Så så man sgu lige mig få et job! Det var vist også på tide. Men altså, var til samtale hos H&M i Lyngby i dag, og hende jeg snakkede med kunne vist godt lide mig, så YAY - nu har jeg et job :o) Men med mindre jeg er fuldtidsansat i ung-afdelingen (hvilket jeg ikke er), så må jeg ikke gå med hat når jeg er på arbejde... er det lige en sær regel, eller hvad?!? Så må I altså bare finde jer i at jeg går ekstra meget med hat når jeg har fri. Men H&M... it's like the mothership is calling me home! Jeg overdriver ikke når jeg siger at 60% - 70% af min garderobe består af H&M-gear. Og når jeg begynder at få rabat på alt, så kommer det jo til at gå helt galt. Og så skete der altså noget underligt da jeg kom hjem fra samtalen: jeg fik lyst til at rydde op (det faktum at det første jeg gjorde da jeg trådte ind af døren var at se døden i øjnene i forbindelse med et halsbrækkende styrt forsaget af alt det lort der ligger i min entré og gør den fulkomment ufremkommelig, har nok været afgørende i min beslutning derom). Så jeg begyndte at rydde op. Jeg kom dog hurtigt over det, da jeg opdagede hvor meget mascara jeg havde. Jeg har 13 forskellige slags. Hvad i al verden skal én person bruge så meget mascara til? Det er da lidt fjollet. De er fordelt på mærkerne Rimmel, Maybeline, MaxFactor, Lancôme og Dior. Jeg har ikke engang lige så mange par bukser som jeg har mascara. Og da jeg var færdig med at undre mig over min mascara samling, fik jeg lyst til at tælle andre ting, som det er halvfjollet at have SÅ mange af. I make-up genren kan nævnes 5 forskellige slags sort eyeliner! 5!!! Samme farve!!! Hvornår fanden har jeg købt dem?? Og derudover har jeg en million andre eyelinere i alle regnbuens farver. Og øjenskygger? Jeg stoppede med at tælle da jeg nåede 22... Men det skal nu heller ikke være nogen hemmelighed, at jeg synes at make-up er herligt legetøj. Jeg har 3 pakker med blandet frugt-the. Alle 3 pakker har de samme fem forskellige slags the i, men pakkerne er af hvert sit mærke. Tosset. Jeg har 4 forskellige slag shampoo, 5 forskellige slags balsam, 2 forskellige slags sæbe, 2 forskellige slags tropisk-frugt-eksotisk-blomst-duftende-tøse-shaving-gel-halløj, 3 forskellige slags ansigts-skrubbe-gøgl, 5 forskellige slags creme af sådan noget til kroppen (men kun én slags til ansigtet) og 3 forskellige slags tandpasta. Jeg har 5 forskellige slags kaffe, men det er jo bare sund fornuft. Jeg har 3 forskellige slags ketchup, og jeg kan kun lide to af dem. Og jeg har et utal af gamle ting jeg slet ikke har brug for længere. Jeg har alle sygesikringsbeviser jeg nogensinde har haft, helt tilbage til dengang jeg boede hos min mor i Toftevangen. Jeg har også opladerne til alle de mobiltelefoner jeg nogensinde har haft - men jeg har altså ikke mobiltelefonerne. Og jeg har absolut ingen undskyldninger for at ligge inde med alle de ting. Please don't think any less of me...?
Og ved du hvad? Nu skal jeg endelig over og besøge Hen og Naja-Marie! I næste uge :o) Det glæder jeg mig dælme til! Naja-Marie er allerede et halvt år. Stooor pige. Hun kan sikkert løbe stærkere end jeg kan, når jeg kommer derover. Men ok, jeg kan heller ikke løbe særlig stærkt (med mindre jeg lytter til Basement Jaxx samtidig, og så fortryder jeg altid styrtløbet når jeg endelig standser og opdager, at jeg har opbrugt de næste to ugers iltration på nogle få minutter). Jeg havde egentlig lige troet at jeg skulle over og lære Naja-Marie seje tricks med hendes skeer (for de har gummiovertræk på put-i-mund delen, så de må jo være super lette at få til at hænge på næsen), men Hen vil vist hellere have at hun bruger skeerne til at spise med, så det må jeg ikke. But still, jeg glæder mig! :o) (btw, bær venligst over med mig hvis jeg vender hjem derfra og er skruk – jeg vil prøve at lade være for at bukke under for det, men jeg kan ikke love noget).
Question: hvorfor pokker er (var...) der så mange danskere i Libanon?? Snakker vi egentlige dansker-danskere, eller bare en hulens masse libanesere med dansk statsborgerskab? Well, in any case, så synes jeg at det er nogle voldsomme tal som nyhedsoplæserne har slynget om sig med, når de har fortalt om evakueringsprocessen – det er jo flere tusinde. Men ok, jeg har måske heller ikke rigtig noget forhold til hvad der ville være et ”realistisk” tal, og hvad der ikke ville.
Og en anden ting. Jeg synes det er helt ok at strejke hvis man ikke har optimale arbejdsvilkår. Og dog... Altså, umiddelbart synes jeg stort set at falck-reddere skal have super luksus vilkår fordi det arbejde de udfører er så vigtigt som det nu engang er, så jeg bliver egentlig ret utryg ved at finde ud at at deres forhold er så dårlige at de føler at de er nødt til at ty til strejke. Men på den anden side – personligt ville min samvittighed ikke tillade mig at strejke hvis jeg var i deres sted, netop fordi deres arbejde er så vigtigt. Det er jo ikke ligefrem fordi der sker store katastrofer hvis buschauførerne eller skraldemændene strejker, men falck-redderne?? Det kan hurtigt gå hen og blive katastofalt hvis man skal bruge sådan en, men nej, bare ærgeligt – de strejker... Men heldigvis ser det ud til at strejken lakker mod enden (i København i hvert fald).
And this is a first – and probably last… Hvor ofte er det lige, at man oplever våd due anvendt I en nyhedsoverskrift?? I will cherish this.
Og jeg vil lige slutte af med den bedste nyhed jeg har fået I laaang tid. Tidligere på aftenen klikkede jeg mig forbi BillyCorgan.com for første gang i flere måneder, og jeg hvinede bogstaveligt talt af begejstring ved synet af den hilsen der mødte mig: The Smashing Pumpkins are currently in the studio in preparation for their first album in 7 years... FINALLY! YAY!!! Det er nu over et år siden, at Billy - i forbindelse med udgivelsen af sit soloalbum - til alle SP fans’ store jubel (og skepsis...) proklamerede, at han gerne ville genforene Pumpkins. Men nu sker det fandme! Og så er de jo nødt til at tage på tour, og så kan jeg endelig få lov til at ham / dem live! :-D SP er i princippet det band jeg har været fan af allerlængst. Jeg har ganske vist kendt og elsket Queen meget længere, men jeg kan ikke som sådan sige at der var et bestemt tidspunkt hvor jeg blev hooked på deres musik, for det har bare altid været der. Til gengæld kan jeg huske, hvordan min venindes storebror introducerede mig til SP da jeg var ni år gammel. Jeg kunne dårligt nok noget engelsk, men jeg kunne høre at det var fantastisk musik. Jeg brugte maaange timer på at sidde på hans værelse og høre musik, og han optog oven i købet noget af musikken til mig på bånd så jeg kunne få det med hjem. Jeg har aldrig fået oplevet SP live, og det ærgrer mig noget så grusomt. Men noget der ærgrer mig endnu mere er, at mens jeg boede i London kom Billy dertil og gav hele to koncerter, og så jeg nogen af dem? Selvfølgelig ikke :o( Jeg kunne ikke få fri nogle af aftenerne, og jeg gik virkelig i flere uger og var deprimeret over det. Men for fanden hvor jeg håber at jeg nu får en chance for at se ham! Han er så genial!
Og ved du hvad? Nu skal jeg endelig over og besøge Hen og Naja-Marie! I næste uge :o) Det glæder jeg mig dælme til! Naja-Marie er allerede et halvt år. Stooor pige. Hun kan sikkert løbe stærkere end jeg kan, når jeg kommer derover. Men ok, jeg kan heller ikke løbe særlig stærkt (med mindre jeg lytter til Basement Jaxx samtidig, og så fortryder jeg altid styrtløbet når jeg endelig standser og opdager, at jeg har opbrugt de næste to ugers iltration på nogle få minutter). Jeg havde egentlig lige troet at jeg skulle over og lære Naja-Marie seje tricks med hendes skeer (for de har gummiovertræk på put-i-mund delen, så de må jo være super lette at få til at hænge på næsen), men Hen vil vist hellere have at hun bruger skeerne til at spise med, så det må jeg ikke. But still, jeg glæder mig! :o) (btw, bær venligst over med mig hvis jeg vender hjem derfra og er skruk – jeg vil prøve at lade være for at bukke under for det, men jeg kan ikke love noget).
