Jeg kan blive ualmindeligt irritabel af at høre på George Bush. Selv hvis vi ser bort fra det faktum at han er yderst habil udi diciplinen vrøvl, så kan jeg blive ganske frustreret af hans måde at tale på. Han er jo kongen af kunstpauser! Eller - kunstpauser kan man vel ikke engang kalde dem, for de er som regel helt igennem malplaceret og ødelægger fuldstændigt flowet i hans taler og får ham til at fremstå bimlende uintelligent. Hurra for en leder...
Jeg er ret træt af at blive taget i røven af kemien. Jeg elsker ellers kemi, kemien og jeg har gået rigtig godt i spænd lige siden vi mødte hinanden i sensommerern 2001. Right from the get go var det tydeligt at kemien og jeg havde rigtig god... ja, kemi. Men jeg er efterhånden træt af gang på gang at finde ud af at jeg lige fra starten er blevet fodret med halve sandheder. Simplificerede udgaver af virkeligheden, som åbenbart skulle tjene det formål at gøre det lettere forståeligt for mig. Løgne! Og jeg vil ikke finde mig i det mere! Jeg vil ikke løbes om hjørner med! Jeg føler mig sgu så dum hver gang jeg får en overraskelse smidt i hovedet, hver gang jeg finder ud af at jeg har slugt en eller anden lyserød, vatted, sugar-coated, børnesikret Disney-udgave af et faktum som så viser sig at være en lodret løgn. Hvorfor kan jeg ikke bare få den endelige sandhed med det samme?? Nu har jeg altså valgt at dedikere det meste af min tid til kemien (i hvert fald indtil Project X får luft under vingerne), og så synes jeg ikke det kan være rigtigt at jeg skal finde mig i den slags.
Bælter. Kender du bælter? En accessory hvis fornemmeste opgave (ifølge mig) er at holde dine bukser på plads, og den opgave har de klaret rigtig fint i årevis. Jeg var ærlig talt lidt forvirret da det kom på mode at slynge et bælte om livet uden at det rent faktisk holdte nogen bukser oppe. Tit var bukser ikke engang en del af outfittet! Bæltet sad der bare - ganske vist på bæltestedet, i hofteområdet. Og det er da meget muligt at det fra tid til anden har været et pænt bælte, men det har ikke tjent noget egentligt formål hvilket jeg mener at et bælte bør, så ja - jeg var forvirret. Og nu er det blevet endnu værre. Nu skal bæltet rykkes op til lige under brystet, og dét tjener jo slet ikke noget formål! Skulle dén nu være moderne?? Det er grimt! Og forkert! No no no! Det er ikke pænt på nogen som helst. Og lige meget hvor tynd man er, så er det helt bestemt muligt at sætte/stramme bæltet sådan at det på ingen måde ser "heldigt" ud! Det hele er en stor misforståelse. Jeg ved ikke helt hvad den bedste strategi ville være - er det noget der skal ties ihjel, eller skal der gøres en aktiv indsats for at få udraderet fænomenet? Og vigtigst af alt: hvis du er en af de individer der mener at et bælte ikke må sidde lavere end parallelt med 4. ribben fra bunden, så stop! Sæt et eksempel, og vær med til at sætte en stopper for galskaben. Skal vi ikke bare allesammen sætte bælterne tilbage i bukserne hvor de hører til?
Og lige en ting til som jeg ikke helt forstår: hvorfor fanden planlægge sin egen begravelse?? Det er jo... jamen... Jeg har sgu ingen intentioner om at planlægge noget som helst. Jeg kunne allerhøjest finde på at lægge penge til side til formålet, for det er jævnt dyrt, men der ud over er det altså op til dem som har lyst til at tage afsked med mig, at arrangere det sådan som de mener det vil være bedst. Jeg kan virkelig ikke se pointen i at efterlade udførlige instruktioner til hvordan min begravelse skal løbe af stablen. Min begravelse er ikke for mig, så jeg vil ikke pålægge venner og familie en streng dagsorden som død og pine skal følges. Det er jo slet ikke sikkert at mine venner og familie er enige i at det er den bedste måde at sige farvel til mig på, de ved sgu nok bedre hvad der er i "min ånd" end jeg gør. Og anyways, som sagt er min begravelse ikke for mig, så jeg synes ikke der er nogen idé i at tingene skal foregå på min måde den dag, for lets face it - jeg er sgu nok lidt ligeglad når den tid kommer. Er det vigtigste ved en begravelse ikke at de efterladte får taget en afsked med den afdøde som de har det godt med? Så lad det dog ske på deres præmisser, i stedet for at stikke dem et helt manuskript i hånden som de skal koncentrere sig om at følge. Så altså, når det bliver min tur: slå jer løs. Gør lige hvad I har lyst til. Jeg håber bare at jeg har fået lagt nogle penge til side, så at dagen kan forløbe præcis som I synes den skal.
And on that somewhat depressing note... au revoir.
Jeg er ret træt af at blive taget i røven af kemien. Jeg elsker ellers kemi, kemien og jeg har gået rigtig godt i spænd lige siden vi mødte hinanden i sensommerern 2001. Right from the get go var det tydeligt at kemien og jeg havde rigtig god... ja, kemi. Men jeg er efterhånden træt af gang på gang at finde ud af at jeg lige fra starten er blevet fodret med halve sandheder. Simplificerede udgaver af virkeligheden, som åbenbart skulle tjene det formål at gøre det lettere forståeligt for mig. Løgne! Og jeg vil ikke finde mig i det mere! Jeg vil ikke løbes om hjørner med! Jeg føler mig sgu så dum hver gang jeg får en overraskelse smidt i hovedet, hver gang jeg finder ud af at jeg har slugt en eller anden lyserød, vatted, sugar-coated, børnesikret Disney-udgave af et faktum som så viser sig at være en lodret løgn. Hvorfor kan jeg ikke bare få den endelige sandhed med det samme?? Nu har jeg altså valgt at dedikere det meste af min tid til kemien (i hvert fald indtil Project X får luft under vingerne), og så synes jeg ikke det kan være rigtigt at jeg skal finde mig i den slags.
Bælter. Kender du bælter? En accessory hvis fornemmeste opgave (ifølge mig) er at holde dine bukser på plads, og den opgave har de klaret rigtig fint i årevis. Jeg var ærlig talt lidt forvirret da det kom på mode at slynge et bælte om livet uden at det rent faktisk holdte nogen bukser oppe. Tit var bukser ikke engang en del af outfittet! Bæltet sad der bare - ganske vist på bæltestedet, i hofteområdet. Og det er da meget muligt at det fra tid til anden har været et pænt bælte, men det har ikke tjent noget egentligt formål hvilket jeg mener at et bælte bør, så ja - jeg var forvirret. Og nu er det blevet endnu værre. Nu skal bæltet rykkes op til lige under brystet, og dét tjener jo slet ikke noget formål! Skulle dén nu være moderne?? Det er grimt! Og forkert! No no no! Det er ikke pænt på nogen som helst. Og lige meget hvor tynd man er, så er det helt bestemt muligt at sætte/stramme bæltet sådan at det på ingen måde ser "heldigt" ud! Det hele er en stor misforståelse. Jeg ved ikke helt hvad den bedste strategi ville være - er det noget der skal ties ihjel, eller skal der gøres en aktiv indsats for at få udraderet fænomenet? Og vigtigst af alt: hvis du er en af de individer der mener at et bælte ikke må sidde lavere end parallelt med 4. ribben fra bunden, så stop! Sæt et eksempel, og vær med til at sætte en stopper for galskaben. Skal vi ikke bare allesammen sætte bælterne tilbage i bukserne hvor de hører til?
Og lige en ting til som jeg ikke helt forstår: hvorfor fanden planlægge sin egen begravelse?? Det er jo... jamen... Jeg har sgu ingen intentioner om at planlægge noget som helst. Jeg kunne allerhøjest finde på at lægge penge til side til formålet, for det er jævnt dyrt, men der ud over er det altså op til dem som har lyst til at tage afsked med mig, at arrangere det sådan som de mener det vil være bedst. Jeg kan virkelig ikke se pointen i at efterlade udførlige instruktioner til hvordan min begravelse skal løbe af stablen. Min begravelse er ikke for mig, så jeg vil ikke pålægge venner og familie en streng dagsorden som død og pine skal følges. Det er jo slet ikke sikkert at mine venner og familie er enige i at det er den bedste måde at sige farvel til mig på, de ved sgu nok bedre hvad der er i "min ånd" end jeg gør. Og anyways, som sagt er min begravelse ikke for mig, så jeg synes ikke der er nogen idé i at tingene skal foregå på min måde den dag, for lets face it - jeg er sgu nok lidt ligeglad når den tid kommer. Er det vigtigste ved en begravelse ikke at de efterladte får taget en afsked med den afdøde som de har det godt med? Så lad det dog ske på deres præmisser, i stedet for at stikke dem et helt manuskript i hånden som de skal koncentrere sig om at følge. Så altså, når det bliver min tur: slå jer løs. Gør lige hvad I har lyst til. Jeg håber bare at jeg har fået lagt nogle penge til side, så at dagen kan forløbe præcis som I synes den skal.
And on that somewhat depressing note... au revoir.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar