indgang og alkohol i fredags, ville have været nok til at 5 mennesker kunne drikke sig kongestive for derude. I tre weekender. Og så ville der stadig have været nok tilovers til at købe junkfood og cola for dagen efter. Har I set reklamen for den der Dyson støvsuger som bliver sendt på TV for tiden? Hvor en mand fortæller en fantastisk gribende historie om hvordan hans støvsuger en dag stoppede med at virke fordi filteret var stoppet til, og at han så var nødt til at prøve mange forskellige nye støvsugere før han fandt den rigtige... "Flere tusinde, faktisk" Arh... dét tror jeg så alligevel ikke helt på. Du har fandme ikke afprøvet flere tusinde støvsugere, bare for at finde frem til den bedste. Dén får du mig sgu ikke til at hoppe på. Nice try. Og i det usandsynlige tilfælde at du virkelig har afprøvet flere tusinde støvsugere, så vil jeg gerne vove at påstå, at du lider af en sygelig rengøringsmani, og jeg vil anbefale at du søger behandling for din neurotiske adfærd asap. Så alvorligt skal støvsugning altså ikke tages... Og hvorfor er tossen ikke bare gået ned i støvsugerforretningen (ja, de findes...), og sagt "Hey, støvsugersælgermand m/k! Jeg skal bruge en støvsuger der ikke taber sugeevne, og det kan kun gå for langsomt!"? For så ville der jo nok have været ret god chance for at han ville have fået anbefalet en Dyson, og så havde han ikke behøvet at afprøve flere tusinde støvsugere. EFTERLYSNING! Får vi ikke snart O.C. og The 4400 tilbage på skærmen?? Da sæsonerne sluttede i november/december sidste år, blev vi for begge seriers vedkommende lovet, at de ville vende tilbage i starten af det nye år. Hvor lang tid er det lige, at 'starten' strækker sig over?? Nu er en fjerdedel af 2006 næsten overstået, og denne komplette mangel på O.C. og 4400 huer mig ikke helt vildt.

Men det var slet ikke meningen at jeg skulle bruge tid på det her gøgl i dag, jeg skulle jo læse om førsteordensdifferantialligninger! Og rydde op! Og vaske tøj! Pis. Nå... Det må jeg vel heller gå i gang med nu, så... (Hehe, yeah right! That'll happen!)

NV!!!

2006-02-28T21:34:00.000+01:00

"Fugleinfluenza er i dag blevet konstateret i Sverige. Nu er det kun et spørgsmål om tid før den når Danmark, siger eksperterne" - dét har manden i fjernsynet lige fortalt mig. Så er der jo kun én ting at gøre. Vi ved hvad der skal til, hvilke midler der må tages i brug... Al kontakt med Sverige må afbrydes med øjeblikkelig virkning, det kan simpelthen ikke være anderledes. Det er selvfølgelig en skam (...?), men det er et nødvendigt offer i en situation som denne, vi er nødt til at beskytte os selv mod de syge svenskere.

Og undskyld mig, men er det først nu, hvor den har nået Sverige, at det kun er et spørgsmål om tid før fugleinfluenzaen når Danmark? Hvad med da den nåede Tyrkiet? Grækenland? Frankrig? Tyskland?? Har det ikke hele tiden kun været et spørgsmål om tid?? Hvad er det lige, at de eksperter er eksperter i, der gør dem kvalificerede til at komme med en sådan udmelding? Er sandsynligheden for at fugleinfluenzaen kommer til Danmark større nu hvor den er kommet til Sverige, end den var da den kom til Tyskland? Min geografiske viden er omfattende nok til at jeg ikke har de store betænkeligheder ved at påstå, at vi er pænt meget mere landfaste med Tyskland end vi er med Sverige (ja ok, måske ikke ligefrem med den tyske ø hvor de ret faktisk fandt sygdommen, og ja ja, det er jo fugleinfluenza - de syge fjerkræ har nok ikke tænkt sig at gå fra Tyskland til Danmark alligevel, så i princippet kan mit vrøvl her jo være lige meget - men! Den tyske ø Rügen ligger trods alt (lidt) tættere på os, end det sted i Sverige, Oskarshamn, hvor de har fundet de inficerede fugle, så jeg holder fast i, at der ikke er større risiko for at fugleinfluenzaen når Danmark nu hvor den er i Sverige, end der var da den blev konstateret i Tyskland. Så eksperterne formulerer sig dårligt. Det var sådan set bare det jeg ville frem til).

Og så vil jeg gerne lige sprede det glade budskab om denne lille genistreg, som en fra min klasse har gjort mig opmærksom på. Gid det var mig der havde fået dén idé, det er jo et fantastisk koncept! Det nummer skal kodes ind i telefonbogen, sættes på speed dial, og det kan kun gå for langsomt! Og det er jo ikke engang spor dyrt. 10 point til bagmændene! *skulderklap ved tankens kraft*

Undskyld. Eller om forladelse? Jeg er ikke helt sikker...

2006-02-23T23:37:00.000+01:00

Jeg er ikke glad for sådan nogle kæde-email-tingester, de er et ondt koncept, et sygt påfund affødt af en sadistisk tosse der nyder at se os andre blive hammerende irriterede over at modtage de der "copy/paste-og-fyld-ud-med-dine-egne-svar-og-send-videre-til-alle-dine-venner, tihi tihi"-lortemails. Men jeg har opdaget, at min harme over dem varierer kraftigt alt efter hvem det er der sender dem til mig. F.eks. fik jeg den anden dag en fra Sarah, og da gjorde det mig egentlig ikke noget. Og jeg kan godt fortælle dig hvorfor. For det første fordi Sarah er et af de allermest underholdende mennesker jeg overhovedet kender, så det var god læsning. For det andet fordi jeg ved, at Sarah ikke har sendt mig den email fordi hun synes at den slags galskab er åh så sjovt og super duper herligt. I indledningen til emailen står der noget á la at det er en god måde at blive opdateret på hvad ens venner går og laver nu - og jeg tvivler pænt meget på at Sarah mener at jeg har brug for at blive opdateret på hvad hun foretager sig... Og jeg er helt sikker på, at hun kun har sat sig til at udfylde den selv, for at det skulle tjene som overspringshandling (alt er sjovere end obligationsret, ikke?) Og det er nu ikke fordi jeg fordømmer Sarahs handling, at jeg har valgt ikke selv at sende den videre til folk - det er bare ikke sådan noget jeg gør. Men nu befinder jeg mig sådan set i en situation hvor jeg selv har brug for en overspringshandling, så jeg ikke kommer til at lave noget fornuftigt. Så nu vil jeg udfylde den, men jeg har stadig ikke tænkt mig at sende den rundt til folk, jeg blogger den bare. Så er folk selv ude om det, hvis de læser den, så har jeg i det mindste ikke prakket dem den på ved at plante den i deres inbox...

