Jeg skal ud og købe julegaver i dag. Og tro det eller lad være, men jeg er faktisk i rigtig god tid i år, i forhold til hvornår jeg normalt plejer at tage mig af julegaveindkøb. Som regel er det noget jeg udsætter til de sene eftermiddagstimer d. 22. eller 23. december. Men julegaveindkøb er jo farligt, lige meget hvornår i december man gør det. Kombinationen af julemusik i højtalerne, pynt i alle vinduer, duften af brændte mandler på alle åbne pladser og rødglødende, overbelastede dankort, kan få dræberinstinktet frem i selv den mest harmløse, gangbesværede pensionist (fyi - rollatorer kan fandme slå hårdt, hvis de bliver ført med en beslutsom hånd).
Men gaverne skal jo købes, så jeg vil se døden i øjnene, grine hånligt af den, komme med et par spydige bemærkninger eller to, om at man skal stå tidligere op end som så, for at få mig ned med nakken, lige meget hvor mange brændte mandler, anstrengt smilende ekspedienter og blodtørstige gamle damer man allierer sig med. Ingen julegavekøbende horder af menneskeligt affald skal holde mig fra at udfører min mission!
Men... det kan gå galt for selv den bedste. Og for mig, for den sags skyld. Kan hænde, at jeg ikke overlever. Enten fordi jeg bliver trampet ned i det massehysteri der opstår, når det går op for folket, at den allersidste Bionicle-figur netop er blevet solgt, og at der ikke kommer flere overhovedet, eller også fordi jeg selv bliver så arrig, at jeg kommer til at gøre ting ved andre mennesker, som medfører, at død ved stening bliver lovliggjort, fordi det vil være den eneste passende straf for hvad jeg måske / måske ikke kommer til at udsætte mine medmennesker for i dag. Og i så fald synes jeg at det er på sin plads, at jeg lige klarlægger nogle retningslinier for hvordan jeg ønsker at mine worldly possesions skal administreres efter min bortgang:
Min Queen-samling (cd'er, vinyler, bøger, plakater, dvd'er, vhs'er, fanclub-medlemskab, stof-tingester som jeg ikke har et navn for, tøj, plastikposer - det hele): den skal Louise have. Jeg mindes, at hun tidligere har ytret ønske om at overtage denne, i tilfælde af at jeg skulle omkomme under en dengang nært forestående flyrejse. Det gjorde jeg selvsagt ikke. Men Louise, du er hermed udvalgt til at arve alt hvad jeg har af Queen. Det er kun rimeligt, når det nu engang var dig der skulle udsættes for min barnlige (psykopatiske?) entusiasme (sindssyge?) ved Queen + Paul Rodgers koncerten i sommer. Just don't go selling any of it! I'll come back and haunt you, for sure!
Min computer (kendt i visse kredse som Hermes): den så jeg gerne blev givet til Nationalmuseet, eller en lignende institution som har forstand på at tage sig af oldtidsfund af denne kaliber.
Mine O.C. dvd’er: dem får Mette. Jeg ved at de vil finde et kærligt hjem hos hende, hun vil behandle dem med den respekt og omsorg de fortjener. Desuden ligger de allerede allesammen inde hos hende, og jeg tror de ligger meget godt.
Garden State: når I rydder mit værelse vil i finde en Garden State dvd et eller andet sted. Højest sandsynligt på skrivebordet. Men muligvis på reolen. Eller eventuelt over på kommoden. Og jeg må nok indrømme, at chancen for at I finder det tomme cover liggende på fjernsynsbordet og selve dvd’en siddende i dvd-afspilleren, den foreligger så afgjort også. Men altså, Garden State dvd’en. Den skal også gå til Louise. Det synes jeg er mest fair. Det er trods alt hendes.
Alle mine Hanson cd’er: min Hanson-samling er desværre ikke den mest imponerende af sin slags, så jeg tvivler på at der forefindes noget i den, som alle Mafia-medlemmer ikke allerede er i besiddelse af. Så det er mit ønske, at min Hanson-samling skal tjene et helt specielt formål: når Mafiaen for fremtiden bliver overvældet af en ubetvingelig trang til at give en ikke-fan noget af Hansons musik (for den lyst bliver vi jo alle ramt af fra tid til anden), så skal det være muligt at tage fra min samling, hvis der altså i denne findes noget der passer til situationen. Det vil unægteligt kunne spare Mafiaens medlemmer for nogle penge. Disse kan så i stedet bruges til at financiere fremstilling af t-shirts eller kalendere og sådan. Jeg udpeger Sarah som administrator af min Hanson-samling. Hun har det afgørende ord, når det kommer til at beslutte hvem der er værdige til at modtage det glade budskab om Hanson i form af mine cd’er.
Verdens grimmeste badehåndklæde: jeps, det ejer jeg nemlig. Julegave fra arbejdet – tak for lort! Det har en virkelig ubehagelig grå farve, og så er der Snoopy på. Og det er grimt. Grimtgrimtgrimtgrimtgrimt. Grimt. Meget, endda. Men altså, jeg ser gerne, at I i fælleskab udvælger en eller anden som I ikke kan lide, og giver det til ham / hende. I må gerne sige at det er fra mig, så den pågældende person ikke hævner sig på jer.
Så kan jeg ikke rigtig komme i tanke om flere ting, som jeg har nogle bestemte ønsker for. I må slås om resten. Jeg har en hel del Smashing Pumpkins / Zwan / Billy Corgan cd’er – hvem der end overtager dem: vær sød at behandl den kære Cowboy Bill med ærbødighed og respekt. Same goes for den som overtager mine LOTR-dvd’er – både de almindelige og extended editions. Jeg har også nogle appelsiner. De smager ret godt. Nyd dem.
Det var vist det. Nu er der vel ikke andet at gøre, end at stille sig selv spørgsmålet: hvad fanden er Geomag??
Men gaverne skal jo købes, så jeg vil se døden i øjnene, grine hånligt af den, komme med et par spydige bemærkninger eller to, om at man skal stå tidligere op end som så, for at få mig ned med nakken, lige meget hvor mange brændte mandler, anstrengt smilende ekspedienter og blodtørstige gamle damer man allierer sig med. Ingen julegavekøbende horder af menneskeligt affald skal holde mig fra at udfører min mission!
Men... det kan gå galt for selv den bedste. Og for mig, for den sags skyld. Kan hænde, at jeg ikke overlever. Enten fordi jeg bliver trampet ned i det massehysteri der opstår, når det går op for folket, at den allersidste Bionicle-figur netop er blevet solgt, og at der ikke kommer flere overhovedet, eller også fordi jeg selv bliver så arrig, at jeg kommer til at gøre ting ved andre mennesker, som medfører, at død ved stening bliver lovliggjort, fordi det vil være den eneste passende straf for hvad jeg måske / måske ikke kommer til at udsætte mine medmennesker for i dag. Og i så fald synes jeg at det er på sin plads, at jeg lige klarlægger nogle retningslinier for hvordan jeg ønsker at mine worldly possesions skal administreres efter min bortgang:
Min Queen-samling (cd'er, vinyler, bøger, plakater, dvd'er, vhs'er, fanclub-medlemskab, stof-tingester som jeg ikke har et navn for, tøj, plastikposer - det hele): den skal Louise have. Jeg mindes, at hun tidligere har ytret ønske om at overtage denne, i tilfælde af at jeg skulle omkomme under en dengang nært forestående flyrejse. Det gjorde jeg selvsagt ikke. Men Louise, du er hermed udvalgt til at arve alt hvad jeg har af Queen. Det er kun rimeligt, når det nu engang var dig der skulle udsættes for min barnlige (psykopatiske?) entusiasme (sindssyge?) ved Queen + Paul Rodgers koncerten i sommer. Just don't go selling any of it! I'll come back and haunt you, for sure!
Min computer (kendt i visse kredse som Hermes): den så jeg gerne blev givet til Nationalmuseet, eller en lignende institution som har forstand på at tage sig af oldtidsfund af denne kaliber.
Mine O.C. dvd’er: dem får Mette. Jeg ved at de vil finde et kærligt hjem hos hende, hun vil behandle dem med den respekt og omsorg de fortjener. Desuden ligger de allerede allesammen inde hos hende, og jeg tror de ligger meget godt.
Garden State: når I rydder mit værelse vil i finde en Garden State dvd et eller andet sted. Højest sandsynligt på skrivebordet. Men muligvis på reolen. Eller eventuelt over på kommoden. Og jeg må nok indrømme, at chancen for at I finder det tomme cover liggende på fjernsynsbordet og selve dvd’en siddende i dvd-afspilleren, den foreligger så afgjort også. Men altså, Garden State dvd’en. Den skal også gå til Louise. Det synes jeg er mest fair. Det er trods alt hendes.
Alle mine Hanson cd’er: min Hanson-samling er desværre ikke den mest imponerende af sin slags, så jeg tvivler på at der forefindes noget i den, som alle Mafia-medlemmer ikke allerede er i besiddelse af. Så det er mit ønske, at min Hanson-samling skal tjene et helt specielt formål: når Mafiaen for fremtiden bliver overvældet af en ubetvingelig trang til at give en ikke-fan noget af Hansons musik (for den lyst bliver vi jo alle ramt af fra tid til anden), så skal det være muligt at tage fra min samling, hvis der altså i denne findes noget der passer til situationen. Det vil unægteligt kunne spare Mafiaens medlemmer for nogle penge. Disse kan så i stedet bruges til at financiere fremstilling af t-shirts eller kalendere og sådan. Jeg udpeger Sarah som administrator af min Hanson-samling. Hun har det afgørende ord, når det kommer til at beslutte hvem der er værdige til at modtage det glade budskab om Hanson i form af mine cd’er.
Verdens grimmeste badehåndklæde: jeps, det ejer jeg nemlig. Julegave fra arbejdet – tak for lort! Det har en virkelig ubehagelig grå farve, og så er der Snoopy på. Og det er grimt. Grimtgrimtgrimtgrimtgrimt. Grimt. Meget, endda. Men altså, jeg ser gerne, at I i fælleskab udvælger en eller anden som I ikke kan lide, og giver det til ham / hende. I må gerne sige at det er fra mig, så den pågældende person ikke hævner sig på jer.
Så kan jeg ikke rigtig komme i tanke om flere ting, som jeg har nogle bestemte ønsker for. I må slås om resten. Jeg har en hel del Smashing Pumpkins / Zwan / Billy Corgan cd’er – hvem der end overtager dem: vær sød at behandl den kære Cowboy Bill med ærbødighed og respekt. Same goes for den som overtager mine LOTR-dvd’er – både de almindelige og extended editions. Jeg har også nogle appelsiner. De smager ret godt. Nyd dem.
Det var vist det. Nu er der vel ikke andet at gøre, end at stille sig selv spørgsmålet: hvad fanden er Geomag??
6 kommentarer:
Sært. Det her blogindlæg skrev jeg tidligt i eftermiddag, men det er først nu, at det rent faktisk er her når jeg går herind. Jeg troede at det var gået tabt.
Men du overlevede? Eller var det et hemmeligt dokkument, der kun skulle blive synligt, hvis det kom til en stening.
Jeg fandt ellers en god fidus til hvordan man får købt julegaver uden at der er en mia mennesker på samme tid. I lørdags var jeg ellers blevet advaret af min mor om, at man mindst skulle 2 mennesker afsted, hvis man skulle købe gaver, én der stilede direkte mod køen og en der fandt gaverne imens. I så tilfælde ville det flere steder være muligt at være ude igen på knap 30 minutter. Men altså, jeg skulle købe gave til Martin og tog derfor - væbnet med en flaske tålmodighed af høj karat - afsted mod byen. Kl. var 16.lidt da jeg parkerede bilen og jeg blev alvorligt bange for, at byen havde besluttet at lukke kl 16 i stedet for 19, for selvom der stadig var lys i butikkerne og skiltene stod på gaden, så var der mennesketomt! Det var næsten uhyggeligt. Men så slog det mig: SEMIFINALE I KVINDEHÅNDBOLD! Så husk det til næste år! Der er ingen mennesker på gaderne, når der sendes kvindehåndbold, i hvert tilfælde ikke i Horsens. Godt nok har "vi" opfostret størstedelen af de piger, der kommer på landsholdet, og derfor er der nok en del der kender en af dem og derfor følger ekstra godt med (jeg kender jo f.eks. personligt Christina Roslyng, som jeg har gået en klasse under på gymnasiet et helt år og som har en far, der engang havde en slikbutik i Overby, ca. 3 km fra mine kusiners bopæl, og som jeg i hvert tilfælde én gang i mit liv har købt et rusten søm hos)men mon ikke tendensen er den samme rundt om i landet?? "Færre mennesker i by'n, når der' håndbold i fjernsyn" - Det er værd at huske (og er der ikke en tendens til, at der er håndbold hver eneste år i december?)...
Men tilbage til det vigtige... overlevede du?
...og hvis nogle nu skulle få lyst til at spørge om jeg kan skaffe Roslyngs autograf, så NEJ, jeg har aldrig snakket med pigen, men jeg har et billede af hende i min årsbog, som I gerne må købe en kopi af. Hvis I vedlægger en frankeret svarkuvert og frimærker til en værdi af 1352 kr, vil jeg også gerne sætte min autograf på det og skrive "jeg skal hilse fra Chrisser-pigen og sige tak for opmærksomheden". Men så skal der altså også maksimalt være 87 frimærker, værdien af dem skal være præcis 1352.00 (hverken 25 øre for lidt eller for meget)og ingen af dem må have bukkede hjørner eller have være brugt før.
Så er det da ret heldigt at jeg ikke er sindssygt vild efter at få Roslyngs autograf...
Og ja, jeg tror jeg overlevede.
Geomag er i øvrigt nogle plastikpinde med magneter i enderne. Vha en jernkugle kan man sætte flere plastikpinde sammen og man kan lave alt muligt i fine mønstre. Faktisk minder det lidt om kemi i 1.G, hvor man skal lave forskellige bindinger og forstå, hvilke, der er de stærkeste.
Faktisk tror jeg hverken en kemi-ingeniør eller en bygnings-ingeniør vil kunne leve uden!
:-|
Send en kommentar