Jeg faldt over noget i et s-tog i tirsdags, da Sarah og jeg var på vej i Valbyhallen for at se noget helt fantastisk håndbold. Det var et stykke A5 papir foldet på midten. Ok, misforstå mig nu ret, jeg faldt ikke over det som sådan, så klodset er jeg trods alt ikke, men I forstår vel hvad jeg mener. Til gengæld forstår jeg ikke helt hvad der foregår på det her stykke papir. I tilfælde af at du ikke selv er stødt på et af de her papirer, så tillader jeg mig lige at gengive hvad der stod på det:

ADVARSEL

Tortur i Danmark

(fortiet af medierne)
STOP TORTUR!

I demokratiet Danmark har Folketinget ladet sig overtale til at fratage Ombudsmanden kontrol med Advokatsamfundet, hvad der af medlemmer her nu udnyttes til mod betaling at arrangere overfald på fredelige borgere. Disse overfald kan i yderste konsekvens resultere i tortur af protesterende ofre, idet en gruppe læger på pengemagtens vegne har vist sig parat til i værste perverterede og nazi-kollegiale ånd at mishandle og torturere et værgeløst menneske.

Kun Folketinget selv kan sætte en stopper for dette barbari, men her er man forskrækket gledet af på al henvendelse om uhyrlighederne og sammen med ligeså skræmte medier søger man nu med en nærmest daglig føljeton af "politisk røre" at bortlede opmærksomheden fra den klamme kendsgerning, at man gennem at stække Ombudsmanden reelt har afgivet magten til skumle typers pengepung. Moralen er helt i bund. I en torturstat forklædt som folkestyre kan ingen vide sig sikker og denne ubehagelige situation kan nu kun ændres, hvis Folketinget via en folkelig opfordres mandes op til igen at gøre sig til herre i eget hus.

Denne beretning er spredt ud i titusindvis og er du imod tortur, da send dette eksemplar til et folketingsmedlem, Folketinget, 1240 K, og giv demokrati en ny chance.

Tag evt. kopi, så flere er med - det er ulvetider. (Torturlæger på fri fod: *og her bliver der så nævnt en række navne*)

Øhm... hvad?? Jeg forstår virkelig ikke hvad det her går ud på. Jeg har efterhånden læst det igennem adskellige gange, og for hver gang bliver jeg mere og mere overbevist om at det er en forsinket aprilsnar (eller rettere et meget ringe forsøg derpå). For der er da ikke nogen der kan mene det her seriøst?!? I så fald skulle de da have overvejet et noget bedre sprogbrug, for det er formuleret dybt åndssvagt og uprofessionelt. Perverterede og nazi-kollegiale ånd? Klamme kendsgerning? Skumle typer? Det lyder jo virkelig dårligt. Og jeg fatter hat af det!

And now for something completely different. Inspireret af Manja tog jeg en lille test. Og jeg ved godt at det bare er en dum internets-overspringshandlings-test, men øhh... jeg er nu alligevel ikke skide vild med resultatet...

The Dante's Inferno Test has banished you to the Fifth Level of Hell!
Here is how you matched up against all the levels:

Level	Score
Purgatory (Repenting Believers)	Very Low
Level 1 - Limbo (Virtuous Non-Believers)	Very Low
Level 2 (Lustful)	Very High
Level 3 (Gluttonous)	Very High
Level 4 (Prodigal and Avaricious)	High
Level 5 (Wrathful and Gloomy)	Extreme
Level 6 - The City of Dis (Heretics)	Very High
Level 7 (Violent)	Very High
Level 8- the Malebolge (Fraudulent, Malicious, Panderers)	Very High
Level 9 - Cocytus (Treacherous)	Very High

Take the Dante Inferno Hell Test

Og her er en mere præcis beskrivelse af Level 5: The river Styx runs through this level of Hell, and in it are punished the wrathful and the gloomy. The former are forever lashing out at each other in anger, furious and naked, tearing each other piecemeal with their teeth. The latter are gurgling in the black mud, slothful and sullen, withdrawn from the world. Their lamentations bubble to the surface as they try to repeat a doleful hymn, though with unbroken words they cannot say it. Because you lived a cruel, vindictive and hateful life, you meet your fate in the Styx.

Men fuck it, right? Det er bare en dum test, ikke? Ikke?!? Jo det er.

Fine - freaked out, insecure, neurotic and emotional

> with(RandomRamblings):
> subs(sund fornuft = overspringshandling, Louise):

Heeey theeere... How you doin'?? Håber sgu ikke at du keder dig lige så meget som jeg gør. Eller... altså, jeg keder mig ikke som sådan, for der er masser af ting jeg kunne tage mig til, og som jeg faktisk også burde tage mig til, for det er ting som jeg skal have gjort. Men der er desværre ingen af de ting der også falder under kategorien 'ting som jeg gider tage mig til'. Skide upraktisk. Men bare rolig, det bliver mahogni med tiden.
Jeg tror jeg køber mig et årskort til Tivoli, så jeg kan komme til fredagsrock lige så meget jeg lyster uden at blive alt for ruineret. Der kommer en hel del navne som jeg godt kunne tænke mig at se: TV2, Jokeren, Dicte, Outlandish, Magtens Korridorer, Anden, Carpark North, og det ville unægteligt gøre det hele lidt billigere hvis jeg havde et årskort.
Jeg er flyttet! Jeps, flyttede i forgårs. Og her er det vist så på sin plads at jeg bringer en lille advarsel. Der er rimelig god chance for, at du i løbet af det næste stykke tid vil høre mig brokke mig over at jeg er flyttet, men jeg er ikke helt sikker på hvor alvorligt I egentlig skal tage mit brok på det her punkt. Mit problem bunder nok bare i, at jeg altid er lidt længe om at falde til et nyt sted, og at jeg efterhånden var faldet rigtig godt til inde på Amager og at jeg er lidt trist over at jeg er flyttet derfra. For der er jo ikke noget galt med det her sted, det er jo tæt på DTU, det er sikkert ganske fine mennesker der bor her, og så tager det jo heller ingen tid at komme ind til mit elskede København. Så jeg skal vel bare lige vænne mig til at være her, og så er jeg klar igen. Men værelset er for lille. Det er ganske vist kun én kvadratmeter mindre end det på Amager, men alligevel er der slet ikke plads til at jeg kan stille mine møbler sådan som jeg vil have dem stående (og plejede at have dem stående). Og her er kun halvt så meget skabsplads som der var på Amager. Og halvdelen af mine stikkontakter virker ikke, så pt. er mit gulv en forhindringsbane uden lige af forlængerledninger, stikdåser og fordelertingester. Jeg tør ikke gå på toilettet i mørke om natten, jeg falder bare og ødelægger et eller andet. Og apropos gulv, så er jeg ikke så vild med den slags. Altså, frit gulvplads som ikke er dækket af møbler. Der skal helst være lidt tæt med møbler før jeg føler mig ordentligt tilpas, frie gulvbrædder er farlige i flok, og i den ene ende af værelset er der skam også fyldt nok, men i den anden ende er der en stor bar plet. Det er jeg ikke tryg ved. Hvad gør jeg hvis den frie gulvplads en dg beslutter at gøre oprør? Der er så meget af den samlet på ét sted, at jeg ikke er sikker på at jeg kan klare kampen alene. Men den tid, den sorg. Jeg ved sådan set heller ikke hvad det skulle gøre oprør over, jeg plejer at behandle mit gulv ganske godt. Og jeg er egentlig heller ikke helt sikker på hvordan min bruser virker. Altså, jeg har fået den til at virke et par gange, men jeg ved ikke præcis hvordan jeg gjorde. Det var ikke ved en fremgangsmåde som jeg sådan lige uden videre kan kopiere igen. Det kunne være jeg skulle finde en mere holdbar løsning på dét problem, for ellers kunne det godt gå hen og blive et større projekt hver gang jeg skal i bad. Og det er trods alt noget jeg gør ret tit. Og for helvede hvor er her koldt! Jeg ved godt at jeg måske er mere kuldeskær end gennemsnittet, men på mit gamle værelse kunne jeg da i det mindste godt klare mig (nu vel at mærke, det var en helt anden sag da vinteren var på sit højeste) uden at pakke mig ind i alt for mange lag tøj, hvis jeg bare skruede ordentligt op for varmen. Men her?!? Alas! No such luck. Min seng er oven i købet placeret op af radiatoren (som er skruet op på det højeste), men alligevel præsterede jeg at fryse af helvedes til hele natten selvom jeg var iført masser af nattøj. Så nu er jeg begyndt at ty til storforbrug af stearinlys igen for at kunne holde varmen, det er det nærmeste jeg kommer et lejrbål mit i værelset. Men der er altså også gode ting ved det her sted, som jeg også sagtens kan se selvom jeg endnu ikke er faldet helt til eller har opnået et optimalt niveau af tilfredshed (but then again... hvis jeg skal vente på at sidstnævnte kicks in, så kunne jeg jo risikere at vente i evigheder :-s ). F.eks. naturen. Jeg bor jo praktisk talt i en skov. Prøv lige at forestil dig hvor lækkert det bliver at cykle i skole om morgenen når foråret rigtigt sætter ind. Men ok, med den fart som årstidernes skiften har på lige nu, så når undervisningen vel at slutte før vi når så langt. Men i det mindste ser det da ud til at vi får lidt forår nu, det har jeg ellers været ret skeptisk overfor den sidste måneds tid, jeg havde frygtet at vi ville skippe både forår og sommer og bare lige så stille glide over i efterår for nemheds skyld. Det ville jeg have været lidt bitter over, jeg kræver strålende sol og skyfri blå himmel på min fødselsdag, og alle temperature under 25°C er uacceptable! Havde jeg været stor fan af fødselsdagsmøgvejr, så ville jeg jo nok have valgt at blive født i november eller februar, så kom ind i kampen, vejrguder! Og når jeg for fremtiden vågner til lyden af fuglekvidder, så vil det højest sandsynligt stamme fra fjerkræ som gråspurve, solsorte og den slags "hyggelige" fugle, og ikke af de store, klamme, frastødende dræberkamikazemåger, som havde for vane i høj høj fart at flyve så foruroligende tæt på mine altanvinduer, at jeg kun kan konkludere at de er i færd med at planlægge et større angreb, hvor deres egen overlevelse er underordnet, og hovedformålet er udryddelse af den menneskelige race – initial target: Hørhuskollegiets beboere.
Jeg var på opdagelse downtown Nærum i dag. Det tog ca. 90 sekunder. Og det var inklusiv et besøg af 1 minuts varighed hos Matas. Seriøst, selv Helsinge er større end Nærum! Jeg har med fuldt overlæg skiftet Købehavn ud til fordel for Nærum. Skydevåben – fod – BANG! Jeg må vist indrømme, at den slags handlinger kræver kvajebajere. Sorry. Dén tager jeg på min kappe (for sådan en har jeg nemlig – og den er rød!) Jeg er fandme glad for at jeg kun bor en lille cykeltur fra Lyngby, så jeg er trods alt ikke helt afskåret fra civilisationen.
Jeg har haft nogle sære drømme på det sidste. Tre styks for at være mere præcis. Om min datter Nanna (for the purpose of clarification: jeg har ingen datter ved navn Nanna... eller noget andet navn for den sags skyld). De to første drømme var ret ens. De foregik i et køkken som til forveksling lignede det i Heath House hos familien Stausholm hvor jeg var au pair, bortset fra at i min drøm var alle køkkenlåger osv. i mørkt træ og bordpladerne var lyse (det var omvendt i Heath House). Damn, det var et lækkert køkken. Nå, tilbage til drømmen. Den var sådan set ikke særlig indviklet eller underlig som sådan, det sære ved den var Nanna. Kender du det, når man drømmer om en person som egentlig ikke eksisterer – når man vågner igen er man på ingen måde i stand til at huske deres ansigt, eftersom at det bare er en person som ens underbevidsthed har opdigtet. Men Nanna? Hendes ansigt står fuldstændigt klart på min nethinde, som om hun var en person som jeg ser dagligt. Og da jeg drømte drømmen igen en uge senere, så hun ud præcis som hun havde gjort i den første, og det er da sært! Hun eksisterer jo ikke! I de to første drømme var jeg selv lidt ældre end jeg er nu, i midten af tyverne eller måske lidt ældre, og Nanna var ca. 4 år og underskøn (selvfølgelig... hvis man drømmer om sit eget (omend ikke-eksisterende) barn, så drømmer man jo ikke at ungen er hæslig uden lige), og drømmene var forholdvis indholdsløse, vi lavede ikke andet end at være i køkkenet og forberede mad som vi skulle have med et eller andet sted hen. Den tredje og sidste drøm var der lidt mere action over. Her var Nanna ca. 13-14 år og jeg var tilsvarende ældre. Nanna var blevet kidnappet, og sammen med en masse andre mennesker var jeg på en vild jagt for at få hende tilbage i live. [sidespor] Dét har højest sandsynligt noget at gøre med det faktum, at jeg har set alt for meget 24 på det sidste. Jeg er dybt facineret af den serie, den er for cool. Jeg har lånt sæson 1, 2 og 3 af Janus for tre ugers tid siden, og det lyder måske umiddelbart af lang tid, men når man tænker på at jeg kun er 2½ afsnit fra at have set alle tre sæsoner færdig, så er tre uger pludselig ikke så meget igen. Eksempel på hvor meget overhånd mit 24-kiggeri har taget: forrig tirsdag glemte jeg at se det afsnit af sæson 4 som blev sendt på tv den aften, fordi jeg var travlt optaget af at se 24 på dvd... Og da jeg så satte mig til at se det afsnit der blev sendt sidste tirsdag, var jeg skrup hamrende forvirret, fordi jeg på daværende tidspunkt var dybt begravet i slutningen på sæson 2... Og når jeg om nogle timer sætter mig til at se aftenens sæson 4 afsnit, så vil I sikkert finde mig lige så perpleks som for en uge siden. Der skal snart sættes en stopper for det her. (Btw - findes der et menneske med mindre situationsfornemmelse end Chloe O’Brian? I think not! Og Sherry Palmer er da ligegodt et sørgeligt væsen!) [/sidespor] Og jeg har også et helt klart billede af hvordan teenage-Nanna ser ud, og det er ikke bare en "ny" Nanna, det er præcis som man kunne forestille sig at den 4-årige udgave ville se ud, hvis man lagde ti år til (og hun var selvfølgelig stadig køn som bare fanden :o) ). Jeg synes altså at det er pisse mærkeligt. Hvordan kan man drømme om en person der ikke eksisterer, og stadig flere uger efter drømmene have et helt tydeligt billede af hvordan personen ser ud?? Jeg forstår det ikke. Og noget som næsten er endnu mærkeligere: Sarah har også drømt om Nanna (og kan derfor bekræfte, at min (ikke-eksisterende) datter er helt vildt smuk :o) Men hvor vidt Sarah stadig har et lige så klart billede af hvordan hun ser ud, vides ikke). Det var den 4-årige Nanna som Sarah drømte om, og hun (altså Nanna) sad i en bus og blev underholdt af Snehvide og en af dværgene – i tegnefilmsform, vel at mærke (Sarah drømmer i hybrid! Dét er da for sejt!!!) Nå, men anyway, jeg synes at det er sært at drømme på den måde.
Jeg tror maj bliver en rigtig god filmmåned. D. 5. maj – velkommen tilbage til den gode agent Ethan Hunt i M:I:III, og d. 26. maj er det X-Men 3 der har premiere, og jeg glæder mig ret meget til at se dem begge to. D. 19. maj har The Da Vinci Code premiere, og den er jeg ret spændt på at se. Jeg har (lige som 98% af resten af befolkningen) læst bogen, og den er da ganske god, så længe man bare ikke tager den for værende mere end den portion letfordøjelige underholdning, som den er.
Hvis jeg tar væk, tar du så med? Så får vi sol og kærlighed og billig vin og mad fra bål, og kommer hjem når vinteren er gået... Jeg ææælsker den sang. Sommer i Europa - Rasmus Nøhr. Før jeg hørte den sang havde jeg pr. automatik bare placeret Nøhr i bås med intetsigende sangere som Peter Sommer og Tue West, uden egentlig at have helt styr på hvad for noget musik han lavede. Jeg har sådan set heller ikke særlig meget styr på det nu, men nu ved jeg da at han har lavet mindst én sang som er guld værd, hvilket dog trods alt er noget mere end hvad jeg kan sige om både Sommer og West. Det kan vel ikke komme bag på nogen, at Sommer i Europa skal få folk til at tørste efter sol, sommer og rejse, og det er også præcis hvad den gør. Og som om jeg ikke gjorde det nok i forvejen... Hver gang jeg hører den sang, er jeg tæt på at smide pas og rent undertøj i en taske, og drage til Kastrup og købe en billet til det første og bedste fly der kan transportere mig til et varmt sted langt, langt væk. Det er vist meget godt at sangen ikke er længere end den er, for ellers ville jeg sgu nok komme til at gøre det, og det ville ikke være så smart lige nu. Men er der en eller anden der vil med mig væk når eksamenerne er overståede? Det kunne jeg i hvert fald godt trænge til. Og det kunne da være hyggeligt med selskab.
En anden sang jeg ikke kan blive træt af for tiden, er Number One med John Legend feat. Kanye West (og så bliver det næsten heller ikke bedre, vel?) Teksten er latterlig, but who cares, sangen er fandme fed! Og for nogle blogindlæg siden efterlyste jeg en sang som jeg syntes var helt fantastisk, og som viste sig at være Heartbeats med José Gonzales, og som også viste sig at være et cover. Jeg har siden hørt originalen som er med svenske The Knife, og nu er Gonzales' version jo bare nederen til sammenligning! Originalen er helt speciel, men det er på en super fed måde! Jeg er egentlig lidt skuffet over mig selv - over at jeg ikke selv tidligere har "opdaget" The Knife, for allerede da jeg hørte Karin Dreijer (hende der synger, hvis du skulle være i tvivl...) på Röyksopp's What Else Is There forelskede jeg mig i hendes stemme, og tænkte at jeg vist hellere lige måtte finde ud af hvad hun ellers havde lavet af musik. Jeg har endnu ikke hørt andet af The Knife's musik, og jeg har ladet mig fortælle at det er ret forskelligt fra Heartbeats, men når de kan lave en sang jeg er så vild med som jeg er med dén, jeg kunne jeg ikke forestille mig at jeg ikke ville kunne lide det de ellers har lavet. Men om det egentlig er tilfældet, er der vel kun én måde at finde ud af på.
Jeg ved ikke om du har fornemmet det eller ej, men jeg kunne sagtens sidde her og skrive i en uendelighed, men jeg kan snart ikke tillade mig at spilde mere tid på det her. Noget som jeg selv har fornemmet er, at det her indlæg er den største omgang rod jeg længe har begået, så jeg gider ikke engang ulejlige mig med at læse det igennem før jeg poster det, så lur mig om ikke der er endnu flere stave- og formuleringsfejl end der plejer at være. Sorry about that. Jeg lagde vist ud med at skrive, at jeg ikke håbede at du sad og kedede dig lige så meget som jeg gjorde, men hvis du rent faktisk har læst med hertil, så er der ret store chancer for at du kedede dig mindst lige så meget – hvis ikke mere – end jeg gjorde. For jeg morer mig sådan set meget godt når jeg laver det her (hvilket vel er underforstået, det havde du vel regnet ud, eftersom jeg gør det så ofte). Men nu gør jeg det! Nu stopper jeg. For i dag.

Ciao.

Rocks have no fear. And they sink.

En af de (få...?) positive ting ved at jeg skal flytte, er at jeg får ryddet ud i mine ting. Jeg er ganske vist imponeret over at jeg har så mange ting jeg mener at jeg godt kan undvære, for det her er sådan set femte gang jeg flytter inden for to år, og ved hver flytning har jeg kasseret uanede mængder ting jeg ikke har brug for. Pt. tæller smid-ud-bunken for denne flytning 13 bluser, 3 par bukser, 2 par sko, voldsomt meget make-up, 2 sæt sengetøj, 2 håndklæder, nogle hæslige kopper jeg engang har fået som gave men aldrig har haft samvittigheden til at smide ud, 5 plakater, en kæmpe stak papirer af alle mulige slags, 4 jakker, 2 tasker + alt det løse... Jeg forstår ikke hvordan jeg kan ligge inde med så mange ting jeg ikke bruger. Og en anden god ting er, at jeg får fundet en masse ting som jeg havde glemt jeg havde / ikke har set i lang tid. Jeg har f.eks. fundet min studenterhue. Det er vist snart to år siden at jeg sidst har kigget nærmere på den. Jeg har faktisk lige fundet en hilsen i den som jeg aldrig har lagt mærke til før: "Hvor var det dejligt med noget SKATTEØEN!!!"... Jeg har ingen idé what so ever om hvem der har skrevet det, og kan overhovedet heller ikke mindes at have været til en studenterfest hvor der foregik noget som havde med Skatteøen at gøre, men det er skrevet i forbindelse med et hak, så jeg ved da i det mindste at det er skrevet d. 23/6-2004. Ikke at det gør hilsenen mindre underlig, men alligevel... Og apropos hilsener i huer - de er da ligegodt jævnt intetsigende mange af dem. Og ens. "Held og lykke fremover / tak for tre fede år / håber vi holder kontakten / blah blah blah". Der er meget få der skiller sig ud og rent faktisk betyder noget, f.eks. "HUNDELUGTER! DU HAR VUNDET 100 GRATIS SMS'ER! HILSEN ONKEL ULRIK" og "Mød mig i baghaven bag den store busk! Det bliver frækt, og du må sniffe min hund. Tena Lady" Og ved I hvad? Jeg så aldrig skyggen af de gratis sms'er! Og jeg ventede en hel time bag den busk, og der skete intet! Men det viste sig så, at jeg egentlig ikke har en onkel Ulrik, og det med busken har jeg så senere fået en undskyldning for, det var noget med en keramik workshop, og så er der jo ikke noget man kan stille op. Jeg ville også virkelig ønske at jeg kunne huske hvad der gik forud for Jeppes hilsen i min hue: "OK - du vinder. Vi lukker alle lort ud." Og jeg kan huske at vi allesammen meget gerne ville have en hilsen i vores hue fra vores herlige kemilærer Henning (som var så sød at vi kaldte ham Honning ;o) ), for selvom langt de fleste i klassen kun havde haft ham i 1.g, så var han klart en af de lærere vi bedst kunne lide (os der valgte kemi på højniveau var så heldige at have ham i alle tre år). Og selvom han havde en masse huer han skulle skrive i, så skrev han faktisk noget forskelligt i dem allesammen (omend måske ikke noget vildt kreativt, men det var dog trods alt ikke en standardhilsen han smed ud til alle), og i min hue står der "Kære Louise, tillykke med huen - tak for mange meget hyggelige kemitimer (....). God vind fremover. Henning." Og nu er det så at jeg meget gerne vil vide - hvad skal "(....)" til for?? Hvad betyder det?!? Det kan man da ikke bare skrive, men mindre det dækker over over en eller anden indforstået joke, som begge parter er med på, kan man? Og jeg har umiddelbart intet bud på hvad meningen bag (....) er. [sidespor] Og så vil jeg også gerne lige gøre opmærksom på, at der kun er to korrekte måder at anvende punktummer på: enten kun ét punktum (som afslutning på en sætning, selvfølgelig), eller tre styks i træk - ikke to og ikke fire eller derover. Et eller tre. Og der gælder også nogle lignende (dog knapt så strenge) regler for brug af udråbs- og spørgsmålstegn. Udråbstegn: også helst et eller tre, andet holder ikke rigtig. Spørgsmålstegn: her har jeg ikke så skrappe krav, men personligt foretrækker jeg to, hvis der absolut skal være mere end ét. Når det kommer til kombination af de to, så er jeg stort set ligeglad. Jeg kan dog til orientering oplyse om, at min egen favoritkombination er ?!? Learn. [/sidespor] Min hue er desuden et bevis på min udholdenhed udi disciplinen druk. Hvor vidt dét er noget at være stolt af er jeg ikke helt afklaret med, men der er i hvert fald et hak for hver eneste studenterfest jeg overhovedet var til, der var ikke én af dem hvor jeg gik død før solopgang. Og jeg er den eneste pige i min klasse som også har en firkant i sin hue... Jeg gentager: jeg er på ingen måde sikker på at det er noget at være stolt af (firkanten er resultatet af et væddemål, som jeg vandt stort. Og hvad var gevinsten, spørger du? Flere øl... :-s ). Det var nogle meget hårde uger. Og da studenterfesterne endelig var overståede, tog jeg på Roskilde Festival. Det var SÅ tæt på at min lever pakkede sine ting, og skred i protest over den dårlige behandling.
Og jeg har fundet et engangkamera. Et brugt et, vel at mærke. Faktisk fandt jeg det for flere måneder siden, og allerede dengang udgjorde det et mysterium, for jeg anede ikke hvad der var på, men siden blev det væk i rodet igen. Og nu har jeg så fundet det igen, og jeg er stadig lige så mystificeret over det som jeg var dengang, for jeg har stadig ingen anelse om hvad billederne på det er af. Og jeg forstår ikke hvorfor min ellers så ubeherskelige nysgerrighed ikke fik mig til at få det fremkaldt allerede første gang jeg fandt det. Men denne gang skal jeg nok få det gjort, jeg er ret spændt på at finde ud af hvad det er for nogle billeder...

Jeg har også fundet noget ganske forfærdeligt, som jeg havde fortrængt at jeg var ejer af: to sæt undertøj som jeg engang har fået som gave. Jeg har aldrig taget det i brug og prismærkerne sidder stadig i. Og jeg kan godt fortælle jer hvorfor. Der er Nuser på! Og jeg har før givet udtryk for hvad jeg mener om den slags svineri! Det er ikke i orden. Hvorfor jeg ikke bare har byttet undertøjet til noget der egentlig er anvendeligt, dét må du sgu nok spørge om. Vi er nok ude i en forklaring der mest af alt kredser om et meget højt niveau af dovenskab...

Når jeg flytter ud på Bergsøe kollegiet skal jeg til at betale for at vaske tøj, hvilket jeg ikke gør her på Hørhus kollegiet (altså, jeg skal ikke betale her, det er ikke bare noget jeg ikke gør). Så jeg har udnyttet mine sidste timer med gratis vask på det groveste - alt hvad jeg ejer og har som kan tåle vand har været en tur i vaskemaskinen. Og nu vil jeg så gerne på det kraftigste understrege - og jeg snakker her af nyerhvervet bitter erfaring - at bare fordi en genstand kan tåle vand, er det ikke ensbetydende med at den kan tåle vaskemaskine. Eller at vaskemaskinen kan tåle dén, for den sags skyld.

Jeg har faktisk på nuværende tidspunkt fået pakket næsten alt, som skal pakkes ned, ned - mit effektivitetsniveau har været over al forventning i dag. Det eneste jeg mangler at gøre i dag, er stort set at splitte alle mine møbler så meget som overhovedet muligt ad, og så er jeg sådan set klar til at flytte. Så der er faktisk udsigt til at denneher flytning bliver ret stress-løs. Jeg har oven i købet en ETA Bergsøe der lige nu siger T minus 17 h, så jeg har rigeligt med tid.

NEJ blev der sagt!

Jeg er dygtig. Det har jeg fået af vide 5 gange i dag. Af hvem og til hvad, kan jeg høre jer spørge. Og det skal jeg da med glæde svare på: af min optiker og til at læse bogstaver højt. Jeg var til sådan et halvårligt tjek i formiddag, for at finde ud af om jeg er blevet blindere siden sidst (hvilket jeg gudskelov ikke er (jeg havde heller ikke helt troet at det var muligt)), og hun var tilsyneladende imponeret over min uovertrufne evne til at se hvad der stod på væggen. Jeg føler mig umiddelbart dum nok, når jeg sidder med hånden for det ene øje og ytrer sætningen "altså det er stadig lidt sløret, men øh... K - P - T - C..." og jeg har på ingen måde brug for, at det bliver fulgt op på af "flot!", sagt af en optikertævetøs som er højest 3 år ældre end mig! Og hun skal ikke fortælle mig at jeg er dygtig! Jeg er ikke 5 år gammel! Jeg er ikke dygtig! Og nej, det er fandme heller ikke flot! I feel violated! Og fik jeg måske nogen slikkepind eller et fint lille smily-klistermærke da jeg gik?! Næh! Det tror jeg da vist nok ikke lige jeg gjorde! Helt ærligt, hvis hun skal behandle mig som et barn, så kan hun sgu da i det mindste være konsekvent! Har jeg ret? Har jeg ret?! Selvfølgelig har jeg det. Hør lige her, din afdankede, afblegede, foundationbefængte undskyldning af et menneske! Ja, jeg kan læse de bogstaver som du så kækt har smidt op på den modstående væg ved hjælp spidsfindig teknik i form af spejle og lys, men der er altså ikke en bedrift ud over det sædvanlige! Du har trods alt lige udstyret mig med linser som du selv i kraft af at optik er din spidskompetence har bedømt meget gerne skulle tjene det formål, at rette op på mit fra naturens side pissehamrende dårlige syn, så jeg er sgu ikke skide tryg ved at du i en sådan grad lader dig imponere af at du har foretaget det korrekte valg og at jeg rent faktisk kan se noget! Og hvis du ligefrem insisterer på at tale i et så nedladende toneleje og med så fejlagtigt valgte ord, så bliv da for helvede pædagog! Og vask det der lort af dit fjæs, det er forkert på så mange måder at dit ansigt er 4 nuancer mere orange end din hals! Ville jeg have sagt. Hvis ikke jeg var så fandens autoritetstro. Og ved I hvad? Jeg er autoritetstro på de helt forkerte tidspunkter! F.eks. siger jeg ikke højlydt min optiker imod hvis jeg synes at hun er et fjols, men alle de "vigtige" autoriteter, dem hvor det helt klart er i min egen sikkerheds interesse at følge deres råd, dem har jeg adskellige gange taget mig selv i at skide højt og flot på. Det er jo ikke smart. Jeg burde jo netop lade min indre trang til oprør gå ud over optikere og tandlæger og deslignende, ikke flystewardesser der fortæller mig at jeg skal holde al elektronik slukket until further notice, eller af politiet opsatte skilte der informerer mig om, at isen er usikker og at jeg derfor ikke skal bevæge mig ud på den. Men næh nej. Så dum er jeg nemlig.

Men believe you me! Næste gang jeg ser hende, så skal hun sgu nok få hvad hun fortjener! However, chances are at jeg nok aldrig ser hende igen, eftersom at jeg da jeg alligevel var dernede i dag, bad dem om at flytte mit linseabonnement til den Thiele der ligger i Lyngby Storcenter... Men hvis jeg var hende, så ville jeg godt nok ikke ønske at møde mig i mørk og forladt gyde! For det ville hun fandme ikke slippe uskadt fra! Eller... ok, let's face it, hun har nok absolut intet at frygte fra min side... Hun er jo optiker, for helvede! Hun har pisse meget autoritet! Jeg kunne måske (/maple) allerhøjest mande mig op (eller kvinde mig op??) til at fortælle hende at hun var dygtig, såfremt at hun beviste at hun var intelligent nok til at finde ud af den mørke og forladte gyde uden at fare alt for meget vild... Og desuden kan jeg ikke rigtig forstille mig hvorfor pokker vi skulle befinde og i en mørk og forladt gyde, let alone på samme tid. Så jeg får nok aldrig min hævn. Men der er jo alligevel ikke noget jeg kan gøre - hun er jo for fanden optiker. Dem skal man sgu ikke fucke med. De har jo magten til at prakke dig et par briller på, som overhovedet ikke tager højde for din bygningsfejl. Og så er man jo pludselig ikke skide sej længere, vel? I think not!

