Uoriginal som jeg jo er, så vil jeg lige følge Sarahs eksempel, og komme med et par kommentare om julefrokosten med arbejdet i lørdags. Sarah og jeg var ret uheldige med de mennesker vi kom til at sidde ved bord med. Ham der sad mellem os var fucked up, og manden pa den anden side af mig virkede lidt som om han var stiv allerede før vi begyndte at spise. Han snakkede ikke særlig meget med os (hvilket jeg nok skal være glad for), han sad bare og blev ved med at hælde øl i mit glas, så jeg meget hurtigt mistede overblikket over hvor meget jeg egentlig havde drukket. Tusind tak for det.
Hvis der er noget der kan irritere mig grænseløst, så er det folk der ikke fatter et vink med en vognstang. Sådanne personer var der to af til stede ved julefrokosten. Den ene, en pige, var fuldstændig ude af stand til at forstå Sarahs yderst diplomatiske og høflige måde at sige at nej, hun havde ikke lyst til at tage med videre i byen når vi engang blev smidt ud af DGI-byen, hvor julefrokosten blev holdt. Tøsen sad i noget der lignede en halv time og blev ved med at spørge om vi skulle med videre, og hun blev ved med at få det samme svar, og alligevel fattede hun nada. Det krævede godt nok også en del undvigelsesmanøvrer fra min side, at slippe for at skulle slæbe hende med mig tilbage til mit kollegie efter julefrokosten. Jeg var kommet til at nævne, at der samme aften var julefrokost på min etage her, og at hvis jeg ikke tog med i byen, ville jeg tage hjem og se om der stadig var liv i festen på kollegiet. Straks ville hun med, for hun ville nemlig meget gerne se et kollegie (...?!?) Jeg kunne lige se for mig, hvordan det ville ende med at hun skulle overnatte her osv., hvilket jeg ikke var spor hooked på, eftersom hende her pigebarnet altså ikke rigtig siger mig særlig meget. Og alle mine forsøg på at forklare at chancen for at festen her stadig var i gang når jeg kom hjem ikke var særlig stor, trængte bare ikke igennem til hende som afslag på hendes forespørgsel. Jeg synes ellers at det var ret tydeligt. Til sidst gik jeg bare fra hende i håb om at hun havde glemt det næste gang jeg så hende, men no such luck, hun kom og spurgte igen senere på aftenen. Faktisk gik jeg stort set kun med videre i byen for at slippe for at skulle sige lige ud at jeg ikke gad at have hende med tilbage på kollegiet.
Den anden fattesvage person uden evne til at opfatte hvornår man står og gennemprygler dem med en vognstang, var en fyr - et af de særeste (på den meget ufede måde!!) individer jeg længe er stødt på. Hende pigen er trods alt ok i de små portioner man er udsat for hende i på arbejdet, men ham her! Ham kan jeg bare ikke snuppe. Han er dum. Tror han er Einstien, men den sørgelige sandhed er desværre, at han ville have virkelig svært ved at fremstå mere uintelligent. Han er af den type, som det er direkte farligt at sige hej til når man møder på arbejde, for det tager han som en opfordring til at fortsætte med at tale på dig resten af dagen, og så hænger man på ham de næste 6-7 timer. Højest ubehageligt. Nå, men problemet i lørdags med ham her tossen (igen, tosse på den meget ufede måde!!), var sådan set bare, at han ikke opfattede korte enstavelsessvar der på ingen måde opfordrede til videre samtale, som en hentydning til at han måske skulle prøve at finde nogen andre at genere. Han sagde de dummeste ting. F.eks. brugte han meget lang tid (af flere omgange i løbet af hele aftenen) på at fortælle mig, at han ikke troede på at jeg ikke er jyde. På et tidspunkt slyngede han også ud, at han var sikker på at jeg havde en forfærdelig musiksmag. WTF?? Han kender mig jo ikke, og han aner ikke hvad for noget musik jeg lytter til, men han var bare overbevist om at sådan en som mig ikke kunne have en anstændig musiksmag. Idiot. Da vi skulle videre i byen blev vores 'gruppe' – os lagermedarbejdere – desværre splittet i den forvirring der selvfølgelig opstod da julefrokosten sluttede, og 50-60 mennesker allesammen samtidig skulle finde deres overtøj osv., og jeg endte i selskab med begge ovennævnte eksempler på personer der egentlig bare burde have været en plet på lagenet, og kun én af de af mine kolleger som jeg rent faktisk synes er et hæderligt og underholdende menneske (samt nogle stykker som jeg ikke rigtig kender). Så der gik ikke mere end et par timer før jeg blev enig med mig selv om, at jeg havde fået rigeligt med firmajulefrokost for denne gang, og jeg annoncerede for de andre at jeg ville tage hjem. Desværre bor ham åndspygmæen lige i nærheden af mig, så han tilbød at gøre mig selskab hjemad. Jeg fandt ikke rigtig tanken om at være alene med ham synderligt ophidsende, så ville jeg jo være nødt til at snakke med ham, så jeg sagde at jeg ikke havde tænkt mig at tage metroen/bussen, men at jeg ville gå, i håb om at det ville få ham på andre tanker (for helt ærligt, hvem gider at gå fra Scala til Amager kl. 4 om morgenen? Udover mig, altså...) Men det syntes han selvfølgelig var en fantastisk idé :-s Pænt skod! Men ok, så var han sgu også selv ude om det! Vi havde ca. 45 min. foran os som skulle udfyldes med bare en eller anden form for (sam?)tale, og jeg gad sgu ærlig talt ikke høre på ham, så jeg tog ordet (og beholdte det) og sørgede for at vise mig fra min mest charmerende (læs: ubehagelige (...naturlige??)) side. Så ka han lære det. Håber jeg.
Det ville selvfølgelig have været nemmere hvis jeg bare havde sagt lige ud til de her personer, at jeg ikke gad dem, det er normalt ikke noget jeg har problemer med at gøre, men det er trods alt mennesker som jeg skal arbejde sammen med, og jeg har lidt på fornemmelsen at det ville lægge en dæmper på stemningen i pauserummet, hvis jeg åbentlyst bekendtgjorde at jeg er knapt så begejstret for adskellige af mine kolleger. Der er dog en enkelt af mine kolleger som jeg ikke har noget som helst imod (gang på gang) at oplyse om, at jeg ikke kan tåle ham, men han fatter det alligevel ikke (hvilket er uhyre frustrerende!) Hans evner til at frastøde når niveauer, som de andre uheldige tilfælde slet ikke kommer i nærheden af. På et tidspunkt i lørdags kom han hen og afbrød en samtale mellem Sarah og jeg for at snakke med hende, og det var hverken hun eller jeg udpræget vilde med, og eftersom at jeg nærer knapt så venskabelige følelser overfor lige præcis ham her (og måske også fordi jeg havde udnyttet det faktum at der var gratis fadøl på det groveste), var jeg ikke sen til – meget højlydt – at informere ham om at han ikke var velkommen, og at det var pisse irriterende at han kom og afbrød. Det fattede han selvfølgelig ikke. Han fatter intet. Men der gik ikke længe inden han havde fortalt de fleste af vores kolleger om hvordan jeg fuldstændigt ubegrundet havde skreget af ham (jeg vil gerne lige tilføje at han skreg mindst lige så meget som mig, og at hans stemme altså er meget skinger og meget mere ubehagelig end min!) I dag kom han hen til mig og spurgte om jeg var færdig med at skrige. Øhh...? Han mente ikke at jeg havde haft nogen grund til at blive sur, for han insisterede på at Sarah og jeg bestemt ikke havde været i gang med en samtale da han kom og forstyrrede (men det er sjovt nok ikke sådan hverken hun eller jeg husker det). Der er virkelig få mennesker der kan sætte mit pis i kog som han kan. Han fulgte efter mig i et par minutter mens jeg gik og pakkede, og blev ved med at spørge hvorfor jeg havde skreget af ham, og jeg blev ved med at svare, at det var fordi han havde afbrudt os, hvilket han benægtede, og startede forfra med at spørge hvorfor jeg havde skreget af ham. Samtaler med ham har det med at ende med at køre i ring, om og om igen - manden er jo fucking evnesvag. Jeg var meget tæt på at hæve stemmen igen, men det ville have været spild af kostbar energi, for han fatter alligevel ikke en skid af hvad man siger til ham!! AAARGH!!! Og det er fandens irriterende!!! I dag da jeg var på arbejde fik jeg også af vide, at han havde fortalt en af de andre, at jeg havde fået skæld ud af en af vores ældre kolleger, og at jeg derefter havde været havde undskyldt. Mig?? Undskyldt?!? HA! As if. Og sgu da slet ikke når jeg ikke mener at jeg har gjort noget forkert. Og overfor HAM af alle mennesker?? Aldrig i livet. Der har vi igen dén der, med fyre der opdigter et alternativt og for dem mere acceptabelt hændelsesforløb. Det er en epidemi.
[/rant om irriterende kolleger]
Og nu videre til irriterende sangerinder. Under normale omstændigheder har Mariah Carey en meget ubehagelig effekt på mig. Nærmest allergifremkaldende. Jeg er sikker på, at hvis jeg blev udsat for hendes brægen i længere tid af gangen, så ville mine øre begynde at bløde. Om ikke andet fordi jeg helt automatisk ville komme til at gribe den nærmeste blyant / ske / paraply / whatever og jage den i øret for at slippe for at høre på hende. The Sound of Doom, people, mark my words. Den dag dommedag bliver annonceret, så bliver det med en Mariah Carey sang som indledning og / eller baggrundsmusik. Men der findes én undtagelse. Nu er det jo jul, og så er der visse sange der SKAL skamspilles på alle radiostationer, inklusive All I Want For Christmas Is You. Og af en eller anden grund som jeg aldrig selv har forstået, så ææælsker jeg den sang! Jeg kan ikke undgå at blive i godt humør af den, den er skøn. I modsætning til så mange andre, så er jeg faktisk ovenud begejstret for alle de der 'juleklassikere' der altid bliver spillet til hudløshed i december. Wham, Queen, Slade, Band Aid – bring ’em on, I say! You name it – I love it. Til gengæld synes jeg at det er meget få af de nyere julesange som er specielt gode. F.eks. sidste uges uundgåelige på P3, Fra Mig Til Mig. Umådeligt ringe sang!! Virkelig sørgeligt spild af airplay. Men ok, den falder heller ikke rigtig ind i den stemning som kendetegner de sange som definerer jul for mig (denne uges uundgåelige til gengæld, dén er fandme fed! Ikke at det har noget med det her at gøre, men øh... ja, den er fed).
Og apropos julen, så lagde jeg mærke til noget hyggeligt da jeg cyklede hjem fra arbejde her til aften. Lidt nede af den vej jeg bor på, er der en bygning som i evigheder har været plastret til med stilladser, hvilket ikke ligefrem er et kønt syn. Men nu er det blevet pyntet op til jul. Det er et lidt svagt forsøg på oppyntning, men det er da et forsøg none the less. Der er blevet sat et lille juletræ op på taget af en af deres vogne eller trailere eller hvad sådan nogle nu hedder, og så er der blevet sat en lyskæde på stilladset øverst oppe (koncentreret i én klump, ganske vist, ikke langs med kanten...) Og der er også blevet sat en lyskæde op i ét af træerne over på den modsatte side af gaden, ved siden af vores lokale pizzaria. Jo jo, kom ikke og sig, at Brydes Allé ikke juler...
Jeg vil lige runde af med et spørgsmål. Hvad betyder overskriften på nærværende blogindlæg?? Opdeling: samlet. Når jeg er på arbejde, render jeg rundt med en vogn som er udstyret med en computer som fortæller mig hvad jeg skal pakke. Denne computer har selvfølgelig en skærm, og oppe i venstre hjørne på denne skærm står der 'opdeling: samlet'. Jeg aner ikke hvad det betyder, eller hvad det overhovedet har med at gøre, men jeg kan for mit liv ikke forestille mig nogen som helst sammenhæng som ville gøre formuleringen 'opdeling: samlet' logisk! Kan du?? Opdeling... samlet...? I don’t get it. Jeg må spørge chefen en dag. Jeg ville have gjort det for længe siden, hvis det ikke var fordi han allerede er overbevist om at jeg er rigeligt underlig i forvejen. Men jeg tror godt jeg kan tillade mig det nu – jeg har oplevet ham fuld, så nu er stillingen mere lige. Til julefrokosten brugte han rigtig lang tid (hindret af en del snøvlen og endnu flere uforklarelige kunstpauser end han plejer at gøre brug af i ædru tilstand) på at forklare mig hvordan arbejdstiderne er nytårs aften, men det må han have været for stiv til at kunne huske at han havde gjort, for jeg fik præcis samme tale fra ham i går... Hans autoritet er nu ikke-eksisterende. Anarchy!!!
Hvis der er noget der kan irritere mig grænseløst, så er det folk der ikke fatter et vink med en vognstang. Sådanne personer var der to af til stede ved julefrokosten. Den ene, en pige, var fuldstændig ude af stand til at forstå Sarahs yderst diplomatiske og høflige måde at sige at nej, hun havde ikke lyst til at tage med videre i byen når vi engang blev smidt ud af DGI-byen, hvor julefrokosten blev holdt. Tøsen sad i noget der lignede en halv time og blev ved med at spørge om vi skulle med videre, og hun blev ved med at få det samme svar, og alligevel fattede hun nada. Det krævede godt nok også en del undvigelsesmanøvrer fra min side, at slippe for at skulle slæbe hende med mig tilbage til mit kollegie efter julefrokosten. Jeg var kommet til at nævne, at der samme aften var julefrokost på min etage her, og at hvis jeg ikke tog med i byen, ville jeg tage hjem og se om der stadig var liv i festen på kollegiet. Straks ville hun med, for hun ville nemlig meget gerne se et kollegie (...?!?) Jeg kunne lige se for mig, hvordan det ville ende med at hun skulle overnatte her osv., hvilket jeg ikke var spor hooked på, eftersom hende her pigebarnet altså ikke rigtig siger mig særlig meget. Og alle mine forsøg på at forklare at chancen for at festen her stadig var i gang når jeg kom hjem ikke var særlig stor, trængte bare ikke igennem til hende som afslag på hendes forespørgsel. Jeg synes ellers at det var ret tydeligt. Til sidst gik jeg bare fra hende i håb om at hun havde glemt det næste gang jeg så hende, men no such luck, hun kom og spurgte igen senere på aftenen. Faktisk gik jeg stort set kun med videre i byen for at slippe for at skulle sige lige ud at jeg ikke gad at have hende med tilbage på kollegiet.
Den anden fattesvage person uden evne til at opfatte hvornår man står og gennemprygler dem med en vognstang, var en fyr - et af de særeste (på den meget ufede måde!!) individer jeg længe er stødt på. Hende pigen er trods alt ok i de små portioner man er udsat for hende i på arbejdet, men ham her! Ham kan jeg bare ikke snuppe. Han er dum. Tror han er Einstien, men den sørgelige sandhed er desværre, at han ville have virkelig svært ved at fremstå mere uintelligent. Han er af den type, som det er direkte farligt at sige hej til når man møder på arbejde, for det tager han som en opfordring til at fortsætte med at tale på dig resten af dagen, og så hænger man på ham de næste 6-7 timer. Højest ubehageligt. Nå, men problemet i lørdags med ham her tossen (igen, tosse på den meget ufede måde!!), var sådan set bare, at han ikke opfattede korte enstavelsessvar der på ingen måde opfordrede til videre samtale, som en hentydning til at han måske skulle prøve at finde nogen andre at genere. Han sagde de dummeste ting. F.eks. brugte han meget lang tid (af flere omgange i løbet af hele aftenen) på at fortælle mig, at han ikke troede på at jeg ikke er jyde. På et tidspunkt slyngede han også ud, at han var sikker på at jeg havde en forfærdelig musiksmag. WTF?? Han kender mig jo ikke, og han aner ikke hvad for noget musik jeg lytter til, men han var bare overbevist om at sådan en som mig ikke kunne have en anstændig musiksmag. Idiot. Da vi skulle videre i byen blev vores 'gruppe' – os