Jeg vil lige starte med at sige, at jeg slet ikke tør love for hvor vellykket det her blogindlæg bliver. Jeg ved ikke om jeg kan finde ud af at skrive det jeg gerne vil skrive, uden at det kommer til at lyde dumt og tacky. Jeg håber bare, at jeg når jeg er færdig og sidder og læser det igennem før jeg poster det, ikke vil finde det alt for åndsvagt og uegnet til offentliggørelse. Og hvis I når I læser det, mener at jeg burde have holdt det for mig selv, fordi det simpelthen er for ligegyldigt - ja, så er det jo bare ærgeligt for jer, for det er jo nu engang mig der bestemmer her. I rule. So here goes nothing...
Som I nok lagde mærke til, så var det nytårsaften i går, og jeg havde en helt speciel oplevelse. Faktisk var det en oplevelse der har strukket sig ud over de sidste par uger, kun afbrudt af et mindre set-back i juledagene. Jeg har været glad. Sådan rigtig gennem-glad, på en måde som jeg ikke tror jeg har været glad før. Det her er det første årsskifte jeg kan huske, hvor jeg ikke har været ramt af min sædvanlige "nytårsdepression". Hvert år ved denne tid plejer jeg at gå og ærgre mig over, at der nu igen er gået et helt år, uden at der er noget der har ændret sig til det bedre. Og I aner ikke hvor lykkelig jeg er over at kunne sige at det ikke er tilfældet denne gang. Der var slet ingen grund til selvdestruktiv adfærd i går, hvilket normalt er hvad jeg plejer at praktisere nytårsaften. Som regel plejer jeg nytårsaften at følge et mønster som ser nogenlunde sådan her ud: være super trist til at starte med, drikke en helveds masse indtil jeg bliver "glad" igen, fortsætte med at drikke en helveds masse fordi jeg er i "godt" humør, og needless to say, så ender det aldrig godt (har jeg fortalt jer om sidste års nytårsaften? Nej?? Det er der en grund til!!!). Men som sagt, det var der ingen grund til i går. 2005 har faktisk været et overraskende fantastisk år, og det er udelukkende takket være de fabelagtige, fortræffelige, fænomenale mennesker jeg har lært at kende i løbet af det. Det faktum, at jeg ikke har tilbragt dagen i dag med hovedet i toilettet, gennemsyret af alle tilgængelige former for tømmermænd, på én og samme tid prøvende på både at huske og fortrænge hvad jeg har foretaget mig aftenen før - dét er et uomtvisteligt bevis på, at alle I nye mennesker i mit liv, i dén grad har gjort det (og mig) bedre på så mange måder. Det jeg prøver på med det her, er vel egentlig bare at sige tak til jer. Jeg går ud fra at I ved hvem I er. Jeg håber fandme I ved hvem I er! Hvis ikke, så er det udelukkende min fejl. Jeg kan være ret dårlig til at vise folk at jeg holder af dem, og det må I undskylde. Måske skulle det være mit nytårsforsæt - at være mindre tilbageholdende på det punkt. Jeg kan ikke rigtig komme i tanke om hvad det ellers skulle være, jeg er lidt blank hvad det angår(*) - all I know is that fear has got to go this time around.
Rigtig godt nytår, venner
Pingo
(*) men jeg er mere end åben for forslag, hvis du skulle have en god idé til noget jeg burde ændre ved mig selv.
Som I nok lagde mærke til, så var det nytårsaften i går, og jeg havde en helt speciel oplevelse. Faktisk var det en oplevelse der har strukket sig ud over de sidste par uger, kun afbrudt af et mindre set-back i juledagene. Jeg har været glad. Sådan rigtig gennem-glad, på en måde som jeg ikke tror jeg har været glad før. Det her er det første årsskifte jeg kan huske, hvor jeg ikke har været ramt af min sædvanlige "nytårsdepression". Hvert år ved denne tid plejer jeg at gå og ærgre mig over, at der nu igen er gået et helt år, uden at der er noget der har ændret sig til det bedre. Og I aner ikke hvor lykkelig jeg er over at kunne sige at det ikke er tilfældet denne gang. Der var slet ingen grund til selvdestruktiv adfærd i går, hvilket normalt er hvad jeg plejer at praktisere nytårsaften. Som regel plejer jeg nytårsaften at følge et mønster som ser nogenlunde sådan her ud: være super trist til at starte med, drikke en helveds masse indtil jeg bliver "glad" igen, fortsætte med at drikke en helveds masse fordi jeg er i "godt" humør, og needless to say, så ender det aldrig godt (har jeg fortalt jer om sidste års nytårsaften? Nej?? Det er der en grund til!!!). Men som sagt, det var der ingen grund til i går. 2005 har faktisk været et overraskende fantastisk år, og det er udelukkende takket være de fabelagtige, fortræffelige, fænomenale mennesker jeg har lært at kende i løbet af det. Det faktum, at jeg ikke har tilbragt dagen i dag med hovedet i toilettet, gennemsyret af alle tilgængelige former for tømmermænd, på én og samme tid prøvende på både at huske og fortrænge hvad jeg har foretaget mig aftenen før - dét er et uomtvisteligt bevis på, at alle I nye mennesker i mit liv, i dén grad har gjort det (og mig) bedre på så mange måder. Det jeg prøver på med det her, er vel egentlig bare at sige tak til jer. Jeg går ud fra at I ved hvem I er. Jeg håber fandme I ved hvem I er! Hvis ikke, så er det udelukkende min fejl. Jeg kan være ret dårlig til at vise folk at jeg holder af dem, og det må I undskylde. Måske skulle det være mit nytårsforsæt - at være mindre tilbageholdende på det punkt. Jeg kan ikke rigtig komme i tanke om hvad det ellers skulle være, jeg er lidt blank hvad det angår(*) - all I know is that fear has got to go this time around.
Rigtig godt nytår, venner
Pingo
(*) men jeg er mere end åben for forslag, hvis du skulle have en god idé til noget jeg burde ændre ved mig selv.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar