mandag, oktober 16, 2006

Er glasset halvt tomt eller halvt fyldt?

Dét er nok et af de allermest irrelevante spørgsmål ever. Der er ingen grund til at stille sig selv det spørgsmål overhovedet, for det er fuldstændigt ligegyldigt! Faktum er, at det pågældende glas indeholder det pågældende volumen af en eller anden substans (formodentlig en væske). Det er underordnet hvordan vi er nået frem til dette volumen. Halvdelen af glassets rumfang er optaget, og det er fuldkommen lige meget om vi har opnået dette ved at fylde det halvt op (det er det du vil kalde 'halvt fyldt' hvis du er emsig), eller om vi har fyldt det helt op for derefter at fjerne halvdelen af indholdet igen (jeps, 'halvt tomt'). Resultatet er det samme. Tilstandsfunktion. Uafhængig af processen med hvilken vi har opnået den. Så lad være med at gå og bryde jeres hjerner med det latterlige spørgsmål.

Der er egentlig også noget andet jeg gerne lige ville sige, men Hen har sagt at jeg højest må bruge 20 minutter på at blogge i denne omgang, og jeg har allerede brugt de 11 og jeg kan ikke nå emne #2 på den resterende tid, så det må blive en anden gang. Jeg vil smutte over i sofaen med en bog i stedet (skønlitteratur, ikke faglitteratur! Woohoo!!!)

2 kommentarer:

Onsdagsguru sagde ...

Psykologi? Filosofi? Not a fan? :-)

pingo sagde ...

Jeg kortsluttede vist efter at have siddet det meste af dagen og kæmpet med fysisk kemi. Jeg var træt af tilstandsfunktioner.