Man skulle næsten tro, at med alder kommer bare en lille smule moral og sund fornuft, ikke? Jeg kan så oplyse jer om, at det bestemt ikke altid er tilfældet (det vidste I nok allerede, men nu ved I, at jeg også ved det. Er I ikke bare glade for det?). Jeg vil vove at påstå, at gennemsnitsalderen på et kollegie er høj nok til at man kan tillade sig at antage, at man færdes blandt individer der HAR lært de basale regler for hvordan man opfører sig når man omgåes andre mennesker - f.eks. at man ikke må stjæle. Og så er det altså trist at opdage, at det overhovedet ikke forholder sig sådan. Over de sidste uger har jeg fået stjålet en del forskellige madvarer fra mit køleskab og fryser, og jeg ved at Mette har været ude for det samme. For et par dage siden skete det igen, der var en eller anden der havde hugget en bøtte is fra mig (hvilket efter min mening burde føre til dødsstraf), så jeg skrev en lille besked om det på vores tavle ude på gangen, bare for at gøre opmærksom på hvor fucked up jeg synes det er at gøre sådan noget, og så eksploderede tavlen ellers med beskeder fra rigtig mange andre, der også har mistet masser af ting på det sidste. Det er fandme som at være tilbage på kostskolen, der kunne man heller ikke lægge noget i køleskabet uden at det var forsvundet før man fik set sig om.
Det er simpelthen for dårligt, men hvad kan man gøre ved det? Jeg er i det hele taget SÅ træt af at bo her - hvad jeg dog ikke ville give for at have min egen lejlighed. Jeg er efterhånden nået til det punkt, hvor ens hedeste dagdrømme handler om at have sit eget køkken. Så kunne det være at jeg rent faktisk også kunne få lavet noget rigtig mad indimellem. Det her delekøkken-helvede er ikke ligefrem det fedeste i verden.
Nogen der har en lejlighed som jeg må få?

Ingen kommentarer:
Send en kommentar