Jeg vil godt slå et slag for Bornholm

Der er bare nogle ting der ikke skal tillægges en personlighed. Genstande og sådan. Børn og barnlige sjæle må gerne give deres bamser personlighed, det er ok. Men det er ikke ok med aktiemarkeder. Der var en mand i tv-avisen tidligere på aftenen der fortalte mig, at aktiemakedet var nervøst. Ej, vel? Dén tror jeg nu alligevel ikke på. Min computer har et navn, så man kan vel godt sige at jeg har tillagt den en personlighed, så i det tilfælde synes jeg sjovt nok også at det er ok. Men Maple skal man ikke give personlighed. Til jer der ikke ved det, så kan jeg fortælle, at Maple er et matematikprogram som vi død og pine skal bruge i vores matematikundervisning. Vi begik tidligt den fejl at give Maple en personlighed (hun var en genstridig lille bitch, som kun gjorde hvad der passede hende. Hun hadede mig, og jeg ved ikke hvad jeg nogensinde har gjort hende, jeg havde sådan set ladet hende være i fred så meget som muligt (for mellem os sagt, jeg var sgu egentlig heller ikke skide vild med hende). Per havde vist oven i købet haft en affære med hende. Hun var pisse besværlig at have med at gøre, og hun var kilde til megen frustration hos mig). Men den leg blev hurtigt træls (og en anelse sindssyg), og helt galt gik det da det blev klart, at vores matematikforelæser har tillagt Maple selv samme personlighed, og fandme nej om vi vil befinde os i bås med ham! Den mand er syg! Så Maple har ingen personlighed. Den bitch. Men kaffe har en personlighed. Min kaffe har i hvert fald. Men det har måske noget at gøre med, at den er så stærk at selv jeg er bange for den. Og nej, drenge! Biler har ingen personlighed, lige meget hvor meget i holder af den. Der er generelt bare mange ting som hankønsvæsener skal holde sig langt væk fra at give personligheder / navne. Grundstoffer må gerne have personligheder. Det har de i hvert fald tit når min lærer i almen kemi, Søren, underviser, og det gør det hele så meget mere hyggeligt. Og hvor kunne det egentlig være fedt hvis Søren også kunne give min procestekniklærer (som jeg stadig ikke har lært at huske hvad hedder) lidt personlighed, meeen... han er trods alt kun en mand, der er vel grænser for hvad han kan. Jeg kan desværre ikke opstille nogle klare regler for hvornår det er ok at tillægge døde ting personligheder, så I må føle jer frem. Hvis I er meget i tvivl, så spørg endelig, jeg skal hjælpe det bedste jeg kan.
I kender godt den der underlige "X har ikke kendt Y særlig længe, men føler alligevel at han/hun har kendt ham/hende altid" kliché-agtige ting, ikke? Altså ikke 'har oplevet'-kender den, men bare 'har hørt om'-kender den. Jeg troede faktisk det var noget Hollywood havde fundet på, lissom de har fundet på kriminalteknik, Jack Bauer, kvindlige præsidenter og Californien, bare fordi der er gode seertal i det. Men det findes faktisk irl! Er det ikke vildt sejt?!? Det synes jeg. Havde du fortalt mig det for et år siden ville jeg ikke have troet på dig, but I'm so much wiser now.
Jeg er nødt til at snakke lidt om eksamener. Boooring, I know, men de fylder sgu en del for tiden. Jeg er halvvejs igennem de skriftlige eksamener. Den der matematik eksamen som gik så gruligt galt, må være gået lidt bedre end forventet, eller også har min lærer bare været meget flink med karakteren for mine afleveringer, for jeg har faktisk bestået matematik. Men også kun lige. Min procesteknik eksamen derimod - crash and burn, big time! Dét havde jeg sgu ikke lige forudset! Jeg synes det er et forholdsvis interessant fag, og i modsætning til matematik som fylder 10 ECTS point, fylder procesteknik kun 2,5. Jeg havde ganske vist ikke forventet ligefrem at skøjte igennem opgaverne (som den skøjteprinsesse jeg jo nu engang er), men jeg havde heller ikke regnet med at blive ramt af en altomfattende forståelses-blokering. Jeg fattede hat af hvad der stod på det papir. Spørgsmål A - la la la la la la la la, teoretisk ilt, blah blah blah blah blah blah, fuldstændig forbrænding, *mystiske ord i besynderlig rækkefølge*, luftmængde... Sooo lost... Efter en halv time var jeg færdig med at skrive semi-kvalificeret vrøvl ned, og var "klar" til at aflevere opgaven, men jeg nægtede at være den første der gik derfra, så jeg brugte yderligere 1½ time på at sidde og ærgre mig over, at det eneste mad jeg havde med befandt sig i en papirpose, som ville larme vildt meget hvis jeg prøvede at finde den frem. Men løbet er heldigvis ikke kørt mht. procesteknik, det er kun 30% af den endelige karakter der afgøres af den skriftlige eksamen. I juni har vi tre ugers projekt hvor vi skal skrive tre rapporter, som sammen med en fjerde som vi skrev i løbet af semesteret (og som jeg har et 10-tal for), udgør resten, så jeg er ikke bange for ikke at bestå faget. I morgen er det almen kemi jeg skal til eksamen i, og det er det fag jeg føler mig allermest sikker i. Der er ikke noget af stoffet som jeg ikke allerede har været igennem i gymnasiet (lige med undtagelse af pH-beregning, som af en eller anden grund skal gøres så meget mere besværligt på universitetet end det var i gymnasiet - hvad fanden sker der lige for dét?!?) Og alligevel er almen kemi det fag som jeg har gjort mest ud af at læse til. Ret dumt, aftersom at jeg på fredag skal til fysik eksamen, og der har jeg nada styr på stoffet! Jeg har været til max 4 forelæsninger i løbet af semesteret, og jeg har overhovedet ingen afleveringer lavet. Så inden kl. 9 på fredag skal jeg lige have lært fysik. Jeg burde nok have brugt en del mere tid på det i ugen op til almen kemi. Fejlprioritering - dét er noget jeg kan! But on the bright side, på fredag kl. 13 er det næsten overstået. Og d. 26. juni slutter det der projekt-halløj, og så er der dømt Roskilde! (Btw, det har DTU ikke planlagt skide godt! Hvad ligner det at lade projektperioden slutte efter festivalpladsen har åbnet?!?) Der er sååå mange koncerter jeg gerne vil se i år, og jeg ved bare at jeg højest sandsynligt ikke engang kommer til at se halvdelen af dem. Men jeg skal se Kaizers Orchestra! De er fantastiske, og det er en helt unik oplevelse at se dem live. Jeg tror det er den koncert jeg glæder mig mest til. Og jeg skal selvfølgelig også se Kanye West :o) And sooo many others... The Streets, Natasja, Death Cab For Cutie (favorit-OC'eren Cohens yndlingsband, dem er jeg jo nødt til at se...), Magtens Korridorer, Marie Key Band, Track 72, Rufus Wainwright, Guns n' Roses, Pato, Phoenix, Vincent Van Go Go... and the list goes on and on and on... Og jeg får jo kun set en brøkdel af dem.