Fuld af frygt!

Ved I hvad der er sjovt? Irrationel frygt. Altså, det er ikke haha-sjovt, bare sådan lidt besynderligt. At være bange for noget der egentlig er fuldstændigt harmløst - dét er da sært! Og ofte er der ikke særlig mange andre der deler den frygt, så det er bare en eller anden meget specifik kortslutning i ens egen hjerne. Måske egentlig meget godt, for hvis størstedelen af befolkningen gik og delte mine irrationelle *hvad fanden hedder frygt i flertal?!?* så ville vi sgu være på skideren! F.eks. har jeg en stor modvilje overfor vindeltrapper. Det er de falske trapper! Derfor kommer jeg ikke så meget i kirketårne. Noget andet der kan få mig til at gå helt i panik, er hvis nogen rører ved mine fødder. Jeg ved virkelig ikke hvorfor, men sådan har det altid været. Jeg hader når folk rører mine fødder, og jeg kan helt seriøst gå fuldstændigt i panik over det. Det er meget sjældent at jeg synes at det er ok. Jeg er også panisk angst for edderkopper. Dén frygt er dog ret udbredt, men vi kan vel godt blive enige om, at det ikke gør den mindre irrationel, ikke? For det er jo åndssvagt at være bange for de små lortekryb. Men det er jeg altså. Meget endda. Det er ligefrem sådan, at når jeg har været på vandreture med spejderne og skulle overnatte i et shelter in the middle of nowhere, så har jeg konsekvent altid sovet ude på den bare jord, for sådan et shelter er hjemsted for ca. en million milliard fuldfede, morderiske, menneskehadende edderkopper med lange skarpe kløer, hugtænder og enorme vingefang. Og små mennesker! Hvad sker der lige for dem?!? Pænt foruroligende! Altså, ikke små mennesker som i børn, de kan jo ikke gøre for at de er små, det er ikke deres fejl, men fuldvoksne mennesker der ikke lever op til standarden hvad størrelse angår - dem er jeg bare ikke tryg ved! De er altid unaturligt hurtige, og de kan jo komme ind alle mulige steder hvor vi andre ikke kan (lissom edderkopper!!!). Men til gengæld er der så visse forlystelser i Tivoli og lignende steder som de ikke må prøve fordi der er en grænse der hedder 130 cm... Det vejer lidt op for det. Men jeg er stadig ikke tryg ved dem! Jeg er bange for Jack Bauer (fra 24 Timer, red.). Ja, jeg ved godt at han er fiktiv, men han er da uhyggelig! Et sygt sygt menneske. Han kan jo ikke være af denne verden, for prøv lige at overvej alle de ting han er i stand til... Der er ingen grænser for hvad han kan overleve, og så er han på én og samme tid udstyret med et formidabelt frelser-kompleks og en skræmmende evne til at myrde med koldt blod uden så meget som at blinke. Jeg ville være rædselsslagen hvis jeg mødte en real life Jack Bauer. Jeg er pisse bange for at blive en dårlig forælder. Det må da også siges at være en ret irrationel frygt, eftersom det med at blive mor jo slet ikke er aktuelt for mig endnu. Men det er noget jeg ligefrem ofte har frygtelige, alt for virkelighedstro mareridt om.
Jeg forstår ikke hvorfor disse ting skræmmer mig / gør mig utryg, men det gør de altså. Dybt ulogisk.

Je suis tres triste :o(

Jeg er sgu lidt trist. Og jeg kan godt fortælle dig hvorfor. Det er faktisk noget jeg har blogget om før, helt til bage i september sidste år: Helsinges forfald. Jeg er født og opvokset i Helsinge, det er der jeg har tilbragt de første 16 år af mit liv. Helsinge har ikke meget at prale af ud over store personligheder som Morten Resen, Anders Bircow og yours truly, og desuden at være blevet kåret til Danmarks grimmeste by af flere omgange. Sidstnævnte faktum er nok hovedårsagen til, at nogle knoldesparkere oppe på Helsinge Kommune fik den super duper uovertruffent fremragende idé (note the sarcasm...), at Helsinge skulle shines lidt op. Et eller andet fornuftigt individ burde efter denne idé var blevet fremlagt, have taget bagmændene i ørerne, sparket dem i skridtet og have sagt NEJ, PÅ PLADS og LÆG DIG. Helsinge var grim, og sådan var det bare. Det var en dum dum dum idé at begynde at lappe på det. Selv den arkitekt som har stået for at planlægning og tegning af fornyelserne, burde have lyttet til den der lille stemme (a.k.a. professionel stolthed...) inde i hans / hendes hoved, der stod og hoppede og skreg og viftede med advarselslamper, for at sætte en stopper for galskaben for det gik for vidt. But alas! No such luck...
Det startede med en byport (for hvad der vel efterhånden må være noget der ligner 8 år siden). En byport inde midt i byen . En byport, som der er meget lidt port over. Vi snakker her om to grimme kasseformede røde murstensbygninger, forbundet af et slags ”tag” af en art, så det på en eller anden kikset måde rent faktisk udgør en sørgelig undskyldning for en ”port”. Og ovenpå har man så smidt nogle ældreboliger. Den bygning er forkert på så mange måder. Mistake no. 1.
Jeg tænker lidt, at tosserne i byfornyelsesudvalget så har kigget på byporten og tænkt PIS. Det blev byen jo kun grimmere af. Så de iværksatte stadie 2 af fornyelsesplanen: Helsinge station. Og ja, den var fandme grim! Det kan jeg kun tilslutte mig! Men de her mennesker forstod desværre ikke at stoppe mens legen stadig var forholdsvis god. Det var skam meget smart med en ny stationsbygning (den gamle var vist lavet af pap, eller et andet tilsvarende forgængeligt materiale, og jeg tror ikke at der var nogen der kunne mindes dens oprindelige farve, eftersom at den var komplet dækket af graffiti), men der skulle de så også have stoppet. Helsinge station har to spor, og før de begyndte at bygge om var tingene så snedigt indrettet, at hvis man skulle fra det ene spor til det andet, så gik man over skinnerne på det dertil indrettede sted. Det var let, det var simpelt, og det var så ligetil, at selv de mest fattesvage personer (og ja, dem er der en del af i Helsinge) kunne finde ud af det, uden at fare alt for meget vild. Men så var der et eller andet geni der tænkte, at det der med at gå hen over skinnerne – dét var so last year! Næh nej, vi skal da under skinnerne! Det er det eneste rigtige! Så der blev lavet en tunnel. En laaang tunnel så man kunne komme den laaange vej fra spor 1 til spor 2 (again – sarcasm...). Og for at komme ned i en tunnel skal man jo bruge en trappe, og det er så her at en forvirret arkitekt med en usund Grækenlands-fetish tilsyneladende er kommet ind i billedet, for i den ene ende af tunlen er der blevet bygget en mother fucking stor amfiteater-lignende trappe, som er så optimalt udformet at den ikke har nogen som helst form for rampe, så hvis du på nogen måde har hjul under dig – be that kørestol, barnevogn, cykel – så skal du en længere omvej ned til en vej hvor man kan krydse skinnerne, for at komme over på den anden side. Virkelig latterligt. I mine øjne ville en svævebane have være omtrent lige så bevendt (omend en hel del sjovere...)
Oh no, not again, har byfornyelsesudvalget så tænkt. Fod – skydevåben - BANG! Men nu var de jo så godt i gang med at fucke Helsinge op, så de kunne jo lige så godt fortsætte. Så de gik til angreb mod gågaden og gadekæret. Gågaden blev flænset op fra ende til anden, og er blevet konverteret til et smagsløst porno-neon-lysshow af kvalmende dimensioner. Hele vejen ned igennem gågaden er der for ca. hver 30 meter blevet ca. 3 x 3 meter kvadrat af fliser, og i disse fliser er der lamper. Små lamper som kan skifte farve, og som er blevet placeret i et sådan mønster, så det mest af alt minder om blindskrift. Det er bare ikke godt nok. Det passer slet ikke ind i mit grimme Helsinge. Og gadekæret. Also fucked, det ser helt forkert ud.
I går så jeg så noget der fik bægeret til at flyde over. Now they’re getting personal. Jeg var i Helsinge fordi min lillebror fyldte 18, og på vej fra bussen og hjem til min mor passerer man en mark som jeg plejede at lege meget i da jeg var barn. Det var simpelthen det fedeste sted at lege når kornet var højt. Man kunne lege gemme og bygge huler og whatnot, det var så sejt, jeg elskede den mark og den var enormt populær blandt børnene i det område hvor jeg boede. Ham fætteren der ejede marken hadede os. It was awesome... Men nu er det utænkelige sket. Marken er væk. I stedet er der nu en masse rækkehuse. Det er fandme trist

Helsinge er ikke længere Helsinge, og det er jeg helt vildt ked af. Det er så ufedt. Jeg tør slet ikke besøge steder som min gamle folkeskole og andre steder jeg har leget meget som barn, af frygt for at opdage at de også er blevet ødelagt. Mit drømmehus ligger faktisk i Helsinge. En vildt lækker gård, som er blevet bygget om og vist ikke er et egentligt landbrug længere, og som ligger lige ved siden af en skov. Sidst jeg var derude (engang i efteråret sidste år) var det stadig som det skulle være, og det håber jeg virkelig at det stadig er. Hvis de også smadre dét område af Helsinge, så tror jeg bare at jeg dropper alle planer om nogensinde at vende tilbage dertil.
Alt mit brok over det her virker måske lidt dumt, men det er meget vigtigt for mig. Jeg har et ret ambivalent forhold til Helsinge. Der er ikke mange mennesker tilbage i Helsinge som betyder særlig meget for mig, tværtimod, men det er trods alt det sted jeg har tilbragt størstedelen af mit liv, og jeg vil bare så gerne have at de ting jeg husker som værende positive fra min barndom, forbliver præcis som de var dengang. Ellers er der jo slet ikke noget tilbage deroppe som jeg kan bruge til noget.