Om'er

Jeg er ret sikker på at jeg ikke har haft nærkontakt med en passer siden jeg gik ud af gymnasiet. De cirkler jeg har haft brug for at frembringe siden da, har jeg valgt enten at computergenerere eller tegne i fri hånd, og det har sådan set virket fint nok. For få minutter siden var jeg på jagt efter en genstand i den af mine kommodeskuffer som er helliget ting der udmærker sig ved ikke forholdsvis naturligt at høre til noget andet sted på mit værelse, og der stødte jeg så på en passer. Som sagt er det ganske vist længe siden at jeg har haft med sådan en at gøre, men vi kan godt blive enige om at en passer ikke er noget man sådan bare glemmer hvordan fungerer, ikke? Det er ikke verdens mest komplicerede aggregat at betjene, og jeg vil faktisk også påstå at jeg har helt styr på hvordan det skal gøres. Og dog formåede jeg alligevel at stikke mig selv i øjet med den i løbet af de fem sekunder jeg havde den i hånden. Jeg ved ikke hvordan det kunne lade sig gøre. Hvis jeg var jer, så ville jeg for længst have opgivet mig.
Jeg har smidt passeren ud.

*suk*