Nåh. Det ser ud til at skyggerne er ved at blive lange. Jeg må hellere få pakket det gøgl jeg skal bruge til min eksamen i morgen, så jeg for en gangs skyld ikke behøver at stresse rundt i morgen tidlig, og på den måde formå at glemme halvdelen af tingene. Og måske jeg skulle forsøge mig med det der tidligt i seng noget, så jeg kan være i topform i morgen. Og husk det nu - på fredag kl. 9 - 13, kryds fingre for mig.

Og således slutter mit blogindlæg no. 100.
Godnat.

Der må gøres et eller andet! Vi skal have omdefineret begrebet helligdag, og det kan kun gå for langsomt!

For det første skal det aldrig være helligdag, når jeg alligevel har fri. Det er jo et sørgeligt spild af fri. Helligdage må kun ligge på dage, hvor det er meningen at jeg skulle have været i skole / på arbejde. For det andet skal alle butikker ikke være lukkede bare fordi det er helligdag. Alle butikker som det kunne tænkes, at jeg kunne finde på at handle i, skal være åbne. Derimod skal alle butikker som jeg ikke har brug for være lukkede. Dermed mindskes mængden af mennesker på gader og stræder og i storcentre, og som direkte følge deraf vil jeg kun blive udsat for et minimum af irritation når jeg er ude og shoppe på en helligdag. Desuden skal alle supermarkeder være åbne, hvadend det er helligdag eller ej, for intet menneske fortjener at føle sig tvunget til at handle i Fakta, bare fordi alt andet er lukket! Og så skal det sgu være godt vejr på helligdage - sol fra en skyfri himmel, tak! For der skal absolut ingen risiko være for, at man på cykelturen hjem (fra de butikker som har åbent!) bliver fucking gennemblødt af regn i lårtykke stråler og tævet gul og blå af hagl på størrelse med golfbolde, så man en time efter man er kommet hjem stadig sidder og fryser af helvedes til! Og det skal ikke tordne! Jeg hader torden!

