onsdag, april 04, 2007

OPtur

Det er helt ok at sætte zebraen op på taget af skuret, men sørg for at der er snor i. Kan I følge mig? Græs og jord og bræk er jord, men fjer er ikke jord. Kan I følge mig?

Jeg har været på OPtur. Navnet i sig selv signalerer noget fedt, ikke? Det var det sgu også. Men jeg har endnu en gang måtte erkende at jeg ikke er hardcore dranker (er det sygt at jeg af og til kan ærgre mig over ikke at besidde dét talent? :-S ). Overdimensioneret, kontinuert alkoholindtag flere dage i træk bevirker at jeg er ødelagt endnu flere dage i træk bagefter. Jeg kom til at drikke ret meget vodka. Det ved jeg udmærket godt at jeg overhovedet ikke kan tåle, så det var faktisk enormt dumt af mig. Det var i søndags, og jeg betaler stadig for det i form af meget begrænset effektivitet. For helvede da, jeg drak oven i købet skumbananer - hvor dum har man lov til at være... Men sjovt var det (mens det stod på). Det meste er faktisk sjovt, så længe man bare sørger for at være i besiddelse af bast og palme.

Forreszten*, måske skulle jeg lige uddybe - OPtur er en uddannelsestur for kommende rusvejledere (det vil sige sådan nogle som mig). Jeg skal være med til indlemme de nye russere på min uddannelse her til sommer. Glæder mig til den magt der følger med jobbet.

_______________________________________
* z'et var umiddelbart en slåfejl, men jeg synes sgu det ser meget fedt ud.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar