"Køb fokus", bliver der sagt i reklamen. Dén hopper jeg altså ikke på! Men åh hvor ville det være fedt, hvis fokus virkelig var noget man kunne købe sig til.

Jeg kan blive ualmindeligt irritabel af at høre på George Bush. Selv hvis vi ser bort fra det faktum at han er yderst habil udi diciplinen vrøvl, så kan jeg blive ganske frustreret af hans måde at tale på. Han er jo kongen af kunstpauser! Eller - kunstpauser kan man vel ikke engang kalde dem, for de er som regel helt igennem malplaceret og ødelægger fuldstændigt flowet i hans taler og får ham til at fremstå bimlende uintelligent. Hurra for en leder...

Jeg er ret træt af at blive taget i røven af kemien. Jeg elsker ellers kemi, kemien og jeg har gået rigtig godt i spænd lige siden vi mødte hinanden i sensommerern 2001. Right from the get go var det tydeligt at kemien og jeg havde rigtig god... ja, kemi. Men jeg er efterhånden træt af gang på gang at finde ud af at jeg lige fra starten er blevet fodret med halve sandheder. Simplificerede udgaver af virkeligheden, som åbenbart skulle tjene det formål at gøre det lettere forståeligt for mig. Løgne! Og jeg vil ikke finde mig i det mere! Jeg vil ikke løbes om hjørner med! Jeg føler mig sgu så dum hver gang jeg får en overraskelse smidt i hovedet, hver gang jeg finder ud af at jeg har slugt en eller anden lyserød, vatted, sugar-coated, børnesikret Disney-udgave af et faktum som så viser sig at være en lodret løgn. Hvorfor kan jeg ikke bare få den endelige sandhed med det samme?? Nu har jeg altså valgt at dedikere det meste af min tid til kemien (i hvert fald indtil Project X får luft under vingerne), og så synes jeg ikke det kan være rigtigt at jeg skal finde mig i den slags.

Bælter. Kender du bælter? En accessory hvis fornemmeste opgave (ifølge mig) er at holde dine bukser på plads, og den opgave har de klaret rigtig fint i årevis. Jeg var ærlig talt lidt forvirret da det kom på mode at slynge et bælte om livet uden at det rent faktisk holdte nogen bukser oppe. Tit var bukser ikke engang en del af outfittet! Bæltet sad der bare - ganske vist på bæltestedet, i hofteområdet. Og det er da meget muligt at det fra tid til anden har været et pænt bælte, men det har ikke tjent noget egentligt formål hvilket jeg mener at et bælte bør, så ja - jeg var forvirret. Og nu er det blevet endnu værre. Nu skal bæltet rykkes op til lige under brystet, og dét tjener jo slet ikke noget formål! Skulle dén nu være moderne?? Det er grimt! Og forkert! No no no! Det er ikke pænt på nogen som helst. Og lige meget hvor tynd man er, så er det helt bestemt muligt at sætte/stramme bæltet sådan at det på ingen måde ser "heldigt" ud! Det hele er en stor misforståelse. Jeg ved ikke helt hvad den bedste strategi ville være - er det noget der skal ties ihjel, eller skal der gøres en aktiv indsats for at få udraderet fænomenet? Og vigtigst af alt: hvis du er en af de individer der mener at et bælte ikke må sidde lavere end parallelt med 4. ribben fra bunden, så stop! Sæt et eksempel, og vær med til at sætte en stopper for galskaben. Skal vi ikke bare allesammen sætte bælterne tilbage i bukserne hvor de hører til?

Og lige en ting til som jeg ikke helt forstår: hvorfor fanden planlægge sin egen begravelse?? Det er jo... jamen... Jeg har sgu ingen intentioner om at planlægge noget som helst. Jeg kunne allerhøjest finde på at lægge penge til side til formålet, for det er jævnt dyrt, men der ud over er det altså op til dem som har lyst til at tage afsked med mig, at arrangere det sådan som de mener det vil være bedst. Jeg kan virkelig ikke se pointen i at efterlade udførlige instruktioner til hvordan min begravelse skal løbe af stablen. Min begravelse er ikke for mig, så jeg vil ikke pålægge venner og familie en streng dagsorden som død og pine skal følges. Det er jo slet ikke sikkert at mine venner og familie er enige i at det er den bedste måde at sige farvel til mig på, de ved sgu nok bedre hvad der er i "min ånd" end jeg gør. Og anyways, som sagt er min begravelse ikke for mig, så jeg synes ikke der er nogen idé i at tingene skal foregå på min måde den dag, for lets face it - jeg er sgu nok lidt ligeglad når den tid kommer. Er det vigtigste ved en begravelse ikke at de efterladte får taget en afsked med den afdøde som de har det godt med? Så lad det dog ske på deres præmisser, i stedet for at stikke dem et helt manuskript i hånden som de skal koncentrere sig om at følge. Så altså, når det bliver min tur: slå jer løs. Gør lige hvad I har lyst til. Jeg håber bare at jeg har fået lagt nogle penge til side, så at dagen kan forløbe præcis som I synes den skal.

And on that somewhat depressing note... au revoir.

Learn!

Jeg glemte helt at fortælle at jeg har hævnet mig i dag. På edderkopper. På vej til skole i morges opdagede jeg, at der var en af satanerne der havde bosat sig på min cykel i løbet af natten, og som nogen af jer måske ved, så er jeg dødsens angst for de skide kræ. Men da den indledende panik havde lagt sig og jeg havde bekæmpet min instinktive trang til at kaste mig af cyklen for at undgå den visse død som uden tvivl ville være resultatet hvis jeg kom i berøring med føromtalte møgdyr, så fik jeg en idé. Jeg lod den sidde resten af vejen til DTU - for prøv lige at overvej hvor fucking snotforvirret det lortekryb ville være når det engang steg af cyklen og opdagede, at den på ingen måde befandt sig der hvor den mente den var! HA! Hvis jeg er rigtig heldig, så har jeg adskildt den fra dens venner og familie og dømt den til et forfærdeligt ensomt liv! In your face, skoddyr!!!

Listepynt

De begynder tidligere og tidligere. Og nej, jeg snakker for en gangs skyld ikke om folkeskoleelever og sex. Julepynten. Den er på vej op i Lyngby Storcenter. Ja. Jeg var dernede i dag, og der stod folk i hjørnerne og julepyntede. Jeg berettede straks herom til Sarah, og hun spurgte til hvor vidt disse mennesker mon var klar over at vi stadig befinder os i september. Jeg havde selvfølgelig overvejet at spørge dem om det, men jeg kom ret hurtigt til den konklusion, at typerne som pynter op til jul i slutningen af september også må være typerne som ville føle sig ret provokeret af sådan et spørgsmål. Det turde jeg ikke udsætte mig selv for. Jeg føler lidt at vi bare bør ignorere det, så går det vel væk af sig selv. En gang til januar...

WooHoo!!! Roben & Knud i morgen i Oticonsalen! YEAH! Kæmpe cool!

Arbejde kl. 8-16.45 lørdag - ikke helt så cool.

Og min morgenfornemmelse var helt rigtig, der har ikke været skide meget balance i dag. Men fuck det, for der lå et postkort i min postkasse fra Naja-Marie da jeg kom hjem! :-D Plus jeg kørte ind i Hilda Heick tre gange i går! SCORE!

Og så synes jeg forresten at I allesammen skal smutte forbi HansonMafiaens hjemmeside, og se hvor fin den er blevet :o)

Åh nej

Jeg tror ikke der er særlig meget balance i dag.

Mmm...

Nu er der igen noget jeg ikke forstår. En underlig idé hvis undfangelse vist længe vil være et mysterie for mig. Marabou med Daim. Har I set reklamerne? Hvorfor skal de blandes? Hvorfor skal én slags chokolade proppes ind i en anden på den måde? Jeg er helt med på hvorfor vi putter Daim i is, det er fandme en genial idé! Men altså - Daim er chokolade med karamel. Marabou er chokolade. Vi putter chokolade med karamel ind i chokolade. Back at square one?? Er det kun mig der ender med 'chokolade med karamel' som resultat på det lille regnestykke? Hvad skal det dog til for? Jeg vil på ingen måde udelukke at det smager godt, og lur mig om jeg ikke får syndet mig til at smage på det før eller siden, meeen... jeg synes sgu det er fjollet.

Og så var det her til aften at vi første gang fik hilst på Nynne i serieform, og joeh, det var vel helt ok. Som jeg vist tidligere har nævnt var det Lars Kaalunds skyld at jeg forelskede mig i filmudgaven, og jeg har da også begrædt det faktum at han ikke er med i serien, men det ville jo i grunden heller ikke give så meget mening hvis Nynne og Martin (den rolle Lars spiller) stadig var sammen. Det ville jo være den falske Nynne, hvis hun befandt sig i et fast, lykkeligt forhold. Jeg kunne godt forestille mig at Nynne går hen og bliver en fast del af min mandag aften - jeg skal bare lige have helt styr på timingen, for det kan let gå galt. Slår man hen på TV3 lidt for tidligt, så når man at få noget af Robinson Ekspeditionen med, og det er der sgu ingen af os der fortjener at blive udsat for. Og når man ikke at slå væk fra TV3 igen hurtigt nok efter Nynne er overstået, så befinder man sig pludselig i et eller andet kvalmt østrogenhelvede af et kvindeprogram (har glemt titlen). Så pas for pokker på, hvis du også har tænkt dig at følge med i Nynne. Udvis venligst den allerstørste forsigtighed. For din egen skyld.

Skål

Jeg udøver (/misbruger på det groveste) min ret til at være grim. Og der er intet I kan gøre ved det.

Spørg ikke hvorfor - sådan er det bare...

Jeg er utryg

Jeg bliver sgu også lige nødt til at poste det. For fanden da. Burde man skride ind? Burde man gøre et eller andet? Jeg føler lidt at nogen burde tage hånd om situationen og fikse det her før det går for vidt. Men på den anden side - jeg er lidt nysgerrig efter at se hvad der sker hvis han får lov til at fortsætte.

9/11

Jeg skal da gerne være den første til at indrømme, at det forholdsvis tit hænder at jeg skærer amerikanerne over én kam, ruller med øjnene, tager mig til hovedet og ryster på selv samme. Det er da ikke noget jeg er stolt af, jeg er ikke et af de der mennesker for hvem det er en yndlingssport at kritisere de tossede amerikanere, men jo, det sker da - f.eks. i dag. For der er åbenbart mange af dem der ikke kan huske hvilket år 9/11-terrorangrebene fandt sted. For pokker da... Jamen, sådan noget glemmer man da ikke?? Det er da heller ikke en udbredt tendens hos os danskere hvis vi skal tro på denne morgens radioaviser. Mange af os kan huske præcis hvad vi foretog os da vi fik af vide at USA var under angreb, og det kan jeg da også. Det var kort efter at jeg var begyndt i 1.g og var flyttet ind på kostskolen, og jeg var på vej fra vores spisestue ned på mit værelse og kom til at stikke hovedet ind i tv-stuen på vejen, og på tv-skærmen var der gengivelser af billederne af det første af tårnene der styrtede sammen. Der gik virkelig længe (eller sådan føltes det i hvert fald) før det gik op for mig at det var noget der skete lige nu, for selv om alt hvad der stod på skærmen og alt hvad der blev sagt indikerede at det var live, så syntes jeg det var for urealistisk til at det kunne være "ægte". Jeg tror først det gik op for mig hvad der foregik, da jeg jeg lagde mærke til at en af kostskolens amerikanske elever med familie bosat i NY og en far der arbejdede i WTC (han overlevede), rendte rundt og panikkede over at hun ikke kunne få kontakt til nogen derhjemme.
Blitz-erindring kalder de kloge det vist, når man på den måde kan huske detaljer om hvad man foretog sig i forbindelse med en bestæmt hændelse, og det må sgu da også gælde for den almene amerikaner, at den dag har brændt sig fast i deres hukommelse. Hvorfor fanden kan de så ikke huske hvilket år det er sket?!?

Jeg tænkte aldrig på terror før 9/11. Terror var ikke en del af verden (min version af den, i hvert fald) før d. 11. september 2001 (2001! Tossede amerikanere...)

Status

Bare sådan lige en hurtig en af slagsen.

Nej, jeg har stadig ikke en skid styr på hvad jeg foretog mig i fredags, for ja, jeg drak alt alt for meget på alt for kort tid.

Apropos, mine tømmermænd forsaget af selv samme aftens druk er først nu ved at fortage sig.

Nej, det var ikke sjovt at være til familiemiddag i Helsinge i går med de mærkeligste tømmermænd jeg nogensinde har haft. Der blev snakket ret meget om hvaler til den familiemiddag. Min lillebror Alex fik min farbror Steen til at græde af grin ved at klø sig i øret. Jeg har aldrig set Steen grine sådan før.

Fingrene på min højre hånd lugter af bladselleri, og jeg har spist ret meget müsli i dag. Note to self - køb yoghurt i morgen. Müsli er en fandens tør fornøjelse når det ikke indtages i selskab med et mælkeprodukt af en art.

Jeg har nu været vågen i ca. 10 timer, og nej, jeg har stadig ikke foretaget mig noget der kan kategoriseres som værende fornuftigt.

Alex er Timberland. Åbenbart.

Jeg tror sgu jeg har gjort noget dumt. Men jeg er ikke helt sikker.

Der er virkelig rodet på mit værelse. Det er ellers ikke særlig længe siden at jeg ryddede op.

Øl er bedre. (© ® MANJA) [/edit]

Min allerførste tanke da jeg vågnede:

Gad vide om gruppeterapi er en god idé for folk med socialangst?

*gab+suk*

Arh... det sgu lige hårdt nok, det her. Semesterstart. Først og fremmest for min økonomi, for damn hvor har jeg smidt mange penge efter vores boghandel i løbet af denneher uge. Store, tykke, dyre bøger som får mit stakkels dankort til at hade mig, og som jeg frygter at jeg aldrig får brugt så meget at jeg føler at det har været forsvarligt at bruge en mindre formue på dem. Mit energiniveau har sgu også taget semesterstarten pænt hårdt. Jeg var ikke rigtig forberedt på at starte igen, men det er sådan set min egen skyld, for jeg nægtede simpelthen at skænke det en tanke før mandag morgen. Det er slemt at stå tidligt op hver dag. Mandag er den eneste dag hvor jeg møder kl. 9, ellers er det kl. 8 resten af ugen, og mange af dagene er lange dage, enten med både formiddags- og eftermiddagsundervisning, eller med opgavecafé om eftermiddagen. Men jeg har ganske vist fået en bedre start på dette semester end jeg fik på det sidste. For det første (såfremt at jeg dukker op i morgen, hvilket jeg har alle mulige intentioner om) har jeg været til al undervisningen i denne første uge, og allerede dér går det bedre end i første uge på sidste semester. Og jeg har sgu læst og forberedt mig til undervisningen (også en betydelig forbedring i forhold til sidste semester). Der har også været forbedringer på lærer-fronten. De fag som jeg føler mig mest sikker i, er der hvor jeg har de dårligste undervisere, hvorimod i de fag som nok kommer til at være dem jeg har sværest ved, der har jeg været heldig nok til at få nogle undervisere der lader til at være både flinke og inspirerende. Det er en ret god kombination. Men for fanden hvor er jeg træt. Jeg har egentlig været meget god til at sørge for at gå tidligt i seng, men det har åbenbart ikke været nok til at kunne holde mig oppe og kørende i den grad som jeg har brug for. Jeg er blevet immun overfor kaffe. Jeg tror de næste par dage kommer til at føre til, at jeg tilbringer hele søndag i sengen. Hele dagen i morgen har jeg undervisning, fra 16-19.30 skal jeg på arbejde, efter arbejde tager jeg tilbage til DTU hvor der er Sensommerfest og der bliver jeg så så længe som jeg føler jeg kan tillade mig det, hvilket sikkert ikke er særlig længe eftersom at jeg skal møde på arbejde igen kl. 8 lørdag morgen. Når jeg så får fri kl. 16.45 tager jeg direkte til mine bedsteforældre i Helsinge hvor hele familien er inviteret til min farfars fødselsdag, og den tanke alene er nok til at udmatte mig. Forældre, tanter, onkler, bedsteforældre som skal opdateres på alt hvad der foregår i mit liv, små meget energiske søskende som insisterer på at blive leget med - alt sammen garneret med overtræthed og en smule tømmermænd. Jeg ender sikkert med at overnatte i Helsinge så det meste af min søndag også bliver tilbragt deroppe, og i min fars side af familien der bruger man altså ikke det der med at sove længe i weekenden, så når jeg endelig indfinder mig her i Nærum igen engang i løbet af eftermiddagen, så er jeg så tæt på død som man overhovedet kan være til trods for at man dog stadig har noget der minder om en puls. Hvis jeg så også formår at få lavet min matematikaflevering til på tirsdag færdig i løbet af søndag aften (hvilket jeg virkelig håber), så synes jeg sgu at jeg fortjener en præmie af en art.

Semesterstarten har egentlig også været ret hård for min cykel - mit bagdæk er punkteret. Lort.

♥ Lover of Life | Singer of Songs ♪

Havde Freddie Mercury stadig været i blandt os, så ville han have fyldt 60 år i dag. Congrats.

I søndags erhvervede jeg mig to tilføjelser til min Queen samling - to "sære" cd'er. Den ene er sær i kraft af, at den er udgivet på et italiensk pladeselskab som jeg aldrig har hørt om i forbindelse med Queen før (eller nogen anden forbindelse for den sags skyld), og så indeholder den generelt bare nogle besynderlige numre. Tilfældige studie sessions, obskure live versioner, demo versioner og ikke mindst en demo af sangen Who Wants To Live Forever sunget af Brian Mays (meget unge) datter. Og cd'ens cover er udstyret med et billede taget fra musikvideoen til Radio Ga Ga - som vel at mærke ikke er på cd'en. Den anden er et live album med sange fra en del forskellige optrædener. Der er ingen af sangene der er specielle i den forstand at de er sjældne, men det er umiddelbart den bedste, mest perfekte samling af Queen sange jeg nogensinde har set på ét album, når man tænker på sangenes temaer, stemning og stil. Den eneste sang jeg synes falder lidt udenfor, er også den sang der er årsagen til at jeg måtte eje cd'en - en live version af sangen Somebody To Love optaget i Brøndby Hallen i 1977. Jeg vidste ikke at nogen af de danske koncerter var blevet optaget. Det er jo det nærmeste jeg nogensinde kommer Queen i Danmark.

Fantakstisk.

Hjælp!

Min vandhane bliver sgu ved med at falde af. Mens der er tændt for vandet, selvfølgelig. Jeg ved ikke helt hvad jeg skal gøre. Jeg har snart ikke flere tørre sokker.

Skal vi ikke lige få noget på det rene? Rene linier, bare for en sikkerheds skyld. Hvis du nogensinde ser mig kold, klam, våd, gennemblødt, sammenbidt, utilfreds, pissed off, bærende på en pisse tung (lisså gennemblødt) taske fyldt med pisse dyre bøger (som jeg frygter er lisså gennemblødte), med pandaøjne og et ubehageligt mix af make-up og regnvand løbende ned af mine kinder - hvis du ser mig sådan, så skal du ikke - ikke - stå der i dit tørre tøj, med din kop indeholdende hvad der efter duften at dømme må være kaffe, med et smil (og her er jeg lige nødt til at smide endnu et ikke ind) og møde mig med en oprigtig, sarkasme-fri, ironi-fri kommentar i stil med "Heh. Det er da godt nok et underfundigt vejr. Hvor er det hyggeligt."

Det kan man nemlig meget nemt komme til skade ved at gøre.

The importance of being idle

Weird fact of the day: siden jeg flyttede til Nærum har jeg ikke siddet ved mit skrivebord. Ikke en eneste gang. Det står bare og fylder og bliver brugt til opmagasinering og arkivering (pæne ord for rod, I know). Jeg har oven i købet aldrig fået sat min skrivebordslampe til siden jeg flyttede ind. Men ok, min sofa er også laaangt bedre at sidde i end min skrivebordsstol, såøh... tror bare jeg bliver her.

Dyr er dumme. Der er virkelig få af dem er ikke er. Pingviner er ikke, de er hyggelige og kære og intelligente, og katte er heller ikke, de er helt vildt seje. Slanger er også helt ok. Men de fleste andre dyr er skide dumme. Høns, kyllinger, gæs, måger, duer, spurve og den slags skodfjerkræ - de er fandme de allerdummeste! Jeg skal altså have mig en snak med de måger. Snegle. Hvad fanden laver de midt på skovstier og fortove?? De burde sgu da snart have lært det. Fisk? Stuuupiiid! Og pisse kedelige. Hvem der bare havde en pingvin.

Og for pokker hvor er jeg træt af manden i reklamen der hele tiden siger, at jeg garanteret har danset til Boten Anna i løbet af sommeren! Fandme nej! Helt ærligt...

Jeg har fået en ny kemibog. I kan tro den er flot :o)