Men... hvis ovenstående ikke kan lade sig gøre, så skal der i det mindste oprettes en sms-service af en art, som hvis man tilmelder sig den, kl. 8 om morgenen dagen før en helligdag sender mig en fin lille sms, indeholdende budskabet 'Godmorgen Louise, rise and shine! For fanden hvor ser du godt ud, man skulle sgu ikke tro at du kun lige er stået op! :o) Btw - det er helligdag i morgen, så det er højest sandsynligt kun lorte-Fakta der har åbent, så husk at klare dine indkøb og whatnot i dag. Hav en rigtig god dag!'

Vil I høre noget vildt om Schweiz?!?

One down, three to go. Jeg var til skriftlig matematikeksamen i onsdags, og det fuckede jeg vist pænt meget op. Jeg gik egentlig derfra med en følelse af, at jeg i hvert fald havde skrabet et 6-tal sammen, men så var det jo at jeg begik fejlen at snakke med de andre om hvad de havde fået af resultater i de forskellige opgaver, og mine forventninger til min egen præstation faldt hurtigt til et 5-tal, hvilket uden tvivl er en nederen karakter, men hvis jeg også klarer at få et 5-tal for mine afleveringer, så ender jeg samlet med et 6-tal i matematik. Men allerede en time efter eksamenen var slut, blev løsningerne til prøven uploaded til vores intranet, og for at være helt ærlig, så er jeg ikke særlig sikker på at jeg overhovedet har kunne hive det 5-tal hjem. Det er sgu pænt skidt, for jeg har højest sandsynligt heller ikke fået en særlig høj karakter for mine afleveringer, eftersom at min matematiklærer syntes at en af dem lignede en af mine klassekammeraters afleveringer alt for meget, og derfor mente at vi måtte have arbejdet for tæt sammen om det, hvilket ikke er tilladt og er det samme som eksamenssnyd i deres bog. Heldigvis valgte min lærer ikke at indberette os, men i stedet bare at give os en lortedårlig karakter for den pågældende aflevering. Crap. Og vi kan vist allerede få vores karakter i morgen. Men at få fat i den, involverer sikkert en eller anden form for direkte kontakt med vores matematiklærer, og det er jeg egentlig ikke skide hooked på... Det ville være så pisse hamrende ærgeligt at dumpe et fag allerede på første semester. Jeg er stadig på ingen måde sikker på hvad jeg vil "når jeg bliver stor", men jeg vil nu alligevel virkelig gerne have at det her skal fungere, og hvis jeg allerede nu skal til at tage fag om, så må jeg nok indrømme at det ville lægge en alvorlig dæmper på min motivation for denneher uddannelse.

Jeg er officielt alt for ung til at bo i Fucking Nærum. Jeg har siden day one været klar over / sikker på, at 90% af Fucking Nærums befolkning består af ældgamle mennesker, med røven så fuld af penge at deres børn og børnebørn ikke tør fornærme dem ved at sende dem på plejehjem, af frygt for at der bliver skåret i deres arv. De gamle mennesker handler allesammen i den Superbest som er det supermarked der ligger tættest på hvor jeg bor, og Superbest har nu valgt at indføre nye indkøbskurve af hensyn til de gamle mennesker - indkøbskurve med hjul, så de gamle, svage, gigtplagede mennesker der ikke kan klare at skubbe rundt med en vogn, heller ikke behøver at gå og slæbe på en kurv. Jeg ved ikke om den slags er ganske udbredt, men jeg er i hvert fald aldrig stødt på dem før. Og det er da også en fin idé, men jeg er ikke tilfreds med at jeg bor i en by, hvor det største supermarked har følt sig nødsaget til at indføre indkøbskurve med hjul på, fordi der simpelthen er så fucking mange gamle mennesker i Fucking Nærum. Og jeg er generelt bare ikke tilfreds med at bo i Fucking Nærum, jeg har stadig ikke vænnet mig til det. Jeg føler mig overhovedet ikke hjemme her, og nogen gange kan jeg ligefrem glemme at jeg ikke bor på Amager længere. Som i går f.eks. - jeg skulle ind til Sarah, og hende, Louise og jeg skulle finde ud af noget aftensmad sammen. På et tidspunkt om eftermiddagen fik jeg den idé at jeg lige ville høre Sarah om hun og jeg skulle cykle ned og handle ind til det sammen, og den første tanke der ramte mig derefter var ikke "for fanden da, du bor sgu da ikke på Amager længere, så stram dog op!", men i stedet "nåh nej, der var vist noget med at Louise ville handle ind..." *suk*... Jeg vil hjem.

