I romance the thought of leavin' it all behind

[[Kl. 19.20... Let's get this party started...]]

Der er rigtig mange ting som jeg gerne vil skrive om i det her indlæg. Der er ikke nogle af dem der er spor vigtige (og mange af dem kommer helt sikkert ikke til at give meget mening). Så er du advaret. Ja ja, jeg ved godt at et virkelig virkelig virkelig lavt niveau af vigtighed aldrig har holdt mig fra at blogge om det. Og dette er ingen undtagelse. Men for en gangs skyld har jeg været forudseende nok til at advare jer på forhånd.
Jeg var ude på DTU i dag for første gang (første gang i forbindelse med mit studie, i hvert fald), og det vil jeg selvfølgelig gerne fortælle lidt om, men først er jeg lige nødt til at fortælle at jeg har fået en åbenbaring. Der er simpelthen gået et lys op for mig, et af de helt store af slagsen. Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg har været en anelse modvillig overfor at begynde at studere igen. Dels af frygt for at rode mig ud i endnu en fiasko (ja, skal vi ikke bare kalde en spade for en spade? Eller vi kan også bare kalde mig for en spade, begge dele virker oplagt i denne sammenhæng...) á la the teatervidenskabs-debacle. For det var sgu ikke nogen succes. Jeg har prøvet at overbevise mig selv om, at der ikke skete nogen skade i den forbindelse, og det har jeg jo egentlig også lidt ret i - men jeg er desværre også nødt til at give mig selv ret i, at jeg fejlede ("Jamen Louise / Pingo / Stjerne / dig dér, det er jo kun menneskeligt at fejle" - psh... tell it to the hand...) Jeg tror ikke jeg ville kunne tåle at føle mig som en fiasko igen lige nu. Altså, jeg har opgivet ligefrem at have styr på og overblik over tilværelsen, men igen at rode mig ud i noget, hvor jeg hver morgen vågner og tænker, "Hvad fanden er det lige jeg laver? Og hvorfor er det lige at jeg laver det??" Og hver gang jeg ser mig selv i spejlet tænker, "Hvad fanden er det lige jeg laver? Og hvorfor er det lige at jeg laver det??" Og hver gang jeg skal tage selv den mindste beslutning tænker, "Hvad fanden er det lige jeg laver? Og hvorfor er det lige at jeg laver det??" Og hver aften (ja ok, nat...) når jeg ligger mig til at sove tænker, "Hvad fanden er det lige jeg laver? Og hvorfor er det lige at jeg laver det??"

[[Kl. 19.53... Tissepause? Dét tror jeg vist nok! Plus jeg skal have fundet mig noget mad inden der kommer Top Model, hvilket er om 7 minutter...]]

[[Kl. 21.04... Top Model er slut for i aften...]]

Top Model (klik ej, kære læser, hvis du vil undgå spoilers!) er altså et fremragende program. For tre år siden ville jeg ikke have kunne holde ud at se sådan et program, det ville mit selvværd og min selvtillid have dannet fælles front og nedlagt veto imod, men nu kan jeg heldigvis med sikkerhed og glæde sige, at jeg bestemt ikke er det samme menneske som jeg var for tre år siden. Eller bare for ét år siden, for den sags skyld. Lige nu er jeg faktisk inde i en periode hvor både mit selvværd og min selvtillid har det ret godt i forhold til hvad der tidligere har været tilfældet. Det er alligevel noget der svinger lidt op og ned, selvfølgelig, det er da bestemt ikke altid at jeg føler mig som en superhelt. But though I cannot fly, I'm not content to crawl ("If I Am" - Nine Days, pisse god sang!). Men lige i dette minut kan jeg med fuld overbevisning sige, at jeg er fantastisk. Og hvis der er nogen der ikke er enige...? Tell it to the hand... ;o) Their loss. Om en time har det sikkert ændret sig igen, og så kan jeg sagtens se, hvorfor der findes masser af mennesker som ikke synes at jeg er verdens bedste Louise. Den optursbølge jeg rider på lige nu skyldes højest sandsynligt at jeg lige har lavet en rigtig god kop kaffe, og hvis man kan lave god kaffe, så kan det ikke gå heeelt galt her i livet. Men for at vende tilbage til Top Model, så mener jeg det er vigtigt at jeg får gjort jer opmærksomme på, at jeg synes at Lisa tangerer menneskeligt affald (og at hvis man skulle lave en forkortelse af hendes occupation, så kunne det meget vel være ass war stylist... jeg ved dog ikke helt hvor jeg vil hen med dét), at jeg overhovedet ikke kan se noget modelpotentiale i Diane, og at Kim uden tvivl er den sejeste / flotteste af dem allesammen (hun minder mig om Kathrine Moennig, som jeg synes er underskøn! Kan I se et mønster? Hvilken type piger det er, der vækker min indre lebbe? ;o) ). Nå, jeg har vist lidt tabt tråden her, jeg ville jo fortælle om det dér lys der er gået op for mig! Men nu har jeg ombestemt mig, for jeg ved ikke rigtig hvordan jeg kan formulere det uden at... ja... jeg ved ikke, jeg tror der er stor chance for at det kan misforståes, hvis jeg bare skriver det sådan som det står inde i mit hoved lige nu. Og det ville være meget uheldigt hvis folk misforstod det på dén måde, som jeg umiddelbart kunne forestille mig at det kan misforståes på. Man skal vist have en lidt indgående, intuitiv forståelse for hvordan tingene foregår inde i mit hoved, for helt at kunne fatte den dybere mening med denneher åbenbaring, og hvorfor den har gjort mig så lettet og løftet en sten fra mit lille hjerte.

Ved du hvad jeg kan blive helt glad over? Når der af og til ude på de tavler som vi har hængende her på etagen, står en eller anden sjov besked, i stedet for de sædvanlige brokkerier over rod og tyveri osv. Her den anden dag var der en der havde skrevet en opsang á la "Det tager kun 30 sekunder at tømme skraldespanden!" (ja, jeg ved godt at dét nok hører under kategorien brok...), og nedenunder var der så en vittig sjæl der havde tilføjet "...men vi vil så gerne have at du blir lidt længere" - hehe... det er da sjovt :o)

For hulan da, hvor kan jeg bruge lang tid på at skrive det her, når jeg samtidig render rundt og laver allemulige andre ting. Jeg tror hellere jeg må gå i bad nu, hvis jeg skal nå det før jeg bliver alt for træt.

[[Kl. 22.52... Ren og velduftende :o) Eller.. nu har jeg da i hvert fald været i bad...]]

Var der ikke noget med at jeg ville fortælle lidt om min første dag ude på DTU? Tror jeg vist. Den allerførste person jeg fik øje på da jeg trådte ind i det lokale hvor vi skulle være, var en gammel mand med gråt hår og julemands-skæg, cirkelrunde briller med guldstel, ternet skjorte, vandrestøvler og Fjällræven-bukser der var stoppet ned i hans uldsokker. Nå ja - og nogle frække røde seler. Jeg nåede ikke rigtig at afgøre med mig selv, om jeg skulle være skræmt eller hvad, for der var heldigvis også en masse andre mennesker i lokalet som jeg skulle hilse på (og svar mig lige på dette: er der et eller andet ved mig som virker magnetisk på kedelige mennesker? Når jeg befinder mig blandt en masse nye mennesker, så formår jeg altid at komme til at smile høfligt til det dér uheldige tilfælde, som åbenbart ikke er vandt til at færdes blandt andre mennesker, som er dybt intetsigende og som har absolut ingen form for situationsfornemmelse. Og når man smiler til sådan en, så springer de på, i den tro at de har fundet deres nye bedste ven, og de er bare ikke til at slippe af med igen! Du kender dem godt, ikke? De der mennesker, hvor du efter at have "snakket" med dem et stykke tid, pludselig opdager at alle farver er væk og verden er blevet sort/hvid, din øl har mistet al smag og personen du "snakker" meds stemme er reduceret til en irriterende summe-lyd, mens du forlængst har glemt hvad samtaleemnet er og dine tanker flyver som aldrig før... Dén slags mennesker har jeg en helt exceptionel evne for at tiltrække. Det er fandme skidt!) Men alt i alt var det en flok flinke mennesker, jeg har umiddelbart et MEGET bedre indtryk af dém her, end af dem jeg startede på teatervidenskab med (vi er allesammen mere eller mindre samme slags nørder...) Jeg er sikker på at det nok skal blive godt. En af de ting der overbeviste mig om dét var, at vi ikke blev tvunget ud i nogle over-klamme pædagogiske get-to-know-each-other lege af vores rusvejledere (som for øvrigt også virker ti gange bedre / rarere / mere kompetente end dem jeg havde på teatervidenskab). Det nærmeste vi kom sådan aktivitet, var en lille se-hvor-vigtigt-det-er-at-løfte-i-flok-og-hjælpe-hinanden leg som var ok. Jeg var virkelig dårlig til den, faktisk den dårligeste i min gruppe, men øh... who cares? Jeg har egentlig ikke så meget andet at fortælle om det. Eller jo, jeg har masser af ting jeg kan fortælle om dagen i dag, men jeg har vist fortrængt dem af ren og skær træthed. Jeg kan ikke huske hvornår jeg sidst har været så tidligt oppe som jeg har været i dag. Jeg skulle allerede være på DTU kl. 8, så jeg skulle afsted lidt over 7 og derfor op kl. 6. Jeg kom selvfølgelig først op halv syv... Jeg er positivt overrasket over hvor kort tid det egentlig tager at komme derop, ikke mere end tre kvarter. Jeg glæder mig til at vejret bliver lidt venligere, så skal jeg helt sikkert til at cykle til og fra skole; der er kun lidt længere til DTU end der er ud til mit arbejde, så det burde sagtens kunne lade sig gøre. Jeg er alt for nærig til at kunne holde ud at skulle betale så meget for at køre med bus og tog. Man kunne jo nok argumentere for at det er en nødvendig udgift som jeg bare må finde mig i, men jeg har aldrig rigtig været helt godt til det der med at prioritere hvad jeg skal bruge mine penge på. Det er som regel de vigtige og fornuftige ting der bliver prioriteret allerlavest. Og så er der ting såsom offentlig transport som jeg af princip nægter at betale for, hvis jeg kan cykle i stedet. Nu har jeg selvfølgelig ikke prøvet at cykle til DTU endnu, så der dog stadig en chance for at jeg finder ud af at jeg ikke gider cykle så meget hver dag, men lige her og nu vil jeg hellere cykle 2 x 18km om dagen, end betale 600kr om måneden for at tage tog og bus. Og så er der noget der ærgrer mig rigtig meget - der er selvfølgelig arrangeret rustur, men jeg havde ikke pengene til at betale for det før fristen udløb, så jeg kan ikke komme med (og før nogen af jer begynder at pege fingre og kalde mig ond og asocial, så vid, at det er udelukkende fordi jeg ikke havde råd, at jeg ikke tager med). Nu er jeg bare virkelig ked af at jeg ikke ignorerede mine egne protester, og fandt en eller anden venlig sjæl der ville låne mig pengene, for jeg ville sååå gerne med, jeg er sikker på at det bliver en pisse sjov tur :o( Jeg synes bare jeg har alt for mange penge udestående allerede, så jeg kunne ikke få mig selv til at sætte mig endnu dybere i gæld, selvom jeg jo ville have betalt personen tilbage igen her til d. 1. Fuck asier. Nå, det er der jo ikke noget at gøre ved nu. Det bliver bare ret trist at skulle forlade de andre i morgen eftermiddag og bare tage hjem, mens de drager afsted til en eller anden spejderhytte, og har en virkelig fed weekend :o(

