Dét der humør

I Jack Johnson-sangen med den fantastiske titel Banana Pancakes fra albummet In Between Dreams er der en linie der lyder "When the whole world fits inside of your arms / Do we really need to pay attention to the alarm". When the whole world fits inside of your arms... Dét er jo fantastisk! Prøv lige at tænk over det - det har jeg gjort ret så meget her på det sidste. Jeg ved ikke hvem Jack Johnson har skrevet det her om - om det er om hans kone/kæreste/whatever eller om det bare er noget han syntes lød godt - men det kan også være lige meget, for uanset hvad der ligger til baggrund for det, så er det jo helt fantastisk smukt! At nogen kan betyde alverden for en anden person, og at alt andet kan være fuldstændigt ligegyldigt - that the whole world can fit inside of your arms... *suk*
Og det at jeg kan bruge så lang tid på at tænke over den ene linie, det må betyde at jeg er i dét humør. Og jeg HADER dét humør, for det er ubehageligt og latterligt og patetisk, og jeg kan ikke holde mig selv ud når jeg er i dét humør. Jeg plejer som regel at have nok viljestyrke til at undgå dét humør, men nogle gange sniger det sig ind på mig uden jeg lægger mærke til det før det er for sent, og så er det bare ikke til at slippe af med sådan uden videre. Så sidder det fast. Og der er ikke andet at gøre, end at vente tålmodigt på at det går over af sig selv. Øv.
Så jeg vil gerne sige undskyld til de af jer som det har gået ud over/kommer til at gå ud over. Jeg skal gøre mit allerbedste for at holde det for mig selv, men jeg kan ikke love at det ikke kommer til at komme til udtryk gennem latterlige, nyttesløse, ubegrundede vredesudbrud fra tid til anden - bare gør jer selv en tjeneste og ignorer mig hvis det sker.