Question: hvorfor pokker er (var...) der så mange danskere i Libanon?? Snakker vi egentlige dansker-danskere, eller bare en hulens masse libanesere med dansk statsborgerskab? Well, in any case, så synes jeg at det er nogle voldsomme tal som nyhedsoplæserne har slynget om sig med, når de har fortalt om evakueringsprocessen – det er jo flere tusinde. Men ok, jeg har måske heller ikke rigtig noget forhold til hvad der ville være et ”realistisk” tal, og hvad der ikke ville.
Og en anden ting. Jeg synes det er helt ok at strejke hvis man ikke har optimale arbejdsvilkår. Og dog... Altså, umiddelbart synes jeg stort set at falck-reddere skal have super luksus vilkår fordi det arbejde de udfører er så vigtigt som det nu engang er, så jeg bliver egentlig ret utryg ved at finde ud at at deres forhold er så dårlige at de føler at de er nødt til at ty til strejke. Men på den anden side – personligt ville min samvittighed ikke tillade mig at strejke hvis jeg var i deres sted, netop fordi deres arbejde er så vigtigt. Det er jo ikke ligefrem fordi der sker store katastrofer hvis buschauførerne eller skraldemændene strejker, men falck-redderne?? Det kan hurtigt gå hen og blive katastofalt hvis man skal bruge sådan en, men nej, bare ærgeligt – de strejker... Men heldigvis ser det ud til at strejken lakker mod enden (i København i hvert fald).
And this is a first – and probably last… Hvor ofte er det lige, at man oplever våd due anvendt I en nyhedsoverskrift?? I will cherish this.
Og jeg vil lige slutte af med den bedste nyhed jeg har fået I laaang tid. Tidligere på aftenen klikkede jeg mig forbi BillyCorgan.com for første gang i flere måneder, og jeg hvinede bogstaveligt talt af begejstring ved synet af den hilsen der mødte mig: The Smashing Pumpkins are currently in the studio in preparation for their first album in 7 years... FINALLY! YAY!!! Det er nu over et år siden, at Billy - i forbindelse med udgivelsen af sit soloalbum - til alle SP fans’ store jubel (og skepsis...) proklamerede, at han gerne ville genforene Pumpkins. Men nu sker det fandme! Og så er de jo nødt til at tage på tour, og så kan jeg endelig få lov til at ham / dem live! :-D SP er i princippet det band jeg har været fan af allerlængst. Jeg har ganske vist kendt og elsket Queen meget længere, men jeg kan ikke som sådan sige at der var et bestemt tidspunkt hvor jeg blev hooked på deres musik, for det har bare altid været der. Til gengæld kan jeg huske, hvordan min venindes storebror introducerede mig til SP da jeg var ni år gammel. Jeg kunne dårligt nok noget engelsk, men jeg kunne høre at det var fantastisk musik. Jeg brugte maaange timer på at sidde på hans værelse og høre musik, og han optog oven i købet noget af musikken til mig på bånd så jeg kunne få det med hjem. Jeg har aldrig fået oplevet SP live, og det ærgrer mig noget så grusomt. Men noget der ærgrer mig endnu mere er, at mens jeg boede i London kom Billy dertil og gav hele to koncerter, og så jeg nogen af dem? Selvfølgelig ikke :o( Jeg kunne ikke få fri nogle af aftenerne, og jeg gik virkelig i flere uger og var deprimeret over det. Men for fanden hvor jeg håber at jeg nu får en chance for at se ham! Han er så genial!
3 kommentarer:
Jeg nøjes lige med at kommentere sidste del: har vi en date hvis de kommer til DK? Så kan jeg se dem for x gang (har ikke helt tal på det, desværre)
Det er da dét vi har!
Igen, tillykke med jobbet (og selvfoelgelig ogsaa med Smashing Pumpkins)
Send en kommentar