I could use a hug... eller et spark i røven... either way would be fine...

Hvorfor er jeg ikke en skid motiveret for noget som helst der har med studie at gøre?!? Og hvorfor har jeg ikke bare den fjerneste idé om hvad jeg har lyst til at lave?? Hvorfor er jeg nødt til meget modvilligt at tvinge mig selv til at give mig i kast med denneher uddannelse? Hvorfor kan jeg ikke bare have lyst til det? Hvorfor kan jeg ikke bare gøre noget fordi det ville være det smarteste og mest fornuftige at gøre? Hvorfor skal jeg absolut brænde 100% for det før jeg kan tage mig sammen til det? Det er jo pisse upraktisk! På den måde kommer jeg jo aldrig nogen vegne, så længe jeg ikke aner hvad fanden jeg vil! Så længe jeg ikke har bare den mindste idé om hvad jeg vil mht. karriere, så har jeg virkelig svært ved tage mig sammen til at bruge min energi på nogen som helst form for uddannelse. Og dét er jo en umådeligt barnlig og umoden indstilling at have til det, og jeg hader mig selv for den. Jeg har fem skriftlige afleveringer i næste uge, og jeg har i dag forsøgt mig med tre af dem – and I failed miserably. Hvis jeg ikke engang kan følge med på det niveau vi er på nu, så er udsigterne til hvordan jeg kommer til at klare det her studie fandme sorte!!! Dét er ikke ligefrem noget der hjælper på motivationen!!! Jeg burde kunne finde ud af de her opgaver! Jeg SKAL sgu kunne finde ud af dem, det er gymnasielærdom! Og det er fucking frustrerende at jeg ikke kan og det er fandme lige til at tude over! Ikke så meget fordi jeg åbenbart er for dum til at kunne finde ud af 3.g’s kemi / fysik / matematik (hvilket jeg altså godt kunne for to år siden), men stort set udelukkende fordi det piner mig at sidde og tvinge mig selv til at lave noget som irriterer mig og som jeg ikke har lyst til. Igen – ekstremt barnligt og umodent. Og jeg har ikke lyst til at tænke på mig selv som værende hverken barnlig eller umoden, for det synes jeg faktisk ikke jeg er. I hvert fald ikke på nogen andre punkter. Men nu er uddannelse jo en ret vigtig ting, og så er det altså pisse deprimerende at vide, at det er dét punkt som jeg åbenbart er umoden og useriøs på! Men ok, så må jeg bare være et af de mennesker som studerer, fordi de er for uoriginale til at vide hvad de vil, og ude af stand til at finde på noget bedre at tage sig til. Det har jeg bare ikke lyst til at være. Og dét er fucking frustrerende, pisse deprimerende, barnligt og umodent og lige til at tude over.