Ved I hvad jeg godt kunne tænke mig? At sove. En hel nat. Krybe ned under dynen, lægge hovedet på puden, falde i søvn, og så bare sove uforstyrret hele natten igennem, indtil jeg bliver vækket af håndværkerne kl. 7.30. Men jeg kan virkelig ikke huske hvor længe siden det er, at det rent faktisk er gået sådan til. For tiden er det nærmere sådan, at jeg (meget træt og udmattet, vel at mærke) går i seng ved 1-tiden, ligger rastløs og vender og drejer mig i mindst et par timer før jeg endelig falder i søvn, blot for at vågne hver halve time, falde i søvn igen, vågne, falde i søvn, vågne, falde i søvn - indtil jeg ved ca. 7-tiden bare giver op, og ligger og stirrer tomt ud i luften indtil jeg tager mig sammen til at stå op. Det er fandme træls! Jeg render efterhånden rundt i en eller anden zombie-agtig tilstand pga. det her overdrevede søvnunderskud jeg har fået opsamlet. Jeg er såååå træt! You feel so tired but you can't sleep, stuck in reverse, synger Coldplay - ja tak, det kender jeg udmærket godt! Bortset fra at jeg måske snarer er stuck on replay end in reverse. Hver nat er det samme som den forrige, som er det samme som den før, som er det samme som den før den osv... Jeg er SÅ tæt på at blive sindsyg. Jeg ved virkelig ikke hvad jeg skal gøre. Jeg er ved at være så desperat, at jeg er begyndt at overveje at anskaffe mig en eller anden form for piller mod søvnløshed (hvilket er en ret god indikator for præcis hvor desperat jeg er, eftersom det er mig meget imod at indtage (næsten) enhver slags piller, med mindre jeg er døden nær - jeg hader medicin, jeg kan bedre lide bare at stole på at min krop nok selv skal fikse det der nu engang skal fikses).
Der skal som regel en del til at gøre mig virkelig forarget, men én ting der er sikker på altid at kunne gøre det, er når jeg ser folk der behandler deres børn på en måde som jeg finder komplet uansvarlig. Jeg mener ikke nødvendigvis decideret børnemishandling, "bare" åbenlys forsømmelse af sit ansvar som forælder - dét pisser mig af. Her til aften så jeg for tredje gang på et par uger et eksempel på en sådan slags forsømmelse. Da jeg var på vej hjem fra arbejde ved en 23.30-tiden, så jeg hvad jeg går ud fra var en mor med sin datter. Moren var iført stor varm jakke og halstørklæde, og datteren? Hun var iført klipklappere, nederdel og t-shirt. Og det var altså skide koldt. Det er jo ikke ansvarligt. For et par uger siden, også sent om aftenen i bidende kulde på vej hjem fra arbejde, så jeg en ældre (varmt påklædt) herre med et lille barn på armen. Barnet var kun iført shorts og t-shirt. Intet fodtøj. Og her den anden dag gik jeg forbi to piger løb og legede på vejen (hvilket heller ikke virkede udpræget smart), og der var heller ikke nogen af dem der havde særlig meget tøj på. Den ene af dem var i samme mundering som det lille barn fra før - shorts, t-shirt, bare fødder. Og det er altså ikke ligefrem sommer længere! Det var jo herre koldt! Hvordan kan man som forælder få sig selv til at lade sit barn gå udenfor i den påklædning når det er så koldt? Det er meget muligt at det er barnet der selv har insisteret på at have så lidt tøj på, til trods for at forældrene måske har advaret dem om at de kan blive syge af det, men fejlen er sgu stadig forældrenes! Børn vil til enhver tid helst have så lidt tøj på som overhovedet muligt, sådan er de skruet sammen, de små sataner - men det er ikke noget de selv skal have lov til at bestemme. Jeg har ikke tal på hvor mange slåskampe jeg har haft med de børn jeg passede da jeg boede i London, de ville konsekvent ikke have overtøj på, om der så lå snedriver udenfor der gik dem til skuldrene.
Men øh... ja... Børn skal have tøj på, og det er forældrenes ansvar at sørge for at de har det. Det var vist bare det jeg ville frem til. Tror jeg.
Nu er der jo under en måned til at vi befinder os i december, så supermarkederne er selvfølgelig gået i gang med at sælge juleting i stor stil. Som jeg tidligere har givet udtryk for, så elsker jeg julen, men jeg går til gengæld også stærkt ind for at julen helst ikke skal strække sig ud over december. Er det virkelig nødvendigt at gå i gang med salget af brunkager og glanspapir og marcipan så tidligt? Hvad med at de bare ventede til et par dage før d. 27. november (hvilket efter mine beregninger må være den første søndag i advent i år) med at gøre det, så kan folk nå at købe ind til deres adventskrans, købe kalenderlys og julekalendre som jo ikke skal bruges før d. 1. december alligevel, osv. Vi har da ikke brug for det før da? Jeg nægter pure at købe noget som helst der har med jul at gøre, før vi er i december (eller... næsten ikke noget som helst - ingen regler uden undtagelser, vel? ;o) ).
Jeg har efterhånden mange gange på vej til og fra arbejde talt Netto'er og 7-Eleven'er, og jeg er kommet frem til at jeg passerer 8 7-Eleven'er på turen, men kun 5 Netto'er (og nej, jeg kører ikke samme vej derud som jeg kører hjem, så det er ikke de samme jeg har talt to gange (hvilket også ville have gjort resultatet "5 Netto'er" pænt underligt, for jeg tror det er ret sjældent man støder på en halv Netto)). Ud over de 8 7-Eleven'er og 5 Netto'er kører jeg også forbi en del Fakta'er, et par Irma'er, en brudekjoleforretning ved navn Soul Made, en helveds masse tankstationer og en enkelt Baresso. Og en hel masse andet. ["How very random and pointless of you, Pingo" - "Why, thank you very much. I do the best I can" - "That wasn't a compliment" - "Do I look like I care?" - "No, not really" - "That's right, I don't. Now go away, you're blocking the view"]
I believe the word you're looking for is... anyway...
Der skal som regel en del til at gøre mig virkelig forarget, men én ting der er sikker på altid at kunne gøre det, er når jeg ser folk der behandler deres børn på en måde som jeg finder komplet uansvarlig. Jeg mener ikke nødvendigvis decideret børnemishandling, "bare" åbenlys forsømmelse af sit ansvar som forælder - dét pisser mig af. Her til aften så jeg for tredje gang på et par uger et eksempel på en sådan slags forsømmelse. Da jeg var på vej hjem fra arbejde ved en 23.30-tiden, så jeg hvad jeg går ud fra var en mor med sin datter. Moren var iført stor varm jakke og halstørklæde, og datteren? Hun var iført klipklappere, nederdel og t-shirt. Og det var altså skide koldt. Det er jo ikke ansvarligt. For et par uger siden, også sent om aftenen i bidende kulde på vej hjem fra arbejde, så jeg en ældre (varmt påklædt) herre med et lille barn på armen. Barnet var kun iført shorts og t-shirt. Intet fodtøj. Og her den anden dag gik jeg forbi to piger løb og legede på vejen (hvilket heller ikke virkede udpræget smart), og der var heller ikke nogen af dem der havde særlig meget tøj på. Den ene af dem var i samme mundering som det lille barn fra før - shorts, t-shirt, bare fødder. Og det er altså ikke ligefrem sommer længere! Det var jo herre koldt! Hvordan kan man som forælder få sig selv til at lade sit barn gå udenfor i den påklædning når det er så koldt? Det er meget muligt at det er barnet der selv har insisteret på at have så lidt tøj på, til trods for at forældrene måske har advaret dem om at de kan blive syge af det, men fejlen er sgu stadig forældrenes! Børn vil til enhver tid helst have så lidt tøj på som overhovedet muligt, sådan er de skruet sammen, de små sataner - men det er ikke noget de selv skal have lov til at bestemme. Jeg har ikke tal på hvor mange slåskampe jeg har haft med de børn jeg passede da jeg boede i London, de ville konsekvent ikke have overtøj på, om der så lå snedriver udenfor der gik dem til skuldrene.
Men øh... ja... Børn skal have tøj på, og det er forældrenes ansvar at sørge for at de har det. Det var vist bare det jeg ville frem til. Tror jeg.
