Tak for lort!

Jeg er sgu lidt bitter! Vil du vide hvorfor? Of course you do, ellers ville du ikke være her...

I morges fik jeg af vide af en af mine veninder at hun gerne ville med mig i biografen i aften og se Charlie & the Chocolate Factory. Det blev jeg rigtig glad over, både fordi jeg glæder mig helt usandsynligt til at se den film, og fordi jeg ikke har set min veninde i 100 år. Hun er sådan en type som altid har helt vildt travlt, uden man egentligt helt kan gennemskue præcis hvad det er hun har så travlt med - simpelthen fordi hun har for travlt til at fortælle hvad det er hun har travlt med... eller noget... Med andre ord, det er et større projekt hvis man gerne vil lave en aftale med hende, også selvom det kun er for en biograftur på et par timer. Jeg har overhovedet ikke set hende siden jeg flyttede tilbage til Danmark, og det var altså sidst i juli, og der var kun én af de gange jeg var hjemme i Danmark i løbet af mit år i London, at hun kunne finde tid til at presse mig ind i sit åh så stramme program. Egentlig lidt røvet af hende, men hun har trods alt været en af mine bedste veninder i rigtig mange år (eller... indtil hun begyndte at få for travlt til mig, i hvert fald), så jeg har ikke haft lyst til bare at give op og vente på at hun skulle kontakte mig - før nu, altså. For nu har hun så lige ringet til mig og sagt at hun ikke kan tage med i biografen alligevel, og det havde hun en 10 minutter lang 'forklaring' på - 10 minutters udenomssnak vel at mærke, for jeg har ingen idé om hvorfor det er at hun lige pludselig ikke har tid. Og det er ikke bare fordi jeg kom til at lave mit sædvanlige uheldige trick med ikke rigtig at høre efter, for tro mig, jeg hørte efter! Jeg ville virkelig gerne hvad der var kommet i vejen! Men der var ingen forklaringer, kun mærkelige dårlige undskyldninger i det hun sagde, så jeg kan ikke rigtig komme til andre konklusioner end at hun bare har ombestemt sig, og ikke gider mig. Så nu giver jeg op. Jeg gider ikke blive ved med at bruge energi på at holde vores venskab i live, for det er hun tydeligvis ikke interesseret i. Så fuck det. Jeg gider ikke mere. Tak for lort.

Og jeg er løbet tør for kaffe. Det er næsten endnu værre.

Random ramblings

Nu var jeg så forudseende at låne en paraply af Mette før jeg tog på arbejde i dag, og så regnede det slet ikke mens jeg var ude. Det er jeg lidt skuffet over, for det var en super fed paraply - stor og blå med blomster på. Og jeg tog også forskud på metroens fuck up's ved at tage tidligt afsted, og så kørte den selvfølgelig for en gangs skyld helt regelmæssigt. Så jeg var allerede på Tjellesen en halv time før jeg skulle møde.
Jeg havde regnet ud at hvis jeg skulle kunne nå en S-togsbus fra Husum station når jeg skulle hjem, så skulle jeg nå den bus der kørte fra Tjellesen 23.17, og det var sådan set heller ikke noget problem, for vi var allerede færdige kl. 22.30. Jeg havde bare ikke skide meget lyst til at sidde ved et busstoppested i tre kvarter og vente, og det slap jeg heldigvis også for, for der var en mand fra mit arbejde (aner ikke hvad han hedder - Mette og Sarah, help me here - lille, halvskaldet, flink, gammel fyr med sjove tænder...? Navn?) der tilbød at køre mig til Vanløse station, så jeg var også hjemme meget tidligere end jeg ellers ville havde været :o)

I går i spisepausen på arbejdet var der en af drengene der sad og lavede en matematikopgave, og han fik hjælp af en af de andre fyre. Eller 'hjælp' er måske så meget sagt, for ham der hjalp ham havde tydeligvis glemt en hel del siden dengang han selv havde matematik. F.eks. mente han at pi var præcis det samme som 22/7, og det er jo løgn. 22/7 er en tilnærmelse, som man ikke kan regne med når man har med trigonometri at gøre. Desuden havde han også misforstået/glemt hele konceptet med en enhedscirkel, og han ledte virkelig ham han prøvede at hjælpe på vildspor. Det jeg så gerne vil vide, er hvorfor fanden jeg ikke sagde noget? Jeg kunne jo høre at det var forkert det han sad og lavede, og jeg vidste hvordan han skulle gøre for at løse opgaven rigtig, men alligevel sagde jeg ikke noget som helst. Ganske vidst var jeg i et lidt dårligt humør, men jeg kunne da godt lige have hjulpet... Jeg håber at ham fyren har været skarp nok til at gennemskue, at der har været noget galt med de resultater han har fået, og at han har søgt hjælp i en formelsamling eller sådan noget.

Og så vil jeg gerne på det kraftigste opfordre alle til at se filmen Madagascar, den er helt fantastisk sjov! Jeg har gået og grint af den lige siden jeg var inde og se den i søndags, den er virkelig underholdende! Se den!!!

Nu skal jeg så bare have set Charlie & the Chocolate Factory! Jeg har ikke glædet mig så meget til at se en film siden Lord of the Rings. Jeg var så ærgelig over at jeg ikke nåede at se den da jeg boede i London, der havde den nemlig præmiere kort efter jeg flyttede derfra. Jeg må hellere tage ind og se den her i starten af oktober, før jeg når at bruge alle mine penge på unødvendige ting som mad, toiletpapir og telefonregning...

"Pas på, hun bider"

I går eftermiddag da jeg gik ned til min cykel for at køre på arbejde, var jeg så heldig at blive hilst velkommen af et fladt bagdæk. Ikke skide fedt, især fordi jeg faktisk (selvom jeg altid bander den langt væk, I know) er blevet ret glad for cykelturen derud og hjem. Man sover ualmindeligt godt når man kommer hjem efter næsten 30 km cykling + 7 timers løben rundt på arbejdet. Og klokken var allerede 14.45, så det var lige op over at jeg dårligt ville kunne nå på arbejde hvis der skulle være bare den mindste smule forsinkelse med metroen. Og det var der selvfølgelig. Metroen besluttede sig for at holde stille i 12 minutter, fordi der var nogen i toget foran os der havde pillet ved dørene (note to all: så hold dog fingrene væk fra de skide døre!!!). Da jeg nåede til Vanløse var mit S-tog også forsinket, så jeg nåede selvfølgelig ikke den bus jeg skulle med fra Husum station, ergo kom jeg for sent på arbejde. Ikke særlig meget, men det kan alligevel nærmest ødelægge resten af min dag. Jeg tror jeg var mere til besvær end til gavn på arbejdet, jeg kunne slet ikke finde ud af noget som helst. Jeg var super langsom og helt vildt klodset, jeg blev ved med at komme til skade. Og det bliver man jo lidt i dårligt humør af...
Både Crazy Lady #1 og Crazy Lady #2 var på arbejde i går. Der er sjældent nogen form for fornuft eller intelligens i det de siger, og normalt plejer jeg bare at ignorere dem, men da Crazy Lady #1 sagde noget ualmindeligt dumt til mig i går kunne jeg ikke lade være med at give hende et lidt ubehageligt og spydigt svar (som jeg egentlig ikke havde forventet at hun ville forstå) igen, og det fik hende heldigvis til at holde op med at tale på mig. Kort efter kom #2 ud til os, og hun begyndte at sige et eller andet til mig, men før hun nåede at tale færdigt afbrød #1 hende med sætningen "pas på, hun bider", og det morede de sig så kosteligt over begge to... WTF??? Hvad er det for noget at sige?! Pas på, hun bider - helt ærligt... Hun syntes vist selv at hun var åh så morsom, men ok - små hjerner, små fornøjelser. Og det jeg sagde var slet ikke særlig slemt, i hvert fald ikke efter mine sædvanlige standarder for spydighed, og slet ikke nok til at retfærdiggøre et 'pas på, hun bider'. Jeg bider ikke. I hvert fald ikke særlig tit. Og som regel kun hvis man spørger pænt først...
Da jeg skulle hjem igen var der ingen S-toge, kun S-togsbusser som ifølge det fine lille skilt skulle køre hver 20. minut, såøh... hvorfor var det lige at jeg skulle stå i pisse øsende regnvejr og vente 35 minutter på at der kom en?? Det er altså bare ikke i orden! Og metroen fuckede igen. Da vi havde holdt stille på Nørreport i 10 minutter uden nogen forklaring på hvorfor, så gav jeg op og fik den fortræffelige idé at jeg da bare kunne gå hjem! Tanken om at finde en bus der måske kunne transportere mig til Amager strejfede mig et kort øjeblik, men jeg var kold, våd og træt og kunne ikke lige overskue at danne mig overblik over de ca. en million busser der kører derfra, så jeg holdt mig til planen om at gå. Og nej, lige nu virker det heller ikke som en super skarp idé i mit hoved, men i går aftes var det det eneste min hjerne lige kunne kapere. Det var faktisk holdt op med at regne da jeg begyndte at gå fra Nørreport, men det begyndte selvfølgelig igen - ret kraftigt, oven i købet. Og det var skide koldt! (Det er ikke sommer længere, kære venner. Vi går en kold tid i møde - skynd jer at finde vinterdynen og vindjakken frem, husk halstørklæde hvis I skal ud, og hvad I ellers kan finde på af tiltag for bedre at kunne holde varmen (personligt har jeg store planer om at varm kakao fra nu af skal udgøre en betragtelig del af mit væskeindtag, og jeg skal have anskaffet mig nogle nye sutsko (gerne nogen i stil med dem jeg havde med pingviner på som jeg købte i La Senza (de har dem bare ikke i den La Senza der ligger i Fields - jeg har tjekket:o( (hvilket virkelig er en skam, for de var de bedste og sejeste sutsko jeg nogen sinde har ejet - R.I.P Mohammed og Ernest))))). Nå. Men jeg var i hvert fald komplet gennemblødt og havde en kropstemperatur på ca. 24 grader da jeg endelig kom hjem, og lur mig om jeg ikke havde været dum nok til at glemme at lukke min altandør før jeg tog afsted om eftermiddagen, så der var også svært koldt på mit værelse da jeg kom herop. Jeg tænkte at det nok kunne afhjælpes af en kop the, noget tørt tøj, et varmt bad og en dyne, og jeg nåede da også både at drikke the, at komme ud af det våde tøj og få dynen om mig, men bedst som jeg sad der i sengen med min computer og prøvede at få blodomløbet i mine ben i gang igen så jeg ville kunne holde mig oprejst i badet, så faldt jeg i søvn. Så da jeg i morges vågnede til den herlige lyd af håndværkere, boremaskiner og Billy Corgan hvis cd åbenbart har kørt på repeat hele natten, var det ved siden af en stadig tændt computer og uden dyne på!! Fuck, det var koldt! Jeg tror det vil være en rigtig god investering for mig at gå ud og købe en ekstra dyne - hvis jeg så altså også lige kan lære at at falde i søvn under dynen, og ikke ovenpå...
Normalt har jeg slet ikke noget imod efteråret, tværtimod. Jeg synes bare at det er kommet så hurtigt i år, jeg er overhovedet ikke parat.

Er det ikke snart at det er nu?

Om ca. 70 dage er det d. 1. december, og ud over at være min veninde Helenes fødselsdag (og vist nok også International AIDS-dag eller sådan noget), så betyder det julestart! Og nøøøj hvor jeg glæder mig lige nu! Hvis man forstår ikke at overdrive med alt jule-halløjet, og hvis man kan undgå at nå at blive træt af julen allerede midt i november, så er december jo en fantastisk måned! Jeg elsker det! Jeg glæder mig til at finde ud af hvilke julekalendre der bliver sendt i år, og med mindre de er virkelig dårlige, så skal jeg se dem allesammen. Jeg glæder mig til diverse julefrokoster, selv dem med familien. Jeg glæder mig til at købe julegaver til folk. Jeg glæder mig til at tage til jul i Tivoli, og spise vafler og drikke glögg i det der altid overfyldte, ufremkommelige vaffelhus der ligger derinde. Jeg glæder mig til at tage i Glassalen og se årets Crazy Christmas Cabaret, som jeg har haft billetter liggende til siden starten af juni (jeg stemmer forresten stadig kraftigt for at vi laver en mafia-tur til Tivoli og Glassalen og ser Crazy Christmas Cabaret sammen, selvom jeg skal se den en anden dag også - jeg kan godt tåle at se den to gange). Jeg glæder mig til alt det mad som min farmor laver i anledning af julen - medister, sylte, klejner, vanillekranse, fyldte chokolader, og ej at forglemme selve julemiddagen! Jeg glæder mig til den der virkelig barnlige spænding der griber mig når vi spiser ris à la mande, og vi allesammen sidder og venter på at finde ud af hvem der har fået mandlen. Skønt! Så er det virkelig dét værd at tage nogle kilo på. Jeg glæder mig til at høre julemusik i én uendelighed og have Snowed In på repeat flere dage i træk. Og sne! Ikke i hele december, bare juleaften, og så skal det lige blive liggende et par dage og så smelte. Og gaverne juleaften, selvfølgelig, selvom der ikke længere er så mange af dem nu hvor man er blevet "gammel". Og julefrokosterne, fik jeg nævnt dem? :-p Gotta love 'em ;-)
Og man når dårligt nok at lægge mærke til at julen er overstået før det er nytår i stedet. Det bliver jo bare ikke bedre... *glæder sig*

Don't get me wrong, though. Der kommer nok ikke til at gå meget mere end en uge af december, før I hører mig brokke mig over alt hvad der er jul. Men jeg mener det ikke. Så har jeg sagt det, og så kan I tillade jer at smile overbærende til mig og sige "du er så fuld af lort, Louise, du elsker jo julen", og I vil have fuldstændig ret.

Film der kan ses igen og igen

...og igen og igen og igen, uden at jeg nogen sinde bliver træt af dem:

- The Rocky Horror Picture Show (jeg har set den 159 gange so far - I keep count...)
- LOTR-triologien
- Kill Bill vol. 1 & 2
- Monty Python and the Holy Grail
- The Matrix
- Garden State
- Pirates of the Caribbean
- Sunset Blvd.
- Napoleon Dynamite
- The Shining
- Fresa y Chocolate
- The Goonies
- Fight Club (nok den film jeg har set flest gange næst efter Rocky Horror)
- A Clockwork Orange
- Dirty Dancing

Serierne Family Guy og Friends har heller ingen udløbsdato, de kan også ses i én uendelighed.

Hvor er det godt jeg ikke har dem allesammen på DVD, så ville jeg jo aldrig få lavet noget som helst fornuftigt (HA! Som om jeg nogen sinde får gjort det alligevel...)

[/overspringshandling]

Jeg undres...

Tidligere på aftenen fik jeg tændt for mit tv, noget jeg sjældent gør med mindre der er et eller andet bestemt jeg vil se. Det var der ikke lige i dette tilfælde, jeg ville bare zappe lidt for at se om der var noget interessant. Jeg kom forbi DR1 hvor der var et eller andet pengeprogram - ikke ligefrem noget jeg normalt ville se på, men jeg blev alligevel hængende lidt. Hende studieværten og hendes gæst sad og snakkede om pensionsordninger, og om hvilke af dem der skulle og ikke skulle deles (aner ikke mellem hvem de skulle deles, jeg forstår mig ikke på den slags). Og jeg jeg er nu engang af den overbevisning, at DR må ligge inde med ressourcerne til at kunne lave en eller anden lille fiks computeranimationstingest til at illustrere hvordan de her pensioner bliver delt. Men nej - ikke lige i dette tilfælde. De havde - af alle ting - valgt at bruge citronmåner til at vise det. Ja, citronmåner. Bagværk, hvorpå der med sprittusch var skrevet betegnelserne for de forskellige pensionsordninger, som så blev skåret over på midten med en brødkniv af studieværten, i det tilfælde at det var en af dem der skulle deles. Det så højst uprofessionelt og lokal-tv-agtigt ud. Hvorfor lige bruge citronmåner? Hvorfor? Helt ærligt, DR, det kan I sgu gøre bedre.

It's a sick world we're living in

Jeg hørte lige om det her i radioavisen. Det fik jeg det pænt dårligt af. Man får jo lyst til at græde når man hører sådan noget.

Lad mig gøre status

Folk jeg råbte af/var meget uhøflig overfor i går:

- Vores håndværkere, der insisterede på gang på gang at smadre diverse ting og sager imod min dør, og derudover bare larmede helt ekstremt meget. Det burde ikke være tilladt at begynde at hamre og bore og whatnot kl. lort om morgenen! Og det fortsætter sgu resten af dagen! Uudholdeligt! Hold kæft hvor er jeg træt af dem! De har fandme bare at være helt fantastiske de køkkener vi får ud af denne her tortur!

- Hjemløs mand nede ved Kvickly, som hele fire gange prøvede at sælge mig det samme blad som jeg hverken havde lyst til at købe første gang han spugte, ej heller anden gang, ikke tredje gang og nej, sjovt nok heller ikke fjerde gang! Men ham vil jeg gerne sige undskyld til, han havde sikkert ikke lagt mærke til at han havde spurgt mig før. Så undskyld til den hjemløse mand.

- Håndværkerne igen, de prøvede at kvæle mig med en ledning da jeg kom tilbage fra Kvickly. Se jer dog for, tosser! Så svær er jeg altså heller ikke at få øje på! Det er mennesker som dem der trækker Danmarks IQ-gennemsnit ned på 100...

- Gammel mand ved lyskryds på vej til arbejde. Han fortjente det overhovedet ikke, tværtimod. Det var sådan set mig der var ved at køre ham ned. Så også undskyld til den gamle mand.

- Gammel dame ved samme lyskryds, muligvis gammel mands kone. Hende var jeg til gengæld ikke ved at køre ned, så jeg gider sgu ikke høre på hende brokke sig over min uagtsomme kørsel! Hvis der skulle gøres det, så kunne manden sgu gøre det selv. Men det gjorde han jo ikke, så han har nok ikke følt at der var sket så stor skade at det var nødvendigt med brok. Så bland dig uden om, dame!

- Diverse mennesker på mit arbejde, som heller ikke fortjente det på nogen måde overhovedet. Men det er da herre provokerende når folk går og smiler og taler pænt til dig når du selv er i super dårligt humør. Og når jeg er så sur som jeg var i går, så er jeg altså ikke helt tryg ved at have et job hvor jeg går med kniv... Jeg skulle anstrenge mig rigtig meget for ikke at bede min chef om at gøre noget rigtig grimt ved sig selv, da han kom og spurgte om jeg kunne tage en ekstra vagt i uge 39. Inde i mit hoved hørte jeg mig selv sige noget til ham som helt sikkert ville have ført til min fyring, men heldigvis var det noget á la "Uge 39? Hvilke datoer har du? Tirsdag? Ja ok, fair nok. Jeg kommer" der endte med at komme ud af min mund.

Andre ting der irriterede mig grænseløst i går, men som dog ikke førte til voldsomme, verbale udbrud:

- Glasskår. De er jo over alt, og det er så skide irriterende. Jeg er pænt meget afhængig af min cykel, og selvom en punktering ikke ville betyde verdens undergang, så er det ikke ligefrem noget jeg hilser velkomment alligevel. Man skal jo være en sand mester udi slalom-kunsten for at undgå glasskår, og alligevel er selv de mest kreative undvigelsesmanøvre ikke altid nok til at slippe uden om. Jeg kan sgu komme i tanke om mange andre ting jeg hellere vil bruge mine penge på end at få lappet min cykel, og nej, jeg kan ikke finde ud af at gøre det selv. For at citere den altid kloge Sarah, så er størstedelen af de idioter der går og smadrer flasker rund omkring på gader og stæder jo små, stupide, ignorante, latterlige undermålere på 14 år, som synes at de er forfærdeligt seje når de gør det, og som har deres fædre til at ordne deres cykler hvis de selv skulle komme til at køre en tur gennem deres efterladenskaber. Fuck, hvor jeg hader glasskår! Og jeg hader dem der laver dem! Det er virkelig noget jeg går og er irriteret over hver evigt eneste dag. Hvis jeg nogen sinde fanger en eller anden i at smadre en flaske på åben gade bare for sjov (for ja, ha ha - det er da herre morsomt - NOT!), så tvinger jeg naren til at lægge sig ned og rulle sig i de skide glasskår. Så kan han/hun fandme lære det. Fuck glasskår.

- "Logistik med personlighed". Det står der på ryggen af den t-shirt som jeg skal have på når jeg er på arbejde. Måske er det mig der tager fejl (det er jo sket før), men i mit hoved så er begreberne 'logistik' og 'personlighed' bare ikke særligt forenelige, de har jo intet med hinanden at gøre. Jeg kan i hvert fald skrive under på at der er nada personlighed over det som jeg går og laver ude på Tjellesen. Så med mindre at der er en eller anden der går og skriver små hyggelige hilsner på kassesedlerne til vognmændene eller noget lignende, så synes jeg at Tjellesen burde se sig om efter et nyt slogan.

- Suicidale insekter. Hvis du er et insekt der går og kontemplerer selvmord, så flyv da for helvede mod en bilrude, og ikke ind i mig! Mette, vi må se at få gjort en indsats med det der bug counselling, for det her er ikke holdbart i længden...

- Radiostationen The Voice. Når jeg er på arbejde er det som oftest P3 der bliver hørt (klart min fortrukne station), og nogen gange Radio 100FM (også ok i små mængder), men i går var jeg tvangsindlagt til at høre The Voice næsten hele aftenen, og det er jo en dårlig station. Det er jo ikke andet end Mariah, Amy, Justin og Nik & Jay i én uendelighed, af og til afbrudt af uintelligente kommentare fra en dybt uprofessionel radiovært. Det er jo sådan noget man bliver dum af at høre på.

Heldigvis var der en barmhjertig sjæl der skiftede kanal til P3 en halv times tid før fyraften, som oven i købet faldt ualmindeligt tidligt i går - allerede lidt i ti. Så de to ting kombineret med en næsten fuldstændig mangel på modvind da jeg cyklede hjemad gjorde at jeg nærmest var helt glad da jeg endelig var hjemme. Og det er jo ikke så ringe endda.

billetlugen.dk lyver

Når man inde på billetlugen.dk læser om Nordic Music Awards 2005, så bliver man informeret om, at Lene Nystrøm Rasted skal være dansk vært. Det er jo hende tøsen fra Aqua. Og hun er jo norsk. Det er ikke det samme som dansk. Så billetlugen.dk lyver jo. Hvor uprofessionelt. Det ved jeg ikke rigtig om jeg vil finde mig i.
Gad vide hvad de ellers har løjet om...

"HOLD DEM HEN MED BRØD OG CIRKUS!"

- sagt af min teaterhistorielærer i dag. Man skulle sikkert have været der for at finde det underholdende, men jeg følte mig alligevel lige forpligtet til at dele det med jer. Enjoy.

Meningen med livet er ikke 42

Til alle jer der - lige som jeg - længe har gået og undret jer over hvor pokker italienerne mon holder til henne, så kan jeg fortælle, at Mette, Sarah og jeg har løst mysteriet. De befinder sig i et hul i jorden (eller en bunker, om man vil) i en idyllisk græsdækket skråning lige ved siden af et lyskryds i Vanløse. Derfra byder de på ost, vin, krukker og andet godt hver lørdag mellem 10 og 14 (Bemærk! Nye åbningstider. Men det havde du sikkert allerede gættet pga. alle flagene...)
Og ved I hvis åbningstider der næsten også fortjener nogle flag? Tibet. Tibet har telefontid hver onsdag mellem 17 og 19 og torsdag mellem 10 og 12. Dette erfarede jeg lørdag aften, da jeg i et forsøg på at aflede Sarah, Mette og Louises opmærksomhed fra den fest vi var på vej hen til (jeg var på daværende tidspunkt ikke skide vild efter at tage derhen) gjorde et længere ophold foran udstillingsvinduet hos Tibets afdeling i København. Men det var desværre kun Sarah der kunne klare at vise samme interesse for Tibets telefontider som jeg kunne, så efter at have lagt en længere besked på Tibets telefonsvarer gav jeg efter, og vi gik hen til den der fest. Men det er jeg nu også glad for at vi gjorde, for vi havde det dælme sjovt! Men på den anden side, alt kan jo være sjovt når man har Mafiaen med sig, det skulle jeg jo bare have haft indset fra starten af. Der hvor festen blev holdt havde de en væg hvor folk havde hængt små anonyme sedler hvorpå de havde tilstået en eller anden synd. Sejt! Der var en af sedlerne hvor der bare stod "MADS" på. Ok så. Tag det som et kompliment, Mads. På en anden af sedlerne stod der "Jeg har igen haft fingrene i marmeladekrukken". Tillykke. Bare du husker at vaske hænder, det er så fandens klistret. Der var også en seddel hvor der stod "Jeg har aldrig syndet". Det er jo løgn! Og hvis det ikke er løgn, så har du jo misforstået idéen med væggen, din kegle! Either way, så spilder du vores tid. Gå din vej. Min favorit-synd var denne her: "Været med til at moppe en dreng". Det er jo forkert på så mange forskellige måder. Hvad havde den stakkels dreng gjort for at fortjene at blive moppet? I mine øjne findes der ingen undskyldning der kan retfærdiggøre dét, at moppe et andet menneske. Han har jo følt sig så ydmyget - scarred for life. Jeg ville i hvert fald være pænt bitter hvis det var mig der var blevet moppet. Det er bare ikke en særlig civiliseret ting at gøre. Hold nu op med at moppe hinanden, børn. Der kommer ikke noget fornuftigt ud af det.
Jeg vil også lige nævne at det lykkedes os at få DJ'en til at spille Mmmbop for os! Woohoo! *sejrsdans* Faktisk var det ikke så svært at få ham til det, han var mere end villig til at sætte den på. Gid det var så let at få spillet Hanson visse andre steder...
Jeg er blevet gjort opmærksom på endnu en fejl i min opdragelse. Indtil søndag morgen havde jeg aldrig før set Busters Verden, hvilket altså betyder at jeg i dag ikke er i stand til at sætte pris på den, fordi den ikke har nogen sentimental værdi for mig. Den film er jo dårlig. Meget dårlig. Sangen er god, den kan jeg godt lide. Men filmen er fandme dårlig! Og Busters Verden var ikke det eneste dårlige tv jeg fik set den dag, jeg så også et helt afsnit af Paradise Hotel. Now, there's an hour of my life I'm never getting back... Jeg har kun set det ene afsnit, men det er også nok til at overbevise mig om, at jeg roligt kan stemple det som noget af det værste der nogen sinde har fået lov til at blive sendt på tv. Det består jo næsten ikke af andet end opsummeringer og previews. Hvis de blev klippet fra, ville der ikke være andet tilbage end 7 minutters lort - i modsætning til 45 minutters lort. Jeg er helt sikker på at jeg blev lidt dummere af at se det. Jeg er ude af træning med skod-tv. Der var engang hvor jeg så det hele, men jeg må være blevet allergisk overfor det mens jeg boede i England, for der har de så meget skod-tv at det gør helt ondt! Virkelig, det meste af det der bliver sendt derover får et program som Paradise Hotel til at virke ganske intelligent.
Og nu skal vi lige snakke lidt om kanelgifler. Ethvert supermarked med respekt for sig selv burde ligge inde med dem, det kan vi godt blive enige om, ikke? I går troede jeg at jeg havde fundet et supermarked der ikke havde dem, og det var bestemt ikke nogen sjov oplevelse! Jeg var lige ved at gå i panik, det kan Sarah bevidne. Jeg forstod simpelthen ikke hvordan det kunne lade sig gøre, at det supermarked vi var inde i ikke havde nogen kanelgifler! Det svarer jo til ikke at sælge mælk eller rugbrød eller kaffe og andre af den slags livsnødvendige ting! Kanelgifler er noget af det bedste der findes, det er en fremragende opfindelse, og jeg var meget tæt på at blive meget harm over at jeg ikke kunne finde nogen. Supermarkeder skal have kanelgifler! Det havde de så også - én pose. Gemt væk på en hylde som (når man ikke er højere end mig) ellers så ud til at være tom. Det var Sarahs falkeblik der fandt den. Tak til Sarah. My savior.
Kanelgifler må være meningen med livet. Dem, og så fyre der har en god røv. Dem er der også pænt meget mening med. Men især kanelgifler.

