Folk jeg råbte af/var meget uhøflig overfor i går:
- Vores håndværkere, der insisterede på gang på gang at smadre diverse ting og sager imod min dør, og derudover bare larmede helt ekstremt meget. Det burde ikke være tilladt at begynde at hamre og bore og whatnot kl. lort om morgenen! Og det fortsætter sgu resten af dagen! Uudholdeligt! Hold kæft hvor er jeg træt af dem! De har fandme bare at være helt fantastiske de køkkener vi får ud af denne her tortur!
- Hjemløs mand nede ved Kvickly, som hele fire gange prøvede at sælge mig det samme blad som jeg hverken havde lyst til at købe første gang han spugte, ej heller anden gang, ikke tredje gang og nej, sjovt nok heller ikke fjerde gang! Men ham vil jeg gerne sige undskyld til, han havde sikkert ikke lagt mærke til at han havde spurgt mig før. Så undskyld til den hjemløse mand.
- Håndværkerne igen, de prøvede at kvæle mig med en ledning da jeg kom tilbage fra Kvickly. Se jer dog for, tosser! Så svær er jeg altså heller ikke at få øje på! Det er mennesker som dem der trækker Danmarks IQ-gennemsnit ned på 100...
- Gammel mand ved lyskryds på vej til arbejde. Han fortjente det overhovedet ikke, tværtimod. Det var sådan set mig der var ved at køre ham ned. Så også undskyld til den gamle mand.
- Gammel dame ved samme lyskryds, muligvis gammel mands kone. Hende var jeg til gengæld ikke ved at køre ned, så jeg gider sgu ikke høre på hende brokke sig over min uagtsomme kørsel! Hvis der skulle gøres det, så kunne manden sgu gøre det selv. Men det gjorde han jo ikke, så han har nok ikke følt at der var sket så stor skade at det var nødvendigt med brok. Så bland dig uden om, dame!
- Diverse mennesker på mit arbejde, som heller ikke fortjente det på nogen måde overhovedet. Men det er da herre provokerende når folk går og smiler og taler pænt til dig når du selv er i super dårligt humør. Og når jeg er så sur som jeg var i går, så er jeg altså ikke helt tryg ved at have et job hvor jeg går med kniv... Jeg skulle anstrenge mig rigtig meget for ikke at bede min chef om at gøre noget rigtig grimt ved sig selv, da han kom og spurgte om jeg kunne tage en ekstra vagt i uge 39. Inde i mit hoved hørte jeg mig selv sige noget til ham som helt sikkert ville have ført til min fyring, men heldigvis var det noget á la "Uge 39? Hvilke datoer har du? Tirsdag? Ja ok, fair nok. Jeg kommer" der endte med at komme ud af min mund.
Andre ting der irriterede mig grænseløst i går, men som dog ikke førte til voldsomme, verbale udbrud:
- Glasskår. De er jo over alt, og det er så skide irriterende. Jeg er pænt meget afhængig af min cykel, og selvom en punktering ikke ville betyde verdens undergang, så er det ikke ligefrem noget jeg hilser velkomment alligevel. Man skal jo være en sand mester udi slalom-kunsten for at undgå glasskår, og alligevel er selv de mest kreative undvigelsesmanøvre ikke altid nok til at slippe uden om. Jeg kan sgu komme i tanke om mange andre ting jeg hellere vil bruge mine penge på end at få lappet min cykel, og nej, jeg kan ikke finde ud af at gøre det selv. For at citere den altid kloge Sarah, så er størstedelen af de idioter der går og smadrer flasker rund omkring på gader og stæder jo små, stupide, ignorante, latterlige undermålere på 14 år, som synes at de er forfærdeligt seje når de gør det, og som har deres fædre til at ordne deres cykler hvis de selv skulle komme til at køre en tur gennem deres efterladenskaber. Fuck, hvor jeg hader glasskår! Og jeg hader dem der laver dem! Det er virkelig noget jeg går og er irriteret over hver evigt eneste dag. Hvis jeg nogen sinde fanger en eller anden i at smadre en flaske på åben gade bare for sjov (for ja, ha ha - det er da herre morsomt - NOT!), så tvinger jeg naren til at lægge sig ned og rulle sig i de skide glasskår. Så kan han/hun fandme lære det. Fuck glasskår.
- "Logistik med personlighed". Det står der på ryggen af den t-shirt som jeg skal have på når jeg er på arbejde. Måske er det mig der tager fejl (det er jo sket før), men i mit hoved så er begreberne 'logistik' og 'personlighed' bare ikke særligt forenelige, de har jo intet med hinanden at gøre. Jeg kan i hvert fald skrive under på at der er nada personlighed over det som jeg går og laver ude på Tjellesen. Så med mindre at der er en eller anden der går og skriver små hyggelige hilsner på kassesedlerne til vognmændene eller noget lignende, så synes jeg at Tjellesen burde se sig om efter et nyt slogan.
- Suicidale insekter. Hvis du er et insekt der går og kontemplerer selvmord, så flyv da for helvede mod en bilrude, og ikke ind i mig! Mette, vi må se at få gjort en indsats med det der bug counselling, for det her er ikke holdbart i længden...
- Radiostationen The Voice. Når jeg er på arbejde er det som oftest P3 der bliver hørt (klart min fortrukne station), og nogen gange Radio 100FM (også ok i små mængder), men i går var jeg tvangsindlagt til at høre The Voice næsten hele aftenen, og det er jo en dårlig station. Det er jo ikke andet end Mariah, Amy, Justin og Nik & Jay i én uendelighed, af og til afbrudt af uintelligente kommentare fra en dybt uprofessionel radiovært. Det er jo sådan noget man bliver dum af at høre på.
Heldigvis var der en barmhjertig sjæl der skiftede kanal til P3 en halv times tid før fyraften, som oven i købet faldt ualmindeligt tidligt i går - allerede lidt i ti. Så de to ting kombineret med en næsten fuldstændig mangel på modvind da jeg cyklede hjemad gjorde at jeg nærmest var helt glad da jeg endelig var hjemme. Og det er jo ikke så ringe endda.
- Vores håndværkere, der insisterede på gang på gang at smadre diverse ting og sager imod min dør, og derudover bare larmede helt ekstremt meget. Det burde ikke være tilladt at begynde at hamre og bore og whatnot kl. lort om morgenen! Og det fortsætter sgu resten af dagen! Uudholdeligt! Hold kæft hvor er jeg træt af dem! De har fandme bare at være helt fantastiske de køkkener vi får ud af denne her tortur!
- Hjemløs mand nede ved Kvickly, som hele fire gange prøvede at sælge mig det samme blad som jeg hverken havde lyst til at købe første gang han spugte, ej heller anden gang, ikke tredje gang og nej, sjovt nok heller ikke fjerde gang! Men ham vil jeg gerne sige undskyld til, han havde sikkert ikke lagt mærke til at han havde spurgt mig før. Så undskyld til den hjemløse mand.
- Håndværkerne igen, de prøvede at kvæle mig med en ledning da jeg kom tilbage fra Kvickly. Se jer dog for, tosser! Så svær er jeg altså heller ikke at få øje på! Det er mennesker som dem der trækker Danmarks IQ-gennemsnit ned på 100...
- Gammel mand ved lyskryds på vej til arbejde. Han fortjente det overhovedet ikke, tværtimod. Det var sådan set mig der var ved at køre ham ned. Så også undskyld til den gamle mand.
- Gammel dame ved samme lyskryds, muligvis gammel mands kone. Hende var jeg til gengæld ikke ved at køre ned, så jeg gider sgu ikke høre på hende brokke sig over min uagtsomme kørsel! Hvis der skulle gøres det, så kunne manden sgu gøre det selv. Men det gjorde han jo ikke, så han har nok ikke følt at der var sket så stor skade at det var nødvendigt med brok. Så bland dig uden om, dame!
- Diverse mennesker på mit arbejde, som heller ikke fortjente det på nogen måde overhovedet. Men det er da herre provokerende når folk går og smiler og taler pænt til dig når du selv er i super dårligt humør. Og når jeg er så sur som jeg var i går, så er jeg altså ikke helt tryg ved at have et job hvor jeg går med kniv... Jeg skulle anstrenge mig rigtig meget for ikke at bede min chef om at gøre noget rigtig grimt ved sig selv, da han kom og spurgte om jeg kunne tage en ekstra vagt i uge 39. Inde i mit hoved hørte jeg mig selv sige noget til ham som helt sikkert ville have ført til min fyring, men heldigvis var det noget á la "Uge 39? Hvilke datoer har du? Tirsdag? Ja ok, fair nok. Jeg kommer" der endte med at komme ud af min mund.
Andre ting der irriterede mig grænseløst i går, men som dog ikke førte til voldsomme, verbale udbrud:
- Glasskår. De er jo over alt, og det er så skide irriterende. Jeg er pænt meget afhængig af min cykel, og selvom en punktering ikke ville betyde verdens undergang, så er det ikke ligefrem noget jeg hilser velkomment alligevel. Man skal jo være en sand mester udi slalom-kunsten for at undgå glasskår, og alligevel er selv de mest kreative undvigelsesmanøvre ikke altid nok til at slippe uden om. Jeg kan sgu komme i tanke om mange andre ting jeg hellere vil bruge mine penge på end at få lappet min cykel, og nej, jeg kan ikke finde ud af at gøre det selv. For at citere den altid kloge Sarah, så er størstedelen af de idioter der går og smadrer flasker rund omkring på gader og stæder jo små, stupide, ignorante, latterlige undermålere på 14 år, som synes at de er forfærdeligt seje når de gør det, og som har deres fædre til at ordne deres cykler hvis de selv skulle komme til at køre en tur gennem deres efterladenskaber. Fuck, hvor jeg hader glasskår! Og jeg hader dem der laver dem! Det er virkelig noget jeg går og er irriteret over hver evigt eneste dag. Hvis jeg nogen sinde fanger en eller anden i at smadre en flaske på åben gade bare for sjov (for ja, ha ha - det er da herre morsomt - NOT!), så tvinger jeg naren til at lægge sig ned og rulle sig i de skide glasskår. Så kan han/hun fandme lære det. Fuck glasskår.
- "Logistik med personlighed". Det står der på ryggen af den t-shirt som jeg skal have på når jeg er på arbejde. Måske er det mig der tager fejl (det er jo sket før), men i mit hoved så er begreberne 'logistik' og 'personlighed' bare ikke særligt forenelige, de har jo intet med hinanden at gøre. Jeg kan i hvert fald skrive under på at der er nada personlighed over det som jeg går og laver ude på Tjellesen. Så med mindre at der er en eller anden der går og skriver små hyggelige hilsner på kassesedlerne til vognmændene eller noget lignende, så synes jeg at Tjellesen burde se sig om efter et nyt slogan.
- Suicidale insekter. Hvis du er et insekt der går og kontemplerer selvmord, så flyv da for helvede mod en bilrude, og ikke ind i mig! Mette, vi må se at få gjort en indsats med det der bug counselling, for det her er ikke holdbart i længden...
- Radiostationen The Voice. Når jeg er på arbejde er det som oftest P3 der bliver hørt (klart min fortrukne station), og nogen gange Radio 100FM (også ok i små mængder), men i går var jeg tvangsindlagt til at høre The Voice næsten hele aftenen, og det er jo en dårlig station. Det er jo ikke andet end Mariah, Amy, Justin og Nik & Jay i én uendelighed, af og til afbrudt af uintelligente kommentare fra en dybt uprofessionel radiovært. Det er jo sådan noget man bliver dum af at høre på.
Heldigvis var der en barmhjertig sjæl der skiftede kanal til P3 en halv times tid før fyraften, som oven i købet faldt ualmindeligt tidligt i går - allerede lidt i ti. Så de to ting kombineret med en næsten fuldstændig mangel på modvind da jeg cyklede hjemad gjorde at jeg nærmest var helt glad da jeg endelig var hjemme. Og det er jo ikke så ringe endda.
1 kommentar:
Øj da... det var mange ting :o) Man bliver jo næsten i dårligt humør af at læse det... Men ja lad os endelig få reddet nogle insekter...
Send en kommentar