[brok]
1. "Mission Shakespeare". Ad, ikke? Det lyder ikke sjovt, vel? Det er det fandme heller ikke! Det er en über åndsvag idé som vores tutorer mærkeligt nok hellere end gerne vil tage æren for. Som en del af vores introprogram har de valgt at vi skal tvinges ind i noget gruppearbejde under det påskud at det skulle ryste os sammen. Jeg er nu engang af den erfaring at gruppearbejde altid ender bedst hvis man selv får lov til at bestemme hvem man vil arbejde sammen med, men sådan skulle det altså ikke være. Det overordnede tema er Shakespeare (deraf den super originale titel på det her møg), og min gruppe har fået tildelt undertemaet science fiction, og på fredag ved frokosttid skal vi så være klar med en 10-15 minutters lang forestilling. Om Shakespeare. Og science fiction. På én gang. Egentlig en meget interessant idé, men når man kun har 3 x 1 time til at forberede det, og når man skal gøre det sammen med mennesker som man overhovedet ikke kender (og sikkert ikke ville have valgt at arbejde sammen med selv om man gjorde), så er det jo bare dumt. Og det kommer til at gå helt galt. Men fuck det, jeg overlever jo nok...
2. Da vi (Sarah, Mette og jeg) var på vej på arbejde i dag, stoppede vi ved den købmand der ligger meget bekvemt midt på den 13,5km lange cykeltur vi har derud. Det var varmt, så jeg ville købe noget at drikke og betale med dankort, men lur mig om det ikke var umuligt at få lov til at få det på beløbet! Jeg skulle minimum bruge 50kr for at få lov til at betale med dankort, men for fanden! Det var jo ikke det jeg ville! Jeg ville have det på beløbet! På 11,50kr, tak! Men nej! Det ville kvindemennesket bag disken bestemt ikke lade mig gøre. Og så kunne det også bare være lige meget, så gad jeg da slet ikke købe den sodavand (I'm such a rebel...) Bedst som jeg var på vej ud af butikken spørger hende bimbo-kassedamen mig om jeg ikke godt gider stille flasken tilbage på hylden, og min hjerne forbereder sig på at informere hende om at hun da selv kan lette røven og gøre det, men min mund forråder mig og siger, "jo da, selvfølgelig!" Flot, Louise. Rygrad much??
Og så vil jeg også gerne lige udtrykke en lettere undren over at denne her købmand slet ikke kalder sig selv for 'købmand'. Næh nej, der står 'urtekræmmer' på skiltet over døren! Hvad fanden er en urtekræmmer? Noget af det eneste jeg ikke kunne finde derinde var sgu urter. Og lige over på den anden side af gaden ligger Phnom Penh Systue. Besynderligt navn til en systue der - hvis man skal dømme efter det de havde stående i deres udstillingsvindue - ikke gør det skide meget i cambodiansk beklædning.
3. GLASSKÅR!! Over alt! Millioner af dem! Lige præcis dér hvor jeg skal cykle!! Svineri!!
1. "Mission Shakespeare". Ad, ikke? Det lyder ikke sjovt, vel? Det er det fandme heller ikke! Det er en über åndsvag idé som vores tutorer mærkeligt nok hellere end gerne vil tage æren for. Som en del af vores introprogram har de valgt at vi skal tvinges ind i noget gruppearbejde under det påskud at det skulle ryste os sammen. Jeg er nu engang af den erfaring at gruppearbejde altid ender bedst hvis man selv får lov til at bestemme hvem man vil arbejde sammen med, men sådan skulle det altså ikke være. Det overordnede tema er Shakespeare (deraf den super originale titel på det her møg), og min gruppe har fået tildelt undertemaet science fiction, og på fredag ved frokosttid skal vi så være klar med en 10-15 minutters lang forestilling. Om Shakespeare. Og science fiction. På én gang. Egentlig en meget interessant idé, men når man kun har 3 x 1 time til at forberede det, og når man skal gøre det sammen med mennesker som man overhovedet ikke kender (og sikkert ikke ville have valgt at arbejde sammen med selv om man gjorde), så er det jo bare dumt. Og det kommer til at gå helt galt. Men fuck det, jeg overlever jo nok...
2. Da vi (Sarah, Mette og jeg) var på vej på arbejde i dag, stoppede vi ved den købmand der ligger meget bekvemt midt på den 13,5km lange cykeltur vi har derud. Det var varmt, så jeg ville købe noget at drikke og betale med dankort, men lur mig om det ikke var umuligt at få lov til at få det på beløbet! Jeg skulle minimum bruge 50kr for at få lov til at betale med dankort, men for fanden! Det var jo ikke det jeg ville! Jeg ville have det på beløbet! På 11,50kr, tak! Men nej! Det ville kvindemennesket bag disken bestemt ikke lade mig gøre. Og så kunne det også bare være lige meget, så gad jeg da slet ikke købe den sodavand (I'm such a rebel...) Bedst som jeg var på vej ud af butikken spørger hende bimbo-kassedamen mig om jeg ikke godt gider stille flasken tilbage på hylden, og min hjerne forbereder sig på at informere hende om at hun da selv kan lette røven og gøre det, men min mund forråder mig og siger, "jo da, selvfølgelig!" Flot, Louise. Rygrad much??
Og så vil jeg også gerne lige udtrykke en lettere undren over at denne her købmand slet ikke kalder sig selv for 'købmand'. Næh nej, der står 'urtekræmmer' på skiltet over døren! Hvad fanden er en urtekræmmer? Noget af det eneste jeg ikke kunne finde derinde var sgu urter. Og lige over på den anden side af gaden ligger Phnom Penh Systue. Besynderligt navn til en systue der - hvis man skal dømme efter det de havde stående i deres udstillingsvindue - ikke gør det skide meget i cambodiansk beklædning.
3. GLASSKÅR!! Over alt! Millioner af dem! Lige præcis dér hvor jeg skal cykle!! Svineri!!
4. Meget apropos en samtale jeg havde tidligere i dag, så modtog jeg her til aften en sms hvori der stod, "slag j overføre dine penge t dig eller ka du vent m få den næste gamle vi ses". Godt så... Tydeligvis et resultat af brug af 'intelligent ordbog'. Hvorfor? Hvorfor?!? Hvis man vælger at benytte sig af sådan en, så kunne man sgu da i det mindste godt lige bruge 2 sekunder på at tjekke om det man har skrevet rent faktisk giver mening, det kan da ikke være så svært! Jeg forstod godt hvad det var tossen (som for øvrigt har udtrykt ønske om at forblive anonym - tro på det, Rasmus!) ville spørge om, men alligevel! Det er jo grimt! Og når man så pointere over for folk som Rasmus at det jo er noget vrøvl det de har skrevet, jamen så der det jo aldrig deres skyld at de er kommet til at fremstå som sprogspassere! Det er jo ordbogens skyld! Vor Herre bevares... *suk*
5. Mit job. Det er verdens kedeligeste. Ganske vist fandt Sarah en ost i en af kasserne i dag, hvilket (bortset fra det med at bakterier og medicin blandet sammen ikke er skide smart) jo på en eller anden sær måde er helt vildt morsomt! Det er jo sort! En ost! Meget, meget mærkeligt...
Jeg kunne godt tænke mig at lave noget der er lidt mere udfordrende. Jeg burde lede efter et nyt. Hvis du kender nogen der deler ud af interessante, udfordrende jobs, så sig lige til, ok?
[/brok]
Men... Ja, der er et men. Ingen af de ting har kunne ødelægge det gode humør jeg har været i hele dagen:-) For det lykkedes os endelig at få spillet LWEO i radioen! I M&MR, selvfølgelig - verdens bedste radioprogram :-D Og vores helt egen Hen var i radioen og tale Hanson's sag for at få folk til at stemme på dem. Det var stort :-D Så tak til Morten og crew for at lade LWEO være blandt dem der kunne stemmes på.
Så Morten & Co., der kan I selv se! Folket vil have Hanson!! Men jeg har dog desværre en sørgelig mistanke om at det ikke kommer til at betyde at Hanson vil blive spillet mere af den grund. Men så er M&MR-holdet jo også selv ude om at vi bliver ved med at kigge forbi af og til for at få dem til at smide en Hanson cd på. Jeg er alligevel sikker på at de ville komme til at savne os hvis vi holdt op med at rende dem på dørene. Næste gang tror jeg at jeg vil tage en stak cd'er med af andre kunstnere som også bliver grusomt forsømte af dansk radio.
Klokken er nu tre, og der er 6 timer til jeg skal være i skole. Måske skulle jeg gå i seng. Hvis jeg altså overhovedet kan falde i søvn. Der er pænt lydt her i bygningen, og min overbo har vist besøg af sin kæreste... Enten dét, eller også så morer han/hun sig bare hæftigt med en trampolin. Ubehageligt...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar