søndag, oktober 09, 2005

Fordi jeg ikke har noget bedre at tage mig til...

Mit fjernsyn kan nogle tricks. F.eks. et højest ubehageligt et der går ud på, at 5-6 af kanalerne bare lige pludselig forsvinder i en kortere eller længere periode – nogle gange i et par timer, andre gange i et par dage. Blandt de kanaler der forsvinder er TV3, 3+ og TvDanmark, og når der en sjælden gang rent faktisk er noget jeg gerne vil se i fjernsynet, så er det ret ofte på en af de kanaler. Upraktisk. Og når de så endelig vender tilbage, så er det altid i en rigtig dårlig kvalitet – grumset billede, skrattende lyd – men det er vel hvad man får ud af at købe et forholdsvis billigt fjernsyn :o(
I går aftes forsvandt de igen, men der var der alligevel ikke noget jeg skulle se, så det gjorde ikke så meget. Jeg har ikke tjekket om de er kommet tilbage igen, men det håber jeg da virkelig de er, jeg har store planer om at jeg skal se genudsendelsen af The O.C. her om et par timer. Under alle omstændigheder så HAR TV3 i hvert fald bare at være tilbage til i aften når der kommer The 4400! Jeg bliver godt nok svært bitter hvis jeg skal gå glip af det! Den serie bliver jo mere og mere spændende for hvert afsnit :o)
Og det er også i aften at Ørnen vender tilbage! Woohoo!! Desværre er det kl. 20.00 - samme tid som der bliver sendt The 4400... pænt dårlig planlægning, alligevel... Det kunne de godt have koordineret lidt bedre! Men i det mindste forstår DR1 at give klar besked om hvornår de genudsender deres programmer (det er TV3 ikke altid særligt glade for), så mandag kl. 23.45 sidder jeg klar foran tv-skærmen for at se det nyeste kapitel i historien om Hallgrim, Nazim, Marie, Michael, Ditte og alle de andre - can’t wait! :o) Jeg blev afhængig af den serie da jeg boede i London (der var faktisk mange ting jeg blev afhængig af da jeg boede i London, nu jeg tænker over det - O.C., Ørnen, Starbucks, Little Britain, Family Guy, cheese cake... the list goes on...) Noget af Lotte og Jakobs familie hjemme i Danmark havde optaget alle afsnit af Ørnen og sendt dem til os, så jeg nåede at se dem alle sammen ret mange gange. Og jeg glæder mig rigtig meget til at se de nye afsnit :o)

Jeg savner Starbucks. Vi er altså nødt til at få Starbucks til Danmark, og det kan kun gå for langsomt! Deres Skinny Blueberry Muffin er den bedste muffin i hele verden. Og deres caramel coffee frappuccino light - fantastisk. Og café latte i alverdens afskygninger... Det allersidste jeg overhovedet købte før jeg rejste hjem til Danmark igen for good, var en double shot café latte med hazelnut syrup hos Starbucks i Stansted lufthavn. I miss my Starbucks :o( Men nøøøøj, hvor bliver jeg fattig hvis de rent faktisk åbner herhjemme...

1 kommentar:

Anonym sagde ...

Endelig én, udover Kongen og Gud, der har fundet ud af at hvid på sort er meget bedre end det omvendte. Tak!

Du kender mig jo mig fra BG, syntes lige jeg ville følge en vis persons anvisninger og finde din side på nettet. Selvom den ikke helt lever op til kongen, er det da en fin omgang brok. Ikke sygdommen.

(og kom lige på MSN engang imellem).