Det bliver ned til minus 12 grader i nat. Det er fandme koldt! Jeg håber ikke at varmen på mit værelse vælger at sætte ud igen i nat. Jeg ville nok godt kunne sove trods kulden for en gangs skyld, men også kun fordi jeg alligevel sover ret tungt pga. de kraftige smertestillende piller jeg er nødt til at tage før jeg går i seng, for at kunne sove fra smerterne i min albue. Og skulle man ikke tro, at når man nu sover på sådan nogle piller som praktisk talt bedøver én, så ville det være begrænset hvor meget man drømte? Det er altså ikke tilfældet for mig. Jeg drømmer stadig konstant om babyer fordi Hen ikke har født endnu (Hen - spred benene og løsn bækkenbunden! Hug noget brænde og løft nogle vægte! Nu skal Naja-Marie-pigen sgu ud! (og ikke kun fordi jeg er træt af baby-drømme, også fordi jeg glæder mig til at komme over og besøge hende, selvfølgelig)). I nat drømte jeg at Sarah og jeg skulle være med i et radioprogram på Radio 100FM. Selve konceptet med progammet lignede til forveksling Det Stærke Køn på P3, og ham værten var bestemt ikke spor glad for mig, for jeg kunne ikke få den baby som han havde slæbt med i studiet til at holde op med at græde. Og pludselig sad jeg i en bil med min stedmor og var på vej til en færge, som vi skulle med for at komme til en by hvor der var et privathospital hvor min lillesøster var indlagt. Derfra gik drømmen hen og blev lidt rodet, og jeg kan ikke huske så meget mere.

For satan da, hvor er jeg træt nu! Og jeg har slet ikke fået skrevet om de fleste af de ting som jeg egentlig ville :-s Og der er ikke noget sengetøj på min seng. Det må jeg hellere lige ordne, så jeg snart kan komme i seng.

[[Kl. 00.09... Avec dyne- og pudebetræk...]]

Jeg har meget svært ved at holde mine øjne åbne, og jeg har heldigvis også lige fået besked på at gå i seng. Tak for det, det vil jeg så gøre. Men det betyder så også at jeg venter til i morgen med rent faktisk at poste det her indlæg, for der er lige nogle flere meget meget meget uvigtige ting som jeg vil skrive om.

Till then - good night, sleep tight, dream of bedbugs tonight.

[[Kl. 17.40... Nu vil jeg skynde mig at skrive det her færdigt, så skidtet kan blive postet...]]

Ta daaaa!!! Se lige den fine bandliste! :o) Ok, jeg aner så ikke hvem Tool er, men Franz Ferdinand? Nice! Og Kanye West? Woohoo!!! Jeg håber fandme ikke, at der igen i år kommer et eller andet i vejen så jeg ikke kan komme med på Roskilde!

Berlingske Tidende har i bedste kulturkanon-mode lave en afstemning om hvad der er Danmarks største nationale ikon, og den klare vinder blev Den Lille Havfrue. Øv. Jeg ved godt, at Den Lille Havfrue er en af de ting som Danmark er bedst kendt for uden for landets grænser, men eftersom at denneher afstemning blev foretaget af en dansk avis, så tror jeg godt at jeg med nogelunde sikkerhed kan påstå, at det er danskere der har afgivet stemmerne. Og er det virkelig vores egen opfattelse, at den sørgelige undskyldning af en statue at være, er det største symbol på vores land?? Åbenbart. Det synes jeg sgu er lidt trist. Berlingske havde lavet en liste over 12 ting som man kunne stemme på, og jeg synes at der er adskellige ting på den liste som burde rangere noget højere end den skælbefængte tæve. Den røde postkasse for eksempel, men den må nøjes med en 3. plads. Og Christiania (6. plads) og julefrokost (7. plads). Desuden synes jeg at der mangler nogle ting på listen. LEGO!!! Hvor er Lego?!? Og øl! Hallooo?? Dét er da noget vi kan! Til gengæld har de blå fiskekuttere fået en plads på listen, og ja, jeg ved godt at Danmarks kyststrækning er ret lang i forhold til dets areal, og vi har derfor en del havne, men det er nu engang lagt fra de fleste af os der kommer der særlig tit, så jeg synes altså at hvis fiskekuttere har fortjent en plads på listen, så har bagere sgu også. For dem har vi fandme mange af! De er over alt! Ikke at jeg skal klage, tværtimod, det er jo kun godt. Men det står altså skidt til, når dansken selv mener at Den Lille Havfrue er vores største nationale ikon.

Nu er vores intro-forløb på DTU overstået, og min klasse er taget af sted på rustur. Jeg er stadig ret trist over at jeg ikke skal med :o( Men fuck det, i stedet tager jeg med Louise i biffen i morgen og ser Brokeback Mountain :o) Nu har jeg hørt så meget godt om den, så jeg er nødt til at se den. Og så har Louise været så elskværdig at tilbyde mig at jeg kan låne hendes TI83+ (hvilket er en lommeregner, hvis du skulle være i tvivl), eftersom at jeg solgte min egen til min lillebror da han begyndte på gymnasiet, og det er altså lidt nødvendigt at ligge inde med en lommeregner når man læser det som jeg gør. Vi er ganske vist blevet anbefalet at anskaffe os en TI89 Titanium, men det er ikke strengt nødvendigt det første stykke tid (men jeg vil vildt gerne have en! Prøv lige at se på den! Det er jo en fræk lille satan! Super nice legetøj, sådan en ville jeg kunne få laaangt tid til at gå med [/geek]). Skulle du kende en som gerne vil sælge sin TI89'er til en rimelig pris, så sig lige til, for hvis jeg skal købe den lille skønhed helt ny, så skal jeg af med lige knap 1500 kr, og det har pænt lange udsigter til at jeg kan undvære et beløb af den størrelse :o( Ærgeligt at der er så længe til at jeg har fødselsdag. Men det kan jo alligevel også være ligemeget, for jeg har allerede planlagt at min familie skal give mig en Roskilde-billet i gave (yeah, like that'll happen!)

Min albue har det stadig for skidt til at jeg tør tage på arbejde i morgen. Det er jeg ikke tilfreds med. Jeg kunne selvfølgelig tage nogle af de piller jeg har fået, men de er altså ret stærke, og bedøver lidt mere end bare smerten i min arm, så jeg tror bare jeg holder mig til at tage dem når jeg skal sove. I tirsdags da Sarah og jeg var på vej hen til skadestuen, opdagede jeg at Charlie & The Chocolate Factory (som jeg synes er fantastisk!) var udkommet på dvd den selvsamme dag, så da jeg seks timer senere og en armslynge rigere var på vej hjem igen, tillod jeg mig at købe den, fordi jeg havde så ondt af mig selv. Og jeg ved virkelig ikke hvorfor, men jeg har stadig ikke fået set den. Helt ærligt, hvor doven er man hvis man ikke kan tage sig sammen til at se en film?? Det er nok igen det dér med at det at se tv helst skal være noget socialt før jeg gider gøre det. I Odense ligger der åbenbart en butik hvor de nærmest smider dvd'er og cd'er i nakken på dig for ingen penge, så Sarah har lige købt Pulp Fiction og Kill Bill Vol. 1 og 2 for mig. De koster næsten gratis :o)

Nu er der virkelig ingen grund til at jeg skriver mere på det her indlæg. Der er præmie til den første der læser det hele igennem!

[[Kl. 19.12... Over and out...]]