lagermedarbejdere – desværre splittet i den forvirring der selvfølgelig opstod da julefrokosten sluttede, og 50-60 mennesker allesammen samtidig skulle finde deres overtøj osv., og jeg endte i selskab med begge ovennævnte eksempler på personer der egentlig bare burde have været en plet på lagenet, og kun én af de af mine kolleger som jeg rent faktisk synes er et hæderligt og underholdende menneske (samt nogle stykker som jeg ikke rigtig kender). Så der gik ikke mere end et par timer før jeg blev enig med mig selv om, at jeg havde fået rigeligt med firmajulefrokost for denne gang, og jeg annoncerede for de andre at jeg ville tage hjem. Desværre bor ham åndspygmæen lige i nærheden af mig, så han tilbød at gøre mig selskab hjemad. Jeg fandt ikke rigtig tanken om at være alene med ham synderligt ophidsende, så ville jeg jo være nødt til at snakke med ham, så jeg sagde at jeg ikke havde tænkt mig at tage metroen/bussen, men at jeg ville gå, i håb om at det ville få ham på andre tanker (for helt ærligt, hvem gider at gå fra Scala til Amager kl. 4 om morgenen? Udover mig, altså...) Men det syntes han selvfølgelig var en fantastisk idé :-s Pænt skod! Men ok, så var han sgu også selv ude om det! Vi havde ca. 45 min. foran os som skulle udfyldes med bare en eller anden form for (sam?)tale, og jeg gad sgu ærlig talt ikke høre på ham, så jeg tog ordet (og beholdte det) og sørgede for at vise mig fra min mest charmerende (læs: ubehagelige (...naturlige??)) side. Så ka han lære det. Håber jeg.
Det ville selvfølgelig have været nemmere hvis jeg bare havde sagt lige ud til de her personer, at jeg ikke gad dem, det er normalt ikke noget jeg har problemer med at gøre, men det er trods alt mennesker som jeg skal arbejde sammen med, og jeg har lidt på fornemmelsen at det ville lægge en dæmper på stemningen i pauserummet, hvis jeg åbentlyst bekendtgjorde at jeg er knapt så begejstret for adskellige af mine kolleger. Der er dog en enkelt af mine kolleger som jeg ikke har noget som helst imod (gang på gang) at oplyse om, at jeg ikke kan tåle ham, men han fatter det alligevel ikke (hvilket er uhyre frustrerende!) Hans evner til at frastøde når niveauer, som de andre uheldige tilfælde slet ikke kommer i nærheden af. På et tidspunkt i lørdags kom han hen og afbrød en samtale mellem Sarah og jeg for at snakke med hende, og det var hverken hun eller jeg udpræget vilde med, og eftersom at jeg nærer knapt så venskabelige følelser overfor lige præcis ham her (og måske også fordi jeg havde udnyttet det faktum at der var gratis fadøl på det groveste), var jeg ikke sen til – meget højlydt – at informere ham om at han ikke var velkommen, og at det var pisse irriterende at han kom og afbrød. Det fattede han selvfølgelig ikke. Han fatter intet. Men der gik ikke længe inden han havde fortalt de fleste af vores kolleger om hvordan jeg fuldstændigt ubegrundet havde skreget af ham (jeg vil gerne lige tilføje at han skreg mindst lige så meget som mig, og at hans stemme altså er meget skinger og meget mere ubehagelig end min!) I dag kom han hen til mig og spurgte om jeg var færdig med at skrige. Øhh...? Han mente ikke at jeg havde haft nogen grund til at blive sur, for han insisterede på at Sarah og jeg bestemt ikke havde været i gang med en samtale da han kom og forstyrrede (men det er sjovt nok ikke sådan hverken hun eller jeg husker det). Der er virkelig få mennesker der kan sætte mit pis i kog som han kan. Han fulgte efter mig i et par minutter mens jeg gik og pakkede, og blev ved med at spørge hvorfor jeg havde skreget af ham, og jeg blev ved med at svare, at det var fordi han havde afbrudt os, hvilket han benægtede, og startede forfra med at spørge hvorfor jeg havde skreget af ham. Samtaler med ham har det med at ende med at køre i ring, om og om igen - manden er jo fucking evnesvag. Jeg var meget tæt på at hæve stemmen igen, men det ville have været spild af kostbar energi, for han fatter alligevel ikke en skid af hvad man siger til ham!! AAARGH!!! Og det er fandens irriterende!!! I dag da jeg var på arbejde fik jeg også af vide, at han havde fortalt en af de andre, at jeg havde fået skæld ud af en af vores ældre kolleger, og at jeg derefter havde været havde undskyldt. Mig?? Undskyldt?!? HA! As if. Og sgu da slet ikke når jeg ikke mener at jeg har gjort noget forkert. Og overfor HAM af alle mennesker?? Aldrig i livet. Der har vi igen dén der, med fyre der opdigter et alternativt og for dem mere acceptabelt hændelsesforløb. Det er en epidemi.
[/rant om irriterende kolleger]
Og nu videre til irriterende sangerinder. Under normale omstændigheder har Mariah Carey en meget ubehagelig effekt på mig. Nærmest allergifremkaldende. Jeg er sikker på, at hvis jeg blev udsat for hendes brægen i længere tid af gangen, så ville mine øre begynde at bløde. Om ikke andet fordi jeg helt automatisk ville komme til at gribe den nærmeste blyant / ske / paraply / whatever og jage den i øret for at slippe for at høre på hende. The Sound of Doom, people, mark my words. Den dag dommedag bliver annonceret, så bliver det med en Mariah Carey sang som indledning og / eller baggrundsmusik. Men der findes én undtagelse. Nu er det jo jul, og så er der visse sange der SKAL skamspilles på alle radiostationer, inklusive All I Want For Christmas Is You. Og af en eller anden grund som jeg aldrig selv har forstået, så ææælsker jeg den sang! Jeg kan ikke undgå at blive i godt humør af den, den er skøn. I modsætning til så mange andre, så er jeg faktisk ovenud begejstret for alle de der 'juleklassikere' der altid bliver spillet til hudløshed i december. Wham, Queen, Slade, Band Aid – bring ’em on, I say! You name it – I love it. Til gengæld synes jeg at det er meget få af de nyere julesange som er specielt gode. F.eks. sidste uges uundgåelige på P3, Fra Mig Til Mig. Umådeligt ringe sang!! Virkelig sørgeligt spild af airplay. Men ok, den falder heller ikke rigtig ind i den stemning som kendetegner de sange som definerer jul for mig (denne uges uundgåelige til gengæld, dén er fandme fed! Ikke at det har noget med det her at gøre, men øh... ja, den er fed).
Og apropos julen, så lagde jeg mærke til noget hyggeligt da jeg cyklede hjem fra arbejde her til aften. Lidt nede af den vej jeg bor på, er der en bygning som i evigheder har været plastret til med stilladser, hvilket ikke ligefrem er et kønt syn. Men nu er det blevet pyntet op til jul. Det er et lidt svagt forsøg på oppyntning, men det er da et forsøg none the less. Der er blevet sat et lille juletræ op på taget af en af deres vogne eller trailere eller hvad sådan nogle nu hedder, og så er der blevet sat en lyskæde på stilladset øverst oppe (koncentreret i én klump, ganske vist, ikke langs med kanten...) Og der er også blevet sat en lyskæde op i ét af træerne over på den modsatte side af gaden, ved siden af vores lokale pizzaria. Jo jo, kom ikke og sig, at Brydes Allé ikke juler...
