Inkompetence burde være strafbart lige meget hvilket erhverv det forekommer inden for, selv noget så småt som hvervet som tutor for os forvirrede, hjælpeløse 1. års universitetsstuderende. Hele denne uge har været dedikeret til vores introduktion til livet som unistuderende, og den første dag var da også ok - intimiderende, men ok. Tirsdag var lidt blah. Vi skulle først møde kl. 11 hvor vi blev smidt i nogle grupper og sat i gang med det der Mission Shakespeare-pis, og bagefter var vi på besøg i Hofteatret, hvilket ville have været super spændende hvis ikke det lige var fordi oplevelsen blev ødelagt af den komplette mangel på interesse fra de fleste af mine fellow teatervidenskabsstuderende! Man skulle da ellers tro at de ville have fundet et teatermuseum bare en smule spændende. Men så må jeg jo bare slæbe en anden med derhen en anden gang, for jeg kunne godt tænke mig at udforske det ordentligt en dag. Men altså, tirsdag - lidt steneren dag. Onsdag formiddag var der en masse ting på programmet som jeg ikke kunne se fidusen i at spilde min tid på, så jeg nøjedes med at dukke pligtskyldigt op til Mission Shakespeare gruppearbejdet, hvilket jeg lige så godt kunne have ladet være med for det gik ad helvedes til. Men jeg var nu heller ikke særlig ivrig for at få det til at lykkedes, for det er en latterlig idé. Så altså, onsdag - heller ikke en skide fed dag.
Men i dag, torsdag, dén tog kegler!! For fuck hvor var det en åndsvag dag! Jeg havde faktisk glædet mig til dagens program som hovedsageligt stod på fagintroduktioner ved vores nye undervisere, så det skulle jo nok blive interessant. Derfor havde jeg (til trods for at jeg først var gået i seng kl. 3.30 - min egen skyld, I know) kæmpet mig ned på universitetet til kl. 9.00 for en gangs skyld (more or less...), men da jeg kom derned var der kun én af de andre der var der, ingen tutorer eller noget - ingen! Kun ham der fætteren som jeg har glemt hvad hedder. Til min store skræk så jeg at der på tavlen i vores lokale stod at vi først skulle møde kl. 9.30. Jeg kunne have sovet en halv time længere... Dét vidste jeg ikke. Det må være blevet meddelt i går mens jeg ikke var der - eller mens jeg var der, hvad ved jeg, jeg var ikke skide opmærksom (ris til egen røv, og ikke på den fede måde). Så i stedet kunne jeg sidde der og glo i en halv time sammen med ham tossen som åbenbart havde haft sin allerførste undervisningstime i jazzballet i går aftes, så mens vi snakkede trippede han lystigt rundt i hele lokalet og lavede knæbøjninger og whatnot. Pænt steneren! Han er lidt sær...
Men klokken halv ti da folk havde indfundet sig valgte tutorerne at informere os om at de vist havde fået rodet lidt rundt i det da de havde aftalt med underviserene hvad tid de skulle være hos os, så at der altså ikke kom nogen før kl. 10. Fuck. Jeg kunne altså have fået en hel times mere søvn. Jeg var også begyndt at kunne mærke at jeg ikke havde fået min obligatoriske morgenkaffe, så jeg forsøgte mig med automatkaffe. Big mistake. Der er intet som dårlig kaffe der virkelig kan gøre én deprimeret. Så jeg var ikke glad, not at all...
Men i dag, torsdag, dén tog kegler!! For fuck hvor var det en åndsvag dag! Jeg havde faktisk glædet mig til dagens program som hovedsageligt stod på fagintroduktioner ved vores nye undervisere, så det skulle jo nok blive interessant. Derfor havde jeg (til trods for at jeg først var gået i seng kl. 3.30 - min egen skyld, I know) kæmpet mig ned på universitetet til kl. 9.00 for en gangs skyld (more or less...), men da jeg kom derned var der kun én af de andre der var der, ingen tutorer eller noget - ingen! Kun ham der fætteren som jeg har glemt hvad hedder. Til min store skræk så jeg at der på tavlen i vores lokale stod at vi først skulle møde kl. 9.30. Jeg kunne have sovet en halv time længere... Dét vidste jeg ikke. Det må være blevet meddelt i går mens jeg ikke var der - eller mens jeg var der, hvad ved jeg, jeg var ikke skide opmærksom (ris til egen røv, og ikke på den fede måde). Så i stedet kunne jeg sidde der og glo i en halv time sammen med ham tossen som åbenbart havde haft sin allerførste undervisningstime i jazzballet i går aftes, så mens vi snakkede trippede han lystigt rundt i hele lokalet og lavede knæbøjninger og whatnot. Pænt steneren! Han er lidt sær...
Men klokken halv ti da folk havde indfundet sig valgte tutorerne at informere os om at de vist havde fået rodet lidt rundt i det da de havde aftalt med underviserene hvad tid de skulle være hos os, så at der altså ikke kom nogen før kl. 10. Fuck. Jeg kunne altså have fået en hel times mere søvn. Jeg var også begyndt at kunne mærke at jeg ikke havde fået min obligatoriske morgenkaffe, så jeg forsøgte mig med automatkaffe. Big mistake. Der er intet som dårlig kaffe der virkelig kan gøre én deprimeret. Så jeg var ikke glad, not at all...
Kl. 10 fortalte en af tutor-keglerne os "ups og uha da, for syv søren og sikke noget værre noget" at der vist ikke kom nogen før 10.30. Så bliver jeg jo arrig! Jeg kunne have fået enten halvanden times ekstra søvn eller en times søvn + ordentlig kaffe - begge dele glimrende alternativer til at side 100 år i multisalen i bygning 21 og vente på nogle mennesker som måske/måske ikke ville dukke op og fortælle os om deres fag. Men jeg skulle åbenbart ikke have lov til at sidde og være sur i fred, for pludselig lyder beskeden fra tutorerne "hvis vi alligevel har en halv time til overs, så kan I lige stille jer ud på gulvet i en rundkreds. Så kan vi jo lige nå at lege..." Mere nåede jeg ikke at høre, for der var jeg flygtet. Jeg nægter at deltage i flere af deres super-pædagogiske sociale get-to-know-each-other psykopat-lege, så jeg skyndte mig ud og ringe til Sarah for at brokke mig over hvor overdrevet utilfreds jeg var med alting. Da jeg var færdig med at snakke med hende var der stadig 25 minutter til at der (supposedly) skulle indfinde sig en underviser, så jeg cyklede hjem (det tager tre minutter) og fangede Hen på messenger så jeg lige kunne brokke mig til hende også. Det gjorde godt. Så cyklede jeg tilbage, og lur mig om der sørme ikke stod en teaterhistorielærer klar til at snakke med os da jeg kom! Endelig! Og endnu flere lærere fulgte efter, så det var jo super. Vores dramaturgilærer er super underlig! Han snakker med sådan en slags stemmer der gør, at man slet ikke kan koncentrere sig om hvad fanden det er han siger. Men alle de andre virkede fine nok, især ham vi skal have i forestillingsanalyse, han er helt vildt underholdende!
Tutorerne nåede dog at få pisset mig lidt mere af før dagen var omme. Der er en af de andre piger som meget gerne vil med på rusturen, men hun kan kun være der noget af tiden, så hun synes at det er lidt dyrt at give fuld pris for at være med fra fredag eftermiddag til lørdag formiddag, hvilket jeg kun kan give hende ret i. Men af for mig komplet uforståelige årsager kunne det på ingen måde lade sig gøre for hende at få lov til at betale lidt mindre, det ville tutorerne slet ikke gå med til. Det var som om de slet ikke kunne se logikken i hendes forespørgsel. Nu har tutorerne gået og gjort så meget ud af hvor vigtigt det er at man tager med på rusturen, så hvorfor fanden kan de ikke lade hende betale mindre?? Hvis hun kun er der halvdelen af tiden, så er udgifterne til hendes ophold sgu da også kun halvt så store! Hvad er problemet? Men det måtte hun altså ikke, så hun gav efter og betalte fuld pris for at være med på halvdelen af turen.
Da vi sad og spiste frokost kom jeg vist til at udtrykke mig rimelig åbent om hvad jeg mente om vores tutorer, for helt ærligt, de er jo inkompetente. Jeg fik dog ikke rigtig det medhold fra de andre som jeg havde regnet med. Det kunne selvfølgelig have haft noget at gøre med at vores tutorer sad ved bordet bag mig... Dét havde jeg så ikke lige lagt mærke til.
Såøh... Jeg tror bare jeg lader være med at tage derhen i morgen.
Tutorerne nåede dog at få pisset mig lidt mere af før dagen var omme. Der er en af de andre piger som meget gerne vil med på rusturen, men hun kan kun være der noget af tiden, så hun synes at det er lidt dyrt at give fuld pris for at være med fra fredag eftermiddag til lørdag formiddag, hvilket jeg kun kan give hende ret i. Men af for mig komplet uforståelige årsager kunne det på ingen måde lade sig gøre for hende at få lov til at betale lidt mindre, det ville tutorerne slet ikke gå med til. Det var som om de slet ikke kunne se logikken i hendes forespørgsel. Nu har tutorerne gået og gjort så meget ud af hvor vigtigt det er at man tager med på rusturen, så hvorfor fanden kan de ikke lade hende betale mindre?? Hvis hun kun er der halvdelen af tiden, så er udgifterne til hendes ophold sgu da også kun halvt så store! Hvad er problemet? Men det måtte hun altså ikke, så hun gav efter og betalte fuld pris for at være med på halvdelen af turen.
Da vi sad og spiste frokost kom jeg vist til at udtrykke mig rimelig åbent om hvad jeg mente om vores tutorer, for helt ærligt, de er jo inkompetente. Jeg fik dog ikke rigtig det medhold fra de andre som jeg havde regnet med. Det kunne selvfølgelig have haft noget at gøre med at vores tutorer sad ved bordet bag mig... Dét havde jeg så ikke lige lagt mærke til.
Såøh... Jeg tror bare jeg lader være med at tage derhen i morgen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar