Undskyld, hvem er det lige man skal røvpule her for at få en croissant og en latte??

Han har været i knibe, på coke, holdt jul på Vesterbro og spist, rejst og været glad!
Nu overrasker Danmarks mest nyskabende multikunstner igen i sit livs filmrolle!

Dét står der på en af de der pap-plade-skilte der hænger i busserne, som reklamerer for den nye film Rene Hjerter. En film der har Anders Matthesen i hovedrollen, og dét vælger de så at sælge den på. Der er overhovedet ingen kommentare om selve filmen, kun om hvad Anders tidligere har lavet. Og det er da lidt underligt. Jeg har set traileren til filmen, og jeg synes umiddelbart at den ser rigtig interessant ud, så jeg forstår ikke hvorfor ikke hvorfor der bliver pralet af at have 'Danmarks mest nyskabende multikunstner' på rollelisten, i stedet for af at have skruet en spændende film sammen. Og hvad sker der lige for sætningen "...i sit livs filmrolle!" Ehh... Når det kommer til film, hvor mange er det så lige at Anders Matthesen har været med i? Altså inkl. Rene Hjerter, og hvis hvis vi tæller Terkel I Knibe med selvom han jo ikke var med som sådan, så er vi oppe på... to... To film. Og i den ene bidrog han kun med sin stemme. Så hans første filmrolle er også hans livs filmrolle. Rimelig tidligt at nå sit peak, synes du ikke?Jeg har altså mere tiltro til den folkekære And end dét, jeg er sikker på at han har meget mere i sig.

Nu skal vi lege en leg som I sikkert er bekendte med. Er du en af dem der følger nogenlunde regelmæssigt med i nærværende blog, så kender du den i hvert fald.

Ting der irriterer mig:

Buschauffører der ikke rigtigt kigger på mit kort / min billet når jeg stiger på bussen. Du kender dem godt – de der chauffører som ikke kunne være mere ligeglad med hvor vidt din billet er gyldig eller ej. Det pisser mig lidt af. Det er jo ikke ligefrem billigt at benytte sig af DSB's og HUR's såkaldte service, og så synes jeg altså det er for dårligt, når det i 70% af tilfældene ikke engang bliver kontrolleret om jeg har besværet mig med at betale for turen. Jeg har ikke nerverne til at prøve at snyde mig til at køre gratis (kun i metroen, men der har jeg også et nøje udviklet og afprøvet system), og jeg er super bange for at få en bøde, så jeg bliver let lidt muggen ved tanken om at andre modigere mennesker kan få lov til at køre gratis, når jeg gang på gang bukker under og lader mig ruinere ved at købe klippekort og månedskort.

Underworld: Evolution. Novra, hvor er det en skidt film! Den er fandme dårlig! Lad endelig være med at se den. Jeg fortryder at have gjort det. I feel so violated.

At Lars Kaalund ikke er med i TV3’s nye Nynne serie. Jeg elskede filmen Nynne, og jeg er ret spændt på at se serien, men jeg havde nu håbet på (men dog ikke regnet med) at Lars Kaalund også ville være med i den. Lars var langt det bedste i filmen. Lars er det bedste i langt de fleste film (som han altså er med i, selvfølgelig). Han er i mine øjne det mest talentfulde vi har her til lands, både når det kommer til film, tv og teater. Så det ville sgu have været rart hvis han havde været med i serien så man kunne få et ugentligt skud Lars.

At sommeren er slut. Og nej, jeg mener det ikke på den der uha-sikke-et-dårligt-vejr-vi-har-haft-på-det-sidste måde som alle andre går og brokker sig over. Jeg mener det som i at næste semester bliver skudt i gang på mandag kl. 9 med tre timers organisk kemi, som jeg ikke engang når at forberede mig til, fordi jeg først fik taget mig sammen til at bestille den bog jeg skal bruge til kurset for et par dage siden, og den når nok ikke at komme frem i tide til at jeg kan få læst. Og det faktum at det her kursus egentlig lyder ret interessant til trods, så vil jeg virkelig virkelig virkelig ikke i gang igen! Sommeren må ikke slutte! Den har været så fed!!! Hvad har jeg lavet, spørger du? Ingenting! Og det har jeg ikke lyst til at holde op med! This was my Summer of '69. Og jeg har intet lavet. Og jeg har gjort det i verdens bedste selvskab. Det mest eksotiske sted jeg har besøgt er Horsens. Også i verdens bedste selskab. But now it's all over. Det irriterer mig virkelig at det ikke længere vil være nødvendigt at have et månedskort, fordi mine besøg til København bliver færre. Hvor ofte var jeg egentlig i København før ferien startede? Det kan jeg ikke engang huske. Åh nej. Bare jeg ikke forsvinder helt i Nærum. CIU, giv mig et værelse / en lejlighed i København! I need it!

Pisse dyre bøger. Hvad sker der for priserne på de møgbøger vi er tvunget til at anskaffe os for at kunne følge undervisningen?? Jeg har ikke én bog der har kostet under 600 kr (eller jo... jeg har én – en fysikbog - men den anskaffede jeg mig kun fordi jeg fattede hat af lortet, og tænkte at en ekstra, lettere forståelig bog kunne hjælpe mig til at bestå kurset... som jeg så dumpede...) Jeg synes at det er direkte ærgeligt at bruge så mange penge på de fleste af bøgerne. Dem som er egentlige kemibøger ved jeg at der er god chance for at jeg får brugt en del, også når selve kurset jeg køber dem til at over- og (forhåbentlig) bestået, men bøgerne til matematikfagene? Sure penge at skulle af med. Jeg har bøger til en værdi af ca. 1600 kr stående, som jeg erhvervede til brug i det matematikkursus jeg havde sidste semester, og jeg har ikke en skid brug for dem mere. Og jeg havde sgu ikke engang særlig stor brug af dem, det var kun en brøkdel af dem som indgik i pensum. Nu har jeg sat dem til salg, og jeg håber i dén grad at jeg kan få dem afsat, for jeg skal ud og anskaffe mig en 1,5 kg tung bog på lidt over 800 sider om differantialligninger. Og jeg ved udmærket godt at jeg slet ikke får brugt særlig meget af den. Billige bøger til folket, tak!

Folk der bitcher over at Klovn er en kopi af Curb You Enthusiasm. Jeg synes alt for tit jeg får en eller anden kritisk kommentar som svar på en udmelding om at jeg rigtig godt kan lide Klovn. Jo, jeg kan skam godt se at Klovn er bygget op over samme skabelon som Curb, men jeg kan ikke se hvorfor det er en dårlig ting. Altså, hvis det er god underholdning, er det så ikke nok? Og jeg forstår ikke folk der først brokker sig over at Klovn bare er en dansk udgave af amerikanske Curb, og derefter siger at de skam godt kan lide Curb men bestemt ikke Klovn...?

Det irriterer mig, at når jeg pludseligt og uventet står i en situation hvor jeg er nødt til at snakke engelsk – en kunde på arbejdet, en turist der spørger om vej, etc. – så bliver mit ellers perfekte engelsk til spasserengelsk (ok, 'perfekt' lyder måske lidt højrøvet, men øh... jo, perfekt (og i hvert fald bedre end så mange englænderes engelsk)). Pludselig kan jeg kun tale i enstavelsesord og telegramform. Jeg synes det er pinligt.

P3 irriterer mig. Eller i princippet er det vel ikke P3 som sådan, men nu har Mafiaen i løbet af det sidste halvandet års tid lavet en del underlige stunts rettet mod P3, og med fuldt overlæg ladet omverdenen stille spørgsmålstegn ved vores mentale velbefindende, med det formål at promote Hanson. Men vi har ikke rigtig fået noget ud af det. Bortset fra et venskab med Slagter Ronni (som vi dog helt bestemt sætter pris på).

Jeg ved ikke rigtig hvad der ellers irriterer mig lige nu. Det irriterer mig i hvert fald ikke at jeg ikke skal på arbejde på lørdag. Jeg tror ikke det ville være klogt af mig at tage på arbejde den første lørdag i måneden lige nu, det ville bare blive et blodbad uden lige. Hovedsageligt kundernes blod men sikkert også et par af de svage og knapt så hurtige kollegers. Det irriterer mig ikke at jeg af Dennis og Arve er blevet introduceret til spillet Buzz. Jeg er pisse sej til Buzz. Det irriterer mig heller ikke at jeg endelig har fået mit internet tilbage. Det forsvandt onsdag i sidste uge, og jeg kunne først få det fikset i mandags. Det var sgu ikke rart med så mange dage uden internet. Jeg var ærlig talt bange det meste af tiden. Men det irriterer mig ikke, at den komplette mangel på internet bevirkede, at jeg blev så rastløs at jeg fik ryddet op og gjort hovedrent i dets fravær. Og jeg er bestemt heller ikke irriteret over (som jeg også tidligere har nævnt) at Smashing Pumpkins er i studiet igen for at indspille et nyt album, og for at gøre det hele endnu bedre, så har jeg lige opdaget at Roy Thomas Baker, som er Queen's gamle producer, skal producere det! YAY!

Og apropos Queen - jeg ved snart ikke hvor meget mere jeg vil gå med til.For ca. 2 år siden fandt jeg ud af, at my beloved Queen skulle på tourné igen. Det var jo i sig selv sært, for som bekendt er Freddie Mercury gået bort og John Deacon har trukket sig fuldstændigt tilbage fra det offentlige liv. Så det "Queen" der skulle på tourné bestod af Brian May og Roger Taylor, som havde taget Paul Rodgers (som jeg egentlig aldrig har været så vild med) ved hånden og lært ham teksterne til deres 20 største hits. Og jeg var skeptisk. Meget. Og en anelse ked af det, faktisk - for jeg kunne virkelig ikke sige de folk imod, som bitchede og klagede over at Brian og Roger havde kastet sig ud i et sell-out stunt af dimensioner. Det lyder måske underligt, men jeg var skuffet over dem, for hvad fanden skulle det til for?? De havde sgu da penge nok, plus de scorede kassen i stor stil med musicalen We Will Rock You, så var det her virkelig nødvendigt? Jeg var overhovedet ikke ellevild med idéen. Men... da jeg fandt ud af at jeg rent faktisk havde mulighed for at tage til en af koncerterne, kunne jeg jo ikke lade være. Det var trods alt to af mine allerstørste idoler vi snakkede om, og hvad var chancen for at jeg nogensinde ville kunne opleve dem live hvis jeg ikke gjorde det nu?? Jeg boede i London på det tidspunkt, min au pair tjans var ved at være overstået og jeg skulle have besøg af Louise den sidste uge jeg var der før jeg flyttede hjem til Danmark. Så jeg overtalte hende til at tage med mig til koncerten d. 8. juli i Hyde Park, og da billetterne først var købt begyndte jeg at glæde mig helt vildt. Det blev så lige skudt i sænk af en flok terrorister der mente at de skulle lege med bomber i London d. 7. juli. Koncerten blev udskudt til d. 15. som selvfølgelig var dagen efter jeg skulle flytte hjem. Men efter en helvedes masse forvirring og efter at havde spenderet en helvedes masse penge på at få lavet min flybillet om, blev Louises ankomst til London og min hjemrejse til Danmark udskudt, og jeg fik lov til at opleve koncerten. And it was sooo worth it! Uden tvivl den største musikoplevelse nogensinde. Ca. 15 sekunder inde i koncerten stoppede jeg med at være skeptisk. Men nu er jeg skeptisk igen. For åbenbart har Brian, Roger og Paul tænkt sig at indspille et nyt Queen album. Ja, de kalder det et Queen album, og det er det jo slet slet ikke... *suk* Hvad i al verden skal det dog til for?? Stop the madness!

?

Kender du det?

Congrats

Vi har en ganske særlig fødselar i dag. En som jeg har kendt og elsket i ét år nu. Min baby, min legeplads, min ven - min blog. Jeg er lidt imponeret over at den stadig lever. Indrømmet - jeg ville lyve hvis jeg påstod at den har taget den form som jeg havde ønsket og planlagt. Men what the hell, I like it. Det er i årets løb blevet til ca. 80.000 ord fordelt på 116 indlæg (inkl. dette) af mere eller mindre tvivlsom karakter. Vi har været vidt omkring. Nudister, Greve Pigegarde, Antonio Banderas, børnemishandling, Harry Potter, mit testamente, TV2, vrøvl, ævl, gak og gøgl. Og brok. Ordet 'brok' optræder i en eller anden form 128 gange i min blog. 'Chokolade' optræder 4 gange (det er ikke særlig meget, er det??), 'Sarah' 30 gange, 'Mafiaen' 13 gange, 'Johnny Depp' én gang (det kan da ikke passe?!?), 'kaffe' 11 gange, 'OC' også 11 gange, 'müsli' 0 gange (og det er jo bare forkert), 'sex' kun 4 gange (hm, det bliver bare kedeligere og kedeligere, hva?), 'P3' 5 gange og 'Kanye West' 6 gange.

Det kunne helt sikkert godt have været sjovere, mere interessant, mere intelligent, mere brok og mindre gøgl (eller mere gøgl og mindre brok?) - men jeg har nu nydt at lege her alligevel.

Så tak fordi I har leget med.

Når venskaber går i stykker

Så så man lige mig fyre en joke af, som faldt til jorden med et brag. Politifolk har ingen humor. Jeg var på Lyngby politistation (som ligger i Sorgenfri (som ligger i Virum)) i går for at hente min straffeattest, så jeg kunne overbevise H&M om at jeg virkelig ikke er nær så farlig som jeg ser ud. Jeg stod og ventede i 40 minutter før det blev min tur, og jeg kan altså nå at blive ret så irritabel i løbet af 40 minutter, når jeg i forvejen har lidt travlt, er småsyg og føler at jeg bare står og spilder min tid. Så det var ikke en udpræget glad mig der efter laaang ventetid endelig kom til. Men selvfølgelig var det en superfrisk, flink og smilende betjent der stod bag skranken (er det ikke bare typisk?? Det er lissom hvis man ringer et eller andet sted hen for at brokke sig vildt og voldsomt, og så får man en eller anden sød, serviceminded og smadder hjælpsom person i røret, og så kan man bare ikke få brokket sig alligevel. Skide utilfredsstillende!) Nåh, men han var altså rigtig flink og smed om sig med kække bemærkninger, så jeg tøede egentlig ret hurtigt op og i løbet af de 45 sekunder det tog at få skidtet printet ud nåede vi at blive verdens bedste venner. Fantastisk. Da han så min rene (jo den er så!) straffeattest, kom han med en eller anden kommentar om at han var glad for at se at jeg var sådan et "pragteksemplar af en mønsterborger", og jeg svarede igen med noget à la "hehe, ja det er da noget du tror..." Ganske harmløst og useriøst svar syntes jeg selv, men mere skulle der ikke til for at smadre vores ellers så fine venskab, for dét syntes han ikke var sjovt! Smilet forsvandt og han blev meget kort for hovedet. Jeg troede ærlig talt at vores forhold stak dybere end som så, og jeg blev ret såret over den meget kolde afskedhilsen jeg blev sendt derfra med. De 15 sekunder der gik fra at jeg havde ytret de skæbnesvangre ord til jeg var ude derfra var bestemt ikke sjove. Jeg prøvede at varme luften mellem os igen, prøvede at puste liv i venskabet ved at holde humøret højt og smilet bredt, men han var hverken til at hugge eller stikke i. Den dag i dag ærgrer det mig stadig, at jeg ødelagde det hr. betjent og jeg havde sammen med en dumsmart kommentar - den slags skulle jeg nok have gemt til de af mine venner som er mere vandt til dem. Men på den anden side, hvis vores forhold virkelig var så skrøbeligt at der ikke skulle mere til for at få det til at smuldre, så var det måske alligevel ikke det værd. Men jeg er nu lidt trist. Det var helt særligt, det der var mellem os. Hr. betjent - jeg vil aldrig glemme dig. Tak for alt det du gav mig (dvs. min straffeattest).

It's baaack...

Åh nej. Nu er den her vist. Min sommerforkølelse. Lige siden starten af juni har der været adskellige gange hvor jeg har følt at den lisså langsomt har været ved at snige sig ind på mig, men det har været falsk alarm hver gang. Denne gang tror jeg dog desværre at den er god nok. Hele dagen i går var ét langt snøft, det var mit første clue. Second clue var den måde jeg vågnede på i morges, det var ikke normalt. Og jeg har været dødtræt lige siden jeg vågnede, sådan udmattet / syg træt, og jeg har ondt i halsen og jeg fryser helt vildt. Vi er midt i august, det burde ikke være nødvendigt at være iført uldsokker, fire trøjer og et eller andet sjal / tørklæde arrangement for at kunne holde varmen. Og hvor er det bare skide typisk hvis jeg skal have min sommerforkølelse nu. Ikke nok med at jeg sikkert ikke når at blive frisk inden undervisningen begynder igen, men jeg skal begynde at arbejde i H&M i morgen, og jeg har bare ikke lyst til at stå og hænge og være halvdød to dage i træk, og samtidig skulle finde ud af hvordan alting fungerer. I need soup. Men jeg gider ikke lave noget, og pulversupper duer ikke, det smager altid mere af pulver end af suppe. I don't wanna be sick :o(

Sarah, Therese og jeg var forresten tv-stjerner i går. Vi var seje.

BEIGE!!! - men jeg tror ikke rigtig Frank Hvam følte for det lige på det tidspunkt. Jeg følte for det, jeg syntes at beige var helt rigtigt lige dér. Men det er jo ikke ensbetydende med at nogen andre gjorde.

Efterlysning: kan du komme i tanke om flere ord i familie med ordene bordfodboldsbord og pandekagepande Altså ting som findes i virkeligheden (den rigtige virkelighed, ikke bare din), som ikke lige er opdigtede til lejligheden. F.eks. duer hyldepapirshylde ikke. Kan du se systemet? Hen og Sarah kan godt, men jeg havde nu heller ikke forventet andet. Men altså, jeg kan godt lide den slags ord, så jeg leder efter flere. Got any?
Og så var det at det endelig skete. Jeg har mødt Naja-Marie. Everyone in unison now: awwww… Hun er sej. Det er meget muligt at hun kun er et halvt år, men hun er sgu cool. Men hvad kan man ellers forvente med den mor hun har. Sarah og jeg var i Horsens et par dage og besøge Hen + afkom, og det er altså utroligt hvor hurtigt tiden kan gå med at lave mere eller mindre ingenting, så længe man har selskab af en på Naja-Maries størrelse. Der er jo intet i vejen for at man kan sidde og bare kigge på / lege med hende i timevis. Vi fik også erfaret nogle vigtige ting under vores besøg i Horsens. F.eks. burde måge aldrig være svaret på noget som helst. Og som de uoplyste mennesker vi nu engang er, så er det først lige gået op for os at Ahasverus – du ved, den evige jøde - åbenbart er lige så kendt under titlen Jerusalems skomager. Og hvad synes du lyder mest rigtigt: Snehvide og de syv små dværge eller Snehvide og de syv dværge? Jeg ville mene det første, men ifølge det officielle Disney Trivia spil, så er det nummer to der er det rigtige. Men ok, små dværge... man er fandme lille, hvis man er en lille dværg. Og hvis dværgen så oven i købet var døv, ville det være enormt unfair at angribe ham/hende. I hvert fald hvis det var uprovokeret. For let's face it, dværge og fluer er ikke helt det samme. Og det er altså farligt at være flink ved fremmede hunde, også selvom man er på landet i Jylland. Man risikerer bare at de følger en helt hjem og nægter smutte igen, og derefter giver sig til at løbe rundt om ens hus og gø og hyle ved dørene, in a very Cujo-like manner, indtil man ringer til ejeren for at få ham til at hente sin køter. Ikke fedt, når man som jeg i forvejen er en kylling der er bange for hunde der er større end en kat (og de hunde som så er på størrelse med eller mindre end en kat, dem kan jeg simpelthen ikke tage alvorligt – jeg er ikke hundemenneske). Til gengæld nåede vi ikke at få opklaret om der er en dybere logik bag DSBs måde at tildele siddepladserne i deres togvogne numre på – but worry not, we’re on it.
Jeg vil forresten anbefale at du holder øje med bandet Isles. De er fandme dygtige. De formåde at levere et brag af en optræden på Stengade30 i lørdags, til trods for den der cocktail af stor lyd, lille lokale og høj temperatur man ikke kan undgå sådan nogle steder. One thing, though - en eller anden burde fortælle dem, at det ikke ser skide frækt ud med hængerøv i jeans der er syet til at være så kropsnære, at de er koldbrand waiting to happen. Men det har jo intet med deres musik at gøre, og dén er der i hvert fald ikke noget i vejen med.

Nu er jeg kommet til at gøre det igen. Jeg har drukket alt for meget kaffe alt for sent på aftenen. Jeg er meget vågen. Skidt. Jeg vil forsøge mig med et laaangt vaaarmt bad, i håb om at det kan sløve mig lidt, og så må jeg hellere krybe til køjs – i min egen seng for første gang i næsten en uge. Det er ikke noget jeg glæder mig til, min seng er ond ved min ryg :o(

