fredag, oktober 21, 2005

Ualmindeligt mærkværdigt

Det sidste halvandet døgn har været mærkeligt. Mere mærkeligt end normalt. De mærkværdigheder der fandt sted i går, kan måske forklares med at det var onsdag, men nu er jeg jo ikke onsdagsguru, så jeg ved ikke helt om jeg kan bruge den undskyldning. Og dagen i dag har såmen ikke været meget mindre sær end i går, så forklaringen skal nok findes andetsteds. Men altså, de sidste 36 timer - weird...
Jeg har haft de mærkeligeste samtaler med folk som jeg ikke er helt sikker på at jeg burde have den slags sære samtaler med (note to self: lær at tænke før du taler...) Jeg lider tilsyneladende af højest ubelejlige anfald af forsinket situationsfornemmelse.
Og klokken halv tolv i går aftes blev jeg overvældet at en komplet ubetvingelig trang til at flytte rundt på mine møbler, og gøre plads til den sofa som jeg forhåbentlig engang får anskaffet mig. Men eftersom at der var uoverskueligt rodet på mit værelse, så var jeg jo nødt til at rydde op før jeg kunne begynde at flytte på nogen møbler. Så det gjorde jeg. Jeg ryddede op og gjorde rent og flyttede om. Klokken lort om aftenen/natten. Very strange... Gad vide om mine naboer var udprægede vilde med at jeg gik og støvsugede kl. 1.30? Jeg har heldigvis ikke fået nogen klager.
Jeg har været på arbejde i dag, og det har Sarah heldigvis også. Så havde jeg hende at være underlig sammen med. Vi har vist haft mere end sædvanligt let til latteranfald af de super sorte slags. Og det er ikke engang fordi jeg har været overtræt, tværtimod. Jeg ved ikke hvad der har været galt. Hanne (en kollega) tilbød på et tidspunkt at pakke mig ind i bobbelplastik, fordi jeg blev ved med at gå og volde skade på mig selv (bare rolig, ikke med vilje), og det var først da jeg fortalte det videre til Sarah, at det gik op for mig hvor usandsynligt komisk det ville se ud. Det kunne da være fantastisk! Jeg tror desværre at det ville sætte mit effektivitetsniveau helt i bund, hvis jeg rendte rundt og var pakket ind i flere lag bobbelplastik. Hanne kan i det hele taget være ret underholdende nogen gange. Og hun er åbenbart overbevist om, at det en dag bliver muligt at kunne cykle og læse på én og samme tid. Men hun har noget ret uheldigt hår. Hun er ret korthåret, og nu har hun fået lavet krøller i det. Det ser ikke skide fikst ud...

2 kommentarer:

  1. Hvordan gik familie-turen så?

    SvarSlet
  2. Øhh... det kunne vist godt have gået meget bedre. Men jeg havde nu heller ikke nogle forventninger til at det skulle gå specielt godt.

    SvarSlet