1. Hvor bor du? I den 7. himmel på Hørhuskollegiet på Amager. Og her bliver jeg boende! Lige meget hvor tosset folk synes jeg er, fordi jeg ikke vil flytte til Lyngby. For helt ærligt (and I mean [almost] no offence), hvorfor er det lige at man skulle vælge at flytte fra København til Lyngby??
2. Hvilken film så du sidst? Lige nu har jeg Napoleon Dynamite ("Tina you fat lard, come get some DINNER! Tina, eat. Food. Eat the FOOD!") kørende i baggrunden, men jeg ser den ikke som sådan. I fredags forsøgte jeg at se Jarhead, men det var begrænset hvor meget jeg fik ud af den. Men det som jeg fik set virkede ganske godt, så det er helt klart en film som jeg skal have set igen snarest muligt.
3. Hvilken kunstner/album ligger i dit anlæg? I anlæget står den på MACHINA / the machines of God med Smashing Pumpkins, og på computeren er det Get Lifted med John Legend der hersker (jeg er dybt forelsket i sangen Number One for tiden).
4. Hvilket motiv har du på din musemåtte? Jeg har ikke nogen. Det ville ikke tjene noget formål for mig at eje en sådan, eftersom at jeg ikke har nogen mus... Min computer er en bærbar.
5. Hvad er dit foretrukne brætspil? Trivial Pursuit all the way!!!
6. Favorit sted? Øhm... Jeg tror ikke at mit svar på det spørgsmål tåler dagens lys...
7. Favorit duft/e? Friskbrygget kaffe, nybagt chokoladekage, Chanel no. 5, friske jordbær (jep, friske - rådne jordbær er ikke top notch).
8. Værste lugt? Bleer morgenen efter at ungen har fået kål til aftensmad, hende den nye på mit arbejde, Roskilde Festival i knæhøjt mudder.
9. Yndlingslyd? Må jeg kun vælge én? Det kan jeg ikke tage mig af... Yndlingslyde: "Welcome to Starbucks,how may I help you?", Freddie Mercury, Billy Corgan, Morten Resen der siger "Danmark - godmorgen"
10. Værste følelse i verden? Selvmedlidenhed.
11. Hvad er det første, du tænker på, når du vågner om morgenen? Det gør jeg ikke. Så enkelt er dét.
12. Yndlingsfarve(r)? Postkasserød! Og mørkeblå.
13. Højeste ønske? Pas. Fisk. No sé. Jeg kunne faktisk også godt tænke mig at vide det.
14. Hvem ringer du til, hvis du er ked af det? Kattens Værn.

15. Hvad skal dit barn hedde/hedder dit barn? Jeg har slet slet ikke lyst til at indvie jer i hvor mange og hvor uddybende tanker jeg har gjort mig om dét, for så erklærer I mig bare for sindssyg og spærrer mig inde.
16. De(t) vigtigste i verden? Det ved jeg sgu da ikke! Eller skal jeg bare svare ud fra mit eget synspunkt? I så fald: det ved jeg sgu da ikke!
17. Favorit mad lige nu? Tjae... alt hvad der har med kylling eller laks at gøre er altid populært hos mig. Eller mexicansk mad! Eller thai... og indisk! Ok, jeg er ikke skide kræsen, skal vi sige det sådan?
18. Chokolade- eller vanilleis? Der findes jo kun ét rigtigt svar på det spørgsmål. Enhver der ikke foretrækker chokolade, er ikke et rigtigt menneske.
19. Elsker du at køre stærkt? Jeps.
20. Sover du med et tøjdyr -navn? Næh. Til gengæld har jeg en cambodiansk familie på fire generationer boende under min seng - tæller det?
21. Tordenvejr - hyggeligt eller skræmmende? Top nice! Så længe jeg bare ikke er alt for alene...
22. Hvilket mærke var din første bil? Lego.
23. Drømme bil? Lad mig lige få et kørekort først, så kan vi snakke drømmebiler til den tid.
24. Hvis du kunne vælge at møde en bestemt person død el. levnende? Freddie Mercury. Helst levende, men det bliver nok ikke aktuelt.
25.Favoritdrink/alkohol? Øl. Ganske almindelig grøn Tuborg. I'm that simple.
26. Hvad er dit stjernetegn? Pingvin.
27. Spiser du stilken på broccoli? Men på den anden side kan man jo godt gå hen og blive lidt plettet, når tomten bare ligger der og flyder forvirret på mos. Man beder jo selv om det i tre kopier med underskrift på nynorsk er den nye sort. Som man råber i skoven får man svar.
28. Hvis du kunne vælge hvilken som helst profession, hvad skulle det så være? Jeg tog faktisk en personlighedstest tidligere i dag på jobindex.dk, og hvis jeg skulle vælge en af de professioner den foreslog mig, så ville det nok blive undervisning, PR eller underholdning. Men det kunne også være ret interessant at arbejde med forensics (jeg er pt. fuldstændig ude af stand til at finde et dansk ord for det...)
29. Hund eller kat? Pingvin og kat.
30. Største bommert? Endnu et spørgsmål hvis svar ikke tåler dagens lys...
31. Har du nogensinde været forelsket? Hmm
32. Er glasset halvtomt eller halvfyldt? Det ved jeg ikke, det var ikke mig der hældte op.
33. I biffen eller lejer du en video/DVD? Den eneste gang inden for de sidste mange år hvor jeg har lejet en dvd, var for nogle måneder siden hvor det var absolut nødvendigt at jeg fik set SW Episode III. Ellers foretrækker jeg helt klart biografen, der er næsten ingen grænser på hvor mange penge jeg er villig til at bruge på det.
34. Yndlings film/serie? Oh my... hvor lang tid har du? Ok, lad os starte med filmene (og jeg gider ikke linke til dem allesammen): The Rocky Horror Picture Show, Garden State, Kill Bill Vol 1 & 2, Fight Club, Pulp Fiction, Boondock Saints, Usual Suspects, Tommy, Napoleon Dynamite, LOTR, Donnie Darko, Secretary, Nightmare Before Christmas, Dogma, Charlie & The Chocolate Factory, Gone With The Wind, Clockwork Orange, 2001: A Space Odyssey, SW I-VI, Sunset Blvd, Seven, Skønheden & Udyret, Madagascar, The Matrix (alle tre, men selvfølgelig hovedsageligt 1'eren), Fresa y Chocolate, Goonies, Løvernes Konge, Shrek 1 & 2, Back To The Future 1-3... Serier: Friends, The O.C, Family Guy, Langt Fra Las Vegas, 24, The 4400, Simpsons.

35. Hvor mange fingre på tastaturet? 27.

36. Hvad er der under din seng? Som sagt, en cambodiansk familie.

37. Favorittal? Det er i hvert fald ikke i!!! Måske er det 2.

38. Hvilken sport ser du helst på tv? Jeg undgår det som regel i størst muligt omfang. Jeg har dog set lidt curling her under OL, eftersom at Maria fra mafiaen er på landsholdet :o)

39. Nævn et karakteristisk og positivt træk ved personen, der sendte denne mail: Jeg ved jo slet ikke hvor jeg skal begynde. For det første ville det jo slet ikke være muligt kun at nævne ét, hvis jeg først kom i gang. Sarah er uden tvivl et af de mest fantastiske mennesker jeg nogen sinde har mødt, og jeg synes at det er ufatteligt at jeg ikke engang har kendt hende et år endnu.

40. Ord/vendinger du bruger (for) tit: 'Tak for lort', 'novra', 'lur mig om ikke...', 'jeg fatter jo hat / ikke en skid / røv / intet / nada af det her'

41. Hvem/hvad kan gøre dig lykkelig? Hmm... snakker vi den der store altomsluttende dybe lykke? For den tror jeg ikke jeg har oplevet endnu. Men den lille lykke - jeg er ret god til at glæde mig over små ting, så det er sådan set lidt af hvert. Positive overraskelser af enhver slags, godt selskab, folk der forstår / deler min humor, solskin i februar.

42. Hvad optager dig for tiden? SKOLEN!!! For hulan da, jeg havde ikke forventet at det ville blive så hårdt at starte igen, det er virklig kommet som et lydløst snig-ninja-bagholdsangreb.

43. Hvad gør du, når du keder dig? Du får tre gæt... (hint: you're looking right at it)

Og her stopper emailen så, men! Kære venner, kan vi ikke godt allesammen blive enige om, at der er ét vigtigt emne som vi ikke har fået berørt? Det tror jeg vist nok vi kan! Så jeg fortsætter lidt endnu...

44. 46, 47, 48? Palladium, sølv, cadmium. Tak for kaffe.

Jeg tror det er sengetid. Jeg skal op og have matematikforelæsning kl. 8 i morgen tidlig, og efter sigende skulle stoffet vi skal have om i morgen være ganske uden mening (nå ja - i modsætning til at det andet som har givet mening...? Jeg gentager: i !!! Helt ærligt! Imaginære tal?? Hvordan er det liiige at jeg skal kunne tage dét seriøst?? Og hvad fanden skal jeg nogensinde bruge det til?? Opfinderen af matematik var et ondt sadistisk psykopatsvin, som på en eller anden måde formåede at overbevise sin omverden om, at hans sindssyge idéer var meget meget vigtige - højest sandsynligt via indflydelse på alverdens regeringer gennem diverse hemmelige selskaber, sataniske sekter og ornitologi-foreninger. Jeg håber han rådner op i helvede).

Dybt godnat.

Når de voksne slår

2006-02-15T23:08:00.000+01:00

Det er virkelig praktisk at vide, hvilke ting der med sikkerhed får en til at græde. Det gør det jo meget lettere at undgå at komme til at græde, hvis man ved hvilke ting man skal holde sig fra. F.eks. ved jeg, at hvis jeg vil minimere risikoen for at komme til at tude mine øjne røde og hævede, så skal jeg ikke lytte til sangene Fix You (Coldplay), Landslide (Smashing Pumpkins) og Everybody Hurts (REM), jeg skal ikke se sidste afsnit af sæson 1 af O.C. eller det sidste afsnit af sæson 10 af Friends, jeg skal ikke se The Freddie Mercury Tribute Concert, og jeg skal slet ikke se / høre / læse noget som helst der har med børnemishandling at gøre. Så jeg går ud fra at det var en ubevidst lyst til at kæle lidt for min indre masochist, der gjorde at jeg tidligere på aftenen satte mig til at se DR1-dokumentaren Når de voksne slår. Hvor syg i hovedet er det lige man skal være, for at få sig selv til at slå sit barn? Så er man jo fucked up beyond repair. Personligt får jeg det fysik dårligt ved tanken. Jeg ved godt, at langt de fleste mennesker der har disse grusomme tilbøjeligheder, selv i deres barndom / ungdom har været udsat for en eller anden form for mishandling - social arv, and all that jazz - men noget der går over min forstand er (og kald mig bare naiv) hvorfor disse menneskers umiddelbare og helt naturlige indstilling ikke er, at sætte alle kræfter ind for at bryde det mønster som de er blevet født ind i. For det kan det jo ikke være. Så ville de jo ikke være så langt ude og så fucked up som de er. Altså, en ubehagelig barndom sætter selvfølgelig sit præg på en, det kan man desværre ikke slippe uden om, men det er min overbevisning at man altid selv kan "bestemme" hvor udtalt det præg skal være, og hvor meget det skal have lov til at fylde senere i ens liv. Så kan du fortælle mig nok så meget om, at ikke alle mennesker er stærke nok eller ikke får den rette hjælp og whatnot, men dét er sgu ikke grunden til at man ender som voldspsykopat. Andre kan jo ikke komme udefra og løse dine problemer, med mindre du selv tager det første skridt og lægger ud med at gøre en indsats. Og det er så her, at jeg ikke forstår hvorfor at mennesker som har haft det af helvedes til tidligt i deres liv, ikke helt automatisk forsøger at vende deres liv rundt 180 grader, så snart de er gamle nok til at have magten til at gøre det. En person som er blevet mishandlet som barn må jo være pænt meget klar over, at det ikke er skide fedt, så de kan jo umuligt ønske at udsætte et andet menneske for den slags lort, så er man jo bare en helt anden slags psykopat. Og en person som har mishandlet sit barn skal bare ikke komme, og prøve at bilde sine omgivelser ind at de har forsøgt at ændre sig, men at det af den ene eller anden grund ikke har lykkedes, for det er noget pis og jeg ville i hvert fald aldrig kunne tro på det. Hvis forsøget på at ændre sig ikke har lykkedes, så har de sgu heller ikke gjort en alvorlig indsats. For det er altid muligt at gøre det hvis man vil. Og hvis ikke engang ønsket om, at ens barn skal have det godt, er motivation nok for at tage sig sammen og fortage denne opstramning – ja, så er man fandme på røven. Fucked up beyond all repair. For jeg kan ikke se hvad der nogensinde kunne være mere motiverende end dét. Så folk der mishandler deres børn er ikke ofre (ex-ofre måske, men det er sgu hovedsageligt deres egen skyld at de ikke er kommet videre, og at de stadig lader det styre deres liv) – folk der mishandler deres børn = afskum der skal straffes så hårdt, at min fantasi ikke rækker til at udtænke metoder dertil, som er tilstrækkelige. Så en gang til - hvor syg i hovedet er det lige man skal være, for at få sig selv til at slå sit barn? Eller hvor meget udhulet, følelseskold narkotæve skal man være for bare at se til, mens ens kæreste slår ens barn?
Vold skal aldrig være en del af et barns hverdag, bestemt heller ikke selvom det ikke er mod barnet selv. Intet barn fortjener at vokse op i et hjem, hvor far tæver mor. Og en forælder som ikke tager børnene og forlader den anden forælder, i sammen sekund som denne beviser at han / hun aldrig burde have haft lov til at få børn in the first place – dém har jeg heller ikke side meget til overs for. I dokumentaren var der en kvinde, der havde levet i et voldeligt ægteskab i 10 år før hun havde taget sig sammen til at forlade manden. 10 år! Med børn!!! Ok, fair nok hvis du selv synes at det er helt i orden jævnligt at blive tævet i smadder, men dine børn har sgu aldrig gjort noget for at fortjene at se deres mor blive ydmyget på den måde. Da hun blev spurgt hvorfor det havde taget hende 10 år at komme ud af det, svarede hun at det jo nok var drømmen om at det hele nok skulle blive godt igen og de skulle leve lykkeligt til deres dages ende, der havde fået hende til at blive. Øhm... undskyld mig, men afgik den drøm ikke uigenkaldeligt ved døden allerede idet din mand slog dig for første gang?? Hvad er det lige for en lykkelig fremtid du troede I kunne få? Og selv hvis manden en dag skulle få en åbenbaring, og holde op med at være voldelig, ville hun så virkelig være i stand til bare at forgive and forget? I så fald ville jeg komme til at foragte hende på en helt ny måde. Pga. hendes latterlige forhåbninger og drømme, levede hendes børn med vold i deres hverdag i 10 år. Det er jo uacceptabelt.
Det ved dokumentaren der for alvor fik mig til at tude, var historien fra en 6-årig dreng og hans 12-årige storesøster, om hvordan han dagligt var blevet udsat for vold og at hans storesøster havde taget det som sin opgave at beskytte ham. Det gør jo ondt at høre på sådan noget. Og man kan sige rigtig mange grimme ting om hvor dårlige de kommunale socialforvaltninger er til at hjælpe de her børn. Men jeg synes ikke vi gør det nok. Der er ikke langt i mellem tragedierne, der jævnligt bliver blæst ud i nyhederne og på avisforsiderne. I dokumentaren var der også en tidligere socialrådgiver der fortalte om, hvordan det på grund af underbemanding og voldsomme arbejdsbyrder, desværre ikke er sjældent at en alvorlig sag forsvinder i mængden og er mange måneder om at blive behandlet, selvom pædagoger, læger, politi og whatnot konstant er på nakken af dem over det. Det er fandme sørgeligt.

Jeg ved godt, at det er et dumt spørgsmål og at der ikke findes noget endegyldigt svar (i hvert fald ikke et der nogensinde kunne tilfredsstille mig), men når det kommer til børnemishandling er jeg ét stort spørgsmålstegn. HVORFOR?? Hvordan kan man slå sit barn? Eller bare hvilket som helst barn, for den sags skyld? Eller tillade at andre lægger hånd på ens barn? Jeg kunne godt tænke mig, at være den der bestemmer hvordan en der er blevet dømt for børnemishandling skal straffes. Ikke at jeg ville være i stand til at finde på nogen form for straf, der nogensinde ville være tilstrækkelig, men jeg ville fandme kunne gøre det bedre end de strafferammer som vi straffer efter her til lands.

I could use a hug... eller et spark i røven... either way would be fine...

2006-02-12T21:28:00.000+01:00

Hvorfor er jeg ikke en skid motiveret for noget som helst der har med studie at gøre?!? Og hvorfor har jeg ikke bare den fjerneste idé om hvad jeg har lyst til at lave?? Hvorfor er jeg nødt til meget modvilligt at tvinge mig selv til at give mig i kast med denneher uddannelse? Hvorfor kan jeg ikke bare have lyst til det? Hvorfor kan jeg ikke bare gøre noget fordi det ville være det smarteste og mest fornuftige at gøre? Hvorfor skal jeg absolut brænde 100% for det før jeg kan tage mig sammen til det? Det er jo pisse upraktisk! På den måde kommer jeg jo aldrig nogen vegne, så længe jeg ikke aner hvad fanden jeg vil! Så længe jeg ikke har bare den mindste idé om hvad jeg vil mht. karriere, så har jeg virkelig svært ved tage mig sammen til at bruge min energi på nogen som helst form for uddannelse. Og dét er jo en umådeligt barnlig og umoden indstilling at have til det, og jeg hader mig selv for den. Jeg har fem skriftlige afleveringer i næste uge, og jeg har i dag forsøgt mig med tre af dem – and I failed miserably. Hvis jeg ikke engang kan følge med på det niveau vi er på nu, så er udsigterne til hvordan jeg kommer til at klare det her studie fandme sorte!!! Dét er ikke ligefrem noget der hjælper på motivationen!!! Jeg burde kunne finde ud af de her opgaver! Jeg SKAL sgu kunne finde ud af dem, det er gymnasielærdom! Og det er fucking frustrerende at jeg ikke kan og det er fandme lige til at tude over! Ikke så meget fordi jeg åbenbart er for dum til at kunne finde ud af 3.g’s kemi / fysik / matematik (hvilket jeg altså godt kunne for to år siden), men stort set udelukkende fordi det piner mig at sidde og tvinge mig selv til at lave noget som irriterer mig og som jeg ikke har lyst til. Igen – ekstremt barnligt og umodent. Og jeg har ikke lyst til at tænke på mig selv som værende hverken barnlig eller umoden, for det synes jeg faktisk ikke jeg er. I hvert fald ikke på nogen andre punkter. Men nu er uddannelse jo en ret vigtig ting, og så er det altså pisse deprimerende at vide, at det er dét punkt som jeg åbenbart er umoden og useriøs på! Men ok, så må jeg bare være et af de mennesker som studerer, fordi de er for uoriginale til at vide hvad de vil, og ude af stand til at finde på noget bedre at tage sig til. Det har jeg bare ikke lyst til at være. Og dét er fucking frustrerende, pisse deprimerende, barnligt og umodent og lige til at tude over.

host+snøft

2006-02-10T14:22:00.000+01:00

Jeg kan vist desværre godt droppe alle forhåbninger om en gang at få en lidt pænere mave ved at træne mine mavemuskler, for de er nu ikke-eksisterende. Jeg har hostet dem fuldstændig i smadder i løbet af de sidste 24 timer, og de har nu en konsistens der på mange punkter minder en del om æblegrød. Og jeg har i samme omgang fået flænset min hals godt og grundigt af alt det her hosteri, og anskaffet mig en hovedpine af dimensioner som jeg sjældent har oplevet før. Jeg har bogstaveligt talt ikke sovet mere end sammenlagt én time i nat, det var nærmest umuligt at falde i søvn når jeg konstant blev overfaldet af hosteanfald, med en sådan gennemslagskraft at jeg frygtede af få klager fra folk der boede syv etager længere nede. Og selvfølgelig stilnede hosten af da det nærmede sig stå-op tid, og det var fandme bittert at være nødt til at forlade min varme dyne, da det endelig lod til at jeg ville have været i stand til at falde rigtigt i søvn. Havde det ikke været fordi jeg var nødt til at tage i skole og aflevere noget matematik (for det er et af de fag, hvor afleveringerne tæller en vis procentdel af den endelige karakter), så var jeg helt sikkert blevet i sengen. But alas! Det var ikke muligt.

Jeg imponerer tit mig selv (én eller anden skal jeg jo imponere...) Det seneste jeg har imponeret mig selv med, er hvor lang tid jeg har kunne bruge på at tænke over en samtale, som jeg havde med nogle venner for en uges tid siden. Hvad er det smarteste du nogensinde har gjort? Det allerklogeste valg du nogensinde har truffet? Én eneste beslutning, som hvis du ikke havde taget den, så ville alt have været anderledes i dag... Jeg har virkelig tænkt længe over, om jeg kunne vælge kun én, som har haft en større og mere positiv betydning end nogen anden. Og det kan jeg ikke umiddelbart. Jeg har fået kogt det ned til fem: 1) da jeg var 14 flyttede jeg fra min mor og hjem til mine bedsteforældre, 2) da jeg skulle starte på gymnasiet flyttede jeg på kostskole, 3) efter gymnasiet valgte jeg meget impulsivt at flytte til London, 4) i efteråret 2004 meldte jeg mig ind på HNet (lyder måske ikke af så meget, men tro mig, det er det!) og 5) selvom jeg faktisk var blevet optaget på et superfedt universitet i London, så besluttede jeg alligevel at flytte hjem til Danmark i sommer. Man kan selvfølgelig være logisk og sige, at den første af dem må indtage førstepladsen på vigtighedsskalaen, eftersom at jeg måske ikke ville have gjort de andre fire ting hvis jeg aldrig havde ført #1 ud i livet. Men det er mig meget imod at tænke logisk, med mindre det tjener et højere formål (mig...)

Når jeg er på arbejde støder jeg ofte på varer og medicin med mærkelige navne. F.eks. engangsvaskeklude - I ved godt, de der skum-svamp-agtige nogen. På pakken står der Baby Haleklude. Og jeg ved ikke med jer andre, men jeg er personligt aldrig stødt på en baby som havde en hale. Hvorfor ikke bare kalde dem vaskeklude? Det er jo dét de er! Hvis din baby har en hale, så skal du ikke bruge en klud, så skal du søge læge! Og eksplorationscreme... jeg synes at kreativiteten har taget lidt overhånd i navngivningen af det produkt. Glidecreme for den eventyrlystne...? [sidespor] Apropos - Mette, var der ikke noget om, at du skulle blogge om hvorfor du har 5-6 tuber glidecreme liggende på dit badeværelse? [/sidespor] Men anyway, jeg synes at eksploration er et lidt voldsomt ord at bruge. Og så irriterer det mig også, at altid forveksler ordet 'hemojern' med 'homojern' (hvis altså dét overhovedet er et ord...)

Jeg købte en ny telefon i går. Eller - jeg bestilte en. Sådan bare lige pludselig. Min nuværende mobil har være ustadig stort set lige siden jeg købte den for lidt over et år siden. Jeg har måske heller ikke været heeelt flink ved den... det har været et had-had forhold lige fra starten. I går gik den helt amok og skabte sig åndsvagt, så i raseri kylede jeg den igennem lokalet i håb om, at den ville komme så meget til skade at jeg ville være nødt til at købe en ny. Men den slap levende igennem mordforsøget. Også det andet. Og det tredje. Stubborn little sucker. Men jeg bestilte altså en ny alligevel. Så ka den lære det. Don't mess with me.

Jeg synes jeg ser pingviner overalt for tiden. Ikke at det gør mig noget, slet ikke, men jeg ved ikke om det er mig der er blevet mere opmærksom, eller om det er pingvinerne der er blevet mere synlige i gadebilledet. Jeg tror det er det sidste, for jeg har altid været ret opmærksom på pingviner. Hvis du skulle være i tvivl, så synes jeg at pingviner er det sejeste dyr i verden. Og nu er March of the Penguins endelig kommet til de danske biografer! Den bliver jeg jo nødt til at tage ind og se. Who's with me? Anyone? Og Madagascar er kommet på dvd - med en ekstra pingvin-film! These are happy times for us penguin lovers :o)

Just smile and wave. Waddle waddle.

Je suis très fatigué

2006-02-08T16:53:00.000+01:00

do you derive joy from diving in

and seeing that loving someone can actually feel like freedom?

are you funny? à la self-deprecating?

like adventure? and have many formed opinions?

---

oh these little projections how they keep springing from me

i jump my ship as i take it personally

oh these little rejections how they disappear quickly

the moment i decide not to abandon me

---

i can be an asshole of the greatest kind

i can withhold like it's going out of style

i can be the moodiest baby and you've never met anyone

who's as negative as i am sometimes

i am the wisest woman you've ever met

i am the kindest soul with whom you've connected

i have the bravest heart that you've ever seen and you've never met anyone

who's as positive as i am sometimes

---

how to stay paralyzed by fear of abandonment

how to defer to men in solve-able predicaments

how to control someone to be a carbon copy of you

how to have that not work and have them run away from you

how to keep people at arm's length and never get too close

how to mistrust the ones you supposedly love the most

how to pretend you're fine and don't need help from anyone

how to feel worthless unless you're serving or helping someone

i'll teach you all this in eight easy steps

a course of a lifetime you'll never forget

i'll show you how to in eight easy steps

i'll show you how leadership looks when taught by the best

---

i'm in no hurry i could wait forever

i'm in no rush cuz i like being solo

there are no worries and certainly no pressure

in the meantime i'll live like there's no tomorrow

---

a traffic jam when you're already late

a no-smoking sign on your cigarette break

it's like ten thousand spoons when all you need is a knife

it's meeting the man of my dreams

and then meeting his beautiful wife

Jeg ææælsker Alanis Morissette. Normalt er jeg meget imod det, når folk påstår at de elsker en eller anden kunstner, for de kender ham (eller hende...) jo ikke, og kan derfor umuligt vide om de overhovedet er i stand til at elske den pågældende person. Man kan elske deres musik, men ikke selve kunstneren. Og jeg kender selvfølgelig ikke Alanis, men jeg er nu ret sikker på, at hvis jeg gjorde, så ville jeg elske hende. Jeg ville simpelthen ikke være i stand til andet end at elske en person, som kan skrive sådan noget som f.eks. det der står herover. Hvis jeg skulle have en storesøster, og jeg helt selv kunne vælge hvem det skulle være, så skulle det være Alanis Morissette. Og hvis jeg helt selv kunne vælge en storebror - så ville valget nok også falde på Alanis...

Der er mange ting jeg burde lave lige nu. Jeg burde gøre endnu et forsøg på at finde ud af hvordan jeg får downloadet matematikprogrammet Maple på min computer. Jeg burde gøre endnu et forsøg på at afstemme en redoxreaktion mellem fast zink og nitrationer i basisk opløsning, som er den sidste opgave jeg mangler at lave færdig i min aflevering til i morgen. Jeg har kæmpet med det skide reaktionsskema i en hel uge, og jeg fatter ikke at jeg ikke kan få det til at stemme. Det er jo gymnasiekemi, for pokker! Jeg burde kunne gøre det i søvne! Jeg burde rydde op og vaske tøj, det er ved at være tiltrængt. Jeg burde sætte mig til at læse noget fysik, eftersom at jeg ikke var der til fysiktimerne i sidste uge, og i timerne i dag var det mest konstruktive jeg foretog mig, at udfylde de små kvadrater på et stykke ternet A4-papir i et multifarvet skakterns-mønster. Jeg burde sætte mig til at lave min aflevering i procesteknik til næste uge. Jeg burde røre mig og få noget motion af en art. Jeg kan virkelig godt mærke (og se... :-s) at jeg ikke har rørt mig særlig meget de sidste par uger.

Men jeg gider ikke. Så jeg gør det ikke. Jeg er så træt. Jeg havde virkelig ikke forudset, at det ville være så hårdt for mig at begynde at læse igen. Jeg er ved at have vænnet mig til at stå tidligt op, men det der med at holde koncentrationen og følge med i undervisningen i op til 4 timer af gangen - det har jeg sgu svært ved. Jeg har ganske vist kun fem forskellige fag, men der skal altså læses en del til dem alle, og det betyder også at jeg at 4-5 ugentlige afleveringer. Jeg kan ikke rigtig finde ud af om det lyder af vildt meget, men jeg ved i hvert fald, at jeg lader det fylde alt for meget. Det er dét jeg gør når det kommer til skolearbejde. Jeg ville sådan ønske, at det ikke krævede store kraftanstrengelser og umådeligt meget tilvænning af mig, at tage studiet lidt mindre "alvorligt" / "seriøst" (bemærk hvordan jeg kæmper for ikke at komme til at bruge ordet stræber), og rent faktisk fordele min energi lidt mere i overensstemmelse med hvordan jeg prioriterer ting her i livet. For for at være helt ærlig, så har studiet en ret lav prioritet så længe jeg ikke aner hvad jeg vil med det. For jeg har jo ingen idé om hvad jeg vil lave "når jeg bliver stor", men det er jo meget smart at have en uddannelse, så jeg tænker, at hvis jeg nu bare læser noget som jeg synes er interessant, så er chancen for at jeg kommer ud i den anden ende med en uddannelse som jeg ikke gider bruge lidt mindre. Om ikke andet, så kan jeg vel altid gøre karriere inden for terrorismen. Det er måske en lidt skidt indstilling at have til det, men jeg ender nok alligevel bare med at blive lærer eller sådan noget, og hvor god en eksamen behøver man egentlig for dét? Så umiddelbart skal de her fag bare beståes, så kan det næsten være ligemeget hvor godt de bliver bestået. Hvis jeg dog så bare kunne tage lige så afslappet på det i virkeligheden. Det er ikke engang alle afleveringerne som skal afleveres, så egentlig kunne jeg f.eks. godt helt lade være med at lave noget i procesteknik og fysik, men det bliver jo bare ris til egen røv når jeg engang sidder til eksamen og har absolut ingen øvelse i opgaveregning. Nå. Men hvorom alting er, så gider jeg ikke lave nogen af de ting jeg burde lave. Så jeg tænkte at jeg ville blogge om det i stedet... Jeg har forsømt min blog på det sidste, det er over en uge siden jeg sidst har skrevet i den. og nu hvor jeg endelig har taget mig tid til at forfatte et indlæg, så er det eneste jeg kan finde ud af at skrive om mit studie?!? Dét holder ikke! Jeg er fast besluttet på også at skrive om noget andet, så pas på, her kommer det... vrøvl...

Ris. Riskogning, for at være mere præcis. Det er ikke helt så ligetil, som du måske går og tror. I mit skab ude i køkkenet har jeg en pose ris stående, og den anden dag fik jeg kigget lidt nærmere på den. På bagsiden står der tilberedningsvejledninger på fire sprog - svensk, dansk, norsk og finsk. Og der er åbenbart forskel på hvordan de fire folkefærd har for vane at koge deres ris. Eller måske på deres ris-blødheds-præferencer. Eller måske er det den mænge ris de spiser til et måltid, som der er forskel på. Måske er det en blanding af det hele. Under alle omstændigheder er det i hvert fald fire forskellige tilberedningsmetoder der er beskrevet på posens bagside. Alle er de beregnet til fire personer. I Sverige er det standard at fire personer spiser 2,5 dl ris der er kogt 20 min i 6 dl vand og har trukket i 5 min. Men bevæger du dig lidt mod vest til et dansk middagsbord omgivet af fire danskere, så vil du finde 240 g (3 dl) ris, kogt 12 min i 4½ dl vand og trukket i 12 min. Men tager vi derimod til Norge, og spørger en tilfældig på gaden hvordan han/hun ville tilberede ris til fire nordmænd, så får du nok svaret "240 g (3 dl) ris kogt i 15 min i 5 dl vand, trukket i 5-6 min". Til gengæld vil fire gennemsnitsfinner foretrække at gøre som svenskerne, bortset fra at de kun vil benytte 5½ dl vand, og ikke 6. Jeg synes det er mærkeligt. Jeg har aldrig prøvet at følge nogen af de her vejledninger, så jeg ved ikke hvilken en der er bedst. Måske er der kun én af dem der er optimal, og de andre tre resulterer i virkelig dårlige ris. Producentens måde at vise forkærlighed for ét af landene, og så fucke de andre tre, måske?

Og hvad sker der lige for gærpriserne?? Jeg købte en pakke gær i dag. 1,20 kr! Dét er sgu da dyrt! Jeg husker dengang hvor man ikke skulle af med mere end 65 øre pr. pakke. Gær er åbenbart blevet næsten dobbelt så dyrt på forholdsvis få år. Det synes jeg er lidt voldsomt!

Jeg har forresten en teori om hvordan DTU er opstået. Der er enormt mange parkeringspladser derude, og jeg tror, at det hele engang har været én stor parkeringsplads. "Men hvad er dog pointen med sådan en stor parkeringsplads i midten af ingenting?", er der så sikkert en der har tænkt en dag. Hvad skal man med et sted til at parkere sin bil, hvis der ikke er nogen særlig grund til at parkere den dér? "Men hey!", har personen (eller måske personens ven, såfremt at personen har undret sig højlydt) så sagt, "hvis her var et universitet, så ville det ikke længere være så dumt at parkere her! I hvert fald ikke hvis man havde et ærinde på universitetet". Og universitetets art taget i betragtning, så ville det være oplagt at antage at denne person har været lidt naturvidenskabeligt anlagt. Og så lige en sidste ting som har lidt med mit studie at gøre, og så lover jeg at resten af nærværende indlæg bliver DTU-frit... Det irriterer mig noget så grusomt at min fysiklærer ikke kan finde ud af at udtale ordet "omega" ordentligt. Vi kan godt blive enige om, at trykket skal lægges på e'et, ikke? Omega. Men min lærer lægger trykket på o'et, omega, og det lyder vanvittigt dumt! Ret irriterende, eftersom at omega-symbolet bruges meget i det emne vi har om, så det er et ord han siger tit. Tal dansk, din hund!

Den anden nat drømte Sarah, at jeg lige havde fået et barn. Lidt pudsigt faktisk, for natten forinden drømte jeg at jeg blev gravid. Betyder det så, at jeg har tilbragt for meget tid i selskab med Sarah, når mine drømme nærmest fortsætter i hendes underbevidsthed? For en uge siden fik min telefon også den sære idé, automatisk at foreslå Sarahs nummer når jeg efter at have skrevet en sms, skulle vælge hvilket nummer den skulle sendes til. I stedet for at spørge om jeg ville kigge i telefonbogen som den normalt gør, så stod Sarahs nummer allerede på skærmen som om jeg selv havde valgt det. Meget underligt. Men den holdte op med at gøre det efter et par dage.

Og apropos drømme, så havde jeg i nat et bizart mareridt der foregik i bus 150S, som er den bus jeg tager i skole. Jeg er i forvejen ikke særlig vild med at skulle tage metro og bus til og fra skole, og jeg venter med længsel på at det skal blive bedre cykelvejr så jeg både kan slippe for alle de mennesker som også tager bussen, spare nogle penge på transport og få noget tiltrængt motion, så da jeg vågnede efter mit mareridt i morges og kunne konstatrere at det ikke var frostvejr, besluttede jeg mig for at prøve at cykle i skole. Det gik sådan set også fint nok derud - det var en anelse koldt + det tog lidt længere end det nok normalt kommer til at tage mig, eftersom det var første gang jeg kørte turen, og var nødt til at bruge ekstra tid og opmærksomhed på at sikre mig at jeg kørte rigtigt. Men da jeg skulle hjem igen regnede det. Jeg var ret træt, havde hovedpine og en halv forkølelse som nægter at slippe sit tag i mig (og mest traumatisk af det hele: jeg havde de grummeste pandaøjne - og det har altså ikke en udpræget positiv indvirkning på ens humør, at man ved at man render rundt og ligner en klovn), og dét plus regnen gjorde at jeg ikke ligefrem var i festhumør. Så da min kæde pludselig hoppede af efter kun et kvarters cyklen, så blev jeg sgu lidt gnaven. Og jeg gad simpelthen ikke til at stå i pisseøsende regnvejr og sætte kæden på igen. Så var der jo ikke andet for, end at finde den nærmeste station og tage toget hjem. Men hvordan finder man lige en station, når man ikke engang aner hvilken by man befinder sig i?? Jeg havde haft et kort over ruten på vej derud, men det havde jeg smidt ud, for jeg regnede ikke med at få brug for det mere, nu kendte jeg jo godt vejen. Jeg kunne huske at jeg passerede adskellige stationer på vejen, men præcis hvor de lå - fisk... Jeg havde dog en idé om at jeg ikke var så langt fra en af dem, og jeg havde en fornemmelse af hvilken retning jeg skulle gå i, så jeg prøvede mig frem. Og det lykkedes. Eventually... Jeg kan til orientering oplyse om, at alle veje i Gentofte ender blindt. Undtagen Brogårdsvej. Ville det forresten ikke være en fortræffelig idé, at bytte å'et i Brogårdsvej ud med et dobbelt-a?? Brogaardsvej... det ville være meget pænere. Min fars side af familien hedder Brogaard til efternavn. Jeg er faktisk også døbt det. Louise Brogaard. Men min mor ændrede det til Nielsen på et tidspunkt. Jeg har i maaange år prøvet at tage mig sammen til at få det ændret tilbage til Brogaard, men doven som jeg er, så er det ikke blevet til noget. Min bror er lidt mere handlekraftig, han har i det mindste taget det tilbage som mellemnavn, Alex Brogaard Nielsen. Jeg vil helst helt af med Nielsen, det er for kedeligt. Men hvis jeg skulle finde på at blive gift engang, så kan jeg jo bare vente og skifte navn dér. Evt. tage Brogaard som mellemnavn hvis jeg gerne vil have hans efternavn, men hvis han også har et kedeligt efternavn, så kan få lov til at beholde det selv, og så skifter jeg bare til Brogaard.

Nu må det være nok blogning for i dag. Der venter friskbagte boller og varm kakao i selskab med Sarah forude, men det skal først laves, så det er vel snart på tide at komme i gang.

Au (forhåbentlig snarlig) revoir, kære venner.

Love sucks

2006-01-31T23:55:00.000+01:00

Sejt. Meget, endda. A must have, if there ever was one...

"Du kan provokere ethvert stinkskab!"

2006-01-30T20:29:00.000+01:00

Jeg så en dame i går i Netto. En ganske normalt udseende, midaldrende dame. Og nej, sådan nogle er jo ikke et sjældent syn i Netto, det kan jeg kun give dig ret i. Det var først da hun vendte ryggen til mig, at jeg fik øje på dét, som vil sikre at jeg ikke kommer til at glemme netop denne midaldrende, nettogående dame lige forløbig. Bag på hendes jakke var der broderet et billede af Anders And og Andersine. Iført vintertøj. Løbende på skøjter. Holdende i hånd (og hvad fanden sker der lige for dét?? Nu har selv ænder kærester? Det kan jeg kun mene er alt for unfair, når jeg ikke selv har det der ligner... Men nevermind, dette indlæg skal ikke handle om min egen ynkelighed, det gemmer vi til en anden god gang...) Der skal altså udvises stor forsigtighed når det kommer til at klæde sig i tøj med motiver af tegneseriefigurer. Det er ikke alle tegneseriefigurer der passer til alle mennesker. Hvis du er 4 år og pige, så kan du klæde dig alt det du vil i tøj med Anders And og Andersine, men hvis du er voksen, så er der simpelthen ingen undskyldning for at gå med sådan en jakke som hende her damen gjorde - ikke engang det faktum at du er pædagog (hvilket jeg føler mig tvunget til at konkludere at Netto-ande-damen er). Jeg fordømmer bestemt ikke al brug af tøj med tegneserie-/tegnefilmsfigurer, overhovedet ikke! Men man skal gøre det med stil og man skal gøre det med måde. F.eks. synes jeg, at min egen fantastisk seje Itchy & Scratchy t-shirt er et godt bud på, hvordan det kan gøres uden at der er nogen der kommer til skade. Og denne tegneserieandebefængte dame fik mig til at tænke på en samtale, som jeg havde med Louise for et par dage siden - en samtale der startede ved mp3-afspillere, bevægede sig hen over julegaver fra ens arbejde, fortsatte gennem badehåndklæder, videre til Nuser, og landede helt naturligt i selskab med selvsamme hund på emnet undertøj. Enhver der som jeg færdes jævnligt i H&M, vil vide at der i deres undertøjsafdeling er dedikeret hylde op og hylde ned til undertøj med Nuser på. Og vi snakker altså ikke fikse små undertrøjer til 8-årige piger, nej nej, vi snakker en 80C'er med indlæg, aftagelige stropper, glimmer og sløjfer og alt hvad hjertet ellers kan begære, og selvfølgelig dertilhørende matchende g-strenge - med Nuser på! Nooooo!!! Det er jo forkert på så mange måder! Tegneseriehunde hører ikke hjemme på BH'er! Hvordan kan en pige stå inde i prøverummet og iføre sig en af de her BH'er, kigge sig selv i spejlet, og tænke "det er sgu da en hamrende god idé med hunde på mine bryster!"?? Hvorfor ikke lige kigge ned af sig selv, slå sig for panden, og tænke [quote Chandler] "Wait... Oh, that's right! I'm NOT an eight year-old girl" [/quote Chandler], og så skynde sig at tage den af igen og aflevere den til prøverumsovervågningsdamen, evt. mumle en flov undskyldning - "sorry, my bad, ved ikke hvad jeg tænkte på, død over Nuser..." Man kan da umuligt ønske at andre mennesker skal se én iført sådan noget undertøj, så hvis man bare køber det for at det skal være "praktisk hverdagsundertøj", så er man altså også godt dum, for man kan få SÅ meget andet meget bedre undertøj til dét formål, end det der Nuser-lort. Og så kan de sprøjte dem med nok så meget glimmer, og klistre alle de similisten på som de vil - det bliver undertøjet jo ikke frækt af! Tværtimod - det står bare i skrigende kontrast til tegneseriehunden som jo hører hjemme på børneundertøj! Der må da efterhånden have været en del fyre, der ved synet af deres seneste erobrings Nuser-befængte undertøj er blevet grebet af en slags 'skal/skal ikke'-agtig panik, tænkt "Fuuuuck, hun sagde sgu da at hun var over 16!", kigget på hende komplet i vildrede om hvor vidt han bare skal flå lortet af hende, eller pakke hende pænt ind i varmt tøj og tage hende med ned i den nærmeste BR og købe hende en Bratz-dukke.
Jeg ved ikke om du, kære læser, har fornemmet det, men det er af største vigtighed for mig at gøre det klart, at små, puttenuttede skabninger á la Nuser ikke har nogen som helst steder hjemme på undertøj. Det er en uskik som skal ties ihjel! Og det er med stor bedrøvelse at jeg må tilstå, at mit absolut favorit undertøjsmærke, La Senza, desværre også gør det udi den slags modbydeligheder (dog ikke Nuser, men en eller anden tilsvarende lille rædsel). Men jeg plejer bare at holde mig fra dén afdeling af deres butikker, det må de sgu selv ligge og rode med.
Men altså - pointe: vær varsom når det kommer til tøj med tegneseriefigurer. Og piger - undertøj med Nuser og lignende utøj: big no-no!

Og ang. overskriften på nærværende blogindlæg... I dag var min første rigtige undervisningsdag, og det fag som vi havde var øvelser i uorganisk kvalitativ analyse (meget charmerende forkortet kval anal øvelser på vores skema...), og vi brugte stort set 4 timer på at gennemtæske diverse sikkerhedsforanstaltninger som skal tages når man færdes i et laboratorie (ikke noget jeg ikke vidste i forvejen, men øhh... heller ikke noget som jeg ikke kunne tåle at få af vide igen...) Noget af det første læreren gjorde, var at kigge på os og sige "du kan provokere ethvert stinkskab!" Novra. Jeg har provokeret mangt og meget i min tid, men et stinkskab? Dét er alligevel noget nyt. En af de mange ting som jeg har været nødt til at anskaffe mig i forbindelse med studiestarten, er en hvid kittel til brug i laboratoriet. Men det første jeg tænkte da jeg fandt ud af at jeg skulle købe sådan en, var egentlig at så ville udklædningen til næste halloween-fest være hjemme, men jeg tænkte ikke lige på at sådan en arbejdskittel jo ikke sidder spor fedt. Jeg kunne lige så godt trække en hvid sæk over hovedet. Så kan det også bare være lige meget.

Og så vil jeg lige slutte af med en meget glædelig nyhed: Hen har endelig født!!! :o) Weee!!! Kæmpe tillykke (igen igen...) Jeg glæder mig noget så grusomt til at komme over og besøge dem, det kan kun gå for langsomt :o)
Velkommen til verden, kære Naja-Marie! Glæder mig til at møde dig (og til at lære dig at sige tante Pingo, hvilket skal være dine første ord...)

Kom, lad os brokke os...

Twenty something

PINGO ANMELDER:

PINGO ANMELDER:

Måske egnet

Det kaldes ironi... ♪

Geeky cute

Gode ting:

OPtur

Gammel galde

I tilfældet 'banan'...

Fordi jeg keder mig (del 2)

Fordi jeg keder mig

Følgende indlæg kan med fordel ignoreres

Kort

Underholdende overspringshandling søges

Jeg har en mission

Slut

Varmebehandling

VP anyone?

Random ramblings - part six

Luksusproblemer

Arh...?

Tirsdag d. 5. december, kl. 06:16

Jeg hader:

For the purpose of clarification

I ♥ Westlife

Long time, no blog...

Rock bottom

Den sørgelige sandhed

Too little too late

Uprofessionelt

Er glasset halvt tomt eller halvt fyldt?

Om'er

Learn!

Listepynt

Åh nej

Mmm...

Skål

Jeg er utryg

9/11

Status

Min allerførste tanke da jeg vågnede:

*gab+suk*

♥ Lover of Life | Singer of Songs ♪

Hjælp!

The importance of being idle

Undskyld, hvem er det lige man skal røvpule her for at få en croissant og en latte??

?

Congrats

Når venskaber går i stykker

It's baaack...

Husker du

... and every president gets the country she deserves

En ret sort dag

Random Ramblings - part five

Jeg vil godt slå et slag for Bornholm

Vil I høre noget vildt om Schweiz?!?

Fine - freaked out, insecure, neurotic and emotional

Rocks have no fear. And they sink.

NEJ blev der sagt!

Fuld af frygt!

Je suis tres triste :o(

Error, crap is in the equation and is not solved for

Spørgsmål

"Velkommen til urin"

Undskyld, må jeg gerne bide lidt i dig?

Undskyld. Eller om forladelse? Jeg er ikke helt sikker...

Når de voksne slår

I could use a hug... eller et spark i røven... either way would be fine...

*host+snøft*

Je suis très fatigué

Love sucks

"Du kan provokere ethvert stinkskab!"

gab+suk

host+snøft