Det er ikke udpræget fedt at vågne til en telefonsvarebesked der beretter, at ens lillebror ligger på hospitalet fordi han er blevet overfaldet på vej hjem fra en bytur, men det gjorde jeg i går formiddag. Det var starten på en meget lang dag. Det var ganske vist min mor der havde ringet og fortalt det, og jeg ved udmærket godt at hun overdriver alt, det kan ikke blive dramatisk nok i hendes verden, så hvis hun fortæller en historie kan man være sikker på at den altid er blæst 300% ud af proportioner, men alligevel - da jeg endelig fik kogt hendes timelange forklaring ned, så endte jeg med et budskab der indeholdte ordene 'lillebror' og 'hospital'. Ikke en god kombi. En eller anden (eller flere, dunno...) nar har ment at det var helt ok at slå min pæne lillebror i ansigtet med en flaske, eller hvad fanden det nu er der er foregået. Han er i hvert fald forslået og hævet og hans fortænder er slået i smadder :o( Men omstændighederne taget i betragtning har han det vist ok. Han lod i hvert fald til at tage det bedre end mig, jeg var ved at tude hver gang jeg så på ham (men jeg havde heldigvis fået det meste af tuderiet overstået på turen til hospitalet, jeg kunne ikke lade være med at være pisse bange for hvad der ville møde mig når jeg kom derop - og damn, hvor folk de glor hvis man sidder alene i et s-tog og græder...) Men for fanden - der er sgu ikke nogen der skal slå på min lillebror! Han har fået de slag han skal have, det har jeg sørget for. Og ved I hvad jeg har allermest lyst til? At finde dem der har gjort det ved ham, og tæve dem sønder og sammen. Ironisk.

Som regel skal der altså en del til at forarge mig, men jeg har lige ladet et afsnit af Desperate Housewives gøre det. I det pågældende afsnit babysitter Bree Lynette's tre kropumulige sønner, og hun slår en af dem som straf for hans dårlige opførsel. Fuldstændig uacceptabelt, den slags gør man bare ikke. Man slår ikke børn, lige meget hvad. Men det er nu ikke lige dét der går mig mest på - det mest absurde er Lynette's hykleriske reaktion på at finde ud af at Bree har slået hendes søn. Hun bliver ganske vist pisse sur over det (heldigvis), men... hende og hendes mand har selv for vane at true deres børn med smæk, når de laver ulykker. Hvad fanden sker der lige for det?!? Lige meget hvor lidt man nogensinde kunne finde på at lægge hånd på sit barn, så skal man sgu aldrig true med det! Et barn skal aldrig gå og tro, at der er selv den mindste risiko for at få en flad af mor eller far. Jeg kunne lige så lidt finde på at sige til mit barn at jeg ville slå ham/hende, som at jeg kunne finde på rent faktisk at gøre det. Ikke for at være hellig, men jeg synes sgu at alle andre burde være af samme overbevisning som mig i denne her situation.

Ved I hvad? Der er alt for mange ting som er ridiculously over-priced - ting, som i virkeligheden bare burde være gratis. Tøjvask skulle være gratis (og påbudt ved lov). Det kommer os alle til gode når folk vasker deres tøj. Prævention skulle også være gratis, og det samme gælder bind og tamponer - det er jo ikke ligfrem fordi man bare kan vælge ikke at anvende skidtet, og så er det jo latterligt at noget så nødvendigt skal være så dyrt. Og vand! Vand burde altid være gratis, og man burde til enhver tid kunne få fat på det over alt! Og når jeg bestiller et glas postevand på en restaurant, så gider jeg sgu ikke betale for det, heller ikke selvom de fancyficerer det ved at smide en skive citron eller en isterning i (især ikke i sidstnævnte tilfælde! Hvorfor skal vand pludselig koste noget, bare fordi noget af det er frossent?!?). Og når vi har sagt gratis vand må vi også sige gratis toiletbesøg. Alle steder, hele tiden.

Flere gratis ting, tak.

Husker du

Jeg så en film i går, som jeg har haft lyst til at se lige siden den udkom i 2004. Vi snakker om Eternal Sunshine Of The Spotless Mind. Det er virkelig sjældent at jeg ikke har en klar mening om hvad jeg synes om en film umiddelbart efter jeg har set den (faktisk mindes jeg kun at det er sket én gang før, og det var med filmen Princess), men det er altså tilfældet med Sunshine. Jeg kan ikke finde ud af om jeg kan lide den eller ej. Vi kan selvfølgelig ikke komme uden om at den er godt lavet og skuespillet er eminent, men selve historien får jeg altså galt i halsen. Jeg synes at slutningen er fjollet, og hele idéen med at få slettet (meget specifikke) dele af sin hukommelse, dén køber jeg altså ikke. Så måske ødelægger jeg egentlig filmen for mig selv, for lige i denne situation kan jeg vel ikke helt selv bestemme hvad jeg vil og ikke vil købe. Jeg synes at slet-din-ex konceptet er skørt og komplet ulogisk og umuligt, men når forfatterne bag historien har bestemt at sådan er det bare, så kan jeg jo ikke bare komme og sige, at det er dumt fordi jeg ikke mener at det kan lade sig gøre i virkeligheden. Jeg er jo ikke et hak bedre en de der irriterende mennesker der brokker sig over når diverse action og sci-fi film bryder samtlige accepterede fysiske love (hmm... ja, jeg er vist tit selv en af de der irriterende mennesker, men det forhindrer mig ikke i at være irriteret over andre når de gør det... Double standards? Twice as good! (eller… nej, det er sjældent jeg ligefrem brokker mig over det, jeg kommenterer det bare)). Der er virkelig noget ved Sunshine der går mig på, og gør at jeg ikke kan betragte sletteriet som bare endnu en fysisk lov der sagtens kan brydes i Hollywood. Jeg tror jeg er nødt til at se den igen snart, for jeg er sikker på at jeg fokuserer på det helt forkerte, så jeg selv er ude om at filmen er "dårlig". Og hvorfor i al verden bliver jeg ved med at gå og tænke over den?? Møghamrende irriterende film!

Så så man sgu lige mig få et job! Det var vist også på tide. Men altså, var til samtale hos H&M i Lyngby i dag, og hende jeg snakkede med kunne vist godt lide mig, så YAY - nu har jeg et job :o) Men med mindre jeg er fuldtidsansat i ung-afdelingen (hvilket jeg ikke er), så må jeg ikke gå med hat når jeg er på arbejde... er det lige en sær regel, eller hvad?!? Så må I altså bare finde jer i at jeg går ekstra meget med hat når jeg har fri. Men H&M... it's like the mothership is calling me home! Jeg overdriver ikke når jeg siger at 60% - 70% af min garderobe består af H&M-gear. Og når jeg begynder at få rabat på alt, så kommer det jo til at gå helt galt. Og så skete der altså noget underligt da jeg kom hjem fra samtalen: jeg fik lyst til at rydde op (det faktum at det første jeg gjorde da jeg trådte ind af døren var at se døden i øjnene i forbindelse med et halsbrækkende styrt forsaget af alt det lort der ligger i min entré og gør den fulkomment ufremkommelig, har nok været afgørende i min beslutning derom). Så jeg begyndte at rydde op. Jeg kom dog hurtigt over det, da jeg opdagede hvor meget mascara jeg havde. Jeg har 13 forskellige slags. Hvad i al verden skal én person bruge så meget mascara til? Det er da lidt fjollet. De er fordelt på mærkerne Rimmel, Maybeline, MaxFactor, Lancôme og Dior. Jeg har ikke engang lige så mange par bukser som jeg har mascara. Og da jeg var færdig med at undre mig over min mascara samling, fik jeg lyst til at tælle andre ting, som det er halvfjollet at have SÅ mange af. I make-up genren kan nævnes 5 forskellige slags sort eyeliner! 5!!! Samme farve!!! Hvornår fanden har jeg købt dem?? Og derudover har jeg en million andre eyelinere i alle regnbuens farver. Og øjenskygger? Jeg stoppede med at tælle da jeg nåede 22... Men det skal nu heller ikke være nogen hemmelighed, at jeg synes at make-up er herligt legetøj. Jeg har 3 pakker med blandet frugt-the. Alle 3 pakker har de samme fem forskellige slags the i, men pakkerne er af hvert sit mærke. Tosset. Jeg har 4 forskellige slag shampoo, 5 forskellige slags balsam, 2 forskellige slags sæbe, 2 forskellige slags tropisk-frugt-eksotisk-blomst-duftende-tøse-shaving-gel-halløj, 3 forskellige slags ansigts-skrubbe-gøgl, 5 forskellige slags creme af sådan noget til kroppen (men kun én slags til ansigtet) og 3 forskellige slags tandpasta. Jeg har 5 forskellige slags kaffe, men det er jo bare sund fornuft. Jeg har 3 forskellige slags ketchup, og jeg kan kun lide to af dem. Og jeg har et utal af gamle ting jeg slet ikke har brug for længere. Jeg har alle sygesikringsbeviser jeg nogensinde har haft, helt tilbage til dengang jeg boede hos min mor i Toftevangen. Jeg har også opladerne til alle de mobiltelefoner jeg nogensinde har haft - men jeg har altså ikke mobiltelefonerne. Og jeg har absolut ingen undskyldninger for at ligge inde med alle de ting. Please don't think any less of me...?

Og ved du hvad? Nu skal jeg endelig over og besøge Hen og Naja-Marie! I næste uge :o) Det glæder jeg mig dælme til! Naja-Marie er allerede et halvt år. Stooor pige. Hun kan sikkert løbe stærkere end jeg kan, når jeg kommer derover. Men ok, jeg kan heller ikke løbe særlig stærkt (med mindre jeg lytter til Basement Jaxx samtidig, og så fortryder jeg altid styrtløbet når jeg endelig standser og opdager, at jeg har opbrugt de næste to ugers iltration på nogle få minutter). Jeg havde egentlig lige troet at jeg skulle over og lære Naja-Marie seje tricks med hendes skeer (for de har gummiovertræk på put-i-mund delen, så de må jo være super lette at få til at hænge på næsen), men Hen vil vist hellere have at hun bruger skeerne til at spise med, så det må jeg ikke. But still, jeg glæder mig! :o) (btw, bær venligst over med mig hvis jeg vender hjem derfra og er skruk – jeg vil prøve at lade være for at bukke under for det, men jeg kan ikke love noget).

Question: hvorfor pokker er (var...) der så mange danskere i Libanon?? Snakker vi egentlige dansker-danskere, eller bare en hulens masse libanesere med dansk statsborgerskab? Well, in any case, så synes jeg at det er nogle voldsomme tal som nyhedsoplæserne har slynget om sig med, når de har fortalt om evakueringsprocessen – det er jo flere tusinde. Men ok, jeg har måske heller ikke rigtig noget forhold til hvad der ville være et ”realistisk” tal, og hvad der ikke ville.

Og en anden ting. Jeg synes det er helt ok at strejke hvis man ikke har optimale arbejdsvilkår. Og dog... Altså, umiddelbart synes jeg stort set at falck-reddere skal have super luksus vilkår fordi det arbejde de udfører er så vigtigt som det nu engang er, så jeg bliver egentlig ret utryg ved at finde ud at at deres forhold er så dårlige at de føler at de er nødt til at ty til strejke. Men på den anden side – personligt ville min samvittighed ikke tillade mig at strejke hvis jeg var i deres sted, netop fordi deres arbejde er så vigtigt. Det er jo ikke ligefrem fordi der sker store katastrofer hvis buschauførerne eller skraldemændene strejker, men falck-redderne?? Det kan hurtigt gå hen og blive katastofalt hvis man skal bruge sådan en, men nej, bare ærgeligt – de strejker... Men heldigvis ser det ud til at strejken lakker mod enden (i København i hvert fald).

And this is a first – and probably last… Hvor ofte er det lige, at man oplever våd due anvendt I en nyhedsoverskrift?? I will cherish this.

Og jeg vil lige slutte af med den bedste nyhed jeg har fået I laaang tid. Tidligere på aftenen klikkede jeg mig forbi BillyCorgan.com for første gang i flere måneder, og jeg hvinede bogstaveligt talt af begejstring ved synet af den hilsen der mødte mig: The Smashing Pumpkins are currently in the studio in preparation for their first album in 7 years... FINALLY! YAY!!! Det er nu over et år siden, at Billy - i forbindelse med udgivelsen af sit soloalbum - til alle SP fans’ store jubel (og skepsis...) proklamerede, at han gerne ville genforene Pumpkins. Men nu sker det fandme! Og så er de jo nødt til at tage på tour, og så kan jeg endelig få lov til at ham / dem live! :-D SP er i princippet det band jeg har været fan af allerlængst. Jeg har ganske vist kendt og elsket Queen meget længere, men jeg kan ikke som sådan sige at der var et bestemt tidspunkt hvor jeg blev hooked på deres musik, for det har bare altid været der. Til gengæld kan jeg huske, hvordan min venindes storebror introducerede mig til SP da jeg var ni år gammel. Jeg kunne dårligt nok noget engelsk, men jeg kunne høre at det var fantastisk musik. Jeg brugte maaange timer på at sidde på hans værelse og høre musik, og han optog oven i købet noget af musikken til mig på bånd så jeg kunne få det med hjem. Jeg har aldrig fået oplevet SP live, og det ærgrer mig noget så grusomt. Men noget der ærgrer mig endnu mere er, at mens jeg boede i London kom Billy dertil og gav hele to koncerter, og så jeg nogen af dem? Selvfølgelig ikke :o( Jeg kunne ikke få fri nogle af aftenerne, og jeg gik virkelig i flere uger og var deprimeret over det. Men for fanden hvor jeg håber at jeg nu får en chance for at se ham! Han er så genial!