Om lidt under 1½ måned har jeg fødselsdag, og min familie er begyndt at presse på for at få en ønskeseddel. Jeg forstår ikke hvorfor, de kunne lisså godt bare spørge mig ligeud hvad de skal give mig, for stort set alt det der står på mine ønskesedler er bare fyld. Jeg ved altid hvad de har tænkt sig at give mig, og de ved sgu også at jeg ved det, men alligevel insisterer de på år efter år at bede mig om at forfatte en ønskeseddel. Totally pointless. Men i det mindste er jeg da ikke hjemme på min fødselsdag, så de kan ikke holde noget for mig. Jeg er på Roskilde på min fødselsdag i år, så det kan kun blive bedre end sidste år. Der var jeg stadig i London, og der var en uge til jeg var færdig som au pair. Jeg tilbragte min fødselsdag med at passe 9 børn i alderen 3 til 6 år, og lave mad hele dagen som forberedelse til en brunch for 25 mennesker som Lotte og Jakob skulle holde dagen efter, samt lave min egen fødselsdagsmiddag, som nåede at blive kold og kedelig før vi fik spist den, fordi Jakob valgte at komme 1½ time senere hjem end han havde sagt han ville, og der var ikke en eneste der ønskede mig tillykke med fødselsdagen før klokken fire om eftermiddagen, og der var det fandme et af børnenes veninders mor som stort set ikke kendte mig der gjorde det. Nu lyder jeg måske en anelse bitter. Og det var jeg sådan set også. Ikke fordi jeg er særligt vild med at blive fejret og sådan noget, tværtimod - jeg har aldrig brudt mig om at holde fødselsdagsfester for mig selv, jeg synes ikke det er særligt behageligt at bede folk om at komme og gøre mig til centrum og fejre mig, det har jeg det meget mærkeligt med. Men jeg havde det alligevel rigtig nederen med at tilbringe min fødselsdag med at stresse og blive hundset rundt med, og føle at der overhovedet ikke blev sat pris på det arbejde jeg gjorde. Men fuck it, denneher fødselsdag skal nok blive god. Måske formår jeg helt at glemme den. Det gjorde jeg i hvert fald i 2004 hvor jeg også var på Roskilde Festival. Der kom jeg først i tanke om hvilken dag det var, da en af mine venner dukkede op med en gave til mig hen ad aftenen.

Nåh ja - ville du gerne høre noget vildt om Schweiz? Ville du?? Spørg Sarah.

Over and out. Nighty night.

Det er desværre alt for sjældent at jeg ser Louise, men der er altid underholdningsgaranti når det endelig sker. Tangenter all over the place! Hun kidnappede mig i dag. Og hun fortalte mig om et Dr. Phil show hun havde set, hvor kæreste-/ægtepar sad og udlevede deres trang til at dele deres seksuelle problemer med resten af verden. Super rationel, forståelig og normal trang... Men anyways, Louise nævnte at der havde været et par, hvor manden havde brokket sig over at konen var for stille når de dyrkede sex. Konen havde forklaret at hun var alt for genert til højlydt at bekræfte sin mand i at hun nød det (btw, pænt ærgeligt at være for genert overfor sin mand...), og Dr. Phil havde foreslået at hun i stedet fra tid til anden klappede af ham i stedet. Jeg går stærkt ud fra at dét bare var en joke, men jeg ser straks muligheder i det her koncept med alternativ appreciation. Dog vil jeg råde til at hun holder sig fra stående applaus, det kunne godt føre til forstyrrende afbrud midt i det hele. Men hun kunne lave et banner! Eller have konfetti parat til at smide omkring sig med på de helt rigtige tidspunkter. Heliumfyldte balloner hun kan hive ud fra under sengen, når de når finalen. Eller bare gå all the way og hyre et marching band, med pauker og blæseinstumenter og whatnot. Greve Pigegarde! Nej, vent! Cheerleaders selvfølgelig! Give me a Y! Give me 3 E's! Give me an S! What does that spell?? YEEES!!! Den er lige i øjet. De mennesker burde være kommet til mig for rådgivning.
Louise og jeg var på Jensens Bøfhus, og jeg var en helt. Jeg reddede stedet fra at brænde ned. Den uopmærksomme tjenerdame formåede at at smide en papirdækserviet op i et tændt stearinlys, hvilket jo ikke er en skide smart at gøre, men i stedet for at gøre hende opmærksom på det ved at anvende ganske almindelig velformuleret menneske-til-menneske kommunikation, valgte jeg at stoppe hende, pege, og fremstamme "PAPIR - I - ILD... IK GODT!" ... Som du nok kan se, så er jeg pisse handy at have i nærheden i en krisesituation. Jesus Kristus...

Der er ret mange ting jeg ikke tror på. Altså, ikke i den forstand at jeg er et desillusioneret ungt menneske som har opgivet troen på menneskeheden og det der, der er bare visse udvalgte ting, som jeg kun kan forholde mig yderst skeptisk overfor. Atkins-kuren for eksempel. Da jeg var au pair var Atkins Lottes (moren i familien) diet of choice, så i et års tid var mit kulhydratsindtag på et absolut minimum, fordi det var nemmest bare at spise det samme som hende. Og helt ærligt - ethvert koncept som kan få mig til at crave pasta og kartofler, og gøre at jeg nærmest bliver høj af at spise en skive franskbrød, dét er sgu da noget pis. Jeg tror ikke på Atkins. Jeg tror heller ikke på stavgang, det er jo bare et unfair forsøg på at tage pis på gamle mennesker. Og kapgang, for den sags skyld - den bedste måde at dislocate (dansk ord, anyone??) sine hofteskåle. Jeg tror ikke på skidtet. Tåringe? I'm a non-believer there, too. Og jeg tror ikke på social arv. Det findes ikke, det er bare en dårlig undskyldning, opdigtet for at sørge for, at folk der ikke har styr på deres tilværelse har en legitim grund til at placere ansvaret for deres eget rod andetsteds. Ansvaret for dit liv, om det så er en succes eller en fiasko, ligger hos dig, og dig alene. Jeg siger ikke at man skal klare alt alene, men hvis man er en fuck-up kan man altså bare ikke undskylde det med, at ens barndom var noget rod, at ens forældre også var fucked, at man voksede op i et bestemt miljø. Den form for fralæggelse af ansvar giver ingen mening i mit hoved, none what so ever. Jeg tror ikke på social arv. Det er måske en lidt kynisk indstilling at have til det (det har jeg i hvert fald fået af vide at det er), men sådan er jeg. Og her kan vi vist så konkludere at jeg aldrig skal arbejde i socialforsorgen...
Ved du hvem der pt. er indehaver af titlen Verdens Smukkeste Baby? Det er Naja-Marie. Hun er min veninde og fellow Mafia medlem / agent Hens datter, og hun er underskøn. Og den observation er oven i købet kun baseret på de billeder jeg har set af hende, jeg har endnu til gode at møde hende in person. Normalt er helt nyfødte babyer sådan lidt alien-agtige at se på og skal lige "vokse til" før de bliver ordentligt kære, men det var ikke engang tilfældet med Naja-Marie, hun var bedårende lige fra starten. Jeg er stor Naja-Marie fan. Og apropos Mafiaen - prøv at se hvad vi har nu... It's official... vi er seje, og vi har domænet til at bevise det. Men det går fandme trægt med at få Hanson spillet på de danske radiostationer :o( And it's not for lack of trying! Sig mig, er det en god eller en dårlig ting, når ens telefonnummer er blevet tagget til at få autosvaret "Hehehehe... I er sindsyge!" (inkl. stavefejl), når man sender sms'er til Morten Resen / Verdens Bedste Formiddag?? Hmm... Agenter! Jeg tror vi må finde en ny approach til det her promotion-gøgl, for det går simpelthen for langsomt.
Ved du hvad jeg glæder mig til? D. 26. juni, for der slutter semesteret, jeg får sommerferie, og kan med ro i sindet tage på Roskilde Festival. Og nu får I lige for god ordens skyld mine eksamensdatoer, så I ved hvornår det er I skal krydse fingre: 17/5 - matematik, 23/5 - kemisk procesteknik, 31/5 - almen kemi og 2/6 - fysik. Så nu forventer jeg intet mindre, end at I på disse datoer koncentrerer jer om at sende al jeres positive energi my way.