Luksusproblemer

Ved du hvad jeg gjorde i dag? Jeg dumpede en eksamen. Det har jeg ganske vist gjort før, men denne gang var det med fuldt overlæg. I sommer dumpede jeg en eksamen i fysik. Jeg gjorde ellers mit bedste, lavede nogle rigtig fine tegninger og sådan, men det var bare ikke nok. I morges dumpede jeg en eksamen i organisk kemi med vilje, fordi jeg ikke ville risikere at få et 6-tal - for hvis jeg får et 6-tal må jeg ikke tage faget om, og det er bare ikke en karakter som jeg er villig til at acceptere i dette fag. Så man kan vel sige, at det var af den "rigtige" årsag at jeg dumpede, men jeg kan vist ikke rigtig komme uden om, at det faktum at jeg umuligt ville kunne klare eksamenen til mere end et 6-tal på nuværende tidspunkt, ene og alene grunder i at jeg ikke har gjort en ordentlig indsats i løbet af semesteret. Lidt utroligt egentlig, for jeg har faktisk læst hele pensum og fundet det interessant (omend svært til tider), men det har bare ikke været nok til at jeg har kunne tage mig sammen til at gøre mig selv den tjeneste at bruge tid på at få noget øvelse i opgaveregning, og uden dét har man altså ikke en chance for at klare sig igennem ekamenen på ordentlig facon. Jeg har så lidt motivation for det her lort at du slet ikke fatter det. Og med 'det her' mener jeg desværre ikke kun organisk kemi, men hele mit studie. På torsdag står den på eksamen i fysisk kemi, og den har jeg ikke tænkt mig at dumpe (med vilje). Mest af alt fordi jeg ikke har lyst til at tage det igen til næste semester. Jeg kommer ikke til at score noget fed karakter til eksamenen, men det må jeg jo bare leve med. Jeg læser på livet løs, og prøver at få noget rutine i opgaveregning, men i modsætning til organisk kemi kommer jeg aldrig til at forstå stoffet / teorien i fysisk kemi, jeg kan allerhøjest gøre mig håb om at lære hvordan forskellige opgaver skal løses ud fra hvilke oplysninger jeg får givet i starten af opgaven. Jeg tror aldrig jeg lærer hvad det rent faktisk er jeg regner på.
Allerede nu kommer jeg til at forlænge min uddannelse med et semester. I stedet med at fortsætte med et "normalt" 3. semester efter jul, så sætter jeg et hjemmestruktureret semester ind hvor jeg tager det fysik som jeg dumpede i sommer, organisk kemi som jeg har dumpet i denne omgang og så et fag fra 3. semester (biologisk kemi). Jeg håber virkelig at den "ekstratid" jeg får ved kun at have tre fag (i modsætning til 1. og 2. semester hvor jeg har haft fem på hvert), kan give mig det overskud jeg skal bruge for at kunne opbygge bare en lille smule motivation for skidtet. For det holder jo på ingen måde det her. Jeg kan godt selv se hvilken utaknemmelig, besværlig møgunge jeg sådan set er - for helt ærligt, "gratis" uddannelse og al den valgfrihed som et hjerte kan begære, men det er vist lige præcis det jeg ikke kan administrere. Jeg har minus selvdiciplin. Sørgeligt men sandt. Jeg ved ikke om jeg bare er sådan. Om jeg er sådan en som ikke kan finde ud af at gøre en indsats selv, for at det hun beskæftiger sig med bliver interessant og spændende. Eller om jeg bare ikke har fundet det rigtige at tage mig til endnu. Altså, jeg har på intet tidspunkt været sikker på at jeg da helt bestemt skulle være kemiingeniør, jeg har bare tænkt at jeg vist hellere måtte gå i gang med en uddannelse. Og så faldt valget på kemi. Eller... først faldt det jo på teatervidenskab, derefter faldt det på kemi. Og hvorfor faldt det på kemi? Fordi DTU lå tættere på København end Danmarks Journalisthøjskole... Vildt godt grundlag at vælge uddannelse på, ikke...?
Jeg usandsynligt dårlig til at håndtere luksusproblemer :o(