Nu er der jo under en måned til at vi befinder os i december, så supermarkederne er selvfølgelig gået i gang med at sælge juleting i stor stil. Som jeg tidligere har givet udtryk for, så elsker jeg julen, men jeg går til gengæld også stærkt ind for at julen helst ikke skal strække sig ud over december. Er det virkelig nødvendigt at gå i gang med salget af brunkager og glanspapir og marcipan så tidligt? Hvad med at de bare ventede til et par dage før d. 27. november (hvilket efter mine beregninger må være den første søndag i advent i år) med at gøre det, så kan folk nå at købe ind til deres adventskrans, købe kalenderlys og julekalendre som jo ikke skal bruges før d. 1. december alligevel, osv. Vi har da ikke brug for det før da? Jeg nægter pure at købe noget som helst der har med jul at gøre, før vi er i december (eller... næsten ikke noget som helst - ingen regler uden undtagelser, vel? ;o) ).
Jeg har efterhånden mange gange på vej til og fra arbejde talt Netto'er og 7-Eleven'er, og jeg er kommet frem til at jeg passerer 8 7-Eleven'er på turen, men kun 5 Netto'er (og nej, jeg kører ikke samme vej derud som jeg kører hjem, så det er ikke de samme jeg har talt to gange (hvilket også ville have gjort resultatet "5 Netto'er" pænt underligt, for jeg tror det er ret sjældent man støder på en halv Netto)). Ud over de 8 7-Eleven'er og 5 Netto'er kører jeg også forbi en del Fakta'er, et par Irma'er, en brudekjoleforretning ved navn Soul Made, en helveds masse tankstationer og en enkelt Baresso. Og en hel masse andet. ["How very random and pointless of you, Pingo" - "Why, thank you very much. I do the best I can" - "That wasn't a compliment" - "Do I look like I care?" - "No, not really" - "That's right, I don't. Now go away, you're blocking the view"]
I believe the word you're looking for is... anyway...
For at citere den kloge Sarah: hvor er det godt vi har Hanne. Hanne er en af vores ældre kolleger, og hun er noget helt for sig selv. Hun er altid god for en sær bemærkning. Hende kan man undre sig længe over. Og det gør jeg så.
På et tidspunkt i dag fløj hun forbi mig i høj fart, og i stedet den sædvanelige ”jeg smutter lige uden om dig”-bemærkning, sagde hun bare (meget fornærmet, men ikke rigtig henvendt til mig (eller nogen anden, for den sags skyld...)) ”Nå! Så man gider rigtig nok ikke bruge plastik længere!” Jeg har ingen idé om hvad det var hun snakkede om. Jeg overvejde et kort øjeblik at spørge, men jeg besluttede mig for at jeg ikke behøvede nogen forklaring. Den sætning havde så høj særhedsværdi bare som den var, at jeg ikke havde lyst til at ødelægge øjeblikket ved at finde ud af, at der måske lå en logisk forklaring bag.
Hanne er en meget direkte kvinde, hun siger sin mening ligemeget hvad. Sidste uge valgte hun at fortælle mig, at hun synes at jeg har en god røv, og at de bukser som jeg havde på den dag sad ualmindelig pænt på den. Dét havde jeg det sgu ret mærkeligt med at få af vide af Hanne, of all people! Altså, det er da rart at få komplimenter, men at få dén slags komplimenter af kvinder i aldersgruppen 50+, hvordan håndterer man det?? Jeg anede ikke hvad jeg skulle sige, det var simpelthen for komisk, så jeg begyndte bare at grine. Meget højt og meget længe.
Hanne er helt speciel...
Jeg kunne godt tænke mig at tage fri fra livet en uges tid (eller måske bare en forlænget weekend), og flytte ind i en biograf for en stund, leve af chokolade (mørk, selvfølgelig), popcorn og cola, og så bare lade film som Corpse Bride, Harry Potter, Nynne, Zorro og Wallace & Gromit holde mig med selskab oppe fra lærredet. Jeg glæder mig især til at se den ny Harry Potter film, jeg har meget høje forventninger til den efter hvad man har set i trailerne.
Og kære Mafia! Da klokken nu er over midnat, så må det jo være d. 2. november, og dermed årsdagen for første gang vi så Hanson live! Såøh, happy anniversary! :o)
Hvilket også betyder at jeg stadig ikke engang har kendt jer i et år. Det synes jeg alligevel er lidt utroligt.
Tak :o)
Nå. Måske er det ved at være på tide at gøre sig et forsøg med det der søvn.
Signing off,
Pingo
Ingen kommentarer:
Send en kommentar