Blah blah blah blah

Nu har Hen flere gange efterlyst et nyt blogindlæg fra mig, og eftersom at der er mindst 7 andre forholdsvis vigtige ting jeg hellere burde foretage mig lige nu, så tænkte jeg at dette ville være det perfekte tidspunkt at sætte sig ned og prøve at ryste et eller andet ævl ud af ærmet. Hurra for overspringshandlinger...
Men øh... Jeg ved ikke rigtig hvad jeg skal skrive. Jeg kan ikke lige finde noget at brokke mig over. Og det er slet ikke spor rart! Jeg vælger at tro at det er fordi jeg er så ekstremt træt i dag. Jeg fik først fri fra arbejde i går kl. 23.30, og der skulle jeg så til at cykle hjem (hvilket jeg klarede på 40 minutter - ny personlig rekord). Så jeg var noget nær død da jeg endelig kom i seng, men fandme om jeg ikke vågnede kl. 5 alligevel, og kunne slet ikke falde i søvn igen bagefter. Jeg blev vækket af et meget bizart mareridt, som slet ikke giver nogen mening nu, men jeg var super skræmt lige da jeg vågnede. Jeg drømte et eller andet om at jeg var i et supermarked med en af mine venner (kan ikke huske hvem), og vi blev holdt fanget af to voldspsykopater hvoraf den ene var Courtney Love (meget sært, for hende har jeg altid rigtig godt kunne lide). Min ven og jeg skulle købe ingredienser til at lave chokoladekage, og det var vist det der havde pisset vores tilfangetagere af. Jeg havde åbenbart en favoritekspedient i det der supermarked, og ham/hende hældte de en eller anden form for alkohol ud over og satte ild til. Det var meget meget sært, men alligevel nok til at jeg vågnede badet i sved.
Så jeg har fået ca. 4 timers søvn i nat, og jeg har ondt over alt pga. al den fysiske aktivitet både på arbejdet og på cyklen. Hav ondt af mig.
Og jeg var så træt at i morges at jeg rent faktisk glemte at jeg skulle til time. Ret pinligt. Jeg giver Hen og Janus skylden, de distraherede mig.

Og så vil jeg gerne lige have lov til at sige I TOLD YOU SO til min nye optiker. Jeg hævder ikke at vide mere om kontaktlinser end hun gør, men når jeg nu har haft dem før og derfor ved hvilken linse det er der passer mig bedst, og når jeg nu informerede hende om dette den allerførste gang jeg var dernede, hvorfor er det så lige at hun skulle tvinge mig igennem afprøvning af fire forskellige andre linser, før hun ville bestille de rigtige hjem til mig?? To af de andre slags linser jeg prøvede var også nogen hun skulle bestille hjem, så hvorfor ikke bare bestille dem jeg bad om med det samme? Men nu har jeg endelig fået dem. Var det virkelig så svært? Optiker-tosse...

Hmm. Det her var vist det mest uinteressante og pointless indlæg til dato. Jeg kunne også bare have sat mig til at skælde ud over det forfærdelige byggerod der hersker på min etage for tiden, men så kunne jeg være blevet siddende og skrevet resten af dagen. For det er fandme irriterende!! Det kan godt være jeg tager dig på ordet på et tidspunkt, Sarah. Jeg kan slet ikke holde ud at lave mad i vores køkken, jeg må benytte mig af andres.

Super tilbud fra CBB!

Få 99,- for din ekskæreste! Det står der ret så tit nede i venstre hjørne af vinduet når man snakker med folk på messenger. Skide god idé! Det er fandme i orden! Jeg afleverer bæsterne, tager pengene og løber før de kan nå at tjekke dem for fejl og mangler. Top!

Komplet uoverskueligt...

Vi skal jo have renoveret vores køkkener, og det er de så gået i gang med i dag. Det betyder at vi fra nu af skal være 24 mennesker om at dele det køkken som jeg hører til på, og det kommer til at være kaos. Der skal også renoveres ude i 'trekanten' - vores fællesareal med sofaer og fjernsyn osv - så alle møblerne derfra som ikke kunne stå i ølrummet er også blevet flyttet ud i vores køkken. Vores køkken er altså ret tætpakket til hverdag, og nu er der så blevet proppet en stor sofa, et stort fjernsyn, et ekstra spisebord, en helveds masse stole, alt køkkengrej fra det andet køkken og 12 kurve med folks madvare derind også. Det er overhovedet ikke til at komme til derude, og måske skal vi også til at finde plads til det andet køkkens køleskabe, men jeg håber virkelig at de kan få lov til at blive stående ude på gangen. Det bliver jo umuligt at komme til at lave mad de næste mange uger. Ganske vist er der blevet oprettet en fællesspisningsklub for at mindske antallet af mennesker der skal stå på nakken af hinanden ved aftensmadstid, men jeg tvivler stærk på at jeg har tid/lyst (nok især lyst...) til at være med til det hver aften. Jeg kan altså bedst lide at lave mad selv.
Nogen der har et køkken jeg må kapre??

En klub jeg aldrig joiner!

Jeg synes altså at den her artikel er lidt sjov. Altså, hvis du går og lyster at smide tøjet sammen med en masse andre mennesker, så fred være med dig. Jeg skal prøve at lade være med at dømme...
De får det til at lyde super professionelt ved at skrive at i Aalborg-området har foreningen på et halvt år fået 40 pct. flere medlemmer... Altså, nu snakker vi om en forening der ikke engang har 800 medlemmer på landsdækkende basis, så det betyder at de fra Aalborg-området i løbet af de sidste seks måneder har fået hvad, 4 nye medlemmer? Score!
Men det bedste er sgu slutningen! Han forventer, at foreningen runder 800 medlemmer ved årsskiftet. Målet er 2500 medlemmer i løbet af de næste tre år. De har et mål... Betyder det at de skal ud og i gang med en eller anden form for agressiv hvervekampagne i bedste Jehovas Vidner-stil? For så må de meget gerne komme og banke på min dør! Jeg har ingen intentioner om at melde mig ind, men jeg vil vildt gerne høre deres salgstale! For hvordan fanden sælger man idéen om at smide tøjet i flok og te sig som tosser? Eller har de bare tænkt sig at udbyde flere nøgenaktiviteter i forlængelse af svømmehalstilbudet? Nøgen-biografture? Nøgen-indkøb i Fakta? For en eller anden plan må de jo have. Det skal nok blive sjovt.

*venter spændt*

[indsæt cool titel her...]

Som jeg allerede har fortalt, så havde vi fagintroduktioner i går - noget som jeg havde set ret meget frem til. Først fra vores teaterhistorielærer Live, en superfrisk dame fra Oslo som har verdens sejeste accent. Bagefter fra vores forestillingsanalyselærer Michael, som er helt vildt underholdende! Jeg glæder mig til vi skal i gang med hans fag, men det er desværre først efter jul. Et andet fag der først starter næste semester er dramaturgi, og gudskelov for det! Hvis vi skulle lægge ud med det ville jeg give op efter en måned alene pga. læreren. Stilen var lagt og ens fordomme var på plads så snart man så ham, og da han åbnede munden gik der ikke lang tid før man vidste at de næste 30 minutter ville blive nogen af de længeste i ens liv. Bare hans præsentation af sig selv tog 100 år! "Hmm... hmm... øhh jeg hedder... Bent... øhh... øhm... Holm. Hmm... ja... Holm... hmm..." Og han kiggede slet ikke på os, han virkede svært interesseret i loftet. Jeg kunne på ingen måde koncentrere mig om hvad det var han sagde. Ikke fordi hans stemme var specielt monoton eller sådan noget, der var bare noget galt med den. Og jeg kunne ikke holde op med at fokusere på hans hænder, for han kunne slet ikke holde dem i ro. Han stod hele tiden og bøjede sine fingre på en meget mærkelig måde (tænk Jack Sparrow i Pirates Of The Caribbean).
Så jeg opgav hurtigt at finde ud af hvad det var han snakkede om. I stedet satte jeg mig til at kigge på alle de andre én efter én, og det gik op for mig hvor meget jeg overhovedet ikke passede ind i den flok, hvis man altså skal dømme efter tøjstil. Alle pigerne lignede noget der hørte hjemme i et udstillingsvindue hos Nørgaard på Strøget eller en af de der virkelig fancy hundedyre genbrugsbutikker som jeg aldrig har lært at forstå konceptet med (det er genbrug, for helvede!). Ikke fordi det gør mig noget, folk skal da have lov til at iføre sig det de har lyst til (men alt med måde, selvfølgelig - jeg forbeholder mig retten til dyb undren og afstandstagen overfor visse ting). Men det var altså lidt mærkeligt at sidde der i mine helt almindelige jeans og min helt almindelige t-shirt, og kigge på folk og komme til den konklusion, at den person i lokalet hvis tøjstil lå tættest op ad min, var Kasper...

For nogle uger siden var det et stort problem for mig at finde ud af om jeg skulle tage til immatrikulation og fest på universitetet i aften, eller om jeg skulle tage i Parken og se Eminem. Jeg havde sådan set billet til Eminem, men den ville jo kunne sælges hvis valget faldt på introfesten. Men eftersom at koncerten blev aflyst, så blev det valg jo aldrig aktuelt. Alligevel besluttede jeg mig for ikke at tage til introfesten. For det første af den simple grund at jeg på ingen måde havde lyst, for det andet fordi jeg skal tidligt op i morgen og være frisk. Jeg skal til Helsinge til familiegøgl, og for en gangs skyld glæder jeg mig faktisk lidt. Min far/stedmor/søskende kommer, og dem har jeg ikke set siden slutningen af maj. Så det bliver forhåbentlig hyggeligt. Og hvis ikke, så har jeg en god undskyldning for at tage hjem, for der er også fest her på kollegiet i morgen, så der kan jeg endelig få mødt de folk jeg har boet sammen med i 1½ måned ordentligt.

Og prøv lige at læse det her. Hvordan pokker kan kærestesorg være en formildende omstændighed? Det kan da godt være at narhovedet er ked af det, men det gør ham sgu da ikke mere berettiget til at overfalde sin ekskæreste! Måske ser jeg forkert på det, men umiddelbart kan jeg ikke lade være med at forstå det som at dommeren har siddet og tænkt, "nå ja, men manden havde jo noget at have det i, den stakkel"... Og så lige et lille citat: - Du har svigtet mig, du skal dø, jeg skærer halsen over på dig, advarede han den skrækslagne kvinde. Det er ikke en advarsel, det er en trussel, det kan vi godt blive enige om, ikke? Kald det hvad det er. 'Advarede' er et alt for harmløst ord i denne her forbindelse. Og hvis du spørger mig, så fortjener han sgu mere end seks måneder.

Hmm...

De er da bare alt for lange de indlæg jeg får skrevet for tiden... Gad vide om der overhovedet er nogen der læser dem igennem? Jeg kan godt forstå hvis I ikke gider, I don't blame you.

Aldrig mere intro-uge, tak!

Inkompetence burde være strafbart lige meget hvilket erhverv det forekommer inden for, selv noget så småt som hvervet som tutor for os forvirrede, hjælpeløse 1. års universitetsstuderende. Hele denne uge har været dedikeret til vores introduktion til livet som unistuderende, og den første dag var da også ok - intimiderende, men ok. Tirsdag var lidt blah. Vi skulle først møde kl. 11 hvor vi blev smidt i nogle grupper og sat i gang med det der Mission Shakespeare-pis, og bagefter var vi på besøg i Hofteatret, hvilket ville have været super spændende hvis ikke det lige var fordi oplevelsen blev ødelagt af den komplette mangel på interesse fra de fleste af mine fellow teatervidenskabsstuderende! Man skulle da ellers tro at de ville have fundet et teatermuseum bare en smule spændende. Men så må jeg jo bare slæbe en anden med derhen en anden gang, for jeg kunne godt tænke mig at udforske det ordentligt en dag. Men altså, tirsdag - lidt steneren dag. Onsdag formiddag var der en masse ting på programmet som jeg ikke kunne se fidusen i at spilde min tid på, så jeg nøjedes med at dukke pligtskyldigt op til Mission Shakespeare gruppearbejdet, hvilket jeg lige så godt kunne have ladet være med for det gik ad helvedes til. Men jeg var nu heller ikke særlig ivrig for at få det til at lykkedes, for det er en latterlig idé. Så altså, onsdag - heller ikke en skide fed dag.
Men i dag, torsdag, dén tog kegler!! For fuck hvor var det en åndsvag dag! Jeg havde faktisk glædet mig til dagens program som hovedsageligt stod på fagintroduktioner ved vores nye undervisere, så det skulle jo nok blive interessant. Derfor havde jeg (til trods for at jeg først var gået i seng kl. 3.30 - min egen skyld, I know) kæmpet mig ned på universitetet til kl. 9.00 for en gangs skyld (more or less...), men da jeg kom derned var der kun én af de andre der var der, ingen tutorer eller noget - ingen! Kun ham der fætteren som jeg har glemt hvad hedder. Til min store skræk så jeg at der på tavlen i vores lokale stod at vi først skulle møde kl. 9.30. Jeg kunne have sovet en halv time længere... Dét vidste jeg ikke. Det må være blevet meddelt i går mens jeg ikke var der - eller mens jeg var der, hvad ved jeg, jeg var ikke skide opmærksom (ris til egen røv, og ikke på den fede måde). Så i stedet kunne jeg sidde der og glo i en halv time sammen med ham tossen som åbenbart havde haft sin allerførste undervisningstime i jazzballet i går aftes, så mens vi snakkede trippede han lystigt rundt i hele lokalet og lavede knæbøjninger og whatnot. Pænt steneren! Han er lidt sær...
Men klokken halv ti da folk havde indfundet sig valgte tutorerne at informere os om at de vist havde fået rodet lidt rundt i det da de havde aftalt med underviserene hvad tid de skulle være hos os, så at der altså ikke kom nogen før kl. 10. Fuck. Jeg kunne altså have fået en hel times mere søvn. Jeg var også begyndt at kunne mærke at jeg ikke havde fået min obligatoriske morgenkaffe, så jeg forsøgte mig med automatkaffe. Big mistake. Der er intet som dårlig kaffe der virkelig kan gøre én deprimeret. Så jeg var ikke glad, not at all...

Kl. 10 fortalte en af tutor-keglerne os "ups og uha da, for syv søren og sikke noget værre noget" at der vist ikke kom nogen før 10.30. Så bliver jeg jo arrig! Jeg kunne have fået enten halvanden times ekstra søvn eller en times søvn + ordentlig kaffe - begge dele glimrende alternativer til at side 100 år i multisalen i bygning 21 og vente på nogle mennesker som måske/måske ikke ville dukke op og fortælle os om deres fag. Men jeg skulle åbenbart ikke have lov til at sidde og være sur i fred, for pludselig lyder beskeden fra tutorerne "hvis vi alligevel har en halv time til overs, så kan I lige stille jer ud på gulvet i en rundkreds. Så kan vi jo lige nå at lege..." Mere nåede jeg ikke at høre, for der var jeg flygtet. Jeg nægter at deltage i flere af deres super-pædagogiske sociale get-to-know-each-other psykopat-lege, så jeg skyndte mig ud og ringe til Sarah for at brokke mig over hvor overdrevet utilfreds jeg var med alting. Da jeg var færdig med at snakke med hende var der stadig 25 minutter til at der (supposedly) skulle indfinde sig en underviser, så jeg cyklede hjem (det tager tre minutter) og fangede Hen på messenger så jeg lige kunne brokke mig til hende også. Det gjorde godt. Så cyklede jeg tilbage, og lur mig om der sørme ikke stod en teaterhistorielærer klar til at snakke med os da jeg kom! Endelig! Og endnu flere lærere fulgte efter, så det var jo super. Vores dramaturgilærer er super underlig! Han snakker med sådan en slags stemmer der gør, at man slet ikke kan koncentrere sig om hvad fanden det er han siger. Men alle de andre virkede fine nok, især ham vi skal have i forestillingsanalyse, han er helt vildt underholdende!
Tutorerne nåede dog at få pisset mig lidt mere af før dagen var omme. Der er en af de andre piger som meget gerne vil med på rusturen, men hun kan kun være der noget af tiden, så hun synes at det er lidt dyrt at give fuld pris for at være med fra fredag eftermiddag til lørdag formiddag, hvilket jeg kun kan give hende ret i. Men af for mig komplet uforståelige årsager kunne det på ingen måde lade sig gøre for hende at få lov til at betale lidt mindre, det ville tutorerne slet ikke gå med til. Det var som om de slet ikke kunne se logikken i hendes forespørgsel. Nu har tutorerne gået og gjort så meget ud af hvor vigtigt det er at man tager med på rusturen, så hvorfor fanden kan de ikke lade hende betale mindre?? Hvis hun kun er der halvdelen af tiden, så er udgifterne til hendes ophold sgu da også kun halvt så store! Hvad er problemet? Men det måtte hun altså ikke, så hun gav efter og betalte fuld pris for at være med på halvdelen af turen.
Da vi sad og spiste frokost kom jeg vist til at udtrykke mig rimelig åbent om hvad jeg mente om vores tutorer, for helt ærligt, de er jo inkompetente. Jeg fik dog ikke rigtig det medhold fra de andre som jeg havde regnet med. Det kunne selvfølgelig have haft noget at gøre med at vores tutorer sad ved bordet bag mig... Dét havde jeg så ikke lige lagt mærke til.
Såøh... Jeg tror bare jeg lader være med at tage derhen i morgen.

Ting der har irriteret mig i dag:

[brok]

1. "Mission Shakespeare". Ad, ikke? Det lyder ikke sjovt, vel? Det er det fandme heller ikke! Det er en über åndsvag idé som vores tutorer mærkeligt nok hellere end gerne vil tage æren for. Som en del af vores introprogram har de valgt at vi skal tvinges ind i noget gruppearbejde under det påskud at det skulle ryste os sammen. Jeg er nu engang af den erfaring at gruppearbejde altid ender bedst hvis man selv får lov til at bestemme hvem man vil arbejde sammen med, men sådan skulle det altså ikke være. Det overordnede tema er Shakespeare (deraf den super originale titel på det her møg), og min gruppe har fået tildelt undertemaet science fiction, og på fredag ved frokosttid skal vi så være klar med en 10-15 minutters lang forestilling. Om Shakespeare. Og science fiction. På én gang. Egentlig en meget interessant idé, men når man kun har 3 x 1 time til at forberede det, og når man skal gøre det sammen med mennesker som man overhovedet ikke kender (og sikkert ikke ville have valgt at arbejde sammen med selv om man gjorde), så er det jo bare dumt. Og det kommer til at gå helt galt. Men fuck det, jeg overlever jo nok...

2. Da vi (Sarah, Mette og jeg) var på vej på arbejde i dag, stoppede vi ved den købmand der ligger meget bekvemt midt på den 13,5km lange cykeltur vi har derud. Det var varmt, så jeg ville købe noget at drikke og betale med dankort, men lur mig om det ikke var umuligt at få lov til at få det på beløbet! Jeg skulle minimum bruge 50kr for at få lov til at betale med dankort, men for fanden! Det var jo ikke det jeg ville! Jeg ville have det på beløbet! På 11,50kr, tak! Men nej! Det ville kvindemennesket bag disken bestemt ikke lade mig gøre. Og så kunne det også bare være lige meget, så gad jeg da slet ikke købe den sodavand (I'm such a rebel...) Bedst som jeg var på vej ud af butikken spørger hende bimbo-kassedamen mig om jeg ikke godt gider stille flasken tilbage på hylden, og min hjerne forbereder sig på at informere hende om at hun da selv kan lette røven og gøre det, men min mund forråder mig og siger, "jo da, selvfølgelig!" Flot, Louise. Rygrad much??
Og så vil jeg også gerne lige udtrykke en lettere undren over at denne her købmand slet ikke kalder sig selv for 'købmand'. Næh nej, der står 'urtekræmmer' på skiltet over døren! Hvad fanden er en urtekræmmer? Noget af det eneste jeg ikke kunne finde derinde var sgu urter. Og lige over på den anden side af gaden ligger Phnom Penh Systue. Besynderligt navn til en systue der - hvis man skal dømme efter det de havde stående i deres udstillingsvindue - ikke gør det skide meget i cambodiansk beklædning.

3. GLASSKÅR!! Over alt! Millioner af dem! Lige præcis dér hvor jeg skal cykle!! Svineri!!

4. Meget apropos en samtale jeg havde tidligere i dag, så modtog jeg her til aften en sms hvori der stod, "slag j overføre dine penge t dig eller ka du vent m få den næste gamle vi ses". Godt så... Tydeligvis et resultat af brug af 'intelligent ordbog'. Hvorfor? Hvorfor?!? Hvis man vælger at benytte sig af sådan en, så kunne man sgu da i det mindste godt lige bruge 2 sekunder på at tjekke om det man har skrevet rent faktisk giver mening, det kan da ikke være så svært! Jeg forstod godt hvad det var tossen (som for øvrigt har udtrykt ønske om at forblive anonym - tro på det, Rasmus!) ville spørge om, men alligevel! Det er jo grimt! Og når man så pointere over for folk som Rasmus at det jo er noget vrøvl det de har skrevet, jamen så der det jo aldrig deres skyld at de er kommet til at fremstå som sprogspassere! Det er jo ordbogens skyld! Vor Herre bevares... *suk*

5. Mit job. Det er verdens kedeligeste. Ganske vist fandt Sarah en ost i en af kasserne i dag, hvilket (bortset fra det med at bakterier og medicin blandet sammen ikke er skide smart) jo på en eller anden sær måde er helt vildt morsomt! Det er jo sort! En ost! Meget, meget mærkeligt...
Jeg kunne godt tænke mig at lave noget der er lidt mere udfordrende. Jeg burde lede efter et nyt. Hvis du kender nogen der deler ud af interessante, udfordrende jobs, så sig lige til, ok?

[/brok]

Men... Ja, der er et men. Ingen af de ting har kunne ødelægge det gode humør jeg har været i hele dagen:-) For det lykkedes os endelig at få spillet LWEO i radioen! I M&MR, selvfølgelig - verdens bedste radioprogram :-D Og vores helt egen Hen var i radioen og tale Hanson's sag for at få folk til at stemme på dem. Det var stort :-D Så tak til Morten og crew for at lade LWEO være blandt dem der kunne stemmes på.
Så Morten & Co., der kan I selv se! Folket vil have Hanson!! Men jeg har dog desværre en sørgelig mistanke om at det ikke kommer til at betyde at Hanson vil blive spillet mere af den grund. Men så er M&MR-holdet jo også selv ude om at vi bliver ved med at kigge forbi af og til for at få dem til at smide en Hanson cd på. Jeg er alligevel sikker på at de ville komme til at savne os hvis vi holdt op med at rende dem på dørene. Næste gang tror jeg at jeg vil tage en stak cd'er med af andre kunstnere som også bliver grusomt forsømte af dansk radio.

Klokken er nu tre, og der er 6 timer til jeg skal være i skole. Måske skulle jeg gå i seng. Hvis jeg altså overhovedet kan falde i søvn. Der er pænt lydt her i bygningen, og min overbo har vist besøg af sin kæreste... Enten dét, eller også så morer han/hun sig bare hæftigt med en trampolin. Ubehageligt...