Altså – helt officielt bryder jeg mig ikke vildt meget om at føle mig bedre end andre. Men for at være helt ærlig, sådan off the record, så har jeg egentlig ikke de store problemer med det. Fraværet af kvaler ved et så egoistisk karaktertræk grunder nok i, at det er ret så sjældent at jeg rent faktisk føler med bedre end andre. Og hvis jeg endelig gør det, så er det ikke nogen jeg holder synderligt meget af. Jeg ville aldrig kunne føle mig bedre end en af mine venner, for jeg er simpelthen på ingen måde bedre end dem. Jeg egentlig heller ikke vove at påstå at jeg er bedre end de mennesker jeg føler mig bedre end, men det rør mig bare ikke at føle mig hævet over dem. Måske sidder du lige nu og kunne godt tænke dig at vide hvem de mennesker er, dem som jeg er bedre end, og jeg ville også meget gerne give et eksempel, men jeg kan overhovedet ikke komme på et. Måske er det slet ikke mennesker som jeg kender, måske er det mennesker jeg har hørt om eller set i fjernsynet, måske er de fiktive. Men jeg ved at de findes, der må være nogen som jeg føler mig bedre end, for jeg er egoist. Men anyways – pointen er, at jeg har det fint med at føle mig bedre end visse andre mennesker. Men hvis der er noget jeg ikke kan bære, så er det fornemmelsen af at være gladere end et andet menneske, hvadend jeg kan lide / kender personen eller ej. Det føles ikke rigtig som om det er tilladt at være gladere end andre, og jeg mener det ikke på sådan en lavt-selvværd-jeg-fortjener-ikke-at-have-det-godt agtig måde, det er en eller anden syg idé jeg har om at man ikke skal være gladere end de mennesker der er omkring en. Eller man skal i hvert fald ikke give udtryk for at være det. Det er fandme en mærkelig måde at tænke på. Helt helt forkert.
Men hvad ved jeg, måske er det en blanding af overtræthed / fysisk kemi overload / skuffelse over sæson 4 af The OC der taler nu, måske tænker jeg slet ikke sådan når jeg tænker klart.
Nu skal vi så bare vente til en dag hvor jeg tænker klart, så det kan blive afklaret hvordan jeg tænker. Have patience.
Men hvad ved jeg, måske er det en blanding af overtræthed / fysisk kemi overload / skuffelse over sæson 4 af The OC der taler nu, måske tænker jeg slet ikke sådan når jeg tænker klart.
Nu skal vi så bare vente til en dag hvor jeg tænker klart, så det kan blive afklaret hvordan jeg tænker. Have patience.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar