Love sucks

Sejt. Meget, endda. A must have, if there ever was one...

"Du kan provokere ethvert stinkskab!"

Jeg så en dame i går i Netto. En ganske normalt udseende, midaldrende dame. Og nej, sådan nogle er jo ikke et sjældent syn i Netto, det kan jeg kun give dig ret i. Det var først da hun vendte ryggen til mig, at jeg fik øje på dét, som vil sikre at jeg ikke kommer til at glemme netop denne midaldrende, nettogående dame lige forløbig. Bag på hendes jakke var der broderet et billede af Anders And og Andersine. Iført vintertøj. Løbende på skøjter. Holdende i hånd (og hvad fanden sker der lige for dét?? Nu har selv ænder kærester? Det kan jeg kun mene er alt for unfair, når jeg ikke selv har det der ligner... Men nevermind, dette indlæg skal ikke handle om min egen ynkelighed, det gemmer vi til en anden god gang...) Der skal altså udvises stor forsigtighed når det kommer til at klæde sig i tøj med motiver af tegneseriefigurer. Det er ikke alle tegneseriefigurer der passer til alle mennesker. Hvis du er 4 år og pige, så kan du klæde dig alt det du vil i tøj med Anders And og Andersine, men hvis du er voksen, så er der simpelthen ingen undskyldning for at gå med sådan en jakke som hende her damen gjorde - ikke engang det faktum at du er pædagog (hvilket jeg føler mig tvunget til at konkludere at Netto-ande-damen er). Jeg fordømmer bestemt ikke al brug af tøj med tegneserie-/tegnefilmsfigurer, overhovedet ikke! Men man skal gøre det med stil og man skal gøre det med måde. F.eks. synes jeg, at min egen fantastisk seje Itchy & Scratchy t-shirt er et godt bud på, hvordan det kan gøres uden at der er nogen der kommer til skade. Og denne tegneserieandebefængte dame fik mig til at tænke på en samtale, som jeg havde med Louise for et par dage siden - en samtale der startede ved mp3-afspillere, bevægede sig hen over julegaver fra ens arbejde, fortsatte gennem badehåndklæder, videre til Nuser, og landede helt naturligt i selskab med selvsamme hund på emnet undertøj. Enhver der som jeg færdes jævnligt i H&M, vil vide at der i deres undertøjsafdeling er dedikeret hylde op og hylde ned til undertøj med Nuser på. Og vi snakker altså ikke fikse små undertrøjer til 8-årige piger, nej nej, vi snakker en 80C'er med indlæg, aftagelige stropper, glimmer og sløjfer og alt hvad hjertet ellers kan begære, og selvfølgelig dertilhørende matchende g-strenge - med Nuser på! Nooooo!!! Det er jo forkert på så mange måder! Tegneseriehunde hører ikke hjemme på BH'er! Hvordan kan en pige stå inde i prøverummet og iføre sig en af de her BH'er, kigge sig selv i spejlet, og tænke "det er sgu da en hamrende god idé med hunde på mine bryster!"?? Hvorfor ikke lige kigge ned af sig selv, slå sig for panden, og tænke [quote Chandler] "Wait... Oh, that's right! I'm NOT an eight year-old girl" [/quote Chandler], og så skynde sig at tage den af igen og aflevere den til prøverumsovervågningsdamen, evt. mumle en flov undskyldning - "sorry, my bad, ved ikke hvad jeg tænkte på, død over Nuser..." Man kan da umuligt ønske at andre mennesker skal se én iført sådan noget undertøj, så hvis man bare køber det for at det skal være "praktisk hverdagsundertøj", så er man altså også godt dum, for man kan få SÅ meget andet meget bedre undertøj til dét formål, end det der Nuser-lort. Og så kan de sprøjte dem med nok så meget glimmer, og klistre alle de similisten på som de vil - det bliver undertøjet jo ikke frækt af! Tværtimod - det står bare i skrigende kontrast til tegneseriehunden som jo hører hjemme på børneundertøj! Der må da efterhånden have været en del fyre, der ved synet af deres seneste erobrings Nuser-befængte undertøj er blevet grebet af en slags 'skal/skal ikke'-agtig panik, tænkt "Fuuuuck, hun sagde sgu da at hun var over 16!", kigget på hende komplet i vildrede om hvor vidt han bare skal flå lortet af hende, eller pakke hende pænt ind i varmt tøj og tage hende med ned i den nærmeste BR og købe hende en Bratz-dukke.
Jeg ved ikke om du, kære læser, har fornemmet det, men det er af største vigtighed for mig at gøre det klart, at små, puttenuttede skabninger á la Nuser ikke har nogen som helst steder hjemme på undertøj. Det er en uskik som skal ties ihjel! Og det er med stor bedrøvelse at jeg må tilstå, at mit absolut favorit undertøjsmærke, La Senza, desværre også gør det udi den slags modbydeligheder (dog ikke Nuser, men en eller anden tilsvarende lille rædsel). Men jeg plejer bare at holde mig fra dén afdeling af deres butikker, det må de sgu selv ligge og rode med.
Men altså - pointe: vær varsom når det kommer til tøj med tegneseriefigurer. Og piger - undertøj med Nuser og lignende utøj: big no-no!

Og ang. overskriften på nærværende blogindlæg... I dag var min første rigtige undervisningsdag, og det fag som vi havde var øvelser i uorganisk kvalitativ analyse (meget charmerende forkortet kval anal øvelser på vores skema...), og vi brugte stort set 4 timer på at gennemtæske diverse sikkerhedsforanstaltninger som skal tages når man færdes i et laboratorie (ikke noget jeg ikke vidste i forvejen, men øhh... heller ikke noget som jeg ikke kunne tåle at få af vide igen...) Noget af det første læreren gjorde, var at kigge på os og sige "du kan provokere ethvert stinkskab!" Novra. Jeg har provokeret mangt og meget i min tid, men et stinkskab? Dét er alligevel noget nyt. En af de mange ting som jeg har været nødt til at anskaffe mig i forbindelse med studiestarten, er en hvid kittel til brug i laboratoriet. Men det første jeg tænkte da jeg fandt ud af at jeg skulle købe sådan en, var egentlig at så ville udklædningen til næste halloween-fest være hjemme, men jeg tænkte ikke lige på at sådan en arbejdskittel jo ikke sidder spor fedt. Jeg kunne lige så godt trække en hvid sæk over hovedet. Så kan det også bare være lige meget.

Og så vil jeg lige slutte af med en meget glædelig nyhed: Hen har endelig født!!! :o) Weee!!! Kæmpe tillykke (igen igen...) Jeg glæder mig noget så grusomt til at komme over og besøge dem, det kan kun gå for langsomt :o)
Velkommen til verden, kære Naja-Marie! Glæder mig til at møde dig (og til at lære dig at sige tante Pingo, hvilket skal være dine første ord...)

Så har jeg set dét med

Det er langt fra hver dag, at man med 100% sikkerhed kan sige, at man har set noget man ALDRIG har set før - men det kan jeg i dag. For lidt siden satte jeg mig foran fjernsynet og tændte for tv-avisen, og frem på skærmen tonede billeder af palæstinensere der brændte Dannebrog. Wow... that's a first... Og som du nok ved, så skete disse flagafbrændinger pga. vrede over de tegninger af profeten Muhammed, som Jyllands-Posten bragte for 4 måneder siden. Jeg har ikke som sådan fulgt med i hele denneher historie, men man har jo fået smidt den i hovedet over alt . Tegningerne er blevet taget som en alvorlig fornærmelse af millioner af muslimer verden over, og de er seriøst pissed off. De er så gale (som i 'vrede'...), at de ud over at brænde vores flag af, også har givet sig til at boykotte danske varer i stor stil. Og de er også så gale (som i 'sindssyge'...), at der er blevet begået voldlige overfald på Arla-medarbejdere, ene og alene af den grund at de er danskere / arbejder for en dansk virksomhed, og selvfølgelig derfor helt sikkert og uden tvivl bakker op om det, som den muslimske verden har tolket som et bevidst og fuldt overlagt angreb mod og krænkelse af deres tro. Og er det bare mig, eller har JP efterhånden ikke gjort det soleklart, at dét ikke var hensigten? Jeg synes ikke rigtig at de vrede muslimer tænker logisk her, for er det ikke meget let at sige sig selv, at man som stor, landsdækkende, dansk avis ikke publicerer noget med den hensigt at pisse en hel religions tilhængere af, blot for i dét sekund at de rent faktisk opdager denne "krænkelse", at begynde at bukke og skrabe og forklare at det aldrig har været meningen at fornærme nogen, og at vi i Danmark er pænt glade for det dér ytringsfrihed, og at kritik af og debat om ALT - inkl. religion - er noget der skal være plads til i den danske presse. JP har ligefrem skrevet et brev til det saudi-arabiske folk. Jeg synes efterhånden ikke at det kan gøres klarere, at der ikke var nogen onde hensigter med disse tegninger. JEG synes, at vi danskere efterhånden er lige så berettigede (hvis man altså kan snakke om nogen for for berettigelse overhovedet) til at hidse os op over muslimernes angreb mod os og vores ytringsfrihed, som de er til at hidse sig op over de skide tegninger. Ved at brænde vores flag, boykotte danske virksomheder, og, værst af alt, udstøde dødstrusler og udøve vold mod danskere bosat i den arabiske verden, så udviser de sgu da lige så lidt forståelse overfor hvor vigtigt ytringsfrihed er for os, som de mener JP udviser for hvor vigtig deres religion er for dem! I en af de tv-aviser jeg har set her til aften, var der et indslag hvor en journalist spurgte folk på gaden et eller andet sted i Saudi-Arabien, hvad de mente om JP's brev til dem. Flere af dem svarede at det ikke var nok, og at de ville have en officiel undskyldning fra Danmark. Øhm... det brev er den officielle undskyldning, kære venner. Hvad vil de ellers have? En undskyldning fra vores regering, er det dét de mener med 'officiel'?? Det viser jo så bare, hvor lidt de har forstået af hvordan ytringsfriheden fungerer i Danmark. De danske medier har faktisk selv lov til at bestemme, og regeringen skal ikke stå til ansvar / undskylde for, eller nødvendigvis bifalde, det som de vælger at bringe. Men dét er jo desværre et totalt fremmed koncept for mange andre lande og kulturer.

(Jeg ved godt at jeg har delt os meget groft op i to hold - danskerne vs. muslimerne. Jeg er udmærket klar over, at der er masser af danskere som sympatiserer med den muslimske forurettelse, og at der er masser af muslimer der ikke render rundt og er parate til at udstede en fatwa med dødsdom over den første og bedste dansker de kan finde)

Der er nogle slags mennesker der for alt i verden bør holde sig fra visse slags film.
Eksempel: er du omkring de 45, generelt ubehagelig at være i nærheden af, og føler dig tvunget til at slå en høj, nervøs, afvisende latter op hver gang du bliver konfronteret med homoseksualitet, så skal du ikke - jeg gentager: du skal ikke - tage i biffen og se Brokeback Mountain! Og du skal slet ikke schyys'e på min veninde og mig, når når vi sidder yderst stilfærdigt og uforstyrrende og udveksler lynhurtige kommentare om det der udspiller sig oppe på skærmen, når du selv forstyrrer resten af salen ved at skraldgrine hver gang du ser to fyre der kysser. For helt ærligt, to mænd der snaver - dét er sgu da ikke sjovt (det er masser af andre ting, men det er ikke sjovt). Brokeback Mountain er ikke en komedie. Hvis du virkelig gerne vil se film der omhandler emner, som du tydeligvis ikke er moden nok til at være tryg ved - som f.eks. homoseksualitet - så vent dog for helvede til de kommer på dvd, og se dem derhjemme hvor du ikke generer andre end din over-/under-/nabo! Og én gang til, bare for at gøre det helt klart: du skal IKKE schyys'e på MIG!

Men til alle jer andre forholdsvis normale, som regel velfungerende mennesker: jeg kan varmt anbefale jer at tage ind og se Brokeback Mountain, det er en fantastisk film! One of a kind! I see Oscars en masse...

I romance the thought of leavin' it all behind

[[Kl. 19.20... Let's get this party started...]]

Der er rigtig mange ting som jeg gerne vil skrive om i det her indlæg. Der er ikke nogle af dem der er spor vigtige (og mange af dem kommer helt sikkert ikke til at give meget mening). Så er du advaret. Ja ja, jeg ved godt at et virkelig virkelig virkelig lavt niveau af vigtighed aldrig har holdt mig fra at blogge om det. Og dette er ingen undtagelse. Men for en gangs skyld har jeg været forudseende nok til at advare jer på forhånd.
Jeg var ude på DTU i dag for første gang (første gang i forbindelse med mit studie, i hvert fald), og det vil jeg selvfølgelig gerne fortælle lidt om, men først er jeg lige nødt til at fortælle at jeg har fået en åbenbaring. Der er simpelthen gået et lys op for mig, et af de helt store af slagsen. Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg har været en anelse modvillig overfor at begynde at studere igen. Dels af frygt for at rode mig ud i endnu en fiasko (ja, skal vi ikke bare kalde en spade for en spade? Eller vi kan også bare kalde mig for en spade, begge dele virker oplagt i denne sammenhæng...) á la the teatervidenskabs-debacle. For det var sgu ikke nogen succes. Jeg har prøvet at overbevise mig selv om, at der ikke skete nogen skade i den forbindelse, og det har jeg jo egentlig også lidt ret i - men jeg er desværre også nødt til at give mig selv ret i, at jeg fejlede ("Jamen Louise / Pingo / Stjerne / dig dér, det er jo kun menneskeligt at fejle" - psh... tell it to the hand...) Jeg tror ikke jeg ville kunne tåle at føle mig som en fiasko igen lige nu. Altså, jeg har opgivet ligefrem at have styr på og overblik over tilværelsen, men igen at rode mig ud i noget, hvor jeg hver morgen vågner og tænker, "Hvad fanden er det lige jeg laver? Og hvorfor er det lige at jeg laver det??" Og hver gang jeg ser mig selv i spejlet tænker, "Hvad fanden er det lige jeg laver? Og hvorfor er det lige at jeg laver det??" Og hver gang jeg skal tage selv den mindste beslutning tænker, "Hvad fanden er det lige jeg laver? Og hvorfor er det lige at jeg laver det??" Og hver aften (ja ok, nat...) når jeg ligger mig til at sove tænker, "Hvad fanden er det lige jeg laver? Og hvorfor er det lige at jeg laver det??"

[[Kl. 19.53... Tissepause? Dét tror jeg vist nok! Plus jeg skal have fundet mig noget mad inden der kommer Top Model, hvilket er om 7 minutter...]]

[[Kl. 21.04... Top Model er slut for i aften...]]

Top Model (klik ej, kære læser, hvis du vil undgå spoilers!) er altså et fremragende program. For tre år siden ville jeg ikke have kunne holde ud at se sådan et program, det ville mit selvværd og min selvtillid have dannet fælles front og nedlagt veto imod, men nu kan jeg heldigvis med sikkerhed og glæde sige, at jeg bestemt ikke er det samme menneske som jeg var for tre år siden. Eller bare for ét år siden, for den sags skyld. Lige nu er jeg faktisk inde i en periode hvor både mit selvværd og min selvtillid har det ret godt i forhold til hvad der tidligere har været tilfældet. Det er alligevel noget der svinger lidt op og ned, selvfølgelig, det er da bestemt ikke altid at jeg føler mig som en superhelt. But though I cannot fly, I'm not content to crawl ("If I Am" - Nine Days, pisse god sang!). Men lige i dette minut kan jeg med fuld overbevisning sige, at jeg er fantastisk. Og hvis der er nogen der ikke er enige...? Tell it to the hand... ;o) Their loss. Om en time har det sikkert ændret sig igen, og så kan jeg sagtens se, hvorfor der findes masser af mennesker som ikke synes at jeg er verdens bedste Louise. Den optursbølge jeg rider på lige nu skyldes højest sandsynligt at jeg lige har lavet en rigtig god kop kaffe, og hvis man kan lave god kaffe, så kan det ikke gå heeelt galt her i livet. Men for at vende tilbage til Top Model, så mener jeg det er vigtigt at jeg får gjort jer opmærksomme på, at jeg synes at Lisa tangerer menneskeligt affald (og at hvis man skulle lave en forkortelse af hendes occupation, så kunne det meget vel være ass war stylist... jeg ved dog ikke helt hvor jeg vil hen med dét), at jeg overhovedet ikke kan se noget modelpotentiale i Diane, og at Kim uden tvivl er den sejeste / flotteste af dem allesammen (hun minder mig om Kathrine Moennig, som jeg synes er underskøn! Kan I se et mønster? Hvilken type piger det er, der vækker min indre lebbe? ;o) ). Nå, jeg har vist lidt tabt tråden her, jeg ville jo fortælle om det dér lys der er gået op for mig! Men nu har jeg ombestemt mig, for jeg ved ikke rigtig hvordan jeg kan formulere det uden at... ja... jeg ved ikke, jeg tror der er stor chance for at det kan misforståes, hvis jeg bare skriver det sådan som det står inde i mit hoved lige nu. Og det ville være meget uheldigt hvis folk misforstod det på dén måde, som jeg umiddelbart kunne forestille mig at det kan misforståes på. Man skal vist have en lidt indgående, intuitiv forståelse for hvordan tingene foregår inde i mit hoved, for helt at kunne fatte den dybere mening med denneher åbenbaring, og hvorfor den har gjort mig så lettet og løftet en sten fra mit lille hjerte.

Ved du hvad jeg kan blive helt glad over? Når der af og til ude på de tavler som vi har hængende her på etagen, står en eller anden sjov besked, i stedet for de sædvanlige brokkerier over rod og tyveri osv. Her den anden dag var der en der havde skrevet en opsang á la "Det tager kun 30 sekunder at tømme skraldespanden!" (ja, jeg ved godt at dét nok hører under kategorien brok...), og nedenunder var der så en vittig sjæl der havde tilføjet "...men vi vil så gerne have at du blir lidt længere" - hehe... det er da sjovt :o)

For hulan da, hvor kan jeg bruge lang tid på at skrive det her, når jeg samtidig render rundt og laver allemulige andre ting. Jeg tror hellere jeg må gå i bad nu, hvis jeg skal nå det før jeg bliver alt for træt.

[[Kl. 22.52... Ren og velduftende :o) Eller.. nu har jeg da i hvert fald været i bad...]]

Var der ikke noget med at jeg ville fortælle lidt om min første dag ude på DTU? Tror jeg vist. Den allerførste person jeg fik øje på da jeg trådte ind i det lokale hvor vi skulle være, var en gammel mand med gråt hår og julemands-skæg, cirkelrunde briller med guldstel, ternet skjorte, vandrestøvler og Fjällræven-bukser der var stoppet ned i hans uldsokker. Nå ja - og nogle frække røde seler. Jeg nåede ikke rigtig at afgøre med mig selv, om jeg skulle være skræmt eller hvad, for der var heldigvis også en masse andre mennesker i lokalet som jeg skulle hilse på (og svar mig lige på dette: er der et eller andet ved mig som virker magnetisk på kedelige mennesker? Når jeg befinder mig blandt en masse nye mennesker, så formår jeg altid at komme til at smile høfligt til det dér uheldige tilfælde, som åbenbart ikke er vandt til at færdes blandt andre mennesker, som er dybt intetsigende og som har absolut ingen form for situationsfornemmelse. Og når man smiler til sådan en, så springer de på, i den tro at de har fundet deres nye bedste ven, og de er bare ikke til at slippe af med igen! Du kender dem godt, ikke? De der mennesker, hvor du efter at have "snakket" med dem et stykke tid, pludselig opdager at alle farver er væk og verden er blevet sort/hvid, din øl har mistet al smag og personen du "snakker" meds stemme er reduceret til en irriterende summe-lyd, mens du forlængst har glemt hvad samtaleemnet er og dine tanker flyver som aldrig før... Dén slags mennesker har jeg en helt exceptionel evne for at tiltrække. Det er fandme skidt!) Men alt i alt var det en flok flinke mennesker, jeg har umiddelbart et MEGET bedre indtryk af dém her, end af dem jeg startede på teatervidenskab med (vi er allesammen mere eller mindre samme slags nørder...) Jeg er sikker på at det nok skal blive godt. En af de ting der overbeviste mig om dét var, at vi ikke blev tvunget ud i nogle over-klamme pædagogiske get-to-know-each-other lege af vores rusvejledere (som for øvrigt også virker ti gange bedre / rarere / mere kompetente end dem jeg havde på teatervidenskab). Det nærmeste vi kom sådan aktivitet, var en lille se-hvor-vigtigt-det-er-at-løfte-i-flok-og-hjælpe-hinanden leg som var ok. Jeg var virkelig dårlig til den, faktisk den dårligeste i min gruppe, men øh... who cares? Jeg har egentlig ikke så meget andet at fortælle om det. Eller jo, jeg har masser af ting jeg kan fortælle om dagen i dag, men jeg har vist fortrængt dem af ren og skær træthed. Jeg kan ikke huske hvornår jeg sidst har været så tidligt oppe som jeg har været i dag. Jeg skulle allerede være på DTU kl. 8, så jeg skulle afsted lidt over 7 og derfor op kl. 6. Jeg kom selvfølgelig først op halv syv... Jeg er positivt overrasket over hvor kort tid det egentlig tager at komme derop, ikke mere end tre kvarter. Jeg glæder mig til at vejret bliver lidt venligere, så skal jeg helt sikkert til at cykle til og fra skole; der er kun lidt længere til DTU end der er ud til mit arbejde, så det burde sagtens kunne lade sig gøre. Jeg er alt for nærig til at kunne holde ud at skulle betale så meget for at køre med bus og tog. Man kunne jo nok argumentere for at det er en nødvendig udgift som jeg bare må finde mig i, men jeg har aldrig rigtig været helt godt til det der med at prioritere hvad jeg skal bruge mine penge på. Det er som regel de vigtige og fornuftige ting der bliver prioriteret allerlavest. Og så er der ting såsom offentlig transport som jeg af princip nægter at betale for, hvis jeg kan cykle i stedet. Nu har jeg selvfølgelig ikke prøvet at cykle til DTU endnu, så der dog stadig en chance for at jeg finder ud af at jeg ikke gider cykle så meget hver dag, men lige her og nu vil jeg hellere cykle 2 x 18km om dagen, end betale 600kr om måneden for at tage tog og bus. Og så er der noget der ærgrer mig rigtig meget - der er selvfølgelig arrangeret rustur, men jeg havde ikke pengene til at betale for det før fristen udløb, så jeg kan ikke komme med (og før nogen af jer begynder at pege fingre og kalde mig ond og asocial, så vid, at det er udelukkende fordi jeg ikke havde råd, at jeg ikke tager med). Nu er jeg bare virkelig ked af at jeg ikke ignorerede mine egne protester, og fandt en eller anden venlig sjæl der ville låne mig pengene, for jeg ville sååå gerne med, jeg er sikker på at det bliver en pisse sjov tur :o( Jeg synes bare jeg har alt for mange penge udestående allerede, så jeg kunne ikke få mig selv til at sætte mig endnu dybere i gæld, selvom jeg jo ville have betalt personen tilbage igen her til d. 1. Fuck asier. Nå, det er der jo ikke noget at gøre ved nu. Det bliver bare ret trist at skulle forlade de andre i morgen eftermiddag og bare tage hjem, mens de drager afsted til en eller anden spejderhytte, og har en virkelig fed weekend :o(

Det bliver ned til minus 12 grader i nat. Det er fandme koldt! Jeg håber ikke at varmen på mit værelse vælger at sætte ud igen i nat. Jeg ville nok godt kunne sove trods kulden for en gangs skyld, men også kun fordi jeg alligevel sover ret tungt pga. de kraftige smertestillende piller jeg er nødt til at tage før jeg går i seng, for at kunne sove fra smerterne i min albue. Og skulle man ikke tro, at når man nu sover på sådan nogle piller som praktisk talt bedøver én, så ville det være begrænset hvor meget man drømte? Det er altså ikke tilfældet for mig. Jeg drømmer stadig konstant om babyer fordi Hen ikke har født endnu (Hen - spred benene og løsn bækkenbunden! Hug noget brænde og løft nogle vægte! Nu skal Naja-Marie-pigen sgu ud! (og ikke kun fordi jeg er træt af baby-drømme, også fordi jeg glæder mig til at komme over og besøge hende, selvfølgelig)). I nat drømte jeg at Sarah og jeg skulle være med i et radioprogram på Radio 100FM. Selve konceptet med progammet lignede til forveksling Det Stærke Køn på P3, og ham værten var bestemt ikke spor glad for mig, for jeg kunne ikke få den baby som han havde slæbt med i studiet til at holde op med at græde. Og pludselig sad jeg i en bil med min stedmor og var på vej til en færge, som vi skulle med for at komme til en by hvor der var et privathospital hvor min lillesøster var indlagt. Derfra gik drømmen hen og blev lidt rodet, og jeg kan ikke huske så meget mere.

For satan da, hvor er jeg træt nu! Og jeg har slet ikke fået skrevet om de fleste af de ting som jeg egentlig ville :-s Og der er ikke noget sengetøj på min seng. Det må jeg hellere lige ordne, så jeg snart kan komme i seng.

[[Kl. 00.09... Avec dyne- og pudebetræk...]]

Jeg har meget svært ved at holde mine øjne åbne, og jeg har heldigvis også lige fået besked på at gå i seng. Tak for det, det vil jeg så gøre. Men det betyder så også at jeg venter til i morgen med rent faktisk at poste det her indlæg, for der er lige nogle flere meget meget meget uvigtige ting som jeg vil skrive om.

Till then - good night, sleep tight, dream of bedbugs tonight.

[[Kl. 17.40... Nu vil jeg skynde mig at skrive det her færdigt, så skidtet kan blive postet...]]

Ta daaaa!!! Se lige den fine bandliste! :o) Ok, jeg aner så ikke hvem Tool er, men Franz Ferdinand? Nice! Og Kanye West? Woohoo!!! Jeg håber fandme ikke, at der igen i år kommer et eller andet i vejen så jeg ikke kan komme med på Roskilde!

Berlingske Tidende har i bedste kulturkanon-mode lave en afstemning om hvad der er Danmarks største nationale ikon, og den klare vinder blev Den Lille Havfrue. Øv. Jeg ved godt, at Den Lille Havfrue er en af de ting som Danmark er bedst kendt for uden for landets grænser, men eftersom at denneher afstemning blev foretaget af en dansk avis, så tror jeg godt at jeg med nogelunde sikkerhed kan påstå, at det er danskere der har afgivet stemmerne. Og er det virkelig vores egen opfattelse, at den sørgelige undskyldning af en statue at være, er det største symbol på vores land?? Åbenbart. Det synes jeg sgu er lidt trist. Berlingske havde lavet en liste over 12 ting som man kunne stemme på, og jeg synes at der er adskellige ting på den liste som burde rangere noget højere end den skælbefængte tæve. Den røde postkasse for eksempel, men den må nøjes med en 3. plads. Og Christiania (6. plads) og julefrokost (7. plads). Desuden synes jeg at der mangler nogle ting på listen. LEGO!!! Hvor er Lego?!? Og øl! Hallooo?? Dét er da noget vi kan! Til gengæld har de blå fiskekuttere fået en plads på listen, og ja, jeg ved godt at Danmarks kyststrækning er ret lang i forhold til dets areal, og vi har derfor en del havne, men det er nu engang lagt fra de fleste af os der kommer der særlig tit, så jeg synes altså at hvis fiskekuttere har fortjent en plads på listen, så har bagere sgu også. For dem har vi fandme mange af! De er over alt! Ikke at jeg skal klage, tværtimod, det er jo kun godt. Men det står altså skidt til, når dansken selv mener at Den Lille Havfrue er vores største nationale ikon.

Nu er vores intro-forløb på DTU overstået, og min klasse er taget af sted på rustur. Jeg er stadig ret trist over at jeg ikke skal med :o( Men fuck det, i stedet tager jeg med Louise i biffen i morgen og ser Brokeback Mountain :o) Nu har jeg hørt så meget godt om den, så jeg er nødt til at se den. Og så har Louise været så elskværdig at tilbyde mig at jeg kan låne hendes TI83+ (hvilket er en lommeregner, hvis du skulle være i tvivl), eftersom at jeg solgte min egen til min lillebror da han begyndte på gymnasiet, og det er altså lidt nødvendigt at ligge inde med en lommeregner når man læser det som jeg gør. Vi er ganske vist blevet anbefalet at anskaffe os en TI89 Titanium, men det er ikke strengt nødvendigt det første stykke tid (men jeg vil vildt gerne have en! Prøv lige at se på den! Det er jo en fræk lille satan! Super nice legetøj, sådan en ville jeg kunne få laaangt tid til at gå med [/geek]). Skulle du kende en som gerne vil sælge sin TI89'er til en rimelig pris, så sig lige til, for hvis jeg skal købe den lille skønhed helt ny, så skal jeg af med lige knap 1500 kr, og det har pænt lange udsigter til at jeg kan undvære et beløb af den størrelse :o( Ærgeligt at der er så længe til at jeg har fødselsdag. Men det kan jo alligevel også være ligemeget, for jeg har allerede planlagt at min familie skal give mig en Roskilde-billet i gave (yeah, like that'll happen!)

Min albue har det stadig for skidt til at jeg tør tage på arbejde i morgen. Det er jeg ikke tilfreds med. Jeg kunne selvfølgelig tage nogle af de piller jeg har fået, men de er altså ret stærke, og bedøver lidt mere end bare smerten i min arm, så jeg tror bare jeg holder mig til at tage dem når jeg skal sove. I tirsdags da Sarah og jeg var på vej hen til skadestuen, opdagede jeg at Charlie & The Chocolate Factory (som jeg synes er fantastisk!) var udkommet på dvd den selvsamme dag, så da jeg seks timer senere og en armslynge rigere var på vej hjem igen, tillod jeg mig at købe den, fordi jeg havde så ondt af mig selv. Og jeg ved virkelig ikke hvorfor, men jeg har stadig ikke fået set den. Helt ærligt, hvor doven er man hvis man ikke kan tage sig sammen til at se en film?? Det er nok igen det dér med at det at se tv helst skal være noget socialt før jeg gider gøre det. I Odense ligger der åbenbart en butik hvor de nærmest smider dvd'er og cd'er i nakken på dig for ingen penge, så Sarah har lige købt Pulp Fiction og Kill Bill Vol. 1 og 2 for mig. De koster næsten gratis :o)

Nu er der virkelig ingen grund til at jeg skriver mere på det her indlæg. Der er præmie til den første der læser det hele igennem!

[[Kl. 19.12... Over and out...]]

Til oplysning

Der er mange ting her i verden der ikke er farlige. Tillad mig at henlede opmærksomeden på to af dem.
#1 - madaffald i køkkenvaske. Tro det eller lad være, men det fører faktisk ikke til udbrud af diverse livstruende sygdomme, at tømme en køkkenvask for de gulerodsskræller / spaghettirester / whatever, som man selv har tilført den. Verden går ikke under, hvis du lige renser vasken for det lag fedt som den bliver belagt med, efter du har vasket gryder, potter og pander op. Der er ikke nogen der bortfører dine søskende og henretter dem, hvis du lige skulle finde på at skylle vasken efter, efter at du har hældt yoghurt eller andre tyktflydende substanser ud i den. Shocking - yet true.

#2 - det dér lag støv / fnuller-halløj der samler sig i det dertil indrettede filter i en tørretumbler. Du behøver ikke at frygte at dine fingre bliver ætsede væk, skulle du kaste dig ud i at rense pågældende filter. Det er verdens reneste støv, for hulan da! Og lur mig om ikke tørretumbleren virker meget bedre, hvis du lige bruger et par sekunder på at fjerne det. Just as shocking - yet just as true.

(Det er sikkert ikke det rette publikum som jeg smider denne opfordring til opstramning ud til, I know. De eneste af mine medlæsere som jeg deler køkkenvaske / tørretumblere med, er vel Mette og Manja, og jeg tvivler nu ganske stærkt på, at de har brug for at få dette af vide)

...but what she lacks in age she makes up for in madness

Der ligger en Seddel i min taske. En Seddel, hvorpå Sarah og jeg af flere omgange i mere eller mindre (ja ok, nok mere mere end mindre...) tilstand har nedfældet guldkorn og fornuftige indfald, som vi har ment var for geniale til at vi ville risikere at komme til at drikke dem ud af hukommelsens gemmer. Men en eller anden dag vil denneher Seddel forsvinde. Det kan jeg sige med sikkerhed, fordi den ligger i min taske, og i min taske er der et sort hul hvori ting forsvinder efter længere tids ophold i tasken (hvilket også er hvorfor jeg aldrig rydder op i den - no need, tingene forsvinder jo alligevel før eller siden...) Og det vil selvfølgelig være en stor skam hvis denne Seddel blev væk, og de hellige skrifter på den gik tabt - lidt á la hvis Moses havde mistet tavlerne på hans tur ned fra Sinai-bjerget. Så nu har jeg besluttet at jeg vil skrive de vigtigeste ting ned hér; ikke fordi de nødvendigvis fortjener at blive udødeliggjort, bare for at sikre mig at de ikke bliver væk. Og visse af tingene er skam også særdeles lærerige, så det er jo meget muligt at de kan komme dig, kære læser, til gode. F.eks. forfattede Sarah og jeg i lørdags en "ting vi har lært i dag"-liste, som du måske kunne have nytte af. Bedøm selv, og meld gerne tilbage, især hvis du selv lærte noget i lørdags, som du synes vi andre skal delagtiggøres i.

1 - Der kan simpelthen ikke være brand på en torsdag [en af Sarahs medkollegianeres ræsonnement der for ham retfærdiggjorde, at han ikke tog brandalarmen særlig alvorligt da den lød torsdag morgen]

2 - Man kan simpelthen ikke veje 69kg [påstand fra en anden af Sarahs medkollegianere, da en tredje en af slagsen fortalte at han vejede 69kg]

3 - Vi (Sarah og jeg, red.) bør holde os fra Enghavevej [bare fordi - don't ask, det ligger i kassen]

4 - Man skal holde sig fra steder hvor man kun er få år ældre end julepynten [no explanation needed, right?]

5 - Lad være med at stirre, så får du øl i øjet [jeg har ikke den fjerneste idé om hvad dét går ud på, men det står på listen og jeg kan se at jeg selv har skrevet det, såøh... der må jo være noget om det]

Og ud over denne liste kan man på Sedlen også finde adskellige hjemmelavede udtryk og talemåder. F.eks. 'Har du mine ben?' - nok en af de mindst originale kreationer på Sedlen, men også den vi bruger mest. Skarp som du jo er, kære læser, så har du jo nok allerede gennemskuet hvad det betyder, det er selvfølgelig det samme som at sige 'Har du min ryg?'

Læser vi videre på Sedlen, så støder vi på makkerparet 'Til kinds' og 'Rigeligt med damp til stede' - begge to udtryk der bruges til at beskrive en fyr (hvis man altså er pige, hvis man er fyr bruges de selvfølgelig til at beskrive en pige - eller omvendt (spejlvendt? eh...) hvis man vil! Piger må da godt beskrive piger med dem, og fyre ditto fyre, og shetlandponyer ditto... nej vent, det var vist en anden historie...) - altså, de bruges til at beskrive en person, som man nærer betragteligt positive følelser for. Hvis der er rigeligt med damp til stede omkring denne person, så er han/hun svært pæn at se på, ganske hot og har helt bestemt potentiale til at hælde tequila på dine bukser, og man behøver sådan set ikke kende ham/hende særlig godt for at kunne bruge dette udtryk til at beskrive personen, det er et man sagtens kan bruge baggrund af personens udseende og det umiddelbare førstehåndsudtryk (lagde du forreste mærke til hvordan jeg lige fik sneget et andet hjemmelavet udtryk, også udtænkt af mafia-medlemmer, ind der? Se selv, det hele hænger sammen). Det kræver dog et lidt mere indgående kendskab til personens personlighed (personens personlighed?? personens personlighed??? Helledusse da og hold da helt op! Dét lyder da dumt! FAJITAS! I don't even know what that's for...) [anyway...] du er nødt til at kende personen lidt bedre end bare at vide, at han/hun ikke behøver at løbe mange gange rundt om din seng, før... øh... før du øhm... spænder ben for dem, og beder dem om at lade være med at forstyrre dig mens du prøver at sove... Hvis han/hun er til kinds, så er der visse karakteristika (ikke-udseendemæssige) ved dem som man finder tiltrækkende; noget ved dem, der når som helst (og som regel på de mest uheldige tidspunkter) kan fremprovokere et af de der fjollede smil, som starter helt nede i tæerne. Begge udtryk står til fri afbenyttelse, så længe du bare sørger for at skelne mellem betydningen af dem. Der er ikke noget dummere at høre på, end folk der har misforstået talemåder, og kaster dem om sig uden hensynstagen til andres allergi overfor almen menneskelig dumhed.

Hvis vi vender Sedlen finder vi 'Tre klap for tis'. I dette tilfælde er der ikke rigtig nogen regler for hvornår det må anvendes, tværtimod, brug det så meget du lyster. Det er nok mest tiltænkt de dér situationer, hvor samtalen går død, og der ikke er nogen der ved hvad de skal sige - uncomfortable silences. Så siger du bare 'tre klap for tis!', og så fortsætter samtalen så let som ingenting. Eller også bliver de mennesker du er i selskab med definitivt overbeviste om, at du er splitterragende gal... Men så kan I jo snakke om dét! Smart, ikke?

Det sidste jeg lige vil smide ud til jer er 'Uhm... kondens!' Men jeg vil fraråde al brug af den, før Sarah har været her og fortælle hvad det er den går ud på, får jeg kan sådan set ikke huske det... Men vigtig, dét er den! Husk hvor du hørte den først! (altså her...)

And I would like to make an announcement! Inden for de sidste dage har jeg mistet hele to jomfrudomme! Jeg er ikke længere Pulp Fiction-virgin :o) Jeg kender mange mennesker som vil mene, at dét helt automatisk gør mig til et bedre menneske. Og jeg har endelig fået set den sidste Star Wars film! Woohoo! Jeg var jo nok ikke rigtig SW-jomfru før jeg så VI, jeg havde jo sådan set set de andre fem, men det er jo desværre seks ret lange film vi har med at gøre her, så det kan vel ikke undgåes at ens første gang bliver en afbrudt og anelse frustrerende oplevelse. Men det bliver jo helt sikkert ikke sidste gang jeg ser dem, så jeg kan jo bare håbe at mine fremtidige oplevelser med SW bliver lettere og mere behagelige.

Og nu til dagens drama! Jeg blev kørt ned af en bil tidligere i dag! Eller... ok, jeg blev gledet stille og roligt ind i... det var egentlig ikke spor dramatisk. Men det var smertefuldt! Jeg kørte på en parkeringsplads, og der var så glat at bilen ved siden af / bag ved mig ikke kunne bremse, så han gled ind i siden af mig så jeg faldt :o( Det gjorde sgu ondt. Jeg er vist kommet til at tage fra med albuen, for det er den der smerter mest og den er hævet :-s Havde jeg stadig været barn, ville jeg på nuværende tidspunkt have haft meget travlt med stolt at vise min blålig-røde tilskadekommende albue frem til enhver jeg kunne komme i nærheden, med en dertil hørende meget drabelig, lettere overdrevet (læs: fuldstændig opdigtet, red.) historie om hvordan jeg havde erhvervet mig den. Men jeg er jo desværre ikke barn længere. Kun barnlig. Så hvis du, kære læser, skulle se min albue, vil du så ikke gøre mig den tjeneste selv at reagere som om det er helt vildt og fantastisk og mindst lige så sejt som den sejeste seje krigsskade, uden at jeg behøver at opføre mig som en 8-årig og selv lægge op til en sådan reaktion ved at fortælle den vildeste løgnhistorie om hvordan det er sket? Ok, cool.

Og med frygt for at fremstå dybt forstyrret og en anelse skizofren, så vil jeg gerne have lov til at brokke mig over at stemmerne inde i mit hoved tilsyneladende ikke holder med mig! Eller... stemmen, skulle jeg måske sige, jeg har kun lagt mærke til én... Nevertheless, så synes jeg det er unfair at denne stemme ikke spiller for Team Pingo. Man skulle ellers tro, at eftersom at denne stemme holder til inde i mit hoved, at den så også har en vis interesse i at jeg går og har det godt. Men det er desværre ikke tilfældet, og jeg har en meget dårlig vane med at gøre hvad den siger, når den en sjælden gang i mellem lader sin spæde (men gennemtrængende, overtalende og lidt Janice-skingre) røst lyde. Og af en eller anden grund gør jeg som regel altid hvad den beder mig om. Det er nu aldrig nogle vildt slemme ting. Det er faktisk overhovedet ikke nogle dårlige ting, der sker ingen katastrofer ved at følge den. Men det er bare aldrig det som jeg egentlig vil. Jeg har en ubehagelig mistanke om, at denneher stemme ikke vil have at jeg skal have det sjovt. For det er som regel når jeg skal tage stilling til, om jeg skal gøre det ene eller det andet, hvor det ene ville være sjovt / hyggeligt og det andet ikke nødvendigvis ville være dårligt men bare lidt blah, så dukker stemmen op og siger at jeg skal gøre det andet. Og det gør jeg så :o( Men det skal være slut! Jeg gider ikke finde mig i det mere.

Og hvorfor ligger der ikke nogle gode thai-restauranter i nærheden af mit kollegie?!? For dårligt!!! Der ligger kun én, den den er ikke særlig god. Jeg har det virkelig ikke godt med at der ikke ligger en respektabel thai-restaurant indenfor umiddelbar gåafstand af mit hjem. Der er visse ting som jeg gerne så, at jeg altid havde let adgang til: en bank, indisk restaurant, mexicansk restaurant, thai restaurant, H&M, supermarked, biograf, 7-Eleven og S-tog-/metrostation. Those are the essentials.

Og til slut en kort besked til alle I tosser, som synes at Jake Gyllenhaal er lækker: I tager fejl. Gik det for hurtigt? I t a g e r f e j l. Just my humble opinion. Jeg er sådan ca. lige så træt af at høre på folk prise Jake Gyllehaal for hans udseende, som en stor del af Danmarks befolkning er af at høre om David Owe. God skuespiller? Ja, helt bestemt! Men lækker? Nej. Ingen damp. None what so ever.

Find Fem Fejl

For helvede da, hvor jeg hader Amy Diamond! Og I skal endelig ikke føle jer begrænsede af min anvendelse af ordet 'fem' i overskriften, det er mest bare for talemådens / alliterationens skyld. For vi kan vel godt allesammen blive enige om, at der er langt flere fejl end fem ved konceptet 'Amy Diamond', ikke?

Random ramblings - part four

Der er noget galt med ungdommen nu til dags. Jeg var i Helsinge i fredags, oppe og besøge familien (det var min farmors fødselsdag). Jeg skulle hjem igen om aftenen, hvilket indebar at jeg skulle med toget fra Helsinge til København - en rejse jeg påbegyndte ca. ved 23-tiden. På det tidspunkt af døgnet om fredagen, så er diverse toge og stationer fyldt med umanerligt berusede teenagere. Og nogle af de her teenagere er jo ikke engang teenagere, de er børn. Det hører ikke til sjældenhederne, at man støder på piger og drenge der umuligt kan være en dag over 11. Og så opfører de sig ad helvedes til, det er simpelthen SÅ sørgeligt at være vidne til. Jeg har virkelig svært ved at se det fede i at gå og råbe alt muligt pis efter fremmede mennesker. Er man sej hvis man gør dét? Er dét cool? Scorer man på at turde kaste tomme ølflasker ned på togskinnerne? Eller på at chikanere tilfældige mennesker? På at rende rundt i et s-tog og skabe sig åndssvagt? Sådan opførte hverken jeg eller nogen af mine venner sig da vi var i den alder. Og jeg mindes altså heller ikke, at den slags idioti var specielt udbredt blandt resten af mine jævnaldrende. Jeg forstår ikke hvordan man kan opføre sig sådan, uden at synes at det er fantastisk pinligt, uden at vågne med en meget ubehagelig smag i munden dagen efter (altså, jeg er sikker på at de vågner med en pænt klam smag i munden, men det er af helt andre årsager...) Store dele af ungdommen befinder sig i en meget trist forfatning.

Til min meget store (positive) overraskelse slap jeg for at dele kupé med en flok af de her uheldige eksistenser, da jeg skulle med s-toget ind til byen i fredags. I stedet blev jeg gjort selskab af en flok fyre, som åbenbart var på vej hjem fra et eller andet Ringenes Herre rollespils-halløj. Og rollespil er altså fucking sejt! Hvor ville jeg ønske at jeg havde sagt ja, dengang jeg var 12-13 år og en af mine venner prøvede at hive mig med til det. One of the biggest regrets in my life... For helt ærligt, hvornår har man ellers en god undskyldning for at iklæde sig brynje? Rollespil ER sejt, og jeg vil også være med! :o( *suk* Men eftersom at jeg jo ikke gør det super meget i rollespil, så valgte jeg at overlade nedslagtning af orker til de professionelle, og gemme mig bag min Urban-avis i stedet, hvori jeg til gengæld fandt alle tiders dummeste overskrift. Det er jo ikke nogen hemmelighed, at de nogle gange kan være en anelse uheldige med hvordan de får formuleret tingene, men jeg forstår ikke hvordan denneher er sluppet igennem: "Afviste sæddonorer må komme igen"... Jeg kunne ikke lade være med at grine meget højt over den, og jeg håber virkelig at det er formuleret sådan med vilje. Det MÅ være med vilje. Journalistens eget personlige oprør over at blive sat til at skrive sådan en kedelig artikel. Men - der er vel adskellige mennesker der når at se artiklen før den bliver trykt, ikke? Er det realistisk at antage at de allesammen deler min og journalistens infantile humor? For det må de jo næsten have gjort, ellers ville man jo ikke lade sådan en overskrift slippe igennem. Med mindre at man er helt over i den anden grøft - at man er SÅ kedelig at man ikke kan se det sjove i dén formulering.

Og så er der noget jeg gerne lige vil have opklaret: hvem har bestemt, at det skal være utjekket at gå med flyverdragt hvis man er over 8 år? Det er da irriterende! Flyverdragten er jo super praktisk! En foret, varm heldragt er da lige hvad man har brug for på denne tid af året. Og det er jo ikke fordi man kan tillade sig at gå med overtræksbukser i stedet, dét er også frowned upon med mindre man står på ski. Vinterovertøj var i det hele taget meget federe (læs: nemmere at holde sig varm i) dengang man gik i børnehave. Elefanthuen var sgu da cool! Og vanter med snor i så de ikke blev væk - fremragende idé! Bring back the flyverdragt, I say!

Og der er en anden lille ting jeg længe har gået og undret mig over. Pingvinen er jo et prægtig dyr, det ved alle, og der er også adskellige forretninger / firmaer / banker der har set fordelen ved at lade en pingvin optræde i deres logo / være deres maskot, og dermed være deres ansigt udadtil. Og selvom der jo rent faktisk lever pingviner flere steder på jorden, hvor temperaturen sjældent når under nulpunktet, så er det jo ikke associationer til sandstrande og palmer man får, når man tænker pingviner, vel? Nej, man tænker Antarktis, man tænker sne, is og bidende kulde. Og alligevel vælger man altid (eller MEGET ofte, i hvert fald) at ustyre pingvinen i logoerne osv. med et halstørklæde. Hvorfor?? Pingvinen er Isens Konge - hvor koldt er det lige at det skal være, før en pingvin tænker "novra, her er da lidt køligt, jeg tror sgu jeg trækker i et halstørklæde"...?? Og helt ærligt, når pingvinen er vandt til temperaturerne på Sydpolen, så tror jeg altså ikke at den danske vinter er nok til at få den til at ty til overtøj. Det er jo urealistisk, og jeg bifalder IKKE den alt for udbredte tendens til at udstyre pingviner med halstørklæder. Gudskelov har Toms ikke valgt at udstyre deres pingvin med et halstørklæde (til gengæld har den en kasket, men det er også ok - det er udelukkende af image / udseendemæssige årsager, hvilket aldrig er årsagen til at man går med halstørklæde (med mindre at man er metroseksuel, og det er pingviner ikke)). En anden undtagelse er pingvinen Pingo fra den forfærdelige tegneserie Rasmus Klump, han har heller ikke noget halstørklæde. I stedet har han en butterfly. Det er også fair nok. Men måske ville det faktisk være ok med et halstørklæde i Pingos tilfælde, for han er ikke fra Sydpolen, men fra Pingonesien, og jeg kender ærlig talt ikke så meget til klimaet dér. Måske har Pingo al mulig grund til at går og småfryse en anelse på de her breddegrader, who knows?

Og ved I hvad? Jeg har fået verdens smukkeste kemibog! Eller... jeg har nu ikke fået den, jeg har købt den. Men smuk, dét er den sgu! Nøj, den er pæn! :o) Jeg har erfaret, at det ikke er alle der deler min entusiasme over denne bog, endsige overhovedet kan forstå den, men når man er så glad for kemi som jeg er, så er en bog som denne altså en fryd for øjet - [citat Monica] "I think I just had a tiny orgasm" [/citat Monica].

Jeg vil slutte af med et spørgsmål: hvad skal Vordingborg apotek bruge 2000 tungespatler (i træ) til? Kom frisk med et kreativt svar, Hen ;o)

Ting jeg har lært om mig selv i dag:

Selvindsigt opnåes bedst på internettet... eller... jeg mener, overspringshandlinger foretages bedst på internettet...

1 - jeg burde have brune øjne. Lidt skidt, eftersom at mine øjne egentlig er blå.

2 - mine nytårsforsæt burde være 1) Get a pet octopus (nej tak, blæksprutter skal spises, ikke holdes som kæledyr), 2) Eat less tuna (but why?? Jeg elsker tun!), 3) Travel to Sweden (hvad skal det til for? [/Carsten Bang impersonation]), 4) Study forensics (det bliver nok ikke i år, men det er meget muligt at jeg kommer til at gøre det på et eller andet tidspunkt), 5) Get in shape with dodgeball ("If you can dodge a wrench, you can dodge a ball!" - ej, så hellere med kickboksning).

3 - jeg får aldrig nogensinde lov til at blive amerikansk statsborger...

4 - jeg er pumpkin pie: You're the perfect combo of uniqueness and quality. Those who like you are looking for something (someone!) special. Øh... jeg aner ikke engang om skidtet smager godt.

5 - jeg er 50% sær: Normal enough to know that you're weird... But too damn weird to do anything about it! Godt så.

6 - blandt the keys to my heart kan f.eks. nævnes, at min risk of cheating is 100%. You are not suited for a monogamous relationship, men samtidig at jeg think of marriage as something precious. You'll treasure marriage and treat it as sacred. Hvordan er det lige at de to ting hænger sammen?? Ævl og bævl... Jeg kunne desuden aldrig finde på at praktisere utroskab.

7 - jeg burde lære svensk (again with the Sweden! Why?!?) Jeg er laid back about learning a language - and about life in general. Peaceful, beautiful Sweden is ideal for you... And you won't even have to speak perfect Swedish to get around! Jeg behøver ikke at kunne perfekt svensk? No shit, Sherlock?!? Please...

8 - jeg burde være blevet født som #4 i min søskendeflok, men øh... det er jeg altså ikke, jeg er den førstfødte (ud af fire, ganske vist - det må være der de har misforstået et eller andet). Men når de nu ikke kunne finde ud af at gætte rigtig på hvornår i rækken jeg blev født, kan jeg så regne med de andre ting de siger om mig? F.eks. at at work and school, you do best when your analyzing - det aner jeg ikke om er rigtigt. Og hvad med when you love someone, you tend to be very giving? Ok, dét ved jeg faktisk er rigtigt. Men øh... your ideal jobs are: factory jobs, comedy, and dentistry... jep, comedy - helt sikkert! Jeg bliver verdens sjoveste tandtekniker (med flair for samlebåndsarbejde). Og sidst men ikke mindst: you will leave your mark on the world with your own personal philosophy. Arh pis, skal jeg nu også have en filosofi??

9 - min power colour er rød. Ret heldigt, eftersom det er en af de farver jeg føler mig bedst tilpas i. Men til gengæld påstår de også, at my eternal question er am I respected? Og dét er helt sikkert ikke my eternal question.

Og nu har jeg da brugt grusomt lang tid på det her. Not good, not good at all... Nu vil jeg gå over til Sarah og lave noget risengrød i stedet. MEGET mere fornuftigt!

Dilemma!

19 timer - det er ca. så lang tid det tager at se én sæson af den prægtige serie O.C. Og det er altså pænt lang tid at sidde foran foran tv'et, især når man som jeg er så besynderligt indrettet, at man ikke kan holde ud af at se fjernsyn alene særlig lang tid af gangen. Så hvis jeg skulle se en hel sæson, så ville jeg være nødt til at dele den op i en masse små bidder, og så ville det komme til at tage riiiiigtig lang tid at se det. Og det kunne godt gå hen og blive et problem, for jeg kunne godt tænke mig at få genset sæson 2 inden sæson 3 begynder (jeg ved faktisk ikke præcis hvornår den begynder, men der kan ikke være så længe til...), så jeg har det hele i frisk erindring. Men jeg vil også helst have genset sæson 1 før jeg går i gang med at gense sæson 2, men har jeg tid til det? Det er jo lige til at blive stresset af! [sarkasme] I kan godt høre, at jeg har det meget hårdt, ikke? [/sarkasme] Det er i svære tider som disse, at jeg har brug for jeres rådgivning og vejledning, kære venner - what to do? Skynde mig at gå i gang med sæson 1, så jeg kan nå at se det hele, eller tage det lidt mere stille og roligt, og bare gense sæson 2 i denne omgang? Ayúdame, por favor...

And now for something completely different. [/John Cleese impersonation] Skulle du føle trang til at tilbringe 2½ time henført til en magisk verden af åbne vidder og talende dyr, grusomme hekse og tapre konger og dronninger, good vs. evil når det er allerbedst - så kan jeg varmt (rigtig, rigtig, rigtig varmt) anbefale, at du/I lægger vejen forbi Imperial og ser Narnia (og ja, det skal være i Imperial - det eneste dårlige ved min oplevelse af filmen var, at jeg så den i Palads (som egentlig er ok, men bestemt ikke egnet til den slags film). Så jeg er jo nødt til at tage ind og se den igen... jeg skal jo lige have set den i Imperial sådan som det er meningen at den skal ses). Den film er perfekt. Altså, jeg siger ikke at det er den bedste film jeg nogensinde har set, men i forhold til alt hvad jeg havde af forhåbninger og forventninger til den, så ja - så er den perfekt. Da jeg var omkring 9 år læste jeg Narnia-serien, og så vidt jeg husker så elskede jeg den. For et par dage siden genlæste jeg The Lion, The Witch And The Wardrobe, og den var til min store lettelse lige så dejlig som den var da jeg var barn. Og til forskel fra så mange andre børnebøger, så fik jeg det indtryk at den ville være meget "let" at filmatisere - altså, i den forstand at den er skrevet i et meget simpelt sprog, den er ikke særlig lang, og det er kun de allervigtigste ting (de ting som børn har lettest ved at forholde sig til og forstå) der bliver brugt tid på at forklare. Så der er rigtig meget der, når man læser den med voksne øjne, bliver overladt til egen fantasi og fortolkning. Jeg forestillede mig med andre ord, at det ville være "nemt" at lave en stor, spektakulær film, uden at man - som i så mange andre tilfælde af filmatiseringer af bøger - ville være nødt til at gå på kompromis med den oprindelige handling, for at få plads til alle flotte scener som skal til for at hive folket ind i biografsalene. Så jeg tænkte, at såfremt filmen havde været i de rette hænder, så ville resultatet blive det nærmeste man kan komme på en perfekt filmatisering.

Og jeg blev på ingen måde skuffet! Der manglede INTET! Perfection, thy name is Narnia... Alt hvad der skulle være med, var med, og der har oven i købet været overskud til at lege lidt med det der står mellem linierne i bogen. Aslan var præcis som jeg havde forestillet mig han skulle være. Heksen var FANTASTISK! I bogen bliver det ganske vist gjort klart, at hun frygter Aslan, men jeg synes ikke at der bliver gjort så meget ud af at forklare hvor misundelig hun egentlig er på Aslan og hans magt. Jeg synes at det er vigtigt, men eftersom at det ikke står i bogen, så ville det have virket forkert at gøre et stort nummer ud af det i filmen - men det varmede virkelig mit hjerte at set det outfit de havde skruet heksen ned i i kampscenen til sidst. Tydeligvis er hjernerne bag filmen af samme overbevisning som mig. Jeg er imponeret over, hvordan et kostume bedre end nogen ord kan forklare heksens ønske om nærmest at "være" Aslan (altså... bare ond, ikke god... jeg tror ikke hun tænder så meget på næstekærlighed).

Dejlig film. Tag ind og se den.

Og ved I hvad? Jeg skal til Jack Johnson koncert! :o) Lovely, lovely, lovely... Han tager på europatourné om et par måneder, og nej - han kommer selvfølgelig ikke til Danmark. Til Østrig, ja - men ikke til Danmark (WTF?!? Tosse...) Meeen... så har man jo en rigtig god undskyldning for at tage et smut til my second home, London (som jeg savner usandsynligt meget!). Det bliver desværre en meget kort tur (afsted torsdag d. 2/3, hjem lørdag d. 4/3), men det bliver sgu lækkert alligevel. Glæder mig!

...og nu er jeg vred igen

Tillad mig at forfatte en lille (?!) liste, over ting som jeg har fået stjålet fra mit køleskab / fryser / skab:

Rugbrød

Smøreost

Kylling

Is (x4)

Yoghurt

Smør

Kaffe

Chokolade

Mælk

Juice

Tun

Frisk pasta

Oliven

Jeg er led og ked af det her sted. Jeg kan faktisk ikke komme i tanke om noget sted, hvor jeg har mindre lyst til at være lige nu. Jeg har det svært nok ved at bo her i forvejen, og det her gør det ikke ligefrem nemmere. Så længe jeg ikke engang kan have mine madvare i fred, så kan jeg da aldrig komme til at føle mig hjemme her. Jeg forstår ikke hvorfor folk opfører sig sådan.

Må jeg gerne være vred nu?

WTF?!? Det er godt nok længe siden jeg har været så forarget! Hvordan kan skolerne overhovedet have tilladt de galninger, at vise deres elever de billeder og fylde deres hoveder med det værste ævl jeg længe har hørt?? Hold kæft hvor ville jeg være vred, hvis jeg fandt ud af at min søn eller datter var blevet udsat for den slags pis i deres undervisning!
Der kan ikke herske nogen tvivl om, at abort bestemt ikke er en rar ting, og at det helt klart skal undgåes i størst muligt omfang, men denneher form for skræmmekampagne tjener absolut INTET formål! Det er jo direkte sygt at sætte abort på linie med jødeudryddelse, racistiske drab og krigsforbrydelser. Lige meget hvor ubehageligt abort end måtte være, så skal en pige/kvinde aldrig - ALDRIG - tvinges til at have et barn, hvis hun ikke vil. Uanset hvad omstændighederne for hendes graviditet er, så skal hun have muligheden for at få en abort. For helt ærligt, de kvinder der er klar til at blive mødre og gerne vil have børn - det er jo ikke dem der får foretaget aborter. Hvis man vælger at få foretaget en abort, så er man jo nok ikke oplagt forældermateriale in the first place, vel? Jeg ved godt at der er piger som tager meget let på det med aborter, og ikke har de helt store skrupler ved at have ubeskyttet sex, fordi de "jo altid bare kan få en abort" - og dét er fandme også en sindssyg indstilling at have til det - men det er trods alt en meget lille del af de kvinder der får aborter, som får den på det grundlag. I mine øjne er abort ikke drab, og ingen billeder af iturevne fostre, ingen fanatiske pro-life psykopaters prædikener, ingen skræmmekampagner på gader og stræder, kan overbevise mig om det modsatte. Som sagt, så skal abort for enhver pris undgåes (men Retten Til Livs's måde at oplyse unge om dette, er forrykt og forkert og burde ikke være tilladt!), men det kan være en nødvendighed (ja - en nødvendighed). Der er sgu ikke nogen der skal prøve at overbevise mig om, at det ville være bedre at sætte et barn i verden end at få en abort, hvis jeg vidste at jeg ikke ville være i stand til at give barnet det liv det fortjente. Dét er noget af det værste jeg overhovedet kan forestille mig - ikke at kunne give mit barn et ordentligt liv. Der er sgu så mange børn der har det dårligt på den ene eller anden måde, og hvis jeg befandt mig i en situation hvor mit barn ville komme til at føje til dén statestik, så ville jeg vælge en abort frem for at få barnet. Det er selvfølgelig en yderst ekstrem situation jeg snakker om her (for øhh... jeg kan ikke umiddelbart forestille mig at befinde mig i så forfærdelige omstændigheder), men det er altså ikke en fuldstændig usandsynlig situation. Abort skal altid være den allersidste udvej (og jeg hader at bruge ordet 'udvej' lige her, men jeg kan ikke lige finde noget andet ord jeg kan bruge, sorry), og det er ikke noget der skal gøres uovervejet, for det er jo selvsagt ikke en rar oplevelse. Men det skal altid være en mulighed, for ingen skal tvinges til at have et barn hvis de ikke vil, og det er både for barnets og forældrenes skyld.

SNAFU

JEG HADER GLASSKÅR!!! For helvede da! Hvad skal det til for?? Jeg nægter at tro på, at det altid er et uheld. Så mange uheld findes der ikke. De er OVER ALT! Og når det er mørkt, så når man ikke at se dem før det er for sent. Fuck glasskår.
Og jeg hader mit arbejde. Jeg hader adskellige af mine kolleger. Jeg hader først at få fri så sent som jeg gjorde i dag (kl. 23.30). Jeg hader den vane en af mine kvindlige kolleger har, med altid at skulle nævne min røv, når vi snakker sammen. Jeg hader biler, der når de kommer fra en sidegade til den vej jeg kører på, kører helt ud på cykelstien og holder og blokerer den, mens de venter på at der er klar bane for dem. Jeg hader at jeg ikke kan finde ud af at tænke før jeg taler. Jeg hader, at der ude på mit arbejde på merkaten på hylden hvor der ligger sukkerfrie strepsiler, står "sukkerfri" og ikke bare sukkerfri (for helt ærligt, hvis der ikke er sukker i skidtet, så er de sukkerfri, ikke "sukkerfri" - så lyder det jo bare som om det er en joke á la "ha ha, lad os tage røven på kunderne, og bilde dem ind at der ikke er sukker i, super morsomt!"). Jeg hader mine sindssyge spisevaner, de umuligt være sunde. Jeg hader at bo her. Jeg hader at jeg ikke kan have min mad i fred, uden at der er folk der stjæler det. Jeg hader at jeg aldrig kan tage mig sammen til at lave ordentlig mad. Jeg hader titlen på Morten Resens nye radioprogram (Verdens Bedste Formiddag? Oh come on! Hvor mange tømmermænd havde I på dét redaktionsmøde?? Det navn er MEGET lidt kreativt. Plus det er noget vrøvl. Ved at kalde programmet dét, så har I givet jer selv en umulig opgave. I påstår jo så, at formiddagen i går var verdens bedste formiddag. Men det samme siger I jo om formiddagen i dag - så denne dags formiddag må jo nødvendigvis have været bedre end formiddagen i går. Men lur mig om ikke I i morgen vil bilde mig ind, at dén formiddag også er verdens bedste? Det betyder jo så at i morgen formiddag bliver bedre end begge de to foregående, and so on and so forth. Så så længe det her program eksisterer, er I nødt til hver formiddag at overgå jer selv og alle jeres tidligere bedrifter, og jeg er parat til at sætte penge på, at lige meget hvor dygtige radioværter I er, så er dét en umulig opgave. Og så kommer I jo til at svigte jeres lytterskare. Er det dét I vil? Og hvorfor er det lige at jeg har brugt tid på at skrive det her? "I" kommer jo alligevel ikke til at læse det... men godt program, btw - på trods af titlen). Jeg hader at jeg ikke har penge til at købe/gøre de ting jeg gerne vil. Jeg hader at jeg er så skide materialistisk. Jeg hader at jeg skal begynde at studere igen om en måned. Jeg hader at jeg er for stor en kylling til at gøre det jeg virkelig vil. Jeg hader at denne blog er kørt af sporet, og ikke længere er det brokke/undre-forum som jeg havde tænkt mig den skulle være, men i stedet har fået et alt for dagbogsagtigt præg, og handler alt for meget om min daglige gøren og laden. Jeg hader mit hår. Jeg hader at jeg føler mig så gammel, men alligevel alt for tit opfører mig så barnligt. Jeg hader at blive sat til at rydde op på område 9 på vores lager på arbejdet, for let's face it - jeg er ikke udpræget elegant og handy med en palle-løfter (jeg vil faktisk gå så vidt som til at påstå, at jeg er noget nær handicappet, når jeg er udstyert med sådan en). Jeg hader at mit syn er så dårligt, at det ikke engang kan betale sig for mig at få foretaget en af de der laseroperationer for nærsynethed. Jeg hader Amy Diamond. Jeg hader at ligge og fryse om natten, fordi varmen på mit værelse kun virker 20% af tiden (jeg har efterhånden enorme udgifter til stearinlys (som - bare rolig - dog ikke er tændt mens jeg sover)). Jeg hader folk der skriver lange, meningsløse, latterlige "jeg hader"-lister i deres blog.

Men jeg elsker Alanis Morissette. Og TV2. Og jeg elsker det faktum, at der ikke skal andet til end lidt godt vejr, en lille kompliment, noget god musik, en eller anden lille positiv overraskelse, for at jeg glemmer alle de der ting, i hvert fald bare et par timer. I'm that simple.

Der skal da lige blogges lidt på årets første dag...

Jeg vil lige starte med at sige, at jeg slet ikke tør love for hvor vellykket det her blogindlæg bliver. Jeg ved ikke om jeg kan finde ud af at skrive det jeg gerne vil skrive, uden at det kommer til at lyde dumt og tacky. Jeg håber bare, at jeg når jeg er færdig og sidder og læser det igennem før jeg poster det, ikke vil finde det alt for åndsvagt og uegnet til offentliggørelse. Og hvis I når I læser det, mener at jeg burde have holdt det for mig selv, fordi det simpelthen er for ligegyldigt - ja, så er det jo bare ærgeligt for jer, for det er jo nu engang mig der bestemmer her. I rule. So here goes nothing...

Som I nok lagde mærke til, så var det nytårsaften i går, og jeg havde en helt speciel oplevelse. Faktisk var det en oplevelse der har strukket sig ud over de sidste par uger, kun afbrudt af et mindre set-back i juledagene. Jeg har været glad. Sådan rigtig gennem-glad, på en måde som jeg ikke tror jeg har været glad før. Det her er det første årsskifte jeg kan huske, hvor jeg ikke har været ramt af min sædvanlige "nytårsdepression". Hvert år ved denne tid plejer jeg at gå og ærgre mig over, at der nu igen er gået et helt år, uden at der er noget der har ændret sig til det bedre. Og I aner ikke hvor lykkelig jeg er over at kunne sige at det ikke er tilfældet denne gang. Der var slet ingen grund til selvdestruktiv adfærd i går, hvilket normalt er hvad jeg plejer at praktisere nytårsaften. Som regel plejer jeg nytårsaften at følge et mønster som ser nogenlunde sådan her ud: være super trist til at starte med, drikke en helveds masse indtil jeg bliver "glad" igen, fortsætte med at drikke en helveds masse fordi jeg er i "godt" humør, og needless to say, så ender det aldrig godt (har jeg fortalt jer om sidste års nytårsaften? Nej?? Det er der en grund til!!!). Men som sagt, det var der ingen grund til i går. 2005 har faktisk været et overraskende fantastisk år, og det er udelukkende takket være de fabelagtige, fortræffelige, fænomenale mennesker jeg har lært at kende i løbet af det. Det faktum, at jeg ikke har tilbragt dagen i dag med hovedet i toilettet, gennemsyret af alle tilgængelige former for tømmermænd, på én og samme tid prøvende på både at huske og fortrænge hvad jeg har foretaget mig aftenen før - dét er et uomtvisteligt bevis på, at alle I nye mennesker i mit liv, i dén grad har gjort det (og mig) bedre på så mange måder. Det jeg prøver på med det her, er vel egentlig bare at sige tak til jer. Jeg går ud fra at I ved hvem I er. Jeg håber fandme I ved hvem I er! Hvis ikke, så er det udelukkende min fejl. Jeg kan være ret dårlig til at vise folk at jeg holder af dem, og det må I undskylde. Måske skulle det være mit nytårsforsæt - at være mindre tilbageholdende på det punkt. Jeg kan ikke rigtig komme i tanke om hvad det ellers skulle være, jeg er lidt blank hvad det angår(*) - all I know is that fear has got to go this time around.

Rigtig godt nytår, venner
Pingo

(*) men jeg er mere end åben for forslag, hvis du skulle have en god idé til noget jeg burde ændre ved mig selv.