Jeg vil lige runde af med et spørgsmål. Hvad betyder overskriften på nærværende blogindlæg?? Opdeling: samlet. Når jeg er på arbejde, render jeg rundt med en vogn som er udstyret med en computer som fortæller mig hvad jeg skal pakke. Denne computer har selvfølgelig en skærm, og oppe i venstre hjørne på denne skærm står der 'opdeling: samlet'. Jeg aner ikke hvad det betyder, eller hvad det overhovedet har med at gøre, men jeg kan for mit liv ikke forestille mig nogen som helst sammenhæng som ville gøre formuleringen 'opdeling: samlet' logisk! Kan du?? Opdeling... samlet...? I don’t get it. Jeg må spørge chefen en dag. Jeg ville have gjort det for længe siden, hvis det ikke var fordi han allerede er overbevist om at jeg er rigeligt underlig i forvejen. Men jeg tror godt jeg kan tillade mig det nu – jeg har oplevet ham fuld, så nu er stillingen mere lige. Til julefrokosten brugte han rigtig lang tid (hindret af en del snøvlen og endnu flere uforklarelige kunstpauser end han plejer at gøre brug af i ædru tilstand) på at forklare mig hvordan arbejdstiderne er nytårs aften, men det må han have været for stiv til at kunne huske at han havde gjort, for jeg fik præcis samme tale fra ham i går... Hans autoritet er nu ikke-eksisterende. Anarchy!!!
6 kommentarer:
jeg ved det, jeg ved det!! *rækker ivrigt hånden i vejret* Opdeling: samlet, det giver da vildt meget mening, hvis det står på en skærm! :) Altså... du har et punkt, der hedder opdeling, dette punkt har forskellige features, ok? altså under opdeling kan man vælge eks. mellem følgende: 2 lige store dele, embalage for sig - produkt for sig, 1:12 af produktet (hvis det nu er en ramme solcreme måske), osv... og selvfølgelig er der også brug for, at man ikke opdeler i mere end én, og så opdeler man i virkeligheden ikke, men eftersom det punkt (opdeling) er fast, så ville folk jo blive helt forvirrede, hvis der stod "opdeling: 1:12" og der så i et andet punkt var vingeben ud for "samlet enhed", ikke? Derfor må man nøjes med et enkelt punkt, altså opdeling, og herefter skrive samlet, for at folk, som netop skal have prygl med en vognstang, ikke skal blive alt for forvirrede.Altså, computerprogrammer udvikles, så laveste fællesnævner kan fatte det, og så kan dem, der kan tænke længere ellers undre sig over logikken, men den er der, hvis man leder efter den. See? :-D
Så jeg befinder mig altså under den laveste fællesnævner?
Fuck :-|
Okay, AgentX I have another one for you. Der er et apotek (har glemt hvilket) som sjældent skal have mere end ét stk af én eller højst to forskellige varer. Der står altid "ikke for mange varer i kasserne" som ekstra instruktion. Det undrer mig meget. Hvad er det helt præcist de regner med, vi har i sinde at putte i udover den der lille æske på 10 gram, de har bestilt?
Præstø apotek har altid det der stående med at de ikke vil have for mange varer i kasserne. Jeg ved ikke hvor store deres ordrer er på 8'eren eller 4'eren, men på 1'eren er de tit store nok til at man kan fylde adskellige kasser. Eller... fylde dem skal man jo så nok ikke, det vil de jo ikke have, men der er nu alligevel ikke meget forskel på hvor meget jeg putter i hver kasse, om det så er Præstø eller et hvilket som helst andet apotek.
Jeg har undersøgt sagen nøje, og der er ikke umiddelbart nogen god forklaring... Udover, at de måske engang har skulle have flere varer og at lagerdamen på det pågældende apotek var lille og svagelig og derfor ville have svært ved at løfte kasser med for mange ting i. Desuden er det en god instruktion synes jeg. Hvis man taber en kasse, der ikke er for meget i, så er der heller ikke så meget, der kan gå i stykker! :) Men noget der egentligt undrer mig er, at der findes apoteker, der sælger så lidt, at de kun skal have et par enkelte varer. Er I sikre på, at der ikke er tale om en hypokonder/snyder, der har opført et apotek for at kunne bestille varer til sig selv til indkøbspris? Hun kan vel trække momsen fra og alt muligt!
hehe, jeg er blevet "aggent", sejt!
Send en kommentar