onsdag, september 28, 2005

"Pas på, hun bider"

I går eftermiddag da jeg gik ned til min cykel for at køre på arbejde, var jeg så heldig at blive hilst velkommen af et fladt bagdæk. Ikke skide fedt, især fordi jeg faktisk (selvom jeg altid bander den langt væk, I know) er blevet ret glad for cykelturen derud og hjem. Man sover ualmindeligt godt når man kommer hjem efter næsten 30 km cykling + 7 timers løben rundt på arbejdet. Og klokken var allerede 14.45, så det var lige op over at jeg dårligt ville kunne nå på arbejde hvis der skulle være bare den mindste smule forsinkelse med metroen. Og det var der selvfølgelig. Metroen besluttede sig for at holde stille i 12 minutter, fordi der var nogen i toget foran os der havde pillet ved dørene (note to all: så hold dog fingrene væk fra de skide døre!!!). Da jeg nåede til Vanløse var mit S-tog også forsinket, så jeg nåede selvfølgelig ikke den bus jeg skulle med fra Husum station, ergo kom jeg for sent på arbejde. Ikke særlig meget, men det kan alligevel nærmest ødelægge resten af min dag. Jeg tror jeg var mere til besvær end til gavn på arbejdet, jeg kunne slet ikke finde ud af noget som helst. Jeg var super langsom og helt vildt klodset, jeg blev ved med at komme til skade. Og det bliver man jo lidt i dårligt humør af...
Både Crazy Lady #1 og Crazy Lady #2 var på arbejde i går. Der er sjældent nogen form for fornuft eller intelligens i det de siger, og normalt plejer jeg bare at ignorere dem, men da Crazy Lady #1 sagde noget ualmindeligt dumt til mig i går kunne jeg ikke lade være med at give hende et lidt ubehageligt og spydigt svar (som jeg egentlig ikke havde forventet at hun ville forstå) igen, og det fik hende heldigvis til at holde op med at tale på mig. Kort efter kom #2 ud til os, og hun begyndte at sige et eller andet til mig, men før hun nåede at tale færdigt afbrød #1 hende med sætningen "pas på, hun bider", og det morede de sig så kosteligt over begge to... WTF??? Hvad er det for noget at sige?! Pas på, hun bider - helt ærligt... Hun syntes vist selv at hun var åh så morsom, men ok - små hjerner, små fornøjelser. Og det jeg sagde var slet ikke særlig slemt, i hvert fald ikke efter mine sædvanlige standarder for spydighed, og slet ikke nok til at retfærdiggøre et 'pas på, hun bider'. Jeg bider ikke. I hvert fald ikke særlig tit. Og som regel kun hvis man spørger pænt først...
Da jeg skulle hjem igen var der ingen S-toge, kun S-togsbusser som ifølge det fine lille skilt skulle køre hver 20. minut, såøh... hvorfor var det lige at jeg skulle stå i pisse øsende regnvejr og vente 35 minutter på at der kom en?? Det er altså bare ikke i orden! Og metroen fuckede igen. Da vi havde holdt stille på Nørreport i 10 minutter uden nogen forklaring på hvorfor, så gav jeg op og fik den fortræffelige idé at jeg da bare kunne gå hjem! Tanken om at finde en bus der måske kunne transportere mig til Amager strejfede mig et kort øjeblik, men jeg var kold, våd og træt og kunne ikke lige overskue at danne mig overblik over de ca. en million busser der kører derfra, så jeg holdt mig til planen om at gå. Og nej, lige nu virker det heller ikke som en super skarp idé i mit hoved, men i går aftes var det det eneste min hjerne lige kunne kapere. Det var faktisk holdt op med at regne da jeg begyndte at gå fra Nørreport, men det begyndte selvfølgelig igen - ret kraftigt, oven i købet. Og det var skide koldt! (Det er ikke sommer længere, kære venner. Vi går en kold tid i møde - skynd jer at finde vinterdynen og vindjakken frem, husk halstørklæde hvis I skal ud, og hvad I ellers kan finde på af tiltag for bedre at kunne holde varmen (personligt har jeg store planer om at varm kakao fra nu af skal udgøre en betragtelig del af mit væskeindtag, og jeg skal have anskaffet mig nogle nye sutsko (gerne nogen i stil med dem jeg havde med pingviner på som jeg købte i La Senza (de har dem bare ikke i den La Senza der ligger i Fields - jeg har tjekket:o( (hvilket virkelig er en skam, for de var de bedste og sejeste sutsko jeg nogen sinde har ejet - R.I.P Mohammed og Ernest))))). Nå. Men jeg var i hvert fald komplet gennemblødt og havde en kropstemperatur på ca. 24 grader da jeg endelig kom hjem, og lur mig om jeg ikke havde været dum nok til at glemme at lukke min altandør før jeg tog afsted om eftermiddagen, så der var også svært koldt på mit værelse da jeg kom herop. Jeg tænkte at det nok kunne afhjælpes af en kop the, noget tørt tøj, et varmt bad og en dyne, og jeg nåede da også både at drikke the, at komme ud af det våde tøj og få dynen om mig, men bedst som jeg sad der i sengen med min computer og prøvede at få blodomløbet i mine ben i gang igen så jeg ville kunne holde mig oprejst i badet, så faldt jeg i søvn. Så da jeg i morges vågnede til den herlige lyd af håndværkere, boremaskiner og Billy Corgan hvis cd åbenbart har kørt på repeat hele natten, var det ved siden af en stadig tændt computer og uden dyne på!! Fuck, det var koldt! Jeg tror det vil være en rigtig god investering for mig at gå ud og købe en ekstra dyne - hvis jeg så altså også lige kan lære at at falde i søvn under dynen, og ikke ovenpå...
Normalt har jeg slet ikke noget imod efteråret, tværtimod. Jeg synes bare at det er kommet så hurtigt i år, jeg er overhovedet ikke parat.